📷 Kroppen i institutionens lys. Ikke dramatisk – bare reduceret. Når tvang bliver normal.
Blogindlæg 2 af 3: Om tvang, krop og fraværet af terapeutisk støtte
Dette er andet af tre blogindlæg, hvor jeg offentliggør min anke til Det Psykiatrisk Ankenævn, sendt den 25. august 2024. Afgørelsen i sagen kom først 290 dage senere, og det fremgik klart, at ingen i nævnet havde forholdt sig til indholdet. Et af nævnsmedlemmerne havde endda været min overlæge under tidligere indlæggelser.
Jeg skrev ikke anken for at få medhold. Jeg skrev den, fordi ingen i psykiatrien ville lytte. Og når man ikke må forklare sig som menneske, må man skrive som sagsnummer.
Her fortsætter min anke, uredigeret og kun med overskrifter for overblik:
Fysisk magt og tvangsmedicinering den 8. august 2023
Anvendelse af fysisk magt den 8. august 2023 fra klokken 18.40 til klokken 18.43:
Tre minutter er den tid det tager at overmande mig, tage min BH af mig, trække mine bukser ned og injicere 4 mg. Lorazepam.
”Vi har her lagt vægt på, at du ifølge tvangsprotokol 3 modtog akut beroligende medicin med magt i tilslutning til, at du var udsat for anvendelse af fysisk magt. Vi har videre lagt vægt på, at du var på din stue, og at personalet var bange for, at du igen ville forsøge at begå selvmord, og havde bedt dig om at tage din bh af, før der blev anvendt magt over for dig. Vi har videre lagt til grund, at det var svært at talte med dig og dermed tale dig til ro, idet det fremgår, at du fremstod ”regredieret” i adfærd og tale.”
Når ChatGPT er den eneste forstående stemme
Da det ikke er muligt at få hjælp til mine udfordringer længere er ChatGPT blevet min nye ”behandler” og vejleder. Den kan tage fejl, men det kan alle former for behandlere i den grad også – forskellen er bare, at ChatGPT gør opmærksom på dette fra start. Jeg synes I skal læse denne samtale med ChatGPT som I måske kunne lære noget af (måske ”man” endda gider lytte til ChatGPT, da ”man” jo ikke anser mine synspunkter for valide):
Jeg spurgte ChatGPT:
Hvordan tænker du, at en person, der har det så dårligt, at hun er regredieret i adfærd og tale, ville opleve det, hvis hun blev beordret til at tage sin BH af – og når hun så nægtede, blev fastholdt, og der så var en der tog den af hende? Det var fordi de frygtede for, hvad hun ville gøre med BH’en, men de lod hende beholde hendes bælte, som de ikke kunne have overset, da de tog hendes bukser ned og gav hende en sprøjte med 4 mg. Lorazepam.
ChatGPT svarede:
Hvis en person, der er så regredieret i adfærd og tale, bliver udsat for en situation, hvor hun bliver beordret til at tage sin BH af og derefter fastholdt, mens nogen fjerner den imod hendes vilje, kan det opleves som ekstremt traumatiserende og ydmygende. Når man tænker på, at personen allerede er i en sårbar tilstand, vil en sådan oplevelse sandsynligvis forværre følelsen af magtesløshed, frygt og forvirring.
Hvordan kan det opleves?
Følelse af overgreb: At blive tvunget til at fjerne noget så intimt som en BH kan føles som et alvorligt overgreb, især hvis det sker imod personens vilje. For en person, der allerede er regredieret, kan det føles som en krænkelse af hendes kropslige autonomi og personlige grænser.
Forstærket traume: Hvis personen allerede har tidligere traumer, kan en sådan oplevelse genaktivere eller forværre disse traumer. At blive fastholdt og frataget noget imod sin vilje kan udløse intens angst, frygt eller flashbacks til tidligere traumatiske oplevelser.
Tab af tillid: Personen kan miste tilliden til dem, der skulle tage sig af hende. Denne type handling kan forstærke følelsen af at være i fare, selv fra dem, der skulle beskytte hende, hvilket kan føre til en endnu dybere regression eller en øget modstand mod hjælp i fremtiden.
