\ud83d\udcf7 N\u00e5r synlig n\u00f8d kan blive mist\u00e6nkeliggjort, mens frav\u00e6ret af synlig n\u00f8d bruges som tegn p\u00e5, at patienten ikke har det alvorligt d\u00e5rligt.<\/p>\n
Hvordan ser alvorlig n\u00f8d egentlig ud?<\/p>\n
Jeg kunne spise frokost, smile, tale med andre patienter og have lakerede negle, selv n\u00e5r jeg havde det meget d\u00e5rligt. N\u00e5r jeg ikke synligt fremstod forpint, talte det imod mig. N\u00e5r jeg fors\u00f8gte at vise eller forklare min n\u00f8d, kunne jeg i stedet blive beskrevet som manipulerende. Det gjorde det n\u00e6sten umuligt at reagere p\u00e5 en m\u00e5de, der blev opfattet som trov\u00e6rdig.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Her kommer anden del af min trilogi om den m\u00e5de, psykiatrien gennem mange \u00e5r fortolkede min adf\u00e6rd, mine ord og mine intentioner p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
En behandler sagde engang til mig, at psykiatrien var det sidste sted, man havde. Hvis heller ikke psykiatrien kunne rumme \u00e9n, hvem kunne s\u00e5?<\/p>\n\n\n\n
Men psykiatrien havde sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 den m\u00e5de, jeg viste eller skjulte min n\u00f8d p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kunne smile og f\u00f8re en almindelig samtale, selv n\u00e5r jeg var suicidal. Jeg kunne spise, fordi kroppen stadig havde brug for mad. Jeg kunne virke rolig blandt andre patienter, fordi jeg ikke \u00f8nskede at g\u00f8re dem utrygge. Jeg kunne have lakerede negle, selv om resten af min hverdag var faldet fra hinanden.<\/p>\n\n\n\n
Observationerne var ikke n\u00f8dvendigvis forkerte. Problemet var de konklusioner, der blev draget p\u00e5 baggrund af dem.<\/p>\n\n\n\n
Omvendt kunne mine fors\u00f8g p\u00e5 at forklare, hvor d\u00e5rligt jeg havde det, blive l\u00e6st som rigiditet, manipulation, ansvarsfral\u00e6ggelse eller trusler.<\/p>\n\n\n\n
Det er dette m\u00f8nster, jeg kalder psykiatriens Catch-22: Hvis jeg viste min n\u00f8d, kunne den blive mist\u00e6nkeliggjort. Hvis jeg skjulte den, blev frav\u00e6ret af synlig n\u00f8d brugt som tegn p\u00e5, at den ikke var alvorlig.<\/p>\n\n\n\n
Om journalcitaterne:<\/strong> Journalnotaterne er l\u00e6ngere end de passager, jeg citerer her. Jeg har udvalgt de dele, der er relevante for de konkrete problemstillinger i indl\u00e6gget. Citaterne er gengivet ordret bortset fra anonymisering.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Den 10. april 2019 blev jeg frivilligt indlagt efter en forv\u00e6rring af mine kroniske selvmordstanker.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 10.04.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n pt er indlagt frivilligt i g\u00e5r efter at have f\u00e5et depot p\u00e5 B\u00d8V og har givet udtryk for psykisk destabilisering med forv\u00e6rring af vanlige og kroniske selvmordstanker. Har angiveligt over de sidste par dage ringet til 809 x flere og fortalt hvor d\u00e5rligt hun har det. Pt opfordres fra 809 til at m\u00f8de p\u00e5 NSV.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8r pt m\u00f8der op p\u00e5 NSV har hun og husbond dog f\u00f8rt v\u00e6ret ude og spise lidt frokost.