Spring til indhold
Eventyret starter her: Slottet 🐾 💥 Halløj i sundhedssystemet 💥

💥 Halløj i sundhedssystemet 💥

🏥 For en uge siden var jeg på Dansk Hovedpinecenter (DHC) på Rigshospitalet for at få hjælp til Trigeminusneuralgi (TN) – en nervelidelse, der føles som elektriske stød⚡ i ansigtet og kan trigges af de mindste ting, f.eks. at tale 🗣️, tygge 🍽️ eller bare røre ved huden.

Men jeg kunne ikke få hjælp.
🔄 Hvorfor? Fordi jeg allerede har et behandlingsforløb i sundhedssystemet.
💉 Jeg er nemlig også i behandling for Diabetes (type 1) 🩸 på Hvidovre Hospital.

⚠️ Ubehandlet diabetes kan være dødeligt. Insulin er en livsnødvendig behandling.

🤯 Det lyder absurd, ikke? Men præcis det skete for mig.

👉 Tæt på i hvert fald – den rigtige historie er … 

Jeg håber, at du tænker, det er fuldstændig grotesk, for det er selvfølgelig ikke sandheden – men næsten. Jeg har en anden nervelidelse, der desværre hører under psykiatrien, så derfor kan jeg ikke også få behandling for min ADHD i psykiatrien (min ADHD som ubehandlet også kan føre til døden pga. impulsivitet/suicidalitet).

Hvis du vil have den korte version (små tre A4-sider, eller 6.000 tegn) skal du bare læse videre efter knappen. Hvis du vil have den lange, ultra-detaljerede version (små syv sider eller 19.000 tegn), skal du klikke på knappen nedenfor.

Fra ADHD-medicin til smertehelvede

Jeg startede på ADHD-medicinen Atomoxetin i maj 2024, og allerede fra dag ét fik jeg voldsom hjertebanken og en følelse af en krop, der var så voldsomt presset, at den kæmpede for overlevelse.

Min søster havde oplevet mig til en familiefest, hvor jeg havde været på toppen. Det overraskede hende, at jeg ikke havde taget noget beroligende medicin, og vi kom frem til, at Atomoxetin virkede. Det virkede i hvert fald på min impulsive adfærd/suicidalitet, som der havde været en hel del af op til jeg startede på Atomoxetin.

Men mit ønske er, at få noget overskud, så jeg endte med at stige til højeste dosis. Det eneste jeg fik ud af det, var voldsom ubehag og smerter – noget der hedder “kvindelig priapisme” eller “klitorisme”.

En lidelse ingen kender til

Dette er på ingen måde særlig belyst på danske hjemmesider. Da jeg både har lægeangst, angst for at blive kaldt hypokonder/simulant OG det handler om et ret intimt område, skulle jeg tage mig mod til at få bestilt lægetid. Lægen kunne intet se, men jeg var også stoppet med medicinen en uge før min lægetid, og jeg havde taget Rivotril. Hun kunne ikke hjælpe, og hvad skal man så gøre?

Suicidalforsøget og kampen for hjælp

Da jeg gik fra lægen, gik jeg direkte ud og forsøgte suicidium. Min mand fik dog stoppet mig, jeg blev behandlet for min tilstand, og gik fra hospitalet “mod givet råd”, da jeg ikke ønsker psykiatrisk vurdering og indlæggelse.

Min mand ringer til lægen, og jeg får en henvisning til en gynækolog. Igen har jeg taget Rivotril, og symptomerne er forsvundet. Gynækologen kan heller intet se, har aldrig hørt om den slags, og har masser af patienter der får ADHD-medicin.

Endelig en specialist – men ingen reel hjælp

Min niece får nys om en psykiater, der netop er startet i en andens praksis, og jeg får en tid meget hurtigt. Desværre ikke lige den bedste psykiater – han er mere interesseret i min journal fra psykiatrien end i hvad jeg har at sige, han mener ikke ADHD-medicinen virker, eller er livsnødvendig. Han giver udtryk for at bivirkningerne kan være “indbildte” (jeg hører hypokonder), og mener ikke mine traumer lyder særlig alvorlige. Der kom jeg ikke igen.

