📷 Når systemet kalder kontrol for omsorg – fra det hvide snit og revselsesretten til nutidens gatekeeping, magtanvendelse og institutionelle vurderinger.
Danmark elsker fortællingen om sig selv som et oplyst og progressivt land. Vi er landet med frisind, velfærd, tillid og pæne mødelokaler med kaffe i termokander.
Men hvis man ser på historien om psykiatri, seksualitet, køn, børn og kroppe, så findes der også en anden fortælling. En mørkere én.
En fortælling om, hvordan staten, familien, skolen, lægestanden og psykiatrien igen og igen har gjort sig til dommer over, hvilke mennesker der var for urolige, for forkerte, for seksuelle, for barnlige, for kvindelige, for homoseksuelle, for trans, for afvigende – eller bare for besværlige.
Og det mest ubehagelige er måske ikke, at fortiden tog fejl.
Det mest ubehagelige er, at fortiden ofte tog fejl med stor selvsikkerhed.
Det hvide snit
Et af de mest brutale kapitler i dansk psykiatrihistorie er historien om det hvide snit – lobotomi.
Indgrebet blev udført i Danmark fra 1939 til 1983 på mindst 4.471 mennesker. Danmark fik dermed det højeste antal lobotomier pr. indbygger i verden.
Metoden byggede på idéen om, at man kunne dæmpe psykiske symptomer ved at skære forbindelser i hjernens hvide substans over. Den portugisiske neurolog Egas Moniz udviklede leukotomien og modtog i 1949 Nobelprisen for opdagelsen af dens påståede terapeutiske værdi.
Det lyder klinisk. Næsten neutralt.
Man skærer lidt i nogle nervebaner. Man dæmper uro. Man fjerner uhensigtsmæssige symptomer.
Men det, der blev kaldt behandling, var for mange mennesker en katastrofe. Følgerne kunne være apati, personlighedsændringer, følelsesmæssig fladhed, kramper, epileptiske anfald, inkontinens, demenslignende tilstande og alvorlige hjerneskader.
I materiale fra Sindssygehospitalet i Vordingborg var 40,7 % stadig indlagt 10 til 40 år efter indgrebet.
Så meget for mirakelkuren.
Kvinderne, børnene og de besværlige
Det hvide snit ramte ikke tilfældigt.
Kvinder udgjorde omkring 70 % af de opererede. På Vordingborg var tallet 68,5 %. Der var ingen særlig medicinsk grund til, at kvinder skulle lobotomeres mere end mænd. Men der var en kultur.
Kvinder, der svarede igen, bandede, var urolige, aggressive eller ikke passede ind i tidens forestilling om kvindelighed, blev lettere opfattet som særligt problematiske. Det, der hos en mand kunne tolkes som uro, kunne hos en kvinde blive tolket som noget langt mere alvorligt. Hun var ikke bare syg. Hun var forkert på den forkerte måde.
Unge kvinder helt ned til 14 år blev hjerneopereret.
Og det stopper desværre ikke dér.
Også udviklingshæmmede børn blev udsat for det hvide snit. Børn helt ned til 6-årsalderen blev lobotomeret. Alene på Rigshospitalet blev mindst 20 børn under 14 år lobotomeret fra 1948 til 1958. Fra 1954 til 1972 blev i alt 54 udviklingshæmmede børn opereret.
Det er næsten ikke til at holde ud at skrive. Men det skal skrives.
For hvis vi ikke tør se på, hvad autoriteter tidligere har kaldt behandling, bliver det alt for let at tro, at autoriteter altid ved bedst nu.
Når vold kaldes opdragelse
Den samme logik findes ikke kun i psykiatrien.
I Danmark havde voksne i mange år en juridisk ret til at revse børn. Ikke som et uheld. Ikke som noget, der bare skete i skyggerne. Men som en del af lovens og kulturens måde at forstå opdragelse på.
I skolen blev fysisk afstraffelse først afskaffet landsdækkende i 1967. Før da kunne legemlig straf under visse omstændigheder være tilladt. Der fandtes regler for, hvordan man måtte slå. Hvor mange slag. Med hvad. Hvor på kroppen.
Det er den slags historisk detalje, der får civilisationslakken til at krakelere en smule.
I hjemmet blev den sidste rest af forældres revselsesret først afskaffet i 1997. Det betyder ikke, at forældre frit måtte mishandle børn før da. Men det betyder, at visse former for korporlig afstraffelse længe havde en juridisk særstatus.
