📷 Er der tale om gaslighting eller diagnostic overshadowing, når patienterne bliver "stemplet" i deres journal?
📷 Er der tale om gaslighting eller diagnostic overshadowing, når patienterne bliver "stemplet" i deres journal?
Psykiatrien så mig som simulant – men var trods alt klar over, hvor meget tryghed betød for mig. Så var der dem, der traumatiserede mig i en sådan grad, at selvom det var forsvundet fra min hukommelse, så sad – og sidder – det så dybt i mig, at jeg frygter, jeg aldrig kan slippe det.
Læs sidste del af min historie om hvordan psykiatrien har fejltolket mig, min adfærd og intentioner. At gentagne løgne kan opfattes som sandhed, er et velkendt psykologisk fænomen kaldet illusorisk sandhedseffekt (på engelsk illusory truth effect). Dette fænomen beskriver, hvordan gentagen eksponering for falsk information kan få det til at fremstå sandt, selv når man ved, det er forkert.
Et beslægtet fænomen er gaslighting, en form for psykisk manipulation, hvor en person eller gruppe systematisk får en anden til at tvivle på sin egen virkelighedsopfattelse. Dette kan føre til alvorlig selvusikkerhed og forvirring.
En anden udfordring i psykiatrien er diagnostic overshadowing, hvor en psykiatrisk diagnose kan få sundhedspersonale til at overse eller fejltolke fysiske symptomer. Dette betyder, at patienter risikerer at få mangelfuld eller forkert behandling – simpelthen fordi deres oplevelser ikke bliver taget alvorligt.
01.05.2019
Der skal fortsat rykkes for ny tid i DPC samt aftale med NSV omkring forløb omkring næste indlæggelse, da usikkerhed hos pt. omkring dette vurderes at spille en væsentlig rolle i fortsat behov for indlæggelse. -LB, OverlægePsyk
09.05.2019
Pt. arbejder aktivt med mestring inkl. afledning fra psykotiske oplevelser i afsnittet.
I dag fortæller pt. fortsat at huse suicdalimpulser, og hun forbinder det selv med uvisheden omkring, hvad der vil ske, og hvordan det vil blive håndteret næste gang hun måtte have behov for indlæggelse. Pt. informeres om, at vi arbejder på afklaring af dato for møde med NSV, hvor der skal lægges en plan for dette. Pt. har selv lavet et oplæg, som hun vil fremlægge på mødet. -LB, OverlægePsyk.
Jeg havde ikke rigtig nogen fornemmelse af denne læge – men jeg bliver alligevel overrasket over, hvor ordentligt hun arbejder på at lette mine indlæggelser, og det er jeg meget taknemmelig for.
18.01.2022
SAMTALE MED OVL JSK, 809:
Det aftales at pt skal informeres om følgende:
1) pt’s tilsagn om bortskaffelse af tbl, er klart brud på kontrakten med 809, hvilket i udgangspunktet er uforeneligt med de planlagte indl
2) Pt skal i udgangspkt. udskrives fra 168 og komme til planlagt indlæggelse i næste mdr
3) I fald udskrivelse fra 168 ikke er muligt, vil dette være kontraktbrud, hvorfor denne skal genovervejes
4) Pt skal afstå fra selvskade forud for udskrivelse
5) Såfremt pt overholder aftaler, vil kontrakten med 809 bestå
Jeg kunne godt lide at vide, hvorfor de tilbød mig denne kontrakt? Om det kom bag på dem, at jeg ville sige ja? Da de tilbød mig den, sagde jeg godt nok også til mine kontaktpersoner, at jeg ikke vidste, at de måtte ryge hash i arbejdstiden 😉 Men måske jeg blot blev tilbudt denne kontrakt for at se hvor hurtig jeg ville fejle? For jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skulle kunne lykkes med sådan en plan, som jeg havde (og har) det?
