Når journalen skriver “pt. oplever”, kan det lyde neutralt, men lande som “du tager fejl”. Jeg viser, hvordan sprog kan flytte vægt fra patientens ord til systemets fortolkning, med et konkret eksempel og fem mere neutrale alternativer. Og et par ord om epistemisk uretfærdighed. Små ord, stor magt.
To tekster. Én virkelighed. Når overlevelse bliver misforstået som manipulation, sker der noget farligt: mennesket forsvinder, og “adfærd” tager over. Det her er et vidnesbyrd og en invitation til at læse mennesker som mennesker — ikke som et problem, der skal forklares væk.
Et personligt vidnesbyrd om, hvordan relationel svigt i psykiatrien kan sætte sig som tvivl på egen eksistens. Når blik, kontakt og anerkendelse mangler, bliver man ikke bare usynlig for personalet – man bliver også usynlig for sig selv. Dette er min fortælling om at prøve at blive set.
Tidligere klinikchef Pia Glyngdal fortæller, hvorfor hun forlod hospitalspsykiatrien – et system, hvor kontrol og kolonner erstattede menneskelighed. Hendes ord om forråelse, faglig katastrofe og håb er et sjældent vidnesbyrd om, at empati stadig kan overleve – hvis vi tør se hinanden i øjnene.
Merete Nordentofts fortælling om sin mormor bruges ofte som bevis for fremskridt. Jeg spørger: Hvad hvis fremskridt også rummer blinde vinkler? Vi kalder det behandling, ikke tvang—men fra patientstolen føles forskellen ikke altid stor. En kærligt-kritisk læsning af psykiatriens arv, hvor jeg insisterer på både nuancer og ansvar.
At være indlagt i psykiatrien er ikke en normal situation. Man bliver dømt på sin adfærd, mens man kæmper for at overleve. Jeg blev kaldt en bitch – men måske var det bare min styrke, der talte.