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Jeg havde ikke selv ringet flere gange til afsnit 809. Jeg har telefonangst. Min mand havde ringet, fordi han var bekymret og fors\u00f8gte at f\u00e5 hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n Inden vi m\u00f8dte p\u00e5 akutafsnittet, havde vi spist frokost. Man kan godt v\u00e6re alvorligt psykisk belastet og samtidig spise. Vi vidste desuden, at der kunne v\u00e6re flere timers ventetid.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan ikke vide, hvorfor frokosten blev skrevet ind i notatet. Men placeringen efter oplysningen om, hvor d\u00e5rligt jeg havde det, og ordet \u00bbdog\u00ab f\u00e5r m\u00e5ltidet til at fremst\u00e5 som en modsigelse:<\/p>\n\n\n\n Hun fort\u00e6ller, at hun har det meget d\u00e5rligt. Hun har dog v\u00e6ret ude at spise frokost.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n For mig var der ingen modsigelse. M\u00e5ltidet fort\u00e6ller heller ikke, om vi hyggede os, talte sammen eller sad tavse med hver vores bekymringer.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 10.04.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n I afd har pt v\u00e6ret rolig og im\u00f8dekommende. Har sovet hele natten og har ikek v\u00e6ret selvskadende. Har fremtr\u00e5dt med godt hum\u00f8r og har hygget sig med medptt p\u00e5 f\u00e6llesarealer.<\/p>\n\n\n\n Pt er til l\u00e6gesamtale smilende og med god blikkontakt.<\/p>\n\n\n\n Angiver at hun tidl skar i sig selv eller smed med m\u00f8bler. Det g\u00f8r hun ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Jeg bestrider ikke, at jeg kunne v\u00e6re rolig og im\u00f8dekommende. Jeg kunne ogs\u00e5 tale med andre patienter og m\u00e5ske endda grine sammen med dem.<\/p>\n\n\n\n Men \u00bbhar fremtr\u00e5dt med godt hum\u00f8r\u00ab og \u00bbhar hygget sig\u00ab er ikke kun observationer. Det er ogs\u00e5 fortolkninger af, hvordan jeg havde det.<\/p>\n\n\n\n Jeg \u00f8nskede ikke, at de andre patienter skulle b\u00e6re min n\u00f8d. Mange havde det sv\u00e6rt nok selv. Derfor fors\u00f8gte jeg ofte at fungere nogenlunde normalt i f\u00e6llesmilj\u00f8et.<\/p>\n\n\n\n At jeg kunne g\u00f8re det i korte perioder, siger ikke n\u00f8dvendigvis noget sikkert om min tilstand resten af tiden.<\/p>\n\n\n\n Jeg kunne ogs\u00e5 smile under en samtale. Det g\u00f8r jeg stadig, n\u00e5r jeg taler om noget sv\u00e6rt. Et smil kan v\u00e6re venlighed, nerv\u00f8sitet, usikkerhed eller en m\u00e5de at g\u00f8re en belastende situation mere t\u00e5lelig p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Og jeg har aldrig smidt med m\u00f8bler.<\/p>\n\n\n\n Det kan v\u00e6re en misforst\u00e5else, en sammenblanding med en anden oplysning eller en fejl, som allerede fandtes et andet sted i journalen. Jeg ved ikke, hvordan den opstod.<\/p>\n\n\n\n Men n\u00e5r s\u00e5dan en oplysning f\u00f8rst st\u00e5r i journalen, kan den blive l\u00e6st som en del af patientens historik og senere f\u00e5 betydning for vurderingen af adf\u00e6rd, impulsivitet og risiko.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 10.04.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n S\u00e5fremt hun skla overflyttes skal hun vente p\u00e5 en plads efter den venteliste der allerede er.<\/p>\n\n\n\n Pt er uforst\u00e5ende overfor dette. Angiver at hun har en s\u00e6raftale med 809 fordi de er de eneste der kan forst\u00e5 og hj\u00e6lpe hende.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Jeg var ikke uforst\u00e5ende over for, at andre patienter ogs\u00e5 kunne st\u00e5 p\u00e5 venteliste.