Først i 1997 blev det helt tydeligt skrevet ind, at et barn skal behandles med respekt for sin person og ikke må udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.
Ikke 1897.
Ikke middelalderen med ekstra mudder.
Og så er vi ved nutiden, hvor historien begynder at hoste lidt i hjørnet.
For nej, revselsesretten er ikke genindført. Lærere må ikke slå børn. Det skal ikke karikeres.
Men i 2025 kom der et lovudkast om fysisk indgriben i grundskolen, hvor skolens personale skulle have tydeligere regler og en udvidet hjemmel til at bruge fysisk magt over for elever i bestemte situationer. Ikke kun ved akut fare, men også ved f.eks. psykiske krænkelser og væsentlig forstyrrelse af undervisningen.
Det bliver pakket ind i ord som omsorgsansvar, arbejdsro, tryghed og retssikkerhed. Og nogle af de ord er ikke falske. Lærere og pædagoger står i virkelige situationer, hvor de skal beskytte børn, sig selv og fællesskabet.
Men det historiske spørgsmål står stadig og banker med knoerne på døren:
Hvem bliver mest sandsynligt gjort til problemet?
Hvilke børn bliver lettest set som forstyrrende, grænseoverskridende eller uden for pædagogisk rækkevidde?
Og hvornår glider “omsorg” over i “kontrol”, uden at nogen i rummet kalder det ved dets rigtige navn?
Det er ikke revselsesretten 2.0. Men det er et ekko. Og ekkoer fortjener også at blive hørt, før de bliver til praksis.
Homoseksualitet: fra bål til diagnose til rettighed
Historien om homoseksualitet viser samme mønster: først kriminalisering, så sygeliggørelse, så langsom og modvillig anerkendelse.
I Christian V’s Danske Lov fra 1683 blev ‘omgang mod naturen’ straffet med ild. Senere blev dødsstraffen erstattet af tugthusarbejde, men homoseksualitet var stadig kriminaliseret i århundreder.
Først med lovændringerne, der trådte i kraft i 1933, blev sex mellem voksne mænd afkriminaliseret i Danmark.
Men afkriminalisering betød ikke frihed.
I 1949 oprettede Københavns Politi en særlig enhed til sager om homoseksualitet. I 1955 førte den såkaldte store pornografiaffære til mange arrestationer og fængselsstraffe. Ekstra Bladet vurderede dengang, at mellem 30 og 70 personer tog deres eget liv for at undgå politiets behandling.
Det er ikke bare et mørkt kapitel.
Det er et kapitel, der lugter af statslig ydmygelse forklædt som moral.
Først i 1981 fjernede Sundhedsstyrelsen homoseksualitet fra den danske liste over psykiske lidelser.
Altså: først var man kriminel. Så var man syg. Til sidst kunne man langsomt få lov til at være menneske uden citationstegn.
Danmark som progressivt land – ja, men ikke uden skygger
Danmark var også på nogle områder tidligt ude. I 1989 blev Danmark det første land i verden til at indføre registreret partnerskab for par af samme køn. I 2012 blev kønsneutralt ægteskab indført.
Det er vigtigt. Det skal ikke fejes væk.
Men historien bliver for pæn, hvis den kun fortælles som fremskridt.
For ja, Danmark har flyttet sig. Men det er sket efter årtier og århundreder, hvor mennesker er blevet straffet, overvåget, diagnosticeret, kontrolleret og gjort til problemer, fordi de ikke passede ind i den gældende normalitet.
Og det er netop derfor, man skal være varsom, når nutidens systemer siger:
‘Bare rolig. Vi ved bedre nu.’
Måske gør de.
Måske gør de ikke.
Historien giver i hvert fald ikke systemet ret til automatisk frifindelse.
Transpersoner og den halve afpsykiatrisering
I 2017 blev Danmark det første land i verden til at fjerne transdiagnoser fra sygdomslisten. Det er en vigtig milepæl.
Men igen: Det betyder ikke, at hele praksissen omkring transpersoners adgang til behandling pludselig blev fri for psykiatrisk logik, mistænkeliggørelse eller gatekeeping.
I København blev voksne transpersoner og personer med andre kønsidentitetsforhold fra 1. februar 2019 henvist til Center for Kønsidentitet under Rigshospitalets somatiske regi i stedet for til Sexologisk Klinik. Funktionen blev altså officielt flyttet fra psykiatrien til somatikken.