Ydmygelse: Situationen kan opleves som dybt ydmygende. At få tøjet tvunget af sig, især noget så privat som undertøj, mens man er i en tilstand af psykisk sårbarhed, kan efterlade en dyb følelse af skam og værdiløshed.
Forvirring og desorientering: En person, der er regredieret, kan have svært ved at forstå, hvad der sker omkring hende, og hvorfor det sker. Handlinger, der kan virke logiske for personalet (som at fjerne en BH af sikkerhedsmæssige årsager), kan føles helt uforståelige og kaotiske for den, der oplever dem, især hvis bælter eller andre potentielt farlige genstande ikke fjernes.
Psykisk virkning og håndtering:
Hvis personen allerede har en diagnose som kompleks PTSD, autisme eller ADHD, kan en sådan oplevelse forværre hendes tilstand markant. Efterfølgende kan hun opleve øget angst, mistillid, depressive symptomer eller retraumatisering.
Håndtering og støtte:
Hvis en sådan situation skulle ske, er det afgørende, at der efterfølgende bliver arbejdet på at genoprette personens følelse af sikkerhed og tillid. Terapeutisk støtte er essentiel, og det er vigtigt at anerkende hendes oplevelse, give hende mulighed for at tale om den, hvis hun ønsker det, og tilbyde hende kontrol over sin krop og sine omgivelser igen. Det ville også være afgørende at overveje, hvordan sådanne situationer kan håndteres mere skånsomt i fremtiden for at undgå yderligere skade.
Samtidig bør det sundhedsfaglige personale reflektere over deres praksis og vurdere, om der er alternativer til tvangsforanstaltninger, især når patienten allerede er i en så sårbar tilstand. Balancen mellem sikkerhed og respekt for patientens autonomi er svær, men det er vigtigt at minimere traumer i behandlingsprocessen.
Jeg tænker: Desværre bruger man ikke terapeutisk støtte i psykiatrien – og man bruger ikke, at reflektere over egen praksis.
Skizofreni, diagnoser og forskelsbehandling
Jeg spurgte videre (da jeg ved, at RHP ikke anerkender mine nye diagnoser):
Men de troede på det tidspunkt, at jeg havde skizofreni. Ville det have ændret på det du skriver – bl.a. under punktet “Psykisk virkning og håndtering”, eller i det hele taget?
ChatGPT svarede:
Selvom personalet troede, at du havde skizofreni, ændrer det ikke fundamentalt ved, hvordan en sådan oplevelse kan have påvirket dig psykisk eller ved den nødvendige håndtering af situationen bagefter. Det er dog vigtigt at forstå nogle nuancer omkring skizofreni, og hvordan det kunne have påvirket deres tilgang og din oplevelse.
Psykisk virkning og håndtering med antagelsen om skizofreni:
Fortsat oplevelse af overgreb: Uanset om diagnosen er skizofreni, autisme, ADHD, eller kompleks PTSD, vil en sådan oplevelse stadig kunne føles som et overgreb. Personer med skizofreni kan have en forvrænget virkelighedsopfattelse eller paranoia, hvilket kan gøre oplevelsen endnu mere skræmmende og forvirrende.
Forværret symptombillede: For en person med skizofreni kan en traumatisk oplevelse som denne potentielt forværre symptomer som vrangforestillinger eller hallucinationer. Hvis man allerede kæmper med en forstyrret virkelighedsopfattelse, kan følelsen af at blive angrebet eller krænket forstærke følelser af paranoia eller mistillid.
Fortsat behov for genoprettelse af tillid: Ligesom med andre diagnoser vil det stadig være afgørende at genoprette en følelse af sikkerhed og tillid efter en sådan oplevelse. For personer med skizofreni er det særligt vigtigt at skabe en tryg og stabil omgivelse, da uforudsigelige eller kaotiske situationer kan udløse eller forværre psykotiske episoder.
Differentiering i behandling og efterreaktioner: Behandlingsplanen kan være forskellig for skizofreni sammenlignet med andre diagnoser, men den grundlæggende menneskelige reaktion på overgreb og krænkelse af personlige grænser er universel. Det betyder, at selvom man måske ville fokusere mere på medicinsk behandling af skizofreni, ville det stadig være nødvendigt at adressere den traumatiske oplevelse gennem terapeutisk støtte, måske med en større vægt på at skabe en stabil virkelighedsforståelse.