<\/p>\n\n\n\n Jeg mente, at der tidligere var lavet en s\u00e6rlig aftale om, hvordan jeg skulle hj\u00e6lpes, n\u00e5r min tilstand blev forv\u00e6rret. Min mand husker ogs\u00e5 aftalen, men jeg har ikke kunnet finde den dokumenteret. Jeg kan derfor ikke bevise dens pr\u00e6cise indhold.<\/p>\n\n\n\n Min reaktion handlede heller ikke kun om ventetid. Jeg havde erfaring med, at akutafsnittet ikke kunne give mig den hj\u00e6lp, jeg havde brug for. Afsnit 809 kendte mig og havde bedre mulighed for at forst\u00e5, hvor d\u00e5rligt jeg kunne have det, selv n\u00e5r det ikke umiddelbart kunne ses.<\/p>\n\n\n\n Journalens ordvalg g\u00f8r uenigheden til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om min forst\u00e5else. Fra mit perspektiv handlede den om, hvilken aftale der fandtes, og hvilken hj\u00e6lp der reelt blev tilbudt.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 10.04.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n Pt skifter herefter attitude. pt vende blikket indad og begynder at fremst\u00e5 fjern. hun k\u00f8rer finger henover bordkant p\u00e5 en sterotyp facon. Angiver stereotypt at hun har det godt og hun vil udskrives.<\/p>\n\n\n\n \u00d8nsker ikke at tage imod fortsat indl\u00e6ggelse p\u00e5 aktut afd elelr hj\u00e6lp til at etablerer kontakt til DPC.<\/p>\n\n\n\n I ventetid p\u00e5 husbond som skal hente pt er pt up\u00e5faldende i afd. G\u00e5r stille rundt og spiser frokost i spisestue hvor pt smiler og konverserer og uden at pt fremst\u00e5r \u00e5benlyst psykotisk eller forpint.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Journalen registrerer en reel \u00e6ndring i min adf\u00e6rd. Jeg blev mere fjern, talte mere ensformigt og k\u00f8rte fingeren langs bordkanten.<\/p>\n\n\n\n I dag har jeg en autismediagnose og ved mere om, hvad der sker med mig under overbelastning.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r en samtale bliver for konfliktfyldt, uoverskuelig eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt belastende, kan jeg lukke ned. Jeg f\u00e5r sv\u00e6rere ved at tale og bruger gentagne bev\u00e6gelser eller ber\u00f8ring til at regulere mig selv.<\/p>\n\n\n\n Jeg havde samtidig f\u00e5et at vide, at jeg ikke kunne blive overflyttet til det afsnit, jeg havde tillid til. Derfor \u00f8nskede jeg at blive udskrevet.<\/p>\n\n\n\n Det kunne se pludseligt og rigidt ud udefra. Men en alternativ forklaring kunne have v\u00e6ret stress, overbelastning eller shutdown. Autisme var p\u00e5 det tidspunkt ikke en del af den kliniske forst\u00e5else af mig.<\/p>\n\n\n\n Senere kunne jeg igen g\u00e5 rundt og tale med andre patienter. Det \u00e6ndrer ikke p\u00e5, at l\u00e6gesamtalen havde overbelastet mig. Mennesker befinder sig ikke n\u00f8dvendigvis i samme tilstand i alle relationer og situationer.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 10.04.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n obj: v+k+o. venlig men med kontakt p\u00e5 pts pr\u00e6misser. Neutralt stemningsleje, noget affektfald men dog med smil og relevant blikkontakt i starten af samtale. tamkegang vurderes samlet og relevant omend rigid omkring hvor hun kan f\u00e5 hj\u00e6lp. vurderes manipulerende og ansvarsfral\u00e6ggende i samtalen med trusler om selvmord s\u00e5 snart \u00f8nske om umiddelbar overflytning til 809 ikke im\u00f8dekommes.<\/p>\n\n\n\n Angiver AH* men dette beskrives vagt og pt vurderes ikke under samtale objektivt hallucineret. Vurderes affektstabil. Vurderes ikke aktuelt psykotisk.