Det er rigtigt.
Men det er ikke hele historien.
For det videre forløb kan stadig indeholde psykologsamtaler, somatisk vurdering, medicinsk behandling og kirurgisk behandling. Ved psykiatrisk sygdom kan psykiatere typisk også være involveret. Og når det gælder øvre og nedre kønsmodificerende kirurgi, skal patientens sag drøftes på en multidisciplinær team-konference, hvor der blandt andet kan indgå psykologer og speciallæger i psykiatri, gynækologi, plastikkirurgi og eventuelt endokrinologi.
Så nej: Transkønnethed er ikke længere officielt placeret som en psykisk sygdom.
Men ja: Adgangen til behandling og kirurgi er stadig omgivet af vurdering, sortering og tværfaglige portvagter.
Det er ikke nødvendigvis det samme som at sige, at alle fagpersoner handler ondt eller forkert. Det er heller ikke et argument for, at man aldrig skal vurdere noget som helst før irreversible indgreb.
Men det er et argument for at være ærlig om magtforholdet.
Når et menneskes adgang til egen krop, behandling og fremtid afhænger af, om et system finder fortællingen rigtig nok, stabil nok, klassisk nok, troværdig nok og psykiatrisk ukompliceret nok, så er vi ikke ude af kontrolhistorien.
Vi har bare fået nye mødelokaler.
Sexologisk Klinik forsvandt ikke
Sexologisk Klinik findes stadig som en del af Psykiatrisk Center København. Klinikken modtager i dag voksne med almene sexologiske problemstillinger, seksuelle dysfunktioner, seksuelle problemer i forbindelse med sygdom og handicap, hyperseksualitet, seksuelle afvigelser og seksualkriminelle.
I visitationen optræder også formuleringer som ‘seksuelle udviklingsforstyrrelser og misdannelser af genitalier’. Det skal ikke forveksles med transkønnethed. Det ligner snarere et gammelt og klodset medicinsk sprog for variationer i biologisk kønsudvikling, DSD/interkøn og beslægtede genitale forhold.
Men sproget siger alligevel noget.
Sexologi, psykiatri, krop, køn, seksualitet, afvigelse og kriminalitet ligger stadig i samme institutionsnære landskab. Det gør ikke al behandling forkert. Men det forklarer måske, hvorfor mange mennesker historisk har oplevet det som ydmygende, uigennemsigtigt eller direkte skadeligt at skulle vurderes dér.
Og når transpersoner gennem årene har kritiseret Sexologisk Klinik for mistænkeliggørelse, lange ventetider, stereotype kønsnormer og ydmygende spørgsmål, så passer det ubehageligt godt ind i den bredere historie:
Systemet siger ikke nødvendigvis ‘du er forkert’ med de samme ord som før.
Men mange har stadig hørt det sådan i rummet.
Et lille amerikansk spejl
USA er et godt spejl, fordi landet ofte taler stort om frihed, men historien er fyldt med juridiske fodnoter, der bider.
Slaveriet blev afskaffet i USA med den 13. forfatningstilføjelse i 1865, men med en undtagelse: ufrivilligt arbejde er stadig tilladt som straf efter dom. Det er ikke et sidespor, der skal overtage denne tekst, men det er en voldsom påmindelse om, at rettigheder ofte kommer med sprækker, undtagelser og bagdøre.
Det samme gælder LGBT+-rettigheder.
Bill Clinton underskrev i 1996 Defense of Marriage Act, som definerede ægteskab føderalt som noget mellem én mand og én kvinde og lod delstater nægte at anerkende ægteskaber mellem personer af samme køn fra andre delstater.
Under Barack Obama blev Don’t Ask, Don’t Tell ophævet i 2010, så homoseksuelle og biseksuelle ikke længere skulle skjule sig for at gøre tjeneste i militæret. Og først i 2015 slog den amerikanske højesteret fast, at delstater skal tillade ægteskab mellem personer af samme køn.
Det er næsten i går, historisk set.
Rettigheder kommer sjældent som en pæn trappe opad. De kommer mere som en kældertrappe med løse trin, gamle søm og en embedsmand nederst, der siger, at man skal udfylde blanket 7B før man må kalde sig fri.
Nutidens ekkoer
Det samme ekko kan høres andre steder.
