\ud83d\udcf7 Kan diagnostic overshadowing fremprovokere paranoia?<\/p>\n
S\u00e5 har jeg haft endnu en interessant samtale med en avanceret algoritme. Jeg deler samtalen her, og ogs\u00e5 min egen erfaring med f\u00e6nomenet.<\/p>\n\n\n\n
Jeg spurgte ChatGPT:<\/p>\n\n\n\n
\nVil du fort\u00e6lle mig om diagnostic overshadowing – specielt i forhold til psykiatriske diagnoser (det findes vel ogs\u00e5 i forhold til somatiske diagnoser?)?<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
ChatGPT svarede:<\/p>\n\n\n\n
\nJa, “diagnostic overshadowing” er et vigtigt emne inden for b\u00e5de psykiatri og somatisk medicin. Det refererer til en tendens, hvor l\u00e6ger eller sundhedsprofessionelle till\u00e6gger patientens fysiske symptomer eller adf\u00e6rd til en allerede eksisterende psykiatrisk diagnose, uden at foretage en fuldst\u00e6ndig evaluering for andre mulige \u00e5rsager. Dette kan f\u00f8re til, at andre tilstande, b\u00e5de psykiske og fysiske, bliver overset eller fejlbehandlet.<\/p>\n\n\n\n
For eksempel, hvis en person med en kendt psykiatrisk lidelse som skizofreni klager over mavesmerter, kan en l\u00e6ge antage, at smerten er psykosomatisk og ikke unders\u00f8ge yderligere for mulige fysiske \u00e5rsager som en maveinfektion eller et maves\u00e5r. Dette kan forsinke korrekt diagnose og behandling af den underliggende fysiske tilstand.<\/p>\n\n\n\n
I psykiatrien kan diagnostic overshadowing ogs\u00e5 ske, n\u00e5r en patient med en eksisterende diagnose som ADHD s\u00f8ger hj\u00e6lp for nye eller forv\u00e6rrede symptomer, som kan blive fejlagtigt opfattet som blot en del af deres kendte lidelse, i stedet for at vurdere for andre mulige psykiatriske tilstande som angst eller depression.<\/p>\n\n\n\n
Det er ogs\u00e5 relevant i somatisk medicin, hvor patientens fysiske symptomer undertiden fejlagtigt tilskrives deres psykiske tilstand. For eksempel kan en person med depression, der klager over tr\u00e6thed, have en udiagnosticeret fysisk tilstand som hypothyroidisme eller an\u00e6mi, som ogs\u00e5 kan for\u00e5rsage tr\u00e6thed.<\/p>\n\n\n\n
Overordnet set er det afg\u00f8rende for sundhedsprofessionelle at have en holistisk tilgang til patientpleje og v\u00e6re \u00e5bne for muligheden for, at patienter med kendte psykiatriske diagnoser ogs\u00e5 kan udvikle uafh\u00e6ngige somatiske eller yderligere psykiatriske lidelser. Dette kan hj\u00e6lpe med at undg\u00e5 fejldiagnosticering og sikre, at alle patientens sundhedsbehov bliver ordentligt adresseret.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Jeg spurgte videre:<\/p>\n\n\n\n
\nKan man som patient ogs\u00e5 blive ramt af “diagnostic overshadowing” – f.eks. ved at have behov for hele tiden at skulle forklare og bevise alle ens oplevelser og f\u00f8lelser, fordi man ikke f\u00f8ler, at man bliver taget alvorligt? M\u00e5ske endda selv er i tvivl om ens oplevelser er reelle, eller at der er noget om snakken (at det man oplever ikke er rigtigt)?<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
ChatGPT svarede:<\/p>\n\n\n\n
\nJa, helt bestemt. N\u00e5r en person oplever “diagnostic overshadowing”, kan det p\u00e5virke dem p\u00e5 mange niveauer, herunder deres selvv\u00e6rd og tillid til sundhedssystemet. Det kan v\u00e6re s\u00e6rligt frustrerende og isolerende for en patient, der f\u00f8ler, at deres bekymringer og symptomer ikke bliver taget seri\u00f8st p\u00e5 grund af en eksisterende diagnose.<\/p>\n\n\n\n