<\/p>\n\n\n\n Vurderes i kronisk \u00f8get selvmordsrisiko svarende til niveau 2 pga kendt ustabil affekt og impulsivitet. vurderes aktuelt uden akut \u00f8get risiko.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Forkortelse:<\/strong> AH betyder auditive hallucinationer, alts\u00e5 h\u00f8rehallucinationer.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Jeg kan ikke genkende, at jeg skulle have brugt selvmord som en trussel for at f\u00e5 min vilje.<\/p>\n\n\n\n Jeg havde kroniske og alvorlige selvmordstanker. Min familie var utryg ved, at jeg blev udskrevet, og jeg havde erfaring med, at jeg kunne fors\u00f8ge selvmord kort tid efter en vurdering, hvor risikoen ikke blev anset som akut.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan godt se, hvordan r\u00e6kkef\u00f8lgen kan have p\u00e5virket l\u00e6gens fortolkning. Jeg blev afvist i \u00f8nsket om en umiddelbar overflytning og talte i samme samtale om selvmordsrisiko. Udefra kunne det ligne, at jeg brugte risikoen som pressionsmiddel.<\/p>\n\n\n\n Fra min side var sammenh\u00e6ngen en anden: Jeg var allerede suicidal, men \u00f8nskede ikke at blive p\u00e5 et afsnit, som efter min erfaring ikke kunne hj\u00e6lpe mig. Hvis jeg ikke kunne komme til 809, foretrak jeg at v\u00e6re hjemme.<\/p>\n\n\n\n Det var ikke n\u00f8dvendigvis et sikkert valg. Men det var heller ikke det samme som at opfinde eller true med selvmord for at f\u00e5 en bestemt overflytning.<\/p>\n\n\n\n Ordet \u00bbmanipulerende\u00ab g\u00e5r l\u00e6ngere end en beskrivelse af min adf\u00e6rd. Det till\u00e6gger mig en hensigt: at jeg brugte min lidelse strategisk for at f\u00e5 andre til at g\u00f8re, som jeg \u00f8nskede.<\/p>\n\n\n\n Det er en alvorlig beskyldning, som bagefter kan p\u00e5virke, hvordan andre behandlere l\u00e6ser mine udsagn.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 10.04.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n pga pts og denne husbonds uvilje mod indl\u00e6ggelse i akut afd er pt konf p\u00e5 middagskonf samt med KC* DM. Det fastholdes ved KC DM at pt kan tilbydes fortsat indl\u00e6ggelse i akut afd og vi derfra som ved andre pt ser p\u00e5 indikation for overflytning til B\u00d8V og at pt skal st\u00e5 p\u00e5 venteliste til 809 som alle andre. P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt vurderes pt ikke tvangstilbageholdelig.<\/p>\n\n\n\n pt er informeret omkring KC beslutning men fastholde sit udskrivelses\u00f8nske s\u00e5fremt hun ikke umiddelbart kan overflyttes til 809. pt mand er sv\u00e6rt misforn\u00f8jet med beslutning og agerer verbalt devaluerende overfor KP der meddeler ham information.<\/p>\n\n\n\n pt udskrives s\u00e5ledes mod givet r\u00e5d dd. idet det ville v\u00e6re tilr\u00e5deligt at forts\u00e6tte indl\u00e6ggelse mhp at f\u00e5 kontakt til DPC samt yderligere observation og st\u00f8tte.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: AGB, Overl\u00e6gePsyk.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Forkortelse:<\/strong> KC betyder klinikchef.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Journalen viser, at jeg blev tilbudt fortsat indl\u00e6ggelse p\u00e5 akutafsnittet. Det skal ikke skjules.<\/p>\n\n\n\n Set udefra kunne det ligne, at jeg p\u00e5 den ene side sagde, at jeg havde det alvorligt d\u00e5rligt, og p\u00e5 den anden side afviste den hj\u00e6lp, jeg blev tilbudt.