\ud83d\udcf7 Kan diagnostic overshadowing fremprovokere paranoia?<\/p>\n
Dette indl\u00e6g handler ikke om, at diagnostic overshadowing automatisk \u201cskaber paranoia\u201d.<\/p>\n
Det handler om noget mere pr\u00e6cist: hvordan gentagen mistro, fejlfortolkning og tab af trov\u00e6rdighed kan skabe en reaktion, der udefra kan se paranoid ud, selv n\u00e5r den bygger p\u00e5 konkrete erfaringer.<\/p>\n<\/div>\n\n
Jeg har l\u00e6nge t\u00e6nkt over, hvad der sker med et menneske, n\u00e5r man i \u00e5revis f\u00e5r at vide, direkte eller indirekte, at ens oplevelse af virkeligheden er mindre trov\u00e6rdig end andres.<\/p>\n\n
Ikke bare \u00e9n gang.<\/p>\n\n
Ikke bare i \u00e9n konflikt.<\/p>\n\n
Men som en grundtone i m\u00f8det med systemet.<\/p>\n\n
Man forklarer sig. S\u00e5 forklarer man sig igen. S\u00e5 dokumenterer man. S\u00e5 medbringer man p\u00e5r\u00f8rende, bost\u00f8tte, gamle journalnotater, screenshots, datoer, navne og r\u00e6kkef\u00f8lger. Ikke fordi man elsker dokumentation som hobby. Ikke fordi man vil v\u00e6re besv\u00e6rlig. Men fordi man har l\u00e6rt, at ens ord i sig selv ikke er nok.<\/p>\n\n
Og p\u00e5 et tidspunkt bliver selve fors\u00f8get p\u00e5 at forklare sig ogs\u00e5 mist\u00e6nkeligt.<\/p>\n\n
S\u00e5 er man rigid. Mistillidsfuld. Fastl\u00e5st. Splittende. Har manglende sygdomsindsigt. Eller m\u00e5ske ligefrem paranoid.<\/p>\n\n
Men hvad nu hvis noget af det, der udefra ligner paranoia, i virkeligheden er en erfaring?<\/p>\n\n
Diagnostic overshadowing<\/em> beskriver en mekanisme, hvor nye symptomer, reaktioner eller problemer bliver forklaret ud fra en allerede kendt diagnose, s\u00e5 andre mulige forklaringer overses.<\/p>\n\n Begrebet bruges ofte om somatik: En patient med en psykiatrisk diagnose fort\u00e6ller om fysiske symptomer, men symptomerne bliver forst\u00e5et som \u201cpsykiske\u201d, \u201cfunktionelle\u201d, \u201cstress\u201d, \u201cangst\u201d eller \u201cnoget med diagnosen\u201d. Dermed risikerer man at overse en faktisk fysisk sygdom.<\/p>\n\n Shefer, Henderson, Howard, Murray og Thornicroft fandt i et kvalitativt studie fra 2014, at diagnostic overshadowing kan f\u00f8re til forsinket eller forkert behandling, n\u00e5r mennesker med psykisk sygdom henvender sig med fysiske symptomer. De beskriver, hvordan psykisk sygdom kan komme til at forstyrre den diagnostiske proces, s\u00e5 fysiske problemer ikke bliver unders\u00f8gt ordentligt.<\/p>\n\n Diagnostic overshadowing:<\/strong> N\u00e5r en eksisterende diagnose kommer til at overskygge nye symptomer, oplevelser eller reaktioner, s\u00e5 de automatisk forst\u00e5s gennem det gamle diagnosefilter.<\/p>\n Det er ikke kun relevant ved fysiske symptomer. I psykiatrien kan mekanismen ogs\u00e5 opst\u00e5, n\u00e5r alt hvad patienten siger, f\u00f8ler eller g\u00f8r, bliver fortolket gennem en gammel psykiatrisk diagnose.<\/p>\n <\/div>\n Se blandt andet Shefer et al. (2014), PLOS ONE: Diagnostic Overshadowing and Other Challenges…<\/a><\/p>\n<\/div>\n Min pointe er, at diagnostic overshadowing ikke kun kan f\u00f8re til fejl i behandlingen. Det kan ogs\u00e5 p\u00e5virke patientens forhold til sin egen virkelighed.