(Og man vidste endda, at der kunne være en årsag): JSK informerer om, at en væsentlig årsag til destabiliseringen kan være, at en del af det vante team på 809 er ophørt på afd.
24.10.2021
Pt har her til aften været meget personalesøgende.
Angiver at nogen får pt at gøre disse ting, men ønsker ikke at specificere dette yderligere. Pt fremstår psykotisk. -MLN, Læge.
Det her er simpelthen ikke sandt. Jeg undgår kontakt, når jeg ikke kender personalet – og jeg har svært ved at forstå, hvor denne påstand kommer fra. Jeg kunne aldrig drømme om, at være personalesøgende når jeg ikke kender dem, jeg har som kontaktperson, og jeg kan jo se hvem jeg hvilke kontaktpersoner, jeg har haft (da de har skrevet i journalen, og jeg ikke aner hvem der er). Den eneste jeg kan lide fra personalet på 172 er LNV, og hun kan IKKE have været der, for hun havde aldrig tilladt at en patient blev behandlet som i nedenstående eksempel (se MIT notat fra 23/10-2021).
Mon ikke de ”nogen” er personalet der ikke passede deres arbejde? = Min dårlige måde at sige tingene på.
Personalet har dog ”glemt” at registrere denne episode (fra den 23/10-2021):
Patient: *banker hovedet ind i væggen pga hun har det af H til*
Personale 1: Så længe der ikke sker nogen skade på os eller tingene.
Personale 2: Lad hende bare, det kan være der falder noget på plads.
Min kontaktperson synes åbenbart at dette er hvad der sker: ”kort tid efter slog pten sit hoved på væggen ret voldsomt. ut og kollegaer var hos pten og inviteret pten til ro. fik yderligere pn medicin, men uden effekt, da senere hen pten forsøgt at kvæle sig med elastik fra senge lagen, som vores fast vagt gribet ind og blev efterfølgende taget alt fra pten. pten blev tilset af lægen og fik pn medicin.”
Gad vide hvorfor jeg forsøger at kvæle mig i en elastik efter den episode, hvor de ”talte mig til ro”? Når jeg sammenligner min egen oplevelse med journalnotatet, er det svært at se, hvordan de to hænger sammen.
Jeg følte på en måde, at jeg havde glemt denne oplevelse. Men da jeg blev mindet om den i mine noter, kunne jeg tydeligt huske følelsen jeg havde dengang. Jeg spurgte ChatGPT og svaret var:
Når man oplever en traumatisk hændelse, kan hjernen nogle gange forsøge at beskytte sig selv ved at undertrykke eller fortrænge minderne om hændelsen. Dette kan føre til, at man føler, at man har “glemt” oplevelsen. Men selvom mindet ikke er bevidst til stede, kan det stadig påvirke ens følelsesmæssige og mentale tilstand.
Når man så bliver mindet om den traumatiske oplevelse og får det dårligt, kan det tyde på, at oplevelsen aldrig rigtig blev glemt, men snarere undertrykt. Den undertrykte hukommelse og de tilknyttede følelser kan stadig påvirke ens psykiske velbefindende uden, at man er klar over det. Denne påvirkning kan manifestere sig i form af angst, depression eller andre psykiske og fysiske symptomer.
Mærkeligt at jeg bare fik det værre og værre jo længere tid psykiatrien behandlede mig. Det kan nemlig godt være, at jeg ikke kommer til at handle på selvskade- og selvmordstanker, men det betyder IKKE at jeg IKKE har dem – og det betyder heller IKKE at jeg på nogen måde har det godt. Men jeg kommer ikke til at være psykiatriens problem længere.
26.01.2023
Pt bydes velkommen. Og bedes venligt forklare årsagen til indlæggelsen. Svarer med kommentaren: “Du kan da bare læse journalen”. Jeg fastholder, at jeg gerne vil høre hendes forklaring d.d. Således oplyser pt at “jeg blev indlagt fordi jeg har taget min medicin”. Pt skal presset til uddybende svar, idet pt blev indlagt grundet OD i suicidalt øjemed. Efter en rum tid kommer dette frem, med en lille smil på pt læber.