Dette kan f\u00f8re til, at patienter f\u00f8ler sig n\u00f8dsaget til konstant at skulle forsvare og forklare deres oplevelser, hvilket kan v\u00e6re udmattende og \u00f8ge deres stress. I nogle tilf\u00e6lde kan dette ogs\u00e5 medf\u00f8re, at patienter begynder at tvivle p\u00e5 gyldigheden af deres egne f\u00f8lelser og symptomer. De kan begynde at sp\u00f8rge sig selv, om deres fysiske symptomer “bare er i deres hoved” eller blot er en del af deres psykiatriske tilstand, hvilket kan f\u00f8re til en fors\u00f8mmelse af at s\u00f8ge hj\u00e6lp, n\u00e5r de faktisk har brug for det.<\/p>\n\n\n\n
Desuden kan konstant at f\u00f8le behovet for at “bevise” deres tilstand skabe en f\u00f8lelse af mistillid mellem patienten og sundhedspersonalet. Det er vigtigt for sundhedspersonalet at anerkende, at patienter med psykiatriske diagnoser ogs\u00e5 kan have gyldige og uafh\u00e6ngige fysiske eller andre psykiske problemer. En \u00e5ben dialog og en omfattende tilgang til patientpleje kan hj\u00e6lpe med at mindske risikoen for “diagnostic overshadowing” og forbedre patientens oplevelse og resultater i behandlingssystemet.<\/p>\n\n\n\n
At arbejde mod en kultur i sundhedsv\u00e6senet, hvor alle symptomer og bekymringer bliver taget alvorligt uafh\u00e6ngigt af tidligere diagnoser, er n\u00f8glen til at forbedre plejen for alle patienter.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Jeg spurgte:<\/p>\n\n\n\n
\nVil du g\u00e5 lidt i dybden i forhold til det du skriver om at det kan skabe en f\u00f8lelse af mistillid mellem patienten og sundhedspersonalet? Kan det ligefrem “fremprovokere” paranoia – eller hvad der i hvert fald udadtil vil fremst\u00e5 som paranoia?<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
ChatGPT svarede:<\/p>\n\n\n\n
\nJa, det er en interessant og vigtig vinkel at overveje. Den f\u00f8lelse af mistillid, som kan udvikle sig mellem patienter og sundhedspersonale p\u00e5 grund af “diagnostic overshadowing”, kan i nogle tilf\u00e6lde bidrage til eller forv\u00e6rre paranoide tanker, is\u00e6r hos personer med forudg\u00e5ende psykiske helbredsvanskeligheder.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r patienter f\u00f8ler, at deres symptomer konsekvent bliver ignoreret, nedgjort, eller misforst\u00e5et som en del af en allerede eksisterende psykiatrisk lidelse, kan de begynde at f\u00f8le sig isolerede og misforst\u00e5ede. Dette kan f\u00f8re til tanker om, at “ingen tror p\u00e5 mig” eller “de tror, jeg bare finder p\u00e5 det”. For personer, der allerede k\u00e6mper med tillid til andre eller har tendens til mistro, kan s\u00e5danne oplevelser forst\u00e6rke paranoia.<\/p>\n\n\n\n
Denne slags paranoide tanker kan fremst\u00e5 p\u00e5 flere m\u00e5der:<\/p>\n\n\n\n
\n
- Vantro mod sundhedssystemet: Patienten kan begynde at tro, at l\u00e6gerne er imod dem, ikke \u00f8nsker at hj\u00e6lpe dem, eller bevidst ignorerer deres behov.<\/li>\n\n\n\n
- Forvr\u00e6ngning af interaktioner: Patienter kan misfortolke neutrale eller velmenende bem\u00e6rkninger fra sundhedspersonale som fjendtlige eller nedladende, hvilket forst\u00e6rker deres f\u00f8lelse af at blive forfulgt eller misforst\u00e5et.<\/li>\n\n\n\n
