Spring til indhold
Eventyret starter her: Slottet 🐾 Fortidens refleksioner: DiademX 🐾 Side 2

DiademX

Født i 1975. Mødte Mandse i 1998, og flyttede sammen med ham. Fejlbehandlet for skizofreni siden 2001. Første indlæggelse i 2004. Giftede mig med Mandse i 2008. I 2009 var vi så heldige, at møde Mimi på 1½ år, som var en lille DSG/gravhund. Anden indlæggelse i 2012. Svingdørspatient, selvskadende og suicidal siden 2013. I 2021 måtte vores lille nussepige Mimi desværre forlade os. Senere på året hentede vi Walther (Bøffe) på Fyn (75% gravhund/25% DSG). Medicinfri (antipsykotika) i 2022. Vægttab startede primo 2022 (60-65 kg. efter 80 kg. overvægt af antipsykotika). Udredt for første gang i 2024 med diagnoserne autisme, ADHD og kompleks PTSD. Opstart på ADHD-medicin.

Konceptuel illustration: en skalpel kaster en skygge, der bliver til ordene diagnose, compliance, indsigt og risiko.

🩸 Fortidens rædsler som nutidens undskyldning

  • af

Merete Nordentofts fortælling om sin mormor bruges ofte som bevis for fremskridt. Jeg spørger: Hvad hvis fremskridt også rummer blinde vinkler? Vi kalder det behandling, ikke tvang—men fra patientstolen føles forskellen ikke altid stor. En kærligt-kritisk læsning af psykiatriens arv, hvor jeg insisterer på både nuancer og ansvar.

En kvinde med rødt hår står under bruser i hospitalsmiljø omgivet af grinende personale og en psykiater, der observerer. Scenen udstråler varme, sanselighed og tryghed i en utraditionel psykiatrisk situation.

Når kroppen ved det før psykiatrien

  • af

Jeg har været i bad med min psykiater. Altså … næsten. Det her indlæg handler om sanselige, mærkelige og virksomme ting, som personalet i psykiatrien faktisk gjorde rigtigt – selv når det ikke stod i nogen manual. Et varmt og selvudleverende tilbageblik med grin, brusebade, kugledyner og gulerødder. Og ja – jeg blev smidt under bruseren. Med tøj på. Frivilligt-ish.