<\/p>\n\n\n\n Men jeg oplevede akutafsnittet som et sted med meget lidt kontakt og meget lidt reel hj\u00e6lp. Samtidig var der st\u00f8j, lys, mennesker, uforudsigelighed og en konstant frygt for at blive misforst\u00e5et eller udsat for tvang.<\/p>\n\n\n\n Jeg kunne derfor \u00f8nske hj\u00e6lp og samtidig afvise netop denne indl\u00e6ggelse.<\/p>\n\n\n\n Et behandlingstilbud bliver ikke n\u00f8dvendigvis hj\u00e6lpsomt for den enkelte patient, alene fordi systemet har tilbudt det.<\/p>\n\n\n\n Notatet anf\u00f8rer ogs\u00e5, at jeg ville kontakte afsnittet igen, hvis selvmordstankerne blev v\u00e6rre, og jeg ikke l\u00e6ngere kunne kontrollere dem. Det fort\u00e6ller, hvad jeg sagde ved udskrivelsen. Det fort\u00e6ller ikke, om jeg faktisk ville v\u00e6re i stand til at r\u00e6kke ud, n\u00e5r tilstanden blev v\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n Min mand blev meget vred. Han kan v\u00e6re skarp og urimelig i sin tone, n\u00e5r han er bange for, at jeg ikke f\u00e5r den hj\u00e6lp, han mener, jeg har brug for. Det er ikke en hensigtsm\u00e6ssig m\u00e5de at tale til personalet p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Men hans vrede havde ogs\u00e5 en sammenh\u00e6ng. Han stod som p\u00e5r\u00f8rende til en hustru, der gentagne gange havde fors\u00f8gt at tage sit eget liv, og som samtidig ofte \u00f8nskede sig v\u00e6k fra indl\u00e6ggelserne.<\/p>\n\n\n\n Hans fremtoning kunne v\u00e6re urimelig, og hans bekymring kunne samtidig v\u00e6re alvorlig og relevant.<\/p>\n\n\n\n Jeg blev genindlagt den 11. april, \u00e9t d\u00f8gn efter udskrivelsen.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 12.04.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n genindlagt 1 d\u00f8gn efter at pt har forlangt sig udskrevet. Indl\u00e6gges med vanligt billede s\u00e5ledes selvmordtanker om at tage pille og tanker om at forlade hjem mhp at indk\u00f8be piller. Har ikke handlet p\u00e5 tankerne og kommer frivilligt til skadestuen efter planlagt samtale ved psykolog i DAT.<\/p>\n\n\n\n Efter ankomst til afd. selvskadende adf\u00e6rd hvor pt med knust p\u00e6rer sk\u00e6rer sig i f\u00f8dder-ikke suturkr\u00e6vende.<\/p>\n\n\n\n Har f\u00e5et zyprexa 10 mg x 2.<\/p>\n\n\n\n Har sovet i nat.<\/p>\n\n\n\n V\u00e6relse er til morgen stripset og pts ting er fjernet da pt fortsat angiver at have selvskadende tanker og er usikker p\u00e5 om hun kan henvende sig til personale.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Jeg havde ikke handlet p\u00e5 selvmordstankerne, f\u00f8r jeg kom til skadestuen. Jeg s\u00f8gte hj\u00e6lp f\u00f8rst.<\/p>\n\n\n\n Efter ankomsten knuste jeg en p\u00e6re og skar mig i f\u00f8dderne. Mit v\u00e6relse blev derefter strippet, og mine ting blev fjernet, fordi jeg stadig havde selvskadende tanker og var usikker p\u00e5, om jeg kunne henvende mig til personalet.<\/p>\n\n\n\n Journalnotatet kan ikke alene afg\u00f8re, hvorfor selvskaden skete. Men det dokumenterer, at jeg ikke havde handlet f\u00f8r ankomsten, og at selvskaden fandt sted efter indl\u00e6ggelsen.<\/p>\n\n\n\n Det dokumenterer ogs\u00e5 noget, som burde have v\u00e6ret centralt: Jeg var usikker p\u00e5, om jeg kunne bede personalet om hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n Jeg oplevede ofte netop dette som en f\u00e6lde:<\/p>\n\n\n\n Det er rimeligt, at selvmordsrisiko vurderes ud fra handlinger, planer, impulskontrol, beskyttende faktorer og mange andre forhold. Men systemet skal kunne hj\u00e6lpe mennesker, f\u00f8r de handler, uden at frav\u00e6ret af en allerede udf\u00f8rt handling bliver gjort til tegn p\u00e5, at faren ikke er reel.