- Tilbageholdelse af information: P\u00e5 grund af mistillid kan patienter blive tilbageholdende med at dele vigtige detaljer om deres symptomer eller helbredstilstand, hvilket kan hindre n\u00f8jagtig diagnose og effektiv behandling.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Disse tanker og f\u00f8lelser kan forv\u00e6rres, hvis patienten tidligere har haft negative oplevelser med sundhedssystemet, eller hvis de har en baggrund med traumer, hvilket kan g\u00f8re dem mere s\u00e5rbar over for at udvikle mistillid og paranoide tanker.<\/p>\n\n\n\n
Det er vigtigt for sundhedspersonale at v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 denne risiko og fors\u00f8ge at skabe en kommunikationsform, der er \u00e5ben, validere og st\u00f8ttende. Det kan hj\u00e6lpe med at genopbygge tillid og sikre, at patienter f\u00f8ler sig h\u00f8rt og forst\u00e5et. Dette er is\u00e6r vigtigt i behandlingen af personer med komplekse psykiatriske profiler, hvor der allerede kan v\u00e6re en \u00f8get risiko for misforst\u00e5elser og kommunikationsbrister.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Jeg spurgte videre:<\/p>\n\n\n\n
\nHvis man tidligt i livet har f\u00e5et en skizofrenidiagnose og har oplevet dette – og man m\u00e5ske slet ikke havde en skizofrenidiagnose, ville de ting du s\u00e5 lige forklarede med at man begynder at tro at l\u00e6gerne er imod \u00e9n, at man misfortolker neutrale eller velmenende bem\u00e6rkninger som fjendtlige eller nedladende osv. stadig kunne v\u00e6re tilf\u00e6ldet?<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
ChatGPT svarede:<\/p>\n\n\n\n
\nJa, hvis du tidligere har f\u00e5et en forkert skizofrenidiagnose og har oplevet de udfordringer, jeg beskrev, s\u00e5 kan disse oplevelser fortsat p\u00e5virke dig. At blive fejldiagnosticeret, is\u00e6r med en alvorlig psykiatrisk lidelse som skizofreni, kan have langvarige konsekvenser for, hvordan du ser dig selv og interagerer med sundhedssystemet.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r en person fejlagtigt f\u00e5r en skizofrenidiagnose, kan det betyde, at vedkommendes reelle symptomer og bekymringer bliver fejlfortolket og muligvis ignoreret. Dette kan skabe en dyb mistillid til sundhedspersonale, hvilket kan f\u00f8re til, at personen:<\/p>\n\n\n\n
\n
- F\u00f8ler sig misforst\u00e5et eller stigmatiseret, hvilket kan forst\u00e6rke isolation eller selvstigmatisering.<\/li>\n\n\n\n
- Bliver tilbageholdende med at s\u00f8ge hj\u00e6lp i fremtiden for frygt for yderligere misforst\u00e5elser eller fejlbehandling.<\/li>\n\n\n\n
- Fortolker sundhedspersonalets handlinger eller udtalelser som fjendtlige eller nedladende, hvilket kan p\u00e5virke fremtidige interaktioner negativt.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Dette kan ogs\u00e5 bidrage til en f\u00f8lelse af at ens oplevelser ikke er ‘reelle’ eller at de ikke bliver taget alvorligt, hvilket kan forv\u00e6rre eventuelle eksisterende psykiske problemer eller skabe nye. Hvis den oprindelige diagnose var forkert, kan dette yderligere komplicere situationen, da personen kan have modtaget behandlinger eller medicinering, som var un\u00f8dvendige eller skadelige.<\/p>\n\n\n\n
Det er vigtigt for personer, der har oplevet s\u00e5danne fejldiagnoser, at arbejde med sundhedspersonale, der anerkender fortidens fejl og er villige til at bygge en ny tillidsbaseret relation. Dette kan inkludere:<\/p>\n\n\n\n
\n
- At finde en terapeut eller l\u00e6ge, der forst\u00e5r betydningen af korrekt diagnose og har erfaring med at h\u00e5ndtere komplekse psykiatriske og emotionelle sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/li>\n\n\n\n
- At blive h\u00f8rt og taget alvorligt i sine bekymringer og symptomer.<\/li>\n\n\n\n
