Født i 1975. Mødte Mandse i 1998, og flyttede sammen med ham. Fejlbehandlet for skizofreni siden 2001. Første indlæggelse i 2004. Giftede mig med Mandse i 2008. I 2009 var vi så heldige, at møde Mimi på 1½ år, som var en lille DSG/gravhund. Anden indlæggelse i 2012. Svingdørspatient, selvskadende og suicidal siden 2013. I 2021 måtte vores lille nussepige Mimi desværre forlade os. Senere på året hentede vi Walther (Bøffe) på Fyn (75% gravhund/25% DSG). Medicinfri (antipsykotika) i 2022. Vægttab startede primo 2022 (60-65 kg. efter 80 kg. overvægt af antipsykotika). Udredt for første gang i 2024 med diagnoserne autisme, ADHD og kompleks PTSD. Opstart på ADHD-medicin.
Jeg fortæller åbent om en periode, hvor jeg overskred andres grænser og gjorde noget, jeg skammer mig dybt over. Ikke for at blive frikendt, men fordi halve sandheder blev for dyre at leve med. Det handler om ansvar, konsekvenser og om at sige noget højt, selv når det gør ondt.
I årevis beskrev jeg det som ‘støj fra en fest’. Psykiatrien hørte ‘stemmer’. Først da jeg holdt op med at tolke alt som psykose, begyndte en anden forklaring at give mening: sanseindtryk, der blev hængende for længe i systemet.
Hvem rydder op, når systemet tager fejl?
En forkert diagnose er ikke bare et forkert ord. Den kan føre til forkert behandling, forkert forståelse og gøre hjælpen sværere at få. Dette indlæg handler om fejldiagnoser, maskering, frygten for bedring og om, hvorfor den rigtige diagnose for mig handler om at blive mødt rigtigt – ikke om identitet.
Man kan godt være levende, varm, sjov og sprogligt skarp i trygge rum, og samtidig bryde sammen, når der kommer krav, valg og praktiske opgaver. Alt for ofte bliver den forskel overset. Ikke fordi fagfolk er onde, men fordi de måler det forkerte. Dette indlæg handler om skjult kompensation, usynligt analysearbejde og om, hvordan mennesker kan blive misforstået i årevis, når social gnist forveksles med overskud.
PGAD er ikke “for meget lyst”. Det er en vedvarende, uønsket genital alarmtilstand, som kan være både smertefuld og ødelæggende. Dette er min historie om PGAD, medicinsk skade, manglende lindring og et sundhedssystem, der stadig ikke forstår alvoren.
Et personligt indlæg om tillid, psykiatriske svigt og et system, der kan reagere på parkeringsrod, men møde ødelagte liv med tavshed.
Der tales meget om behovet for en ny vej i psykiatrien. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der er en “gråzone”? Et personligt og systemkritisk indlæg om diagnostisk usikkerhed, maskering, bias og hvorfor nogle mennesker bliver fejlbedømt, netop fordi de ikke ser “forpinte nok” ud.
Efter mere end et halvt års ventetid modtog jeg i dag dette svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på min henvendelse om retssikkerhed i psykiatrien og Det Psykiatriske Patientklagenævn.
Ministeriet kan ikke forholde sig til henvendelsen nu, fordi der er udskrevet valg, og at jeg derfor må sende den igen efter regeringsdannelsen.
Jeg havde nok forestillet mig – måske en anelse naivt – at retssikkerhed i psykiatrien gjaldt hele tiden. Ikke kun når den politiske kalender lige har tid.
📷 Når man træder ind ad døren til psykiatrien, kan ens drømme betale prisen.I dag er det 25 år siden, jeg trådte ind ad døren… Læs mere »“For you will still be here tomorrow, but your dreams may not.”
Når journalen skriver “pt. oplever”, kan det lyde neutralt, men lande som “du tager fejl”. Jeg viser, hvordan sprog kan flytte vægt fra patientens ord til systemets fortolkning, med et konkret eksempel og fem mere neutrale alternativer. Og et par ord om epistemisk uretfærdighed. Små ord, stor magt.