<\/p>\n\n\n\n Ellers bliver patienten i praksis bedt om f\u00f8rst at bevise sin selvmordsrisiko ved at g\u00f8re noget farligt.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 12.04.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n I samtale valideres pt i at det er forst\u00e5eligt at hun frustreres over regning til tandl\u00e6ge samt manglende overskud til reng\u00f8ring og at det er klart at hun bliver ked af det n\u00e5r hun har negative tanker om sig selv.<\/p>\n\n\n\n pt fors\u00f8ges herefter korrigeret i forhold til tanker\/ stemmer. pt har haft disse stemmer over \u00e5r. De er ikke hj\u00e6lpsomme og forsvinder ikke selvom hun handler p\u00e5 deres opfordring.<\/p>\n\n\n\n pt bruger energi p\u00e5 at holde dem v\u00e6k. energi som hun s\u00e5 ike kan bruge mere positive ting.<\/p>\n\n\n\n pt har ikke handlet p\u00e5 stemmer derhjemme og f\u00f8rst n\u00e5r hun indl\u00e6gges- Pt angiver at hun bedre kan st\u00e5 i mod derhjemme.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5ledes konkluderes det at det ikke giver mening at lytte til stemmer. De er IKKE hj\u00e6lpsomme og de forsvinder ikke. Pt har det faktisk bedre derhjemme end under indl\u00e6ggelse fordi hun bedre kan aflede sig selv og undg\u00e5 at handle p\u00e5 stemmer.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5fremt pt accepterer at stemmer er der vil hun frigive energi til mere positive ting.<\/p>\n\n\n\n pt er accepterende overfor denne drejning.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Journalen anf\u00f8rer f\u00f8rst, at jeg blev valideret, og derefter at jeg blev fors\u00f8gt korrigeret.<\/p>\n\n\n\n Ordene \u00bbvalideres\u00ab og \u00bbaccepterende\u00ab er behandlerens beskrivelse af samtalen. De fort\u00e6ller ikke i sig selv, hvordan jeg oplevede den.<\/p>\n\n\n\n Min mand og jeg husker is\u00e6r den korrigerende del. Vi husker, at l\u00e6gen sagde noget i retning af:<\/p>\n\n\n\n \u00bbDu kan jo lige s\u00e5 godt lade v\u00e6re med at g\u00f8re det der, for du f\u00e5r alligevel ikke noget ud af det.\u00ab<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Jeg kan ikke dokumentere den pr\u00e6cise ordlyd. Det er en erindring, som b\u00e5de min mand og jeg har bevaret fra samtalen.<\/p>\n\n\n\n Journalen og vores erindring beh\u00f8ver ikke at beskrive to helt forskellige samtaler. Notatet viser selv, at der efter den beskrevne validering fulgte et fors\u00f8g p\u00e5 at korrigere mine tanker og oplevelser.<\/p>\n\n\n\n Det, journalen sammenfatter som en terapeutisk drejning, husker vi som langt mere kontant og irettes\u00e6ttende.<\/p>\n\n\n\n Journalen er ikke en lydoptagelse. Den er behandlerens udvalgte og fortolkede version af m\u00f8det.<\/p>\n\n\n\n Mine oplevelser blev i journalen beskrevet som stemmer eller auditive hallucinationer.<\/p>\n\n\n\n Jeg fors\u00f8gte dengang at forklare noget, jeg ikke selv havde et pr\u00e6cist sprog for. Jeg beskrev blandt andet en \u00bblydl\u00f8s stemme\u00ab i hovedet, som sagde, at jeg ikke var noget v\u00e6rd, og at min mand ville v\u00e6re bedre stillet uden mig.