I årevis beskrev jeg det som ‘støj fra en fest’. Psykiatrien hørte ‘stemmer’. Først da jeg holdt op med at tolke alt som psykose, begyndte en anden forklaring at give mening: sanseindtryk, der blev hængende for længe i systemet.
Hvem rydder op, når systemet tager fejl?
Man kan godt være levende, varm, sjov og sprogligt skarp i trygge rum, og samtidig bryde sammen, når der kommer krav, valg og praktiske opgaver. Alt for ofte bliver den forskel overset. Ikke fordi fagfolk er onde, men fordi de måler det forkerte. Dette indlæg handler om skjult kompensation, usynligt analysearbejde og om, hvordan mennesker kan blive misforstået i årevis, når social gnist forveksles med overskud.
Der tales meget om behovet for en ny vej i psykiatrien. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der er en “gråzone”? Et personligt og systemkritisk indlæg om diagnostisk usikkerhed, maskering, bias og hvorfor nogle mennesker bliver fejlbedømt, netop fordi de ikke ser “forpinte nok” ud.
To tekster. Én virkelighed. Når overlevelse bliver misforstået som manipulation, sker der noget farligt: mennesket forsvinder, og “adfærd” tager over. Det her er et vidnesbyrd og en invitation til at læse mennesker som mennesker — ikke som et problem, der skal forklares væk.
📷 En lukket dør. En stemme udefra. Når klagesystemet ikke lytter, bliver stilhed til overgreb.Anke til Det Psykiatrisk Ankenævn (august 2024) I foråret 2024 modtog… Læs mere »🧠 Når systemet behandler uden at lytte – og uden mig
Om jeg bekymrer mig om 3. verdenskrig? Nej, overhovedet ikke! Min mor spurgte mig forleden, om jeg bekymrede mig om 3. verdenskrig. Hun havde set… Læs mere »Løbe med Ulvene: At Navigere Mellem ADHD og Autisme
Mens polio lammede kroppen, lammer AuDHD potentialet for et helt liv.Polio lammede kroppen, mens AuDHD lammer livet. Fælles for begge er, at samfundets manglende forståelse… Læs mere »At være født med AuDHD i 1975 svarer til at blive født med polio i 1905