En forkert diagnose er ikke bare et forkert ord. Den kan føre til forkert behandling, forkert forståelse og gøre hjælpen sværere at få. Dette indlæg handler om fejldiagnoser, maskering, frygten for bedring og om, hvorfor den rigtige diagnose for mig handler om at blive mødt rigtigt – ikke om identitet.
Som barn havde jeg massivt fravær, ondt i maven og svimmelhed – og ingen spurgte, hvad der lå bag. I dag har jeg ord for det: skolevægring, autisme og et system, der så på fraværsprocenter i stedet for et overvældet barn.
Danmark er et lille land, og i psykiatrien kender alle hinanden.
Men hvad sker der med retssikkerheden, når de samme mennesker både behandler og bedømmer?
Et essay om habilitet, netværk og sindsro i et system, der glemmer sine egne grænser.
📷 Institutionstoilet set udefra – døren står på klem, låsen vender mod dig. Ingen mennesker. Kun fravær.Blogindlæg 3 af 3: Systemets afvisninger og tavse gentagelser… Læs mere »🏛️ “Du får ikke engang lov at gå på toilettet”
📷 At nogle lægespecialer skal opfinde deres patientgruppe, mens andre patienter skal vente i månedsvis, er frustrerende.Da jeg blev henvist til en gynækolog på Hvidovre… Læs mere »Nogle læger leder efter patienter – og jeg kunne ikke få hjælp.