At være født med AuDHD i 1975 svarer til at blive født med polio i 1905

Mens polio lammede kroppen, lammer AuDHD potentialet for et helt liv.

Mens polio lammede kroppen, lammer AuDHD potentialet for et helt liv.

Polio lammede kroppen, mens AuDHD lammer livet. Fælles for begge er, at samfundets manglende forståelse og behandling fratager mennesker muligheden for et værdigt liv. Endnu værre er det, at fejldiagnosticering af AuDHD gør det umuligt at få den rette hjælp – hvordan skal systemet hjælpe noget, det ikke forstår? Før vaccinen var polio ikke bare en sygdom – det var en dødsdom for fremtiden. På samme måde gør uvidenheden om AuDHD livet til en konstant kamp mod en usynlig mur.

Jeg ved, at sammenligningen kan virke voldsom, men pointen er, at begge tilstande har frataget mennesker muligheden for et normalt liv – ikke fordi det er deres egen skyld, men fordi der ikke er hjælp at få. Selvom vi i dag ved mere om autisme og ADHD, er systemet stadig dybt mangelfuldt. Og det har konsekvenser, som er umulige at ignorere.

Fordi autisme og ADHD ikke kan ses, bliver behovet for hjælp ofte overset eller misforstået. For personer med AuDHD kan dette føre til håbløshed og isolation – og statistikkerne viser, hvor fatalt det kan være.

Når man ser statistikkerne, burde det være en øjenåbner:

• Personer med autisme (ASF) uden intellektuel udviklingshæmning (ID) har op til 7,25 gange højere risiko for selvmordsforsøg end den generelle befolkning.
• For de mest alvorlige forsøg, der kræver hospitalsindlæggelse, stiger risikoen til 12,37 gange, mens færdiggjorte selvmord forekommer 13,09 gange hyppigere.
• Kvinder med kombinationen af autisme og ADHD (AuDHD) er særligt udsatte med en risiko for færdiggjorte selvmord, der er op til 14,26 gange højere. (Kilde: Hirvikoski et al., 2020).

Hvorfor denne sammenligning er vigtig

Historisk set har fysiske lidelser fået mere opmærksomhed, fordi de er synlige. Men mange med neurodivergente udfordringer som AuDHD oplever, at deres behov bliver bagatelliseret. [Nogle læger leder efter patienter – og jeg kunne ikke få hjælp], og at de “bare skal tage sig sammen”. Statistikkerne viser, at dette ikke er tilfældet – det er en alvorlig problemstilling, der kræver handling. Livet med ubehandlet AuDHD kan føles som at være lænket til en usynlig væg.

Fejldiagnosticering: En skjult krise

Manglende viden om autisme og ADHD i psykiatrien fører ofte til fejldiagnosticering af AuDHD, hvor personer tildeles diagnoser som skizofreni eller borderline. Dette sker, fordi sociale og følelsesmæssige udfordringer, der er almindelige ved autisme og ADHD, ofte misforstås eller fejltolkes.

• En dansk undersøgelse fremhæver, at fejldiagnosticering mellem autisme og personlighedsforstyrrelser, såsom borderline, er udbredt. Misforståelser omkring de forskellige fænotyper af autisme bidrager til, at mange får en forkert diagnose og dermed forkert behandling [Del 1 – Når systemet fejllæser dig]. (Kilde: Bach og Vestergaard, 2023).
• Maskering og sociale strategier gør autisme svært at opdage hos kvinder, hvilket ofte fører til sene eller forkerte diagnoser. Mange kvinder diagnosticeres først efter at have fået en fejldiagnose som borderline. Fejldiagnosticering af AuDHD spiller en stor rolle i denne problematik [Hvordan psykiatrien mistolkede mig – og hvorfor jeg ikke tier stille]. (Kilde: McQuaid et al., 2024).

Denne fejldiagnosticering har alvorlige konsekvenser:

• Personer behandles for lidelser, de ikke lider af.
• De mister vigtig tid, hvor de kunne have fået den rigtige støtte.
• Mange mister tilliden til systemet og søger privat hjælp, hvilket ofte ikke anerkendes af det offentlige. Jeg har selv oplevet, hvordan en fejldiagnose kan koste dig din fremtid – [Stjålne drømme].