<\/p>\n\n\n\n Det kunne lyde som stemmeh\u00f8ring, is\u00e6r n\u00e5r jeg allerede havde diagnosen paranoid skizofreni.<\/p>\n\n\n\n Men en lydl\u00f8s tanke eller indre oplevelse er ikke n\u00f8dvendigvis det samme som en auditiv hallucination. Den kan ogs\u00e5 forst\u00e5s som negative automatiske tanker, indre tale, traumereaktioner eller andre psykiske f\u00e6nomener.<\/p>\n\n\n\n Journalen veksler selv mellem at kalde dem stemmer og negative automatiske tanker. Alligevel blev behandlingen lagt inden for en ramme, hvor jeg skulle acceptere deres tilstedev\u00e6relse og bruge mindre energi p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n Problemet var ikke, at l\u00e6gen registrerede min forpinthed. Notatet anf\u00f8rer faktisk, at jeg blev vurderet som forpint af negative automatiske tanker.<\/p>\n\n\n\n Problemet var den sikkerhed, hvormed mine uklart beskrevne oplevelser blev oversat til en bestemt psykiatrisk forklaring og derefter fors\u00f8gt korrigeret inden for den ramme.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 12.04.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n pt er under hele samtale passiv og noget fjern i blikket. sidder sterotypt og k\u00f8rer fingre ( som er p\u00e6nt lakeret og ordnet) et par cm henover bordet.<\/p>\n\n\n\n obj: v+k. fremtr\u00e6der umiddelbart d\u00e5rligere i kontakten ved l\u00e6gesamtale end ved observation i mulj\u00f8et. s\u00e5ledes sparsom blikkontakt og en noget aparte men umiddelbar volunt\u00e6r gestik med meget velholdte fingre som bev\u00e6ges ca 2 cm over bord under hele samtalen.<\/p>\n\n\n\n pt vurderes aspontan med nedsat mimik. p\u00e5 trods af fjernstillet blik vurderes det at pt f\u00f8lger godt med i samtalen. vurderes forpint at negative automatiske tanker med kan korrigeres. Angiver AH men vurderes ikke under samtale objektivt hallucineret.<\/p>\n\n\n\n pt vurderes i kronisk \u00f8get selvmordsrisiko niveau 2 pga nedsat impulskontrol og lav frustrationst\u00e6rskel. vurderes ikke med forh\u00f8jet risiko dd.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Mine negle var lakerede og velholdte. Det er korrekt.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 det tidspunkt var mine negle noget af det eneste ved mit ydre, jeg regelm\u00e6ssigt gjorde noget ud af. Jeg gjorde det blandt andet for min mands skyld, og det skete m\u00e5ske \u00e9n gang hver anden m\u00e5ned.<\/p>\n\n\n\n Det sagde meget lidt om, hvorvidt jeg havde overskud til bad, reng\u00f8ring, madlavning, sociale relationer eller til at holde mig selv i live.<\/p>\n\n\n\n Det er muligt, at l\u00e6gen beskrev mine h\u00e6nder detaljeret, fordi fingerbev\u00e6gelsen var en del af den psykiatriske observation.<\/p>\n\n\n\n Men mine negles udseende blev fremh\u00e6vet to gange. I et notat om en suicidal og selvskadende patient bliver det sv\u00e6rt ikke at se fremtoningen som en del af den samlede vurdering.<\/p>\n\n\n\n Et menneske kan v\u00e6re velsoigneret p\u00e5 \u00e9t afgr\u00e6nset omr\u00e5de og samtidig v\u00e6re alvorligt belastet. Vi er ikke enten fuldst\u00e6ndig sammenbrudte eller fuldt fungerende.<\/p>\n\n\n\n Journalen anf\u00f8rer, at jeg bedre kunne modst\u00e5 selvskade derhjemme, og at jeg f\u00f8rst handlede p\u00e5 impulserne efter indl\u00e6ggelsen.<\/p>\n\n\n\n Det kunne l\u00e6ses som mist\u00e6nkeligt: Hvorfor blev adf\u00e6rden v\u00e6rre netop d\u00e9r, hvor personalet kunne se den?