I årevis beskrev jeg det som ‘støj fra en fest’. Psykiatrien hørte ‘stemmer’. Først da jeg holdt op med at tolke alt som psykose, begyndte en anden forklaring at give mening: sanseindtryk, der blev hængende for længe i systemet.
Hvem rydder op, når systemet tager fejl?
Et personligt indlæg om tillid, psykiatriske svigt og et system, der kan reagere på parkeringsrod, men møde ødelagte liv med tavshed.
Der tales meget om behovet for en ny vej i psykiatrien. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der er en “gråzone”? Et personligt og systemkritisk indlæg om diagnostisk usikkerhed, maskering, bias og hvorfor nogle mennesker bliver fejlbedømt, netop fordi de ikke ser “forpinte nok” ud.
Dette indlæg er til dig, der siger “alle har lidt ADHD”. Jeg tager dig med ind i AuDHD-hjernen indefra – lugtehelvede, kaos-remser, tidsblindhed, Mandse-support og diagnosebingo – og spørger, hvorfor det altid er mig, der går ned med flaget, hvis vi alle har “lidt det samme”.
Psykiatriske patienter starter bagud i systemet. Dette er min personlige og dokumenterede fortælling om retssikkerhed, inhabilitet og kampen for den behandling, jeg aldrig fik. Når sandheden skal have advokat, siger det mere om systemet end om os.
I 2001 fik jeg diagnosen “grænsepsykose” og antipsykotisk medicin, selv om jeg bare havde brug for hjælp. Jeg troede, jeg var syg. I dag ved jeg, at det var psykiatrien, der tog fejl – ikke min fantasi.