<\/p>\n\n For hvis man igen og igen f\u00e5r at vide, at man misforst\u00e5r, overdriver, dramatiserer, vil have s\u00e6rbehandling eller ikke har sygdomsindsigt, s\u00e5 begynder man til sidst at forholde sig til verden som et sted, hvor ens oplevelse altid kan blive underkendt.<\/p>\n\n Det g\u00f8r noget ved et menneske.<\/p>\n\n Jeg p\u00e5st\u00e5r ikke, at alle d\u00e5rlige m\u00f8der med sundhedsv\u00e6senet skyldes diagnostic overshadowing.<\/p>\n\n“`\n Jeg p\u00e5st\u00e5r heller ikke, at alle patienters oplevelser altid er korrekte i alle detaljer. N\u00e5r man er presset, traumatiseret, overstimuleret, bange eller udmattet, kan man selvf\u00f8lgelig opfatte situationer sk\u00e6vt. Det g\u00e6lder alle mennesker.<\/p>\n\n Min pointe er en anden:<\/p>\n\n Hvis en patient igen og igen f\u00e5r at vide, at hun misforst\u00e5r, overdriver, mangler sygdomsindsigt eller har en forvr\u00e6nget virkelighedsopfattelse, s\u00e5 skaber systemet selv et milj\u00f8, hvor tillid bliver sv\u00e6rt.<\/p>\n\n N\u00e5r mistilliden bagefter bruges som bevis p\u00e5 patientens sygdom, er ringen sluttet.<\/p>\n“`\n <\/div>\n<\/div>\n Et besl\u00e6gtet begreb er epistemisk uretf\u00e6rdighed<\/em>. Det lyder akademisk, men mekanismen er enkel:<\/p>\n\n Nogle menneskers ord bliver tillagt mindre trov\u00e6rdighed, ikke fordi det de siger er mindre sandt, men fordi de tilh\u00f8rer en gruppe, der p\u00e5 forh\u00e5nd vurderes som mindre p\u00e5lidelig.<\/p>\n\n I psykiatrien kan det betyde, at patientens egen forklaring bliver sv\u00e6kket allerede f\u00f8r den er h\u00f8rt f\u00e6rdig.<\/p>\n\n Crichton, Carel og Kidd skriver om epistemisk uretf\u00e6rdighed i psykiatrien, at mennesker med psykiske lidelser er s\u00e6rligt s\u00e5rbare over for at f\u00e5 deres udsagn og fortolkninger vurderet som mindre trov\u00e6rdige p\u00e5 grund af stereotype forestillinger om psykisk sygdom.<\/p>\n\n Epistemisk uretf\u00e6rdighed:<\/strong> N\u00e5r et menneskes viden, forklaring eller vidnesbyrd bliver taget mindre alvorligt p\u00e5 grund af fordomme om, hvem personen er.<\/p>\n I psykiatrien kan det betyde, at patientens egne ord automatisk vejer mindre end personalets fortolkning af patientens ord.<\/p>\n <\/div>\n Se Crichton, Carel & Kidd (2017): Epistemic injustice in psychiatry<\/a><\/p>\n<\/div>\n Det er pr\u00e6cis d\u00e9r, problemet begynder at ligne en f\u00e6lde.<\/p>\n\n Hvis jeg siger: \u201cJeg oplever, at I ikke tror p\u00e5 mig\u201d, kan det blive forst\u00e5et som mistillid.<\/p>\n\n Hvis jeg siger: \u201cJeg har dokumentation\u201d, kan det blive forst\u00e5et som rigiditet.<\/p>\n\n Hvis jeg siger: \u201cDet her er sket f\u00f8r\u201d, kan det blive forst\u00e5et som fastl\u00e5sthed i fortiden.<\/p>\n\n Hvis jeg bliver vred, er jeg emotionel ustabil.<\/p>\n\n Hvis jeg bliver stille, er jeg tilbagetrukket.<\/p>\n\n Hvis jeg forklarer mig for meget, er jeg m\u00e5ske paranoid.<\/p>\n\n Hvordan forsvarer man sig mod et blik, der kan g\u00f8re n\u00e6sten enhver reaktion til et symptom?