Jeg beslutter mig for at leve med mine “indbildte” symptomer, hvilket min mand ikke accepterer, vi tager til lægen, og får en ny henvisning til gynækolog. Min angst er nu så voldsom, at jeg ikke vil mere. Jeg er ikke typen der kommer igen, så hvis jeg overhovedet skal deltage, så skal det være nogen der ved noget om klitorisme.

Diagnosen: PGAD

Min mand ringer til hospitalet, som ved noget om det, men jeg er nu et nervevrag, og har insisteret på, at min mand skal tage med. Jeg er så regredieret i min adfærd på trods af min trofaste tyngdevest, og min “dino-sanse-orm”, at en psykiater nok ville komme med en ydmygende beskrivelse af min tilstand. Men de er meget søde, behandler mig ordentligt, er forstående, og konstaterer at jeg har klitorisme. Jeg bliver henvist til Sexologisk Klinik, og får en tid meget hurtigt.

Jeg har min søster med, og får at vide af en meget sød professor, at det handler om noget der hedder PGAD (Persistant Genital Arousal Disorder).  For mig er det et smertehelvede fra – en halv time efter jeg vågner til jeg går i seng. Det bliver værre i løbet af dagen, og er helt forfærdeligt om aftenen.

Ingen reel behandling – og en psykiatrisk vurdering

Det mest nedslående er dog, at der som sådan ikke er nogen behandling. Hun overvejer Gabapentin, fysioterapi, osv., men vil lige forhøre sig hos hendes kolleger i USA til næste samtale. Hun vælger at psykose-vurdere mig på trods af, at hun ved, jeg lige har fået min skizofreni-diagnose i “komplet remission” (og tilføjet nye diagnoser, hvilket må indikere fejldiagnose). Men psykiatrien fejler jo ikke, så disse fejldiagnoser kan ikke slettes.

Det lange ventetid og Gabapentin-fiaskoen

Professoren spørger til mit suicidalforsøg 10 dage tidligere (igen pga. autoseponering), og om det er pga. PGAD, som er kendt for at give suicidaltanker. Jeg svarer, at det er det ikke, men det er måske ikke helt i overensstemmelse med sandheden – jeg får bare ikke altid svaret grundigt nok på spørgsmål.

Jeg fortæller, at jeg ikke kan forstå, at smerterne forsvandt i en hel uge efter suicidalforsøget, hvor jeg havde taget 3 gram Elvanse – da jeg troede, at det skyldtes medicinen (det startede på Atomoxetin, men forsvandt ikke, da jeg skiftede til Elvanse). Hun siger, at Rivotril – som jeg også havde taget en del af – kan afhjælpe PGAD.

Jeg kan først få en tid igen TO MÅNEDER efter! 

Jeg har det meget dårligt med at tage Rivotril pga. følelsen af kontroltab, og risikoen for afhængighed. Derfor må jeg til lægen – igen! At jeg har fået et navn på smerterne gør dem ikke bedre, så jeg spørger om jeg må få Gabapentin, og det må jeg godt. Hun ordinerer 300 mg. i døgnet, men jeg må stige til 2 gange i døgnet.

Nu har jeg jo været en af psykiatriens forsøgskaniner, så jeg tænker “visse vasse” og går “all in”. Ligger hårdt ud med 2 gange 300 mg., og får det helt elendigt – voldsom kvalme og svimmelhed i en sådan grad, at jeg beslutter at tage min temperatur. Fyrre-komma-et-eller-andet 🤯 Vi tror jo der er noget galt med termometeret, men den viser normal temperatur for min mand. Næste morgen 41-komma-et-eller-andet 🤒 Hos lægevagten kan de ikke hjælpe.

“Du kan ikke have to forløb i psykiatrien”

Udover PGAD har jeg det også meget dårligt med suicidaltanker, og jeg har behov for medicinjustering som minimum, så egen læge henviser mig til en ADHD-pakke i psykiatrien. Den bliver afvist, fordi jeg allerede har et forløb i psykiatrien. Men hvor er det så lige jeg har det forløb? Jeg kommer i tanke om, at Sexologisk Klinik er en del af Psykiatrisk Center København. Så jeg skriver til professoren om mine problemer, og da jeg kommer til samtale får jeg at vide, at man ikke kan have to forløb i psykiatrien. Jeg må vælge om jeg vil have behandlet min AuDHD eller min PGAD? Forestil dig at du skulle vælge mellem hvilken af dine to livstruende sygdomme du ville have behandlet? Begge giver mig suicidaltanker. Jeg har mange suicidalforsøg bag mig, og man kan selvfølgelig argumentere for, at jeg dermed ikke er særlig god til det – men som min mor siger: En dag lykkes det.