- At udvikle strategier til at genopbygge tillid til sundhedssystemet og l\u00e6re at differentiere mellem fortidens oplevelser og nuv\u00e6rende realiteter.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
For personer, der har v\u00e6ret igennem disse erfaringer, kan det ogs\u00e5 v\u00e6re nyttigt at deltage i st\u00f8ttegrupper eller terapier, der fokuserer p\u00e5 at h\u00e5ndtere mistillid til sundhedssystemet og overkomme negative sundhedsoplevelser.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Min egen oplevelse<\/h5>\n\n\n\n
Jeg fik min diagnose som 26-\u00e5rig. Fra dette \u00f8jeblik har jeg skullet forsvare alt hvad jeg mente, oplevede og f\u00f8lte, for jeg \u201chavde en forvr\u00e6nget virkelighedsopfattelse\u201d. Som man kan l\u00e6se af det ovenst\u00e5ende, er (kan) dette (v\u00e6re) selvforst\u00e6rkende. Man kan simpelthen ende med at fremst\u00e5 (eller blive) paranoid, selvom dette aldrig har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet (eller man ikke var det til at begynde med).<\/p>\n\n\n\n
Jeg godkendte min diagnose da jeg fik den, da jeg f\u00f8r jeg blev 18 \u00e5r havde haft to episoder hvor jeg oplevede at h\u00f8re hvad jeg kaldte \u201cnegativ mumlen\u201d inde i hovedet. Den ene gang var min far lige d\u00f8d, og den anden gang var jeg ogs\u00e5 under ekstremt pres. Samtidig havde jeg mange negative symptomer, som lige s\u00e5 godt kan v\u00e6re autistiske tr\u00e6k, fik jeg at vide af den psykiater, der for nylig gav mig en ASF, ADHD og K-PTSD diagnose.<\/p>\n\n\n\n
ChatGPT skriver, at \u201cPatienter kan misfortolke neutrale eller velmenende bem\u00e6rkninger fra sundhedspersonale som fjendtlige eller nedladende, hvilket forst\u00e6rker deres f\u00f8lelse af at blive forfulgt eller misforst\u00e5et.\u201d<\/em>. Jeg g\u00e5r i noget v\u00e6gttabsforl\u00f8b p\u00e5 Hvidovre hospital, og kan ikke t\u00e5le hverken Saxenda eller Wegovy. Jeg var inde og tale med en l\u00e6ge jeg ikke kendte og som jeg ikke lige \u201cklikkede\u201d med. Min s\u00f8ster var med, og l\u00e6gen spurgte hvorfor jeg ikke tog medicinen. Jeg forklarede, at jeg ikke kunne t\u00e5le den, og at en anden l\u00e6ge havde sagt, at jeg ikke skulle tage den, hvis den gav forstoppelse. L\u00e6gen sagde, at det havde hun ikke skrevet, og det var vigtigt at jeg tog medicinen. Det lyder m\u00e5ske dramatisk, og som om jeg overdriver, men jeg fik et flashback – til alle de gange, en l\u00e6ge i psykiatrien har sagt s\u00e5dan til mig. Jeg fik angst, og havde lyst til at flygte. Efter samtalen beklagede jeg mig til min s\u00f8ster over, at han havde pr\u00f8vet at tvinge mig til at tage medicinen, men det havde hun slet ikke h\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n
ChatGPT skriver: \u201cDisse tanker og f\u00f8lelser kan forv\u00e6rres, hvis patienten tidligere har haft negative oplevelser med sundhedssystemet, eller hvis de har en baggrund med traumer, hvilket kan g\u00f8re dem mere s\u00e5rbar over for at udvikle mistillid og paranoide tanker.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n