<\/p>\n\n\n\n Min oplevelse var, at indl\u00e6ggelserne ofte gjorde mig d\u00e5rligere.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 et lukket akutafsnit blev jeg b\u00e5de understimuleret og overstimuleret. Der var lange perioder uden meningsfuld kontakt eller aktivitet, men samtidig st\u00f8j, lys, mennesker, uforudsigelighed og manglende mulighed for at tr\u00e6kke mig helt v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n Jeg var ogs\u00e5 bange for tvang og for at blive misforst\u00e5et. Jo mere presset jeg blev, desto sv\u00e6rere blev det at regulere mig selv.<\/p>\n\n\n\n At jeg bedre kunne modst\u00e5 selvskade derhjemme, kunne derfor v\u00e6re et tegn p\u00e5, at hjemmet var mere trygt og regulerende for mig. Det beh\u00f8vede ikke betyde, at n\u00f8den under indl\u00e6ggelsen var spillet.<\/p>\n\n\n\n Notatet fra den 12. april dokumenterer netop, at jeg ikke havde handlet f\u00f8r ankomsten, men skadede mig selv efter indl\u00e6ggelsen.<\/p>\n\n\n\n Det beviser ikke alene, at afsnittet var \u00e5rsagen. Men det burde have gjort sp\u00f8rgsm\u00e5let om milj\u00f8ets og behandlingens betydning relevant.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 12.04.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n pt foresl\u00e5r herefter selv, og mand accepterer, at hun f\u00e5r udgang 4 timer dd mhp at begynde at ordne lidt derhjemme. pt har et konkret projekt med at rydde borde i lejlighed for vasket\u00f8j. herefter vil pt og mand k\u00f8rer en lille tur og s\u00e5 vil pt komme tilbage til afd.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5ledes opfordres pt til at begynde med reng\u00f8ring allerede under indl\u00e6ggelsen.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Det konkrete projekt med at rydde bordene kom if\u00f8lge journalen fra mig selv. Det er vigtigt at sige.<\/p>\n\n\n\n Jeg blev alts\u00e5 ikke p\u00e5lagt et tilf\u00e6ldigt reng\u00f8ringsprojekt, som l\u00e6gen havde fundet p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Det \u00e6ndrer ikke ved, at mit manglende overskud til reng\u00f8ring var en del af en langvarig og omfattende funktionsneds\u00e6ttelse. Et lille selvvalgt projekt kunne m\u00e5ske v\u00e6re overskueligt den dag, uden at det l\u00f8ste det grundl\u00e6ggende problem.<\/p>\n\n\n\n Da projektet efterf\u00f8lgende blev skrevet ind som et m\u00e5l om at begynde med reng\u00f8ring under indl\u00e6ggelsen, blev den forskel mindre synlig.<\/p>\n\n\n\n Den 16. april blev jeg overflyttet til afsnit 809.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 16.04.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n Indl\u00e6gges d. 11\/4 med selvmordstanker der har v\u00e6ret tiltagende gnm. de sidste to-tre uger, og pt kan ikke l\u00e6ngere tage afstand til dem. Har ikke handlet p\u00e5 tankerne og kommer frivilligt til skadestuen efter planlagt samtale ved psykolog i DAT. Efter ankomst til afd. selvskadende adf\u00e6rd hvor pt med knust p\u00e6rer sk\u00e6rer sig i f\u00f8dder. Er set med tiltagende stabilisering siden indl\u00e6ggelse, har ikke fremtr\u00e5dt psykotisk eller forpint, har v\u00e6ret social med medpatienter. Udgang 4 timer dagligt er g\u00e5et uproblematisk. De sidste 2 dage igen destabilisering, pt er trist, angiver selvmordstanker og kan ikke tage afstand fra selvskade s\u00e5fremt hun udskrives.<\/p>\n\n\n\n Flyttes til BRV lukket regi mhp yderligere stabilisering.<\/p>\n\