Vi bliver enige om, at AuDHD trods alt er det værste, så hun vil henvise mig til en ADHD-pakke, men kan jo ikke garantere at jeg bliver “godkendt”.

Systemets absurditet – et strukturelt problem

Det svarer til at sige til en patient med kræft: “Beklager, vi kan ikke behandle din diabetes, fordi du allerede er i kræftbehandling.” ”Vi vælger kun at behandle én ting.”

Hvis min PGAD gør mig suicidal, og min ADHD gør mig suicidal – hvordan kan de så forsvare, at de kun vil hjælpe med én ting? Er det virkelig først, når jeg ikke er her længere, at jeg bliver taget alvorligt? Det her er ikke bare mig. Det er et strukturelt problem i psykiatrien.

🔗 Relevante links til hvad der findes om problematikken:

PGAD (Persistant Genital Arousal Disorder) FAQ (engelsk):

🔗 SexLab PGAD FAQ

Ventetider og adgang til behandling:

📌 eSundhed – Ventetider til behandling
Gennemsnitlige ventetider fra endelig udredning til behandlingsstart på sygehuse.

📌 Borger.dk – Ventetider på behandling
Se ventetider for udvalgte behandlinger og operationer på offentlige sygehuse og privathospitaler.

📌 Region Hovedstadens Psykiatri – Ventetider og sygehusvalg
Information om ventetider på undersøgelser og muligheder for sygehusvalg i Region Hovedstadens Psykiatri.

Retningslinjer og behandlingsmuligheder i psykiatrien:

📌 Sundhedsstyrelsen – Nationale kliniske anbefalinger om psykisk sygdom og mental sundhed
Fra 1. september 2024 tilbydes et samlet behandlingstilbud til personer med både psykisk lidelse og rusmiddelproblematik.

📌 Danske Regioner – Pakkeforløb for den ambulante psykiatri
Information om regionale tilbud til personer med psykisk lidelse og rusmiddelproblematik.


🚨 Alvorligt systemproblem! 🚨

De fleste tilgængelige retningslinjer fokuserer på personer med både psykiske lidelser og misbrug (dobbeltdiagnoser).
Men hvad med os uden misbrug? 🤷‍♀️❌

🔍 Der findes tilsyneladende ingen retningslinjer for samtidige behandlingsforløb for personer med flere psykiske lidelser. 🤯⚠️

🆘 Psykiatrien efterlader en kæmpe blind vinkel – og mennesker i nød betaler prisen. Hvorfor er vi usynlige? 💭🧩

📢 Dette kræver opmærksomhed og udvikling NU!

Jeg har forsøgt at finde officielle retningslinjer for samtidige behandlingsforløb i psykiatrien – men det ser ikke ud til, at de findes. Hvis nogen kender til relevant dokumentation, så skriv gerne.


🔗 Links til relevante artikler på PrinsessePower.wtf:

📌 1️⃣ Nogle læger leder efter patienter – og jeg kunne ikke få hjælp.
En absurd oplevelse, jeg havde, mens jeg ventede på behandling for min smertefulde nervelidelse (PGAD).

📌 2️⃣ Hvordan psykiatrien mistolkede mig – og hvorfor jeg ikke tier stille
Hvordan psykiatrien fastholder fejlopfattelser af patienter.

📌 3️⃣ Del 3 – “Du kan da bare læse journalen” – Når man bliver en sag frem for et menneske
Hvordan man hurtigt kan blive en sag frem for et menneske, og at systemet ikke ser hele patienten.


💥 #WTF? ⁉️ #TrykAvlerModtryk 💥


Læs flere indlæg fra Krigerprinsessen konfronterer

Få de nyeste indlæg direkte i din indbakke! Husk at bekræfte din tilmelding, tjek evt. spam, og whitelist donotreply@wordpress.com for at sikre levering.

1 tanke om “💥 Halløj i sundhedssystemet 💥”

🔥 Psykiatrien lytter ikke, men jeg gør – skriv her!