<\/p>\n\n Paranoia beskrives i forskningen typisk som overdreven mistillid eller mistanke, is\u00e6r tanker om at andre bevidst vil \u00e9n noget ondt.<\/p>\n\n Freeman og Loe beskriver paranoia som ekstrem mistillid, og de peger p\u00e5, at sociale og kognitive faktorer spiller en rolle, blandt andet negative selvforestillinger, lav social st\u00f8tte, diskriminationserfaringer og dissociation.<\/p>\n\n Det er vigtigt, for det betyder, at mistillid ikke opst\u00e5r i et vakuum. Den opst\u00e5r i relationer. I erfaringer. I gentagelser.<\/p>\n\n Min pointe er ikke, at alle former for mistillid er sunde eller pr\u00e6cise.<\/p>\n\n Min pointe er, at psykiatrien nogle gange kan v\u00e6re for hurtig til at kalde mistillid for symptom, uden at unders\u00f8ge om mistilliden faktisk er l\u00e6rt.<\/p>\n\n For hvis man gentagne gange har oplevet, at ens ord blev vendt imod \u00e9n, er det ikke underligt, at man begynder at lytte efter skjulte betydninger. At man dokumenterer. At man pr\u00f8ver at forudse, hvordan ens ord kan blive misforst\u00e5et.<\/p>\n\n Det kan udefra ligne paranoia.<\/p>\n\n Men indefra kan det v\u00e6re overlevelsesstrategi.<\/p>\n\n S\u00e5dan kan diagnostic overshadowing blive selvforst\u00e6rkende:<\/p>\n \n En gammel diagnose bliver et filter. Det er ikke n\u00f8dvendigvis paranoia. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re erfaring.<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n Jeg fik min skizofrenidiagnose som 26-\u00e5rig.<\/p>\n\n Fra det \u00f8jeblik \u00e6ndrede mit forhold til sundhedssystemet sig. Ikke kun fordi diagnosen stod i journalen, men fordi den kom til at p\u00e5virke, hvordan mine ord blev forst\u00e5et.<\/p>\n\n Jeg havde f\u00e5et at vide, at jeg havde en forvr\u00e6nget virkelighedsopfattelse. Og n\u00e5r f\u00f8rst det st\u00e5r som en slags grundantagelse, bliver det meget sv\u00e6rt at v\u00e6re uenig med systemet uden at uenigheden ogs\u00e5 bliver tolket gennem diagnosen.<\/p>\n\n Jeg godkendte dengang diagnosen, fordi jeg f\u00f8r jeg blev 18 \u00e5r havde haft to episoder med det, jeg kaldte \u201cnegativ mumlen\u201d inde i hovedet. Den ene gang var min far lige d\u00f8d. Den anden gang var jeg ogs\u00e5 under ekstremt pres.<\/p>\n\n Samtidig havde jeg mange s\u00e5kaldt negative symptomer. Social tilbagetr\u00e6kning. Lav mimik. Besv\u00e6r med \u00f8jenkontakt. Udmattelse. Stillehed. Ting, der senere ogs\u00e5 kan forst\u00e5s i lyset af autisme, ADHD og kompleks traumatisering.<\/p>\n\n Trevisan og kolleger har netop beskrevet, at autisme og skizofreni is\u00e6r kan overlappe p\u00e5 negative symptomer, alts\u00e5 frav\u00e6r eller reduktion af typisk social og kommunikativ adf\u00e6rd, mens positive symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger i h\u00f8jere grad adskiller skizofreni fra autisme.<\/p>\n\n Reduceret \u00f8jenkontakt, social tilbagetr\u00e6kning, mindre mimik og reduceret spontan kommunikation kan ligne s\u00e5kaldte negative symptomer ved skizofreni, men kan ogs\u00e5 v\u00e6re autistiske tr\u00e6k.<\/p>\n Derfor er det farligt, hvis en tidlig diagnose kommer til at l\u00e5se fortolkningen af alt, hvad patienten senere siger og g\u00f8r.