På voksenområdet blev reglerne om magtanvendelse ændret i 2024 og 2025, bl.a. for botilbud og dagtilbud for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Formålet beskrives som omsorg, værdighed, tryghed og hensyn til fællesskabet. Men værktøjskassen handler stadig om indgreb i selvbestemmelsen: fastholdelse, tilbageholdelse, tilbageførsel til egen bolig eller andet opholdsrum, særlige døråbnere, stofseler og forskellige former for tryghedsskabende velfærdsteknologi.
Igen: det betyder ikke, at alle indgreb altid er forkerte. Der findes virkelige situationer, hvor mennesker skal beskyttes mod skade.
Men historien lærer os, at vi skal være ekstra vågne, når magt begynder at tale omsorgssprog.
Også i psykiatrien taler man i dag officielt om at nedbringe tvang. Der er sat mål om at reducere bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang med 30 % frem mod 2030. Det lyder godt. Det er også bedre end det modsatte.
Men samtidig viser tallene, at tvang stadig er en del af psykiatriens hverdag. I 2024 var der hos voksne 15.655 episoder med bæltefiksering, fastholdelse og/eller akut beroligende medicin med tvang. Hos børn og unge var der 1.975 episoder, fordelt på 130 børn og unge.
Så spørgsmålet er ikke kun, om vi har lært af fortiden.
Spørgsmålet er, om vi kan genkende fortidens logik, når den ikke længere kommer med spanskrør, diagnosestempler eller operationsknive, men med risikovurderinger, omsorgsansvar, visitationsmøder, tryghedsteknologi og pæne ord i lovbemærkninger.
Hvad kalder vi behandling i dag?
Når man stiller alt dette ved siden af hinanden – det hvide snit, revselsesretten, kriminaliseringen og sygeliggørelsen af homoseksualitet, transpersoners kamp mod psykiatrisk gatekeeping og nutidens vurderingssystemer – så ser man ikke én enkelt fejl.
Man ser et mønster.
Autoriteter har igen og igen ment, at de havde ret til at kontrollere menneskers kroppe, følelser, seksualitet, køn, adfærd og fortællinger.
Nogle gange kaldte de det straf.
Nogle gange kaldte de det opdragelse.
Nogle gange kaldte de det moral.
Nogle gange kaldte de det behandling.
Og nogle gange kaldte de det omsorg.
Det betyder ikke, at al behandling er vold. Det betyder ikke, at al vurdering er undertrykkelse. Det betyder ikke, at alle fagpersoner er onde.
Men det betyder, at vi ikke bør falde på knæ, hver gang et system bruger et pænt ord om sig selv.
For fremtidens mennesker vil også se tilbage på vores tid.
Og måske vil de spørge:
Hvordan kunne de tro, at det var rimeligt?
Hvordan kunne de kalde det hjælp?
Hvordan kunne de ikke se magten i rummet?
Det spørgsmål skylder vi både fortiden og nutiden at stille.
Ikke fordi vi skal være perfekte.
Men fordi vi alt for længe har været villige til at kalde menneskers ødelæggelse for orden, sundhed og normalitet.
Læs også: 🩸 Fortidens rædsler som nutidens undskyldning – om det hvide snit, moderne psykiatri og faren ved at tro, at nye ord automatisk betyder ny praksis.
Kilder og videre læsning
Det hvide snit / lobotomi
- Samvirke: Hvad er det hvide snit?
1939-1983, mindst 4.471 indgreb, Danmark som højtliggende pr. indbygger, kvinder ca. 70 %, børn ned til 6 år, Rigshospitalet, Vordingborg og følgevirkninger. - Lex: Det hvide snit
Forklaring af selve indgrebet, overskæring af ledningsbaner i hjernens hvide substans, historisk brug.
Revselsesret, børn og fysisk afstraffelse
- Lex: Revselsesret
Skoleafstraffelse afskaffet landsdækkende i 1967, forældres revselsesret endeligt fjernet i 1997. - Danmarkshistorien/Lex: Gallup 1949 – Skal børn have klø?
Historisk syn på fysisk afstraffelse og tidslinjen 1967/1997.
Nutidig debat om fysisk indgriben i skolen
- Børne- og Undervisningsministeriet: Udkast til lovforslag om fysisk indgriben i grundskolen sendt i høring
Lovudkastet fra 2025, udvidet hjemmel til magtanvendelse, situationer som fysisk fare, psykiske krænkelser og væsentlig undervisningsforstyrrelse. - Høringsportalen: Udkast til lovforslag om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben
Officiel høringsside, titel, høringsfrist og dokumenter. - UNICEF Danmark: Høringssvar om fysisk indgriben
Kritik af udvidet adgang til magtanvendelse, gråzoner og manglende dokumentation for, at mere magt skaber mere ro. - Børnerådet: Høringssvar om fysisk indgriben og retssikkerhed
Kritik af uklarhed, retssikkerhedsbekymringer og risiko for unødig brug af magt over for børn. - Institut for Menneskerettigheder: Magtanvendelse i grundskolen
Menneskeretlig vinkel på, at magt over for børn skal forebygges og kun bruges, når det er strengt nødvendigt.
Homoseksualitet, kriminalisering og afdiagnosticering
- LGBT+ Danmark: LGBT+ History
1683 “omgang mod naturen”, afkriminalisering i 1933, politienhed i 1949, pornografiaffæren i 1955, afdiagnosticering i 1981 og transdiagnoser fjernet i 2017. - Det Kgl. Bibliotek: A short timeline
1955, den store pornografiaffære og arrestationer af homoseksuelle mænd.
Partnerskab og ægteskab
- Danmarkshistorien/Lex: Indførelsen af registreret partnerskab, 1989
Danmark som første land i verden med registreret partnerskab og første par på Københavns Rådhus. - LGBT+ Danmark: Registreret partnerskab
Registreret partnerskab 1989 og kønsneutralt ægteskab i Danmark fra 15. juni 2012.
Transpersoner, Center for Kønsidentitet og kirurgi
- Sundhed.dk: Center for Kønsidentitet
Voksne transpersoner flyttet fra psykiatrien/Sexologisk Klinik til somatikken/Center for Kønsidentitet pr. 1. februar 2019, psykologsamtaler, somatisk vurdering og psykiater ved psykiatrisk sygdom. - Sundhedsstyrelsen: Øvre og nedre kønsmodificerende kirurgi – faglig visitationsretningslinje
Nutidig visitation til kønsmodificerende kirurgi og sundhedsfaglig ramme omkring kirurgi. - Retsinformation: Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold.
Bosteder, voksenområdet og magtanvendelse
- Social- og Boligministeriet: Ændring af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne
Ændringer pr. 1. juli 2024 og 1. januar 2025, botilbud, fastholdelse, tilbageholdelse, stofseler, døråbnere og tryghedsskabende velfærdsteknologi. - Social- og Boligstyrelsen: Håndbog om regler om brug af magt over for voksne
Fagpersonrettet gennemgang af regler om magtanvendelse over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
Psykiatri og tvang
- Sundhedsstyrelsen: Styrket myndighedssamarbejde om forebyggelse af tvang i psykiatrien
Tal fra 2024 om bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang hos voksne samt børn og unge. - Danske Regioner: Mål om mindre tvang i psykiatrien
Partnerskabsaftale fra 2024 og målet om at reducere bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang med 30 % frem mod 2030. - Rigsrevisionen: Beretning om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien
Tidligere mål om at halvere tvang i 2014-2020 blev ikke indfriet, og den samlede brug af tvang steg. - Rigsrevisionen: Notat om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien, 2025
Opfølgning på indsatsen for at nedbringe tvang.
USA-sammenligning
- Clinton Digital Library: Defense of Marriage Act, 1996
Bill Clinton underskrev DOMA i 1996, som definerede ægteskab føderalt som mellem en mand og en kvinde og lod delstater afvise ægteskaber mellem personer af samme køn fra andre delstater. - Obama White House Archives: The end of Don’t Ask, Don’t Tell
Obama underskrev ophævelsen i 2010, og Don’t Ask Don’t Tell ophørte i praksis i 2011. - Justia: Obergefell v. Hodges, 2015
Amerikansk højesteret gjorde ægteskab mellem personer af samme køn landsdækkende i 2015. - National Archives: 13th Amendment
Slaveri og ufrivilligt arbejde blev forbudt i USA i 1865, men med undtagelsen “except as a punishment for crime”.
Læs flere indlæg fra Krigerprinsessen konfronterer
Få de nyeste indlæg direkte i din indbakke! Husk at bekræfte din tilmelding, tjek evt. spam, og whitelist donotreply@wordpress.com for at sikre levering.