Da jeg var barn var jeg i behandling for epilepsi, da jeg besvimede oftere end man normalt g\u00f8r. Jeg havde ogs\u00e5 ofte ondt i maven, kvalme og var svimmel. Jeg t\u00e6nker, at det meste var psykosomatisk, og et fors\u00f8g p\u00e5 at undg\u00e5 at skulle i skole. Jeg havde det s\u00e5dan set godt i skolen, klarede mig godt, var vellidt, men jeg tror bare at der var for mange indtryk, og man skulle v\u00e6re for meget \u201cp\u00e5\u201d. Det blev ikke bedre af, at n\u00e5r jeg s\u00e5 dukkede op efter en l\u00e6ngerevarende sygdomsperiode, kastede mine klassekammerater sig om halsen p\u00e5 mig. At ens klassekammerater udtrykker s\u00e5 voldsom gl\u00e6de n\u00e5r man kommer i skole, er vel n\u00e6sten enhver skoleelevs dr\u00f8m – bare ikke hvis denne er autist \ud83d\ude09 Men da l\u00e6gerne ikke rigtig kunne finde ud af hvad jeg fejlede – p\u00e5 trods af at jeg blev unders\u00f8gt for epilepsi helt op til jeg var omkring 19-20 \u00e5r, blev forklaringen ofte, at jeg nok var skoletr\u00e6t og\/eller fork\u00e6let. Det jeg h\u00f8rte var, at jeg var hypokonder. Yderligere er jeg vokset op med, at jeg skulle forklare ALT, og ikke rigtigt havde lov til at skifte mening (uden i hvert fald ogs\u00e5 at skulle forklare dette). N\u00e5r man har alexithymi kan det godt v\u00e6re problematisk, og ogs\u00e5 noget jeg f\u00f8ler som en slags traume. I sundhedssystemet er det ogs\u00e5 min erfaring, at man skal forklare og forsvare alle beslutninger.<\/p>\n\n\n\n
ChatGPT forklarer ogs\u00e5, at man \u201cbliver tilbageholdende med at s\u00f8ge hj\u00e6lp i fremtiden for frygt for yderligere misforst\u00e5elser eller fejlbehandling.\u201d<\/em> Det er jeg ogs\u00e5 virkelig blevet. For ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden bad jeg i desperation min mand om at ringe og f\u00e5 et m\u00f8de med F-ACT. Det fik jeg. Men da jeg havde f\u00e5et det lidt bedre – eller v\u00e6rre (det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at vurdere), besluttede jeg at aflyse m\u00f8det. Desv\u00e6rre glemte jeg at informere min mand, s\u00e5 han har taget fri, s\u00e5 han har ringet og bedt om m\u00f8det igen \ud83d\ude31<\/p>\n\n\n\n
Andres paranoia?<\/h5>\n\n\n\n
Jeg har oplevet at have min bost\u00f8tte med p\u00e5 hospitalet til blodpr\u00f8vetagning. Kvinden ved skranken sagde irettes\u00e6ttende, at de havde kaldt mig ind for en time siden. Jeg havde f\u00f8rst tid en halv time senere, og vi havde tjekket ind en time f\u00f8r vi henvendte os. S\u00e5 det var helt sort. Min bost\u00f8tte blev faktisk temmelig frustreret over den behandling, men ingen af os sagde noget. Da vi senere talte om det, sagde jeg, at det var rart, at han havde v\u00e6ret med. For nogle gange n\u00e5r man oplever s\u00e5dan noget, s\u00e5 f\u00f8ler man som psykiatrisk patient (jeg sagde til ham at jeg ikke vidste om det var patient generelt, eller kun som psyk. patient), at folk t\u00e6nker, at der har man oplevet situationen forkert\/misforst\u00e5et noget eller lignende \u2013 for det f\u00e5r man ret tit at vide!<\/p>\n\n\n\n
Min bost\u00f8tte sagde i \u00f8vrigt ogs\u00e5, at han bestemt ikke skulle sige til sin kone, at der var noget hun nok havde misforst\u00e5et. Men b\u00e5de min mand og jeg har f\u00e5et at vide – de sidste 20 \u00e5r – at jeg har en forvr\u00e6nget virkelighedsopfattelse.<\/p>\n\n\n\n
Det samme med min bror – engang jeg var virkelig sur p\u00e5 min bror, skrev jeg et brev til ham, som var lidt for \u00e6rligt m\u00e5ske (et svar p\u00e5 et lige s\u00e5 \u00e6rligt brev fra ham til min mor, s\u00f8ster og jeg). S\u00e5 ringede han til min mor eller s\u00f8ster (husker det ikke lige) og spurgte om jeg ikke tog min medicin.<\/p>\n\n\n\n
Drama queen<\/h5>\n\n\n\n