<\/p>\n <\/div>\n Se Trevisan et al. (2020): Autism Spectrum Disorder and Schizophrenia Are Better Differentiated by Positive Symptoms Than Negative Symptoms<\/a><\/p>\n<\/div>\n Det betyder ikke, at alle mine gamle symptomer bare kan forklares med autisme. Det betyder, at billedet var mere komplekst end den diagnose, jeg kom til at leve under.<\/p>\n\n Og det betyder, at mange af mine senere reaktioner m\u00e5ske ikke var tegn p\u00e5 en forvr\u00e6nget virkelighedsopfattelse.<\/p>\n\n M\u00e5ske var de tegn p\u00e5, at jeg havde l\u00e6rt, at min virkelighed hele tiden kunne blive overtrumfet.<\/p>\n\n Jeg gik p\u00e5 et tidspunkt i et v\u00e6gttabsforl\u00f8b p\u00e5 Hvidovre Hospital. Jeg kunne ikke t\u00e5le hverken Saxenda eller Wegovy. Jeg havde problemer med forstoppelse, og en anden l\u00e6ge havde sagt, at jeg ikke skulle tage medicinen, hvis den gav forstoppelse.<\/p>\n\n Ved en samtale med en l\u00e6ge, jeg ikke kendte, forklarede jeg dette. L\u00e6gen sagde, at det havde hun ikke skrevet, og at det var vigtigt, at jeg tog medicinen.<\/p>\n\n For andre kunne det m\u00e5ske lyde som en almindelig l\u00e6gelig uenighed.<\/p>\n\n For mig ramte det noget gammelt.<\/p>\n\n Jeg fik angst. Jeg fik lyst til at flygte. Ikke fordi den konkrete l\u00e6ge n\u00f8dvendigvis pr\u00f8vede at tvinge mig. Men fordi situationen lignede alle de gange i psykiatrien, hvor min modstand mod medicin ikke blev h\u00f8rt som information, men som et problem.<\/p>\n\n Efter samtalen sagde jeg til min s\u00f8ster, at jeg oplevede, at l\u00e6gen havde fors\u00f8gt at presse mig til at tage medicinen.<\/p>\n\n Det havde hun ikke h\u00f8rt p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n\n Og det er netop pointen: Jeg kan godt reagere p\u00e5 noget i nutiden, som har r\u00f8dder i fortiden. Det betyder ikke n\u00f8dvendigvis, at min reaktion er \u201cparanoid\u201d. Det betyder, at min krop husker noget, f\u00f8r situationen er f\u00e6rdig med at forklare sig.<\/p>\n\n Da jeg var barn, blev jeg unders\u00f8gt for epilepsi, fordi jeg besvimede mere, end b\u00f8rn normalt g\u00f8r. Jeg havde ofte ondt i maven, kvalme og svimmelhed.<\/p>\n\n Jeg tror i dag, at noget af det handlede om overbelastning. M\u00e5ske psykosomatiske reaktioner. M\u00e5ske et barn, der ikke kunne sige: \u201cJeg kan ikke mere.\u201d<\/p>\n\n Jeg havde det p\u00e5 mange m\u00e5der godt i skolen. Jeg klarede mig godt. Jeg var vellidt. Men der var mange indtryk, mange sociale krav og meget \u201cp\u00e5\u201d.<\/p>\n\n N\u00e5r jeg kom tilbage efter sygdom, blev mine klassekammerater glade og kastede sig om halsen p\u00e5 mig. Det lyder m\u00e5ske dejligt. Men for et autistisk barn kan voldsom social gl\u00e6de ogs\u00e5 v\u00e6re voldsom.<\/p>\n\n Da l\u00e6gerne ikke rigtig kunne finde ud af, hvad jeg fejlede, blev forklaringen ofte, at jeg nok var skoletr\u00e6t eller fork\u00e6let.<\/p>\n\n Det jeg h\u00f8rte, var: Du overdriver. Du finder p\u00e5. Du vil slippe.