Psykiatriske patienter starter bagud i systemet. Dette er min personlige og dokumenterede fortælling om retssikkerhed, inhabilitet og kampen for den behandling, jeg aldrig fik. Når sandheden skal have advokat, siger det mere om systemet end om os.
Et personligt vidnesbyrd om, hvordan relationel svigt i psykiatrien kan sætte sig som tvivl på egen eksistens. Når blik, kontakt og anerkendelse mangler, bliver man ikke bare usynlig for personalet – man bliver også usynlig for sig selv. Dette er min fortælling om at prøve at blive set.
Jeg har været i bad med min psykiater. Altså … næsten. Det her indlæg handler om sanselige, mærkelige og virksomme ting, som personalet i psykiatrien faktisk gjorde rigtigt – selv når det ikke stod i nogen manual. Et varmt og selvudleverende tilbageblik med grin, brusebade, kugledyner og gulerødder. Og ja – jeg blev smidt under bruseren. Med tøj på. Frivilligt-ish.
📷 Kroppen i institutionens lys. Ikke dramatisk – bare reduceret. Når tvang bliver normal.Blogindlæg 2 af 3: Om tvang, krop og fraværet af terapeutisk støtte… Læs mere »🧠 “Det var bare den dag”