Psykiatri
Et digt om den særlige form for ensomhed, der kan opstå i psykiatrien – når alt omkring én er hvidt, og tankerne er mørke. Mørke… Læs mere »Psykiatri
Eventyret starter her: Slottet 🐾
patientperspektiv
Hvem bestemmer, hvad der er en gråzone?
Der tales meget om behovet for en ny vej i psykiatrien. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der er en “gråzone”? Et personligt og systemkritisk indlæg om diagnostisk usikkerhed, maskering, bias og hvorfor nogle mennesker bliver fejlbedømt, netop fordi de ikke ser “forpinte nok” ud.
Når journalen siger “pt. oplever” og man hører “du tager fejl” 😵💫
Når journalen skriver “pt. oplever”, kan det lyde neutralt, men lande som “du tager fejl”. Jeg viser, hvordan sprog kan flytte vægt fra patientens ord til systemets fortolkning, med et konkret eksempel og fem mere neutrale alternativer. Og et par ord om epistemisk uretfærdighed. Små ord, stor magt.
To tekster – én virkelighed
To tekster. Én virkelighed. Når overlevelse bliver misforstået som manipulation, sker der noget farligt: mennesket forsvinder, og “adfærd” tager over. Det her er et vidnesbyrd og en invitation til at læse mennesker som mennesker — ikke som et problem, der skal forklares væk.
Eksisterer jeg?
Et personligt vidnesbyrd om, hvordan relationel svigt i psykiatrien kan sætte sig som tvivl på egen eksistens. Når blik, kontakt og anerkendelse mangler, bliver man ikke bare usynlig for personalet – man bliver også usynlig for sig selv. Dette er min fortælling om at prøve at blive set.
Et ægte menneske
Tidligere klinikchef Pia Glyngdal fortæller, hvorfor hun forlod hospitalspsykiatrien – et system, hvor kontrol og kolonner erstattede menneskelighed. Hendes ord om forråelse, faglig katastrofe og håb er et sjældent vidnesbyrd om, at empati stadig kan overleve – hvis vi tør se hinanden i øjnene.
🩸 Fortidens rædsler som nutidens undskyldning
Merete Nordentofts fortælling om sin mormor bruges ofte som bevis for fremskridt. Jeg spørger: Hvad hvis fremskridt også rummer blinde vinkler? Vi kalder det behandling, ikke tvang—men fra patientstolen føles forskellen ikke altid stor. En kærligt-kritisk læsning af psykiatriens arv, hvor jeg insisterer på både nuancer og ansvar.
⚡ MIT LIV SOM BITCH ⚡
At være indlagt i psykiatrien er ikke en normal situation. Man bliver dømt på sin adfærd, mens man kæmper for at overleve. Jeg blev kaldt en bitch – men måske var det bare min styrke, der talte.