<\/p>\n\n Jeg voksede ogs\u00e5 op med en oplevelse af, at jeg skulle forklare alt. Hvorfor jeg t\u00e6nkte s\u00e5dan. Hvorfor jeg gjorde s\u00e5dan. Hvorfor jeg skiftede mening. Hvorfor jeg ikke kunne svare bedre.<\/p>\n\n N\u00e5r man har alexithymi, alts\u00e5 sv\u00e6rt ved at identificere og beskrive egne f\u00f8lelser, kan det blive en ret voldsom opgave.<\/p>\n\n Man bliver ikke n\u00f8dvendigvis bedre til at forst\u00e5 sig selv af hele tiden at skulle forklare sig.<\/p>\n\n Nogle gange bliver man bare bedre til at tvivle p\u00e5 sig selv.<\/p>\n\n Jeg har ogs\u00e5 oplevet situationer, hvor det hjalp, at andre var med.<\/p>\n\n En gang var min bost\u00f8tte med p\u00e5 hospitalet til blodpr\u00f8vetagning. Kvinden ved skranken sagde irettes\u00e6ttende, at de havde kaldt mig ind for en time siden.<\/p>\n\n Men jeg havde f\u00f8rst tid en halv time senere. Vi havde tjekket ind. Vi havde v\u00e6ret der. Situationen gav ingen mening.<\/p>\n\n Min bost\u00f8tte blev faktisk frustreret over behandlingen, men ingen af os sagde noget i situationen.<\/p>\n\n Senere sagde jeg til ham, at det var rart, han havde v\u00e6ret med. For n\u00e5r man som psykiatrisk patient oplever s\u00e5dan noget alene, kan man meget hurtigt komme til at t\u00e6nke: \u201cVar det mig, der misforstod?\u201d<\/p>\n\n Ikke fordi man n\u00f8dvendigvis har misforst\u00e5et.<\/p>\n\n Men fordi man har f\u00e5et at vide s\u00e5 mange gange, at man g\u00f8r.<\/p>\n\n Det samme m\u00f8nster kan dukke op i familien. Engang skrev jeg et meget \u00e6rligt brev til min bror i en konflikt. Hans reaktion var at sp\u00f8rge, om jeg ikke tog min medicin.<\/p>\n\n Det er ikke bare en privat familiebem\u00e6rkning. Det er diagnoseblikket, der er flyttet ind i relationerne.<\/p>\n\n Hvis jeg er vred, er jeg m\u00e5ske syg.<\/p>\n\n Hvis jeg er uenig, er jeg m\u00e5ske ustabil.<\/p>\n\n Hvis jeg siger fra, er det m\u00e5ske medicinen, der mangler.<\/p>\n\n Under en indl\u00e6ggelse havde jeg p\u00e5 et tidspunkt bundet en snor om halsen og om sengen.<\/p>\n\n Det var ikke t\u00e6nkt som et suicidalfors\u00f8g i situationen, men det var selvf\u00f8lgelig en alvorlig og risikabel handling. Min pointe her er ikke at bagatellisere den. Min pointe er, hvad der skete bagefter.<\/p>\n\n Medarbejderen, der kom med medicin, sagde noget i retning af, at det var heldigt, hun kom lige d\u00e9r. Jeg opfattede det som sarkasme.<\/p>\n\n Jeg bruger selv meget sarkasme. Derfor kan jeg ogs\u00e5 komme til at h\u00f8re sarkasme hos andre, is\u00e6r n\u00e5r jeg er presset.<\/p>\n\n Jeg talte med min kontaktperson om situationen. Efter det oplevede jeg, at medarbejderen med medicinen ikke talte til mig.<\/p>\n\n Senere, under en anden indl\u00e6ggelse, ringede jeg til min mand og bad ham hente mig. Da han ikke ville, lagde jeg p\u00e5 og tog ikke telefonen. Han ringede til afsnittet og fik at vide, at jeg \u201cmisforst\u00e5r alting, n\u00e5r jeg har det d\u00e5rligt\u201d.<\/p>\n\n N\u00e6ste dag fortalte min mand mig, at min kontaktperson ogs\u00e5 havde sagt, at jeg misforstod ting, n\u00e5r jeg havde det d\u00e5rligt.<\/p>\n\n Og s\u00e5 st\u00e5r man d\u00e9r.<\/p>\n\n For hvad kan man sige?