Spring til indhold
Eventyret starter her: Slottet 🐾 psykiatri

psykiatri

Tom gang med EXIT-skilt og koldt lys.

Selvskade er en ledelsesopgave

  • af

Selvskade er ikke “for opmærksomhed”. Men et system kan alligevel komme til at belønne krise gennem sprog, kultur og rammer. Jeg skriver om skam, logistik, tryllekunstner-paradokset og hvorfor det er en ledelsesopgave at skabe kontakt og regulering uden at kræve sammenbrud som adgangsbillet.

Split rum med varm og kold side: en menneskefigur i midten mellem overlevelse og at blive gjort usynlig.

To tekster – én virkelighed

  • af

To tekster. Én virkelighed. Når overlevelse bliver misforstået som manipulation, sker der noget farligt: mennesket forsvinder, og “adfærd” tager over. Det her er et vidnesbyrd og en invitation til at læse mennesker som mennesker — ikke som et problem, der skal forklares væk.

Tom skolepult med åben bog og skoletaske i et stille klasselokale, der antyder et barn, som bliver væk, uden at nogen spørger hvorfor.

📖 Dengang jeg ikke var der

  • af

Som barn havde jeg massivt fravær, ondt i maven og svimmelhed – og ingen spurgte, hvad der lå bag. I dag har jeg ord for det: skolevægring, autisme og et system, der så på fraværsprocenter i stedet for et overvældet barn.

Lilla Justitia-figur med vægtskål – symbol på retssikkerhed, uvildighed og kampen for at blive hørt.

Når selv sandheden skal have advokat

  • af

Psykiatriske patienter starter bagud i systemet. Dette er min personlige og dokumenterede fortælling om retssikkerhed, inhabilitet og kampen for den behandling, jeg aldrig fik. Når sandheden skal have advokat, siger det mere om systemet end om os.

Tomt bord med dokumenter og plante – symbol på håb og menneskelighed i psykiatriens klagesystem, hvor habilitet og retssikkerhed sættes på prøve.

⚖️ Hvem vogter vogterne?

  • af

Danmark er et lille land, og i psykiatrien kender alle hinanden.
Men hvad sker der med retssikkerheden, når de samme mennesker både behandler og bedømmer?
Et essay om habilitet, netværk og sindsro i et system, der glemmer sine egne grænser.

En symbolsk hospitalsgang i kolde lilla nuancer. På væggen hænger et skilt med teksten “Empathy: out of stock”. En kvindelig silhuet i kappe står i varmt lys og rører ved en glasvæg – som om hun både ser ind og ud af systemet. Stemningen er poetisk og håbefuld, men med sarkastisk undertone.

Et ægte menneske

  • af

Tidligere klinikchef Pia Glyngdal fortæller, hvorfor hun forlod hospitalspsykiatrien – et system, hvor kontrol og kolonner erstattede menneskelighed. Hendes ord om forråelse, faglig katastrofe og håb er et sjældent vidnesbyrd om, at empati stadig kan overleve – hvis vi tør se hinanden i øjnene.

🌫️ Sjælens protest

  • af

💜 Sjælens protest

I behøver ikke sige det højt –
vi kan høre det
i pausen mellem jeres ord.

Vi ser jer.
Vi ved, det ikke er nemt at være jer.
Men bliv ved med at mærke det –
for uden jeres sjæl
har vores ingen at spejle sig i.