Fejldiagnosticering som skizofreni: En alvorlig problemstilling

Undersøgelser indikerer, at personer med autisme og ADHD også fejldiagnosticeres som havende skizofreni. Dette sker, fordi træk som social tilbagetrækning og atypiske sensoriske reaktioner ofte fejltolkes som psykotiske symptomer [KAN DIAGNOSTIC OVERSHADOWING FREMPROVOKERE PARANOIA?].

• En systematisk gennemgang peger på, at autistiske symptomer i skizofrenispektret ofte misforstås, hvilket kan føre til forkert behandling. (Kilde: De Crescenzo et al., 2019).
• En artikel undersøger, hvordan ændringer i de diagnostiske kriterier i DSM-5 har påvirket diagnosticeringen af autisme og tilgrænsende lidelser. Artiklen fremhæver også, at symptomoverlap mellem autisme og psykiatriske lidelser som skizofreni skaber diagnostiske udfordringer, hvilket kan have relevans for klinisk praksis i lande som Danmark. (Kilde: King et al., 2014).

Fejldiagnosticering med skizofreni forsinker adgang til korrekt behandling og kan føre til unødvendig medicinering samt stigende frustration for både patienter og deres familier.

Hvordan vi kan ændre fremtiden

Jeg tror på, at vi en dag kan se tilbage på AuDHD med samme lettelse, som vi nu ser på polio: Som noget, der engang lammede og begrænsede livet, men som med viden og vilje blev overvundet. Her er nogle skridt, vi kan tage allerede i dag for at opnå dette:

1. Systematisk screening: Psykiatrien skal inkludere screening for autisme og ADHD, især når andre diagnoser som skizofreni eller borderline overvejes.
2. Uddannelse: Sundhedspersonale, lærere og forældre skal uddannes i at genkende tegn på AuDHD tidligt. Jo tidligere vi handler, desto bedre kan vi støtte mennesker til et godt liv.
3. Adgang til behandling: Kommuner og psykiatri skal samarbejde om en samlet indsats, der inkluderer psykoedukation, sociale støtteprogrammer og medicin, hvis nødvendigt.
4. Fokus på forebyggelse af selvmord: Oprettelse af særlige støttelinjer og netværk for mennesker med AuDHD kan reducere følelsen af isolation og håbløshed.
5. Anerkendelse af AuDHD som en kompleks tilstand: Samfundet skal forstå, at kombinationen af autisme og ADHD skaber unikke udfordringer, der kræver en skræddersyet tilgang – og at manglende støtte koster liv.

En personlig opfordring

Jeg har selv oplevet, hvad det vil sige at leve et liv uden muligheder. Uden forståelse, uden hjælp, uden håb. Og jeg har betalt prisen for et system, der ikke vidste bedre. Mit håb er, at fremtidens børn med AuDHD ikke skal gennemgå det, jeg har oplevet: Med bedre forståelse, diagnosticering og støtte kan vi sikre, at ingen bliver frataget deres muligheder, blot fordi samfundet ikke forstår deres behov.

Vi har set, hvad samfundet kan opnå, når det beslutter sig for at handle. Men først må vi anerkende sandheden: Fejldiagnosticering af AuDHD koster liv – og systemet svigter os dagligt. [💥 Halløj i sundhedssystemet 💥]. Polio blev næsten udryddet i det 20. århundrede, fordi man prioriterede at forstå og behandle sygdommen. Hvorfor kan vi ikke gøre det samme for AuDHD?

Kilder

King, B. H., et al. (2014). Update on diagnostic classification in autism. Current Opinion in Psychiatry. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4929984/

Hirvikoski, T., et al. (2020). Individual risk and familial liability for suicide attempt and suicide in autism: A population-based study. Psychological Medicine. https://www.cambridge.org/core/journals/psychological-medicine/article/abs/individual-risk-and-familial-liability-for-suicide-attempt-and-suicide-in-autism-a-populationbased-study/BDB3E4ADE03D99F12F7B1BCD28B4A6B1

Bach, B., & Vestergaard, M. (2023). Differential diagnosis in autism and personality disorders. Children. https://www.mdpi.com/2227-9067/10/6/992/pdf

McQuaid, G., et al. (2024). Borderline personality as a factor in late, missed, and mis-diagnosis in autistic women: A conceptual analysis. Autism in Adulthood. https://www.liebertpub.com/doi/abs/10.1089/aut.2023.0034

De Crescenzo, F., et al. (2019). Autism and schizophrenia: Diagnostic challenges. Frontiers in Psychiatry. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyt.2019.00078/pdf