<\/p>\n\n Hvis jeg siger, at jeg ikke misforstod, bekr\u00e6fter jeg m\u00e5ske bare, at jeg ikke har indsigt.<\/p>\n\n Hvis jeg siger, at jeg f\u00f8lte mig afvist, bliver det m\u00e5ske til overf\u00f8lsomhed.<\/p>\n\n Hvis jeg fors\u00f8ger at forklare r\u00e6kkef\u00f8lgen, bliver det m\u00e5ske til rigiditet.<\/p>\n\n Til sidst l\u00e6rer man, at det ikke kun er situationen, man k\u00e6mper med. Det er journalens og personalets fortolkning af situationen.<\/p>\n\n Jeg har ogs\u00e5 oplevet, at en kontaktperson sagde, at hans kolleger mente, at mine handlinger var \u201csplitting\u201d, men det mente han ikke selv.<\/p>\n\n Jeg har l\u00e6st min journal. Jeg har ikke fundet noget, der beskrev splitting p\u00e5 den m\u00e5de.<\/p>\n\n Derfor blev jeg efterladt med en ubehagelig fornemmelse: Er dette noget, der er blevet sagt mundtligt om mig? Er det en forst\u00e5elsesramme, jeg aldrig har f\u00e5et mulighed for at svare p\u00e5?<\/p>\n\n Hvordan forsvarer man sig mod en fortolkning, man ikke kender?<\/p>\n\n Hvis personalet tolker en konflikt som splitting, mens patienten selv oplever den som en konkret uenighed, er der allerede sket noget alvorligt: Patientens forklaring er blevet sv\u00e6kket, f\u00f8r den overhovedet er blevet unders\u00f8gt.<\/p>\n\n Og n\u00e5r den slags vendes indad, bliver det ikke bare systemkritik. Det bliver selvkritik.<\/p>\n\n Jeg er problemet.<\/p>\n\n Jeg kan ikke finde ud af mennesker.<\/p>\n\n Jeg kan ikke finde ud af at v\u00e6re patient.<\/p>\n\n Jeg kan ikke finde ud af noget.<\/p>\n\n Jeg har ogs\u00e5 oplevet noget, der gjorde mig utryg: if\u00f8lge sundhed.dk havde flere medarbejdere fra et afsnit, jeg ikke selv havde v\u00e6ret indlagt p\u00e5, v\u00e6ret inde i min journal.<\/p>\n\n Jeg ved ikke pr\u00e6cis hvorfor.<\/p>\n\n Det er vigtigt at skrive.<\/p>\n\n Jeg ved det ikke.<\/p>\n\n Men netop den slags uigennemsigtighed kan skabe mistillid, is\u00e6r hos patienter der i forvejen har erfaring med at blive omtalt, fortolket og vurderet uden at blive inddraget.<\/p>\n\n Hvis man sp\u00f8rger, hvorfor de har l\u00e6st journalen, risikerer man at fremst\u00e5 mistroisk.<\/p>\n\n Hvis man ikke sp\u00f8rger, bliver uroen siddende.<\/p>\n\n Og hvis man bagefter siger, at man f\u00f8ler sig overv\u00e5get, kan det pludselig lyde som paranoia.<\/p>\n\n Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er: Hvor meget uigennemsigtighed kan man forvente, at et menneske skal kunne rumme, f\u00f8r mistilliden bliver forst\u00e5elig?<\/p>\n\n Jeg har ogs\u00e5 oplevet et misforhold mellem det, psykiatrien sagde, og det psykiatrien gjorde.<\/p>\n\n Jeg fik ofte at vide, at jeg var ressourcest\u00e6rk.<\/p>\n\n Men da jeg ved en udskrivelse spurgte til en tilfredshedsunders\u00f8gelse, jeg plejede at udfylde p\u00e5 tablet, fik jeg at vide, at den m\u00e5tte de ikke l\u00e6ngere udlevere p\u00e5 den m\u00e5de. Den var kun for ressourcest\u00e6rke patienter, alts\u00e5 patienter der ikke var psykotiske, aggressive eller sure.<\/p>\n\n Hvis man var ressourcest\u00e6rk, ville man f\u00e5 den i e-Boks.<\/p>\n\n S\u00e5 hvad var jeg?