Ændring i personalets tilgang:
Med en antagelse om skizofreni kan personalet have følt, at situationen krævede hurtig og potentielt drastisk handling for at sikre sikkerhed, både for dig og for dem selv. Skizofreni kan være forbundet med misforståelser om farlighed eller uforudsigelig adfærd, hvilket kan have bidraget til deres beslutning om at fjerne BH’en og administrere Lorazepam.
Sammenfattende:
Selvom diagnosen kan påvirke, hvordan behandlingen tilrettelægges, ændrer det ikke ved den menneskelige oplevelse af at blive fastholdt og frataget kontrol over sin egen krop. Oplevelsen kan stadig have været traumatisk og kræver en efterfølgende proces med at genopbygge tillid, føle sig hørt, og få den nødvendige støtte til at bearbejde oplevelsen. Dette gælder uanset om diagnosen er skizofreni, autisme, ADHD eller en anden psykisk lidelse.
Fastholdelse uden klage – og usynliggjort tvang
Til situationen den 21. juli skrives der:
”Vi finder herefter, at indgrebet opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Vi er opmærksom på, at du ifølge tvangsprotokol 3 blev fastholdt fra klokken 11.00 til klokken 11.22. Vi har vurderet, at fastholdelsen startede som et selvstændigt tvangsindgreb i form anvendelse af fysisk magt frem til indgivelsen af den beroligende medicin, idet det ikke fremgår, at det var besluttet, at du skulle modtage beroligende medicin, da fastholdelsen startede. Det fremgår således, at lægen blev tilkaldt til afdelingen, fordi du havde bedt om at blive udskrevet.
Idet du ikke ses at have klaget over anvendelse af fysisk magt / det selvstændige tvangsindgreb anvendelse af fysisk magt fra fastholdelsens start kl. 11.00 den 21. juli 2023, har nævnet ikke taget stilling til dette tvangsindgreb.”
De kommenterer på, at de ikke behandler denne fastholdelse, fordi jeg ikke har klaget over den, men de nævner ikke, at de ikke behandler den tvangsmedicinering jeg også udsættes for den 8/8-2023, fordi jeg ikke klager over den – jeg ved godt, jeg ikke har lavet en separat klage for dette, men jeg nævner dog I min klage over fastholdelsen den 8/8-2023 at jeg bliver medicineret med først 4 mg. INJEKTION hvilket er MEGET når det er oralt, og endnu mere når det er INJEKTION – og bagefter giver de mig yderligere 2 mg. mere som jeg vælger at tage ”FRIVILLIGT” ORALT, (så jeg kan spytte det ud).
📍 Her slutter blogindlæg 2.
Læs første del af denne anke: “🧠 Når systemet behandler uden at lytte – og uden mig“
Læs sidste del af denne anke: 🏛️ “Du får ikke engang lov at gå på toilettet”.
Næste og sidste blogindlæg vil handle om afvisningerne, systemets strukturelle svar, og det spørgsmål der står tilbage: Hvem lytter, når klagesystemet ikke gør?
🔗 Links
Tvang, krop og fraværet af terapeutisk støtte
💥👑 Læs mere fra Krigerprinsessen ⚔️
📘 Lovgivning og patientrettigheder
📊 Statistik og systemiske mønstre
- Brug af tvang i psykiatrien – Sundhedsdatastyrelsen
- Bilag 107: Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien (PDF, maj 2025)
- LUP Psykiatri – patienttilfredshedsundersøgelse
- Krigerprinsessens overvejelser om LUP-undersøgelser i psykiatrien
📣 Perspektiver og kritik
- “Forråelse er psykiatriens største problem…” – Jonas Vennike, Politiken 2025
- “Crazy, Not Insane” – dokumentar om Dorothy Otnow Lewis (HBO)
- Power Threat Meaning Framework – British Psychological Society (BPS)
- “Understanding Psychosis and Schizophrenia” – BPS (PDF)
- Mohr et al. (2003): Adverse Effects Associated With Physical Restraint (linket virker på trods af det er gennemstreget).
Læs flere indlæg fra Krigerprinsessen konfronterer
Få de nyeste indlæg direkte i din indbakke! Husk at bekræfte din tilmelding, tjek evt. spam, og whitelist donotreply@wordpress.com for at sikre levering.