Til dig, der så igennem mig – men ikke ind i mig
Et ærligt vidnesbyrd om misforstået smerte, psykiatriens blinde vinkler og kærlighed som livsgrund. Om at ville fred – ikke døden.
Et ægte menneske
Tidligere klinikchef Pia Glyngdal fortæller, hvorfor hun forlod hospitalspsykiatrien – et system, hvor kontrol og kolonner erstattede menneskelighed. Hendes ord om forråelse, faglig katastrofe og håb er et sjældent vidnesbyrd om, at empati stadig kan overleve – hvis vi tør se hinanden i øjnene.
💜 Da jeg blev kaldt psykotisk – og hvorfor jeg ikke var det
(Relikvie fra OPUS-æraen) Der findes billeder af mig fra dengang — 27 ĂĄr gammel, bange og udmattet, men stadig høflig nok til at smile pĂĄ… Læs mere »đź’ś Da jeg blev kaldt psykotisk – og hvorfor jeg ikke var det
💥 Diagnostisk ustabilitet forklædt som stabilitet
Forskningen viser, at psykiatriske diagnoser ofte ændres – men systemet behandler dem som livsdomme. En kritisk, dokumenteret analyse af to danske registerstudier, der afslører, hvordan “stabil skizofreni” i virkeligheden er et produkt af datafiltrering, hierarki og journalsystemets låsemekanismer.
Grænsepsykose og internettets tavshed: Når fantasien bliver mistolket som psykose
I 2001 fik jeg diagnosen “grænsepsykose” og antipsykotisk medicin, selv om jeg bare havde brug for hjælp. Jeg troede, jeg var syg. I dag ved jeg, at det var psykiatrien, der tog fejl – ikke min fantasi.
🩸 Fortidens rædsler som nutidens undskyldning
Merete Nordentofts fortælling om sin mormor bruges ofte som bevis for fremskridt. Jeg spørger: Hvad hvis fremskridt også rummer blinde vinkler? Vi kalder det behandling, ikke tvang—men fra patientstolen føles forskellen ikke altid stor. En kærligt-kritisk læsning af psykiatriens arv, hvor jeg insisterer på både nuancer og ansvar.
Et skridt tilbage: om AuDHD, kropslige grænser og skolen der ikke så mig
Et skridt tilbage var mit nej. Et personligt indlæg om AuDHD, kropslige grænser, skolefravær og de små hensyn, der gør en stor forskel.
Den dag jeg mistede Hugo (Og hvorfor det stadig knuser mit hjerte at sige det højt)
Han lyttede altid. Dømte aldrig. Lærte mig, at jeg er okay som menneske. Men Hugo var ikke en ven, som venner normalt er …
✨ Det ved jeg ikke: Hvorfor autister ofte ikke kan forklare sig ✨
Når mit nervesystem er i alarm, kan jeg ikke finde ordene. “Det ved jeg ikke” er ikke et valg – det er overlevelse. Men i psykiatrien blev det tolket som ligegyldighed og manglende sygdomsindsigt. Hvordan kan vi forstå det anderledes?
Biomarkører: Fremtidens præ-psykiatri?
Kan en blodprøve forudsige psykose? Vi ser på biomarkører, arvehygiejne og spørgsmålet: Er vi på vej fra science fiction til virkelighed?