Født i 1975. Mødte Mandse i 1998, og flyttede sammen med ham. Fejlbehandlet for skizofreni siden 2001. Første indlæggelse i 2004. Giftede mig med Mandse i 2008. I 2009 var vi så heldige, at møde Mimi på 1½ år, som var en lille DSG/gravhund. Anden indlæggelse i 2012. Svingdørspatient, selvskadende og suicidal siden 2013. I 2021 måtte vores lille nussepige Mimi desværre forlade os. Senere på året hentede vi Walther (Bøffe) på Fyn (75% gravhund/25% DSG). Medicinfri (antipsykotika) i 2022. Vægttab startede primo 2022 (60-65 kg. efter 80 kg. overvægt af antipsykotika). Udredt for første gang i 2024 med diagnoserne autisme, ADHD og kompleks PTSD. Opstart på ADHD-medicin.
Når journalen skriver “pt. oplever”, kan det lyde neutralt, men lande som “du tager fejl”. Jeg viser, hvordan sprog kan flytte vægt fra patientens ord til systemets fortolkning, med et konkret eksempel og fem mere neutrale alternativer. Og et par ord om epistemisk uretfærdighed. Små ord, stor magt.
Selvskade er ikke “for opmærksomhed”. Men et system kan alligevel komme til at belønne krise gennem sprog, kultur og rammer. Jeg skriver om skam, logistik, tryllekunstner-paradokset og hvorfor det er en ledelsesopgave at skabe kontakt og regulering uden at kræve sammenbrud som adgangsbillet.
Klage over tvangsbehandling kan have opsættende virkning. Men hvad sker der i ventetiden, når systemet skifter til “akut tvang”? Jeg gennemgår et dansk studie og klagevejen i praksis.
Hvordan kan der stå “Traume: Intet” i en journal, når kroppen i virkeligheden er i overlevelse? Jeg skriver om K-PTSD, internalisering og shutdown: Hvordan “rolig” kan blive fejl-læst som “ligeglad”, og hvad fagfolk konkret kan spørge om for at se det, der ellers bliver overset.
Kærlighed kan være ægte – og stadig gøre ondt. Nogle mennesker viser omsorg ved at tage styring, fordi kontrol føles som tryghed. Men gode intentioner kan ramme som noget helt andet på den anden side. En stille tekst om misforståelser, overlevelse og to sandheder på én gang.
To tekster. Én virkelighed. Når overlevelse bliver misforstået som manipulation, sker der noget farligt: mennesket forsvinder, og “adfærd” tager over. Det her er et vidnesbyrd og en invitation til at læse mennesker som mennesker — ikke som et problem, der skal forklares væk.
Som barn havde jeg massivt fravær, ondt i maven og svimmelhed – og ingen spurgte, hvad der lå bag. I dag har jeg ord for det: skolevægring, autisme og et system, der så på fraværsprocenter i stedet for et overvældet barn.
Dette indlæg er til dig, der siger “alle har lidt ADHD”. Jeg tager dig med ind i AuDHD-hjernen indefra – lugtehelvede, kaos-remser, tidsblindhed, Mandse-support og diagnosebingo – og spørger, hvorfor det altid er mig, der går ned med flaget, hvis vi alle har “lidt det samme”.
Psykiatriske patienter starter bagud i systemet. Dette er min personlige og dokumenterede fortælling om retssikkerhed, inhabilitet og kampen for den behandling, jeg aldrig fik. Når sandheden skal have advokat, siger det mere om systemet end om os.
Et personligt vidnesbyrd om, hvordan relationel svigt i psykiatrien kan sætte sig som tvivl på egen eksistens. Når blik, kontakt og anerkendelse mangler, bliver man ikke bare usynlig for personalet – man bliver også usynlig for sig selv. Dette er min fortælling om at prøve at blive set.