Engang under en indl\u00e6ggelse havde jeg bundet en snor om halsen, og om sengen. Det var ikke et suicidalfors\u00f8g, bare dovenskab (det er h\u00e5rdt at stramme til). Hende der kom med medicinen sagde, at det var \u201cs\u00f8rme\u201d heldigt, at hun kom lige der, og henviste til, at det jo var lige omkring medicingivning (som burde v\u00e6re et rimeligt fast tidspunkt – bortset fra at de s\u00e5dan set aldrig kommer til tiden). Nu er jeg selv storforbruger af sarkasme, s\u00e5 derfor opfatter jeg tit ting andre siger som sarkasme. Jeg talte med min kontaktperson om situationen, og derefter talte hende med medicinen ikke til mig.<\/p>\n\n\n\n
Da jeg var indlagt to m\u00e5neder senere (jeg havde faste indl\u00e6ggelser hver anden m\u00e5ned) ringede jeg p\u00e5 et tidspunkt til min mand og tryglede ham om at komme og hente mig og droppe kontrakten. Da han ikke ville im\u00f8dekomme mit \u00f8nske, lagde jeg p\u00e5 og tog den ikke n\u00e5r han ringede. S\u00e5 han ringede til afsnittet og fik at vide, at \u201djeg misforst\u00e5r alting ting n\u00e5r jeg har det d\u00e5rligt\u201d<\/em>.<\/p>\n\n\n\n
Dagen efter var jeg stadig ked af det, og min mand sagde, at hende med medicinen var der (hende kunne jeg nemlig faktisk rigtig godt lide). Jeg fortalte ham, at hun ikke snakkede til mig, og hvorfor. S\u00e5 siger min mand \u201dJamen [din kontaktperson] siger ogs\u00e5, at du misforst\u00e5r ting, n\u00e5r du har det d\u00e5rligt!\u201d<\/em>. S\u00e5 gik jeg.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan godt blive lidt tr\u00e6t af at man i psykiatrien sygeligg\u00f8re alt hvad jeg foretager mig. Jeg har ogs\u00e5 oplevet det med andre patienter, bl.a. en patient der var meget interesseret i hele gaskonflikten i Rusland (det var f\u00f8r februar 2022). Jeg kunne bare h\u00f8re p\u00e5 min KP – p\u00e5 det hun sagde til den patient – at der sikkert var en meget fin klinisk betegnelse for dette f\u00e6nomen, og at det kom til at st\u00e5 i hendes journal.<\/p>\n\n\n\n
Jeg sender altid en venlig tanke til David Rosenhan<\/em><\/strong> og hans eksperiment fra 1973, n\u00e5r jeg og andre f\u00e5r den behandling.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r jeg taler med andre i psykiatrien, f\u00e5r jeg tit at vide, at mine tanker faktisk er ret \u201cnormale\u201d<\/em> (eller ogs\u00e5 er de selv syge \ud83d\ude09).<\/p>\n\n\n\n
Splitting<\/h5>\n\n\n\n
Jeg har pr\u00f8vet, at min kontaktperson sagde, at hans kolleger mente, at mine handlinger var \u201csplitting\u201d<\/em><\/strong>, men det mente han ikke. Jeg har l\u00e6st alt hvad de har skrevet om mig i journalen, og der har ALDRIG st\u00e5et noget om splitting, eller noget der kunne beskrives som splitting. Det er ikke s\u00e5 mange \u00e5r siden, og jeg t\u00e6nker, at det m\u00e5ske har v\u00e6ret en mundtlig overlevering, der har foreg\u00e5et i mange \u00e5r. Hvordan skal jeg \u201cforsvare mig mod\u201d\/forklare mig overfor en – mener jeg – fejltolkning jeg slet ikke kender til?<\/p>\n\n\n\n
Det er noget jeg vender indad – JEG er et problem<\/strong>, jeg kan ikke finde ud af at beg\u00e5 mig, jeg kan ikke finde ud af noget.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r jeg havde konflikter med personalet, var det altid MIG, der var problemet, og \u00e5benbart lavede \u201csplitting\u201d? Alts\u00e5 lige indtil kollegaen stoppede. N\u00e5r de ikke arbejdede sammen med en person l\u00e6ngere, s\u00e5 gav de mig som oftest ret i mine vurderinger.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r personalet s\u00e6tter paranoia i patienten<\/h5>\n\n\n\n