<\/p>\n\n Ressourcest\u00e6rk, n\u00e5r det passede ind i fort\u00e6llingen om, at jeg burde kunne mere?<\/p>\n\n Ikke ressourcest\u00e6rk, n\u00e5r jeg skulle give negativ feedback?<\/p>\n\n Hvordan skal psykiatrien udvikle sig, hvis den helst vil h\u00f8re fra dem, der er nemmest at h\u00f8re p\u00e5?<\/p>\n\n Og hvis en patient virkelig er s\u00e5 psykotisk, aggressiv eller \u201csur\u201d, at patientens feedback ikke kan bruges, hvordan kan man s\u00e5 v\u00e6re sikker p\u00e5, at patienten er klar til udskrivelse?<\/p>\n\n En af konsekvenserne er, at man kan blive tilbageholdende med at s\u00f8ge hj\u00e6lp.<\/p>\n\n Ikke fordi man ikke har brug for hj\u00e6lp.<\/p>\n\n Men fordi hj\u00e6lp ogs\u00e5 kan koste.<\/p>\n\n Man skal forklare sig. Forsvare sig. Risikere at blive misforst\u00e5et. Risikere at blive set gennem gamle diagnoser. Risikere at f\u00e5 sin modstand tolket som sygdom.<\/p>\n\n P\u00e5 et tidspunkt bad jeg i desperation min mand om at ringe og f\u00e5 et m\u00f8de med F-ACT. Det fik jeg. Da jeg fik det lidt bedre, eller m\u00e5ske v\u00e6rre, for det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at vurdere indefra, besluttede jeg at aflyse m\u00f8det.<\/p>\n\n Desv\u00e6rre glemte jeg at informere min mand, som havde taget fri og bedt om m\u00f8det igen.<\/p>\n\n S\u00e5dan kan ambivalens se ud udefra: besv\u00e6rlig, ustabil, usamarbejdsvillig.<\/p>\n\n Indefra kan det v\u00e6re noget helt andet: Jeg har brug for hj\u00e6lp, men jeg er bange for den hj\u00e6lp, jeg kan f\u00e5.<\/p>\n\n Jeg siger ikke, at psykiatrien skaber al mistillid.<\/p>\n\n Jeg siger heller ikke, at alle patienter altid har ret.<\/p>\n\n Men jeg mener, at psykiatrien nogle gange undervurderer sin egen rolle i at skabe den mistillid, den bagefter beskriver som et symptom hos patienten.<\/p>\n\n Hvis man i \u00e5revis bliver m\u00f8dt som mindre trov\u00e6rdig, l\u00e6rer man at overforklare.<\/p>\n\n Hvis overforklaring bliver tolket som rigiditet, l\u00e6rer man at dokumentere.<\/p>\n\n Hvis dokumentation bliver tolket som mistillid, l\u00e6rer man at holde igen.<\/p>\n\n Hvis man holder igen, bliver det m\u00e5ske tolket som lukkethed.<\/p>\n\n Hvis man protesterer, bliver det m\u00e5ske tolket som manglende sygdomsindsigt.<\/p>\n\n Hvis man til sidst ikke stoler p\u00e5 systemet, kan systemet sige: Se selv.<\/p>\n\n Hun er paranoid.<\/p>\n\n Det er den cirkel, jeg fors\u00f8ger at pege p\u00e5.<\/p>\n Diagnostic overshadowing kan skabe et trov\u00e6rdighedstab omkring patienten. N\u00e5r det sker gentagne gange, kan patienten udvikle mistillid, hypervigilans og behov for at dokumentere sin virkelighed. I psykiatrien kan netop disse reaktioner derefter blive l\u00e6st som tegn p\u00e5 paranoia, manglende sygdomsindsigt eller personlighedsproblematik.<\/p>\n Dermed kan systemet v\u00e6re med til at skabe det, det bagefter diagnosticerer.<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n Dette indl\u00e6g udsprang oprindeligt af en samtale med ChatGPT om diagnostic overshadowing. Den samtale hjalp mig med at s\u00e6tte ord p\u00e5 en mekanisme, jeg allerede kendte indefra.<\/p>\n\n Men min pointe st\u00e5r ikke p\u00e5 ChatGPT alene.<\/p>\n\n Den st\u00e5r p\u00e5 mine erfaringer, p\u00e5 journalhistorik, p\u00e5 konkrete m\u00f8der med systemet og p\u00e5 faglige begreber som diagnostic overshadowing, epistemisk uretf\u00e6rdighed, hypervigilans og erfaringsbaseret mistillid.<\/p>\n\n ChatGPT gav mig ikke sandheden.<\/p>\n\n Den gav mig et sprog for noget, jeg allerede havde levet.<\/p>\n\n Man kan sp\u00f8rge, hvorfor jeg ikke bare kommer videre.<\/p>\n\n Hvorfor jeg h\u00e6nger mig i fortiden.<\/p>\n\n Hvorfor jeg bliver ved med at vende tilbage til diagnoser, journaler, fejlfortolkninger og gamle m\u00f8der med psykiatrien.<\/p>\n\n Svaret er ikke, at jeg elsker fortiden.<\/p>\n\n Svaret er, at fortiden ikke er f\u00e6rdig med at p\u00e5virke nutiden.<\/p>\n\n N\u00e5r en diagnose har fulgt \u00e9n i mere end tyve \u00e5r, er den ikke bare et gammelt ord i en gammel journal. Den har v\u00e6ret et filter, andre har set \u00e9n igennem. Og efter lang tid risikerer man ogs\u00e5 selv at begynde at se sig selv igennem det filter.<\/p>\n\n Jeg skriver ikke dette for at f\u00e5 ret i alt.<\/p>\n\n Jeg skriver det, fordi psykiatrien bliver n\u00f8dt til at forst\u00e5, at patienters mistillid ikke altid er et symptom, der skal korrigeres.<\/p>\n\n Nogle gange er mistillid et spor.<\/p>\n\n Et spor efter ikke at v\u00e6re blevet troet.<\/p>\n\n Et spor efter at v\u00e6re blevet fejll\u00e6st.<\/p>\n\n Et spor efter at have skullet bevise sin egen virkelighed igen og igen.<\/p>\n\n Og hvis psykiatrien vil g\u00f8re noget ved patienters mistillid, m\u00e5 den begynde et andet sted end med patientens \u201cmanglende indsigt\u201d.<\/p>\n\n Den m\u00e5 begynde med sp\u00f8rgsm\u00e5let:<\/p>\n\n Hvad har vi gjort, der gjorde tillid s\u00e5 sv\u00e6rt?<\/strong><\/p>\n\n
\nHvad jeg ikke p\u00e5st\u00e5r<\/h2>\n\n
\nTrov\u00e6rdighedstab: n\u00e5r patientens ord vejer mindre<\/h2>\n\n
\nParanoia eller mistillid?<\/h2>\n\n
\n
\nMekanismen<\/h2>\n\n
\n Filteret p\u00e5virker, hvordan patientens ord og reaktioner bliver forst\u00e5et.
\n Patienten m\u00e6rker, at hendes trov\u00e6rdighed er lavere end andres.
\n Patienten begynder at forklare, dokumentere og forsvare sig mere.
\n Det bliver l\u00e6st som mistro, rigiditet, splitting, s\u00e6rbehandling, manglende sygdomsindsigt eller paranoia.
\n Patienten l\u00e6rer, at selv fors\u00f8g p\u00e5 at forklare sig kan blive brugt imod hende.
\n Mistilliden vokser.\n <\/p>\n Min egen erfaring<\/h2>\n\n
\nDa en almindelig l\u00e6gesamtale blev til et flashback<\/h2>\n\n
Barndommens f\u00f8rste lektion: \u201cdu er nok bare skoletr\u00e6t\u201d<\/h2>\n\n
N\u00e5r vidner bliver n\u00f8dvendige<\/h2>\n\n
Drama queen, misforst\u00e5elser og snoren om halsen<\/h2>\n\n
Splitting: en anklage uden forsvarsmulighed<\/h2>\n\n
N\u00e5r uigennemsigtighed skaber mistillid<\/h2>\n\n
Misforhold mellem ord og handlinger<\/h2>\n\n
Hvorfor det bliver sv\u00e6rt at s\u00f8ge hj\u00e6lp<\/h2>\n\n
N\u00e5r psykiatrien skaber det, den bagefter beskriver<\/h2>\n\n
En note om ChatGPT<\/h2>\n\n
Hvorfor jeg ikke bare kommer videre<\/h2>\n\n
\n