Vi taler om pts diagnose. Hun beskriver at hun lider af paranoid skizofreni. Pt oplever dette da hun har paranoia. Kan kun ganske vagt redergøre for, hvad dette dækker over.
Oplyser, at hun også ser “skelet-arme og edderkopper”. Usikker beskrivelse af stemmehøring, men pt fremfører, at hun hører stemmer, da AFP har fortalt at det blot er “soundless voices”.
Affekten vurderes passivt agressiv og ganske appelerende. Flere inkongruente smil.
Svært at få ordentligt indblik i tanke-indhold, men pt beskriver tanker, der kunne ligne pseudo-obsessioner. På pt beskrivelse indtryk af tankepåvirkningsoplevelser (FRS), men er ikke blevet suff afdækket ved dagens samtale.
Emotionel kontakt (intet egenligt medsving, fremstår subtilt devaluerende og passivt aggressiv. Som anført under affekt, i tillæg ganske appelerende)
Fremlægger flere sympt, der gør at underliggende psykotisk tilstand ikke kan afvises, men det samlede indtryk ved denne dags samtale synes umiddelbart bedst at kunne rummes i F60-kap. Jvf journal er dette ikke nye anskuelser. -CKF, Læge.
Jeg hører stemmer, da AFP har fortalt at jeg hører ”soundless voices”. Interessant formulering – og måske mere rigtig end nogensinde.
17.09.2021
Klager over smerter i lænden og i lårene, dette er velkendt for pt når hun har menstruation, men nu stået på i 3 uger. Har ikke menstruation aktuelt.
Ad smerter: Pt virker ikke smerteforpint, vi må følge op hvor meget smertestillende pt benytter sig af de næste par dage:
Lægen har talt! Jeg klager over smerter, men lægen ved bedre!?!
Forestil dig at være i en ekstremt sårbar situation – og så læse, at dine følelser og handlinger bliver misforstået og forvrænget i din journal. Selv hvis en person virkelig søgte opmærksomhed (hvilket i sig selv er et råb om hjælp), så er det jo et tegn på, at noget er galt. Hvorfor skal det altid tolkes som manipulation frem for nød? Flere år senere sidder jeg stadig tilbage med frustration og sorg over den tilgang.
Hvad sker der, når du ikke længere er et menneske, men kun en journal? Når du ikke engang kan få lov til at have fysiske smerter uden at blive mistænkeliggjort? Dette er ikke kun min oplevelse – forskningen viser, at bias og fejltolkninger i psykiatrien er et langt mere udbredt problem, end vi tror.
Læs første del her: Del 1 – Når systemet fejllæser dig
Læs anden del her: Del 2 – Når hjælpen gør det værre
💡 Relevante links:
👉 Tvang og traumer i psykiatrien: Hvordan psykiatrisk behandling kan skabe traumer – ugenskriftet.dk
🔗 ugeskriftet.dk/nyhed/kollage-af-hab-og-sorg-traumer-og-vrede
👉 Fejldokumentation og bias i psykiatrien: Præcis dokumentation i psykiatrien er afgørende – vive.dk
🔗 vive.dk/media/pure/9509/2056370
👉 Se filmen Gaslight fra 1940, hvor begrebet gaslighting stammer fra:
🎥 Gaslight – Full Movie – GREAT QUALITY 720p (1940)
👉 Læs min samtale med Chat GPT om “diagnostic overshadowing fra november 2024:
Læs flere indlæg fra Krigerprinsessen konfronterer
Få de nyeste indlæg direkte i din indbakke! Husk at bekræfte din tilmelding, tjek evt. spam, og whitelist donotreply@wordpress.com for at sikre levering.