Jeg har pr\u00f8vet, at der var en masse personale fra et afsnit jeg aldrig havde v\u00e6ret p\u00e5, der if\u00f8lge sundhed.dk var inde i min journal ret ofte. En fra det afsnit jeg var indlagt p\u00e5 mente, at der nok var nogle overl\u00e6ger (jeg vidste godt hvem han mente) der havde fortalte det \u00f8vrige personale om mig, og de var s\u00e5 blevet nysgerrige, og havde f\u00e5et lyst til at l\u00e6se om mig? \ud83d\ude33<\/p>\n\n\n\n
Misforhold mellem ord og handlinger<\/h5>\n\n\n\n
Det er sv\u00e6rt at forst\u00e5 sig selv ud fra hvad de siger, n\u00e5r der er et misforhold mellem deres ord og handlinger. Engang jeg skulle udskrives, spurgte jeg til en tilfredshedsunders\u00f8gelse, jeg plejede at udfylde p\u00e5 tablet, n\u00e5r jeg skulle udskrives. Jeg fik at vide, at den m\u00e5tte de ikke have mere. At den kun var for ressourcest\u00e6rke patienter – patienter der ikke var psykotiske, aggressive eller sure.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 man ville f\u00e5 unders\u00f8gelsen i sin eboks, hvis man var en ressourcest\u00e6rk patient. Det var jeg \u00e5benbart ikke, selvom at det er noget de altid har sagt til mig – under vilde protester fra min side \ud83d\ude09<\/p>\n\n\n\n
Hvordan skal psykiatrien udvikle<\/strong> sig, hvis de ikke vil h\u00f8re det negative? Jeg t\u00e6nker ogs\u00e5, at hvis man vitterligt er s\u00e5 psykotisk, at man ikke kan bruges til en s\u00e5dan unders\u00f8gelse, om det s\u00e5 er forsvarligt<\/strong> at blive udskrevet?<\/p>\n\n\n\n
Jeg ved godt, at man ikke f\u00e5r noget ud af at skrive p\u00e5 den m\u00e5de, jeg g\u00f8r. At man ikke skal skrive anklagende, for s\u00e5 gider folk ikke at lytte. Men det er ikke min erfaring, at psykiatrien gider lytte lige meget hvordan man formulerer sig. Ikke hvis man er uenig. Hvis man er psykiatrisk patient og har en anden mening end dem, s\u00e5 er det lige meget hvordan man formulerer sig. S\u00e5 er man bare psykotisk<\/strong> og\/eller emotionel ustabil<\/strong> og vil have sin vilje\/have s\u00e6rbehandling\/mv.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har en tid (et m\u00f8de) i F-ACT i morgen. Min bost\u00f8tte havde spurgt dem sidst om de anerkender mine diagnoser, og det havde de svaret ja til. Det tror jeg nu han har misforst\u00e5et, for ellers havde de vel kontaktet mig om dette? Jeg kan m\u00e5ske v\u00e6re s\u00e5 heldig at blive (gen)udredt. Men hvordan skal jeg stole p\u00e5, at psykiatrien vil mig det bedste? Hvordan skal jeg stole p\u00e5, at de ikke bare mener, at jeg har borderline og ikke skal have min vilje, som Cecilie Skovbjerg skriver her: https:\/\/www.autismeungdom.dk\/post\/historier-fra-autister-i-psykiatrien<\/a><\/p>\n\n\n\n
Jeg har ofte oplevet, at de har ment, at jeg ville have s\u00e6rbehandling p\u00e5 trods af, at jeg har sagt 1000 gange, at jeg ikke vil have s\u00e6rbehandling, og at de har misforst\u00e5et mig.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ville have afsluttet med nogle journalnotater fra forskellige l\u00e6ger der bekr\u00e6fter det ovenst\u00e5ende, men det er vist rigelig langt nu.<\/p>\n\n\n\n
Hvorfor jeg ikke bare komme videre? Hvorfor h\u00e6nger jeg mig i fortiden? Fordi jeg ikke kan f\u00e5 hj\u00e6lp, fordi jeg er traumatiseret, fordi jeg har sv\u00e6rt ved uretf\u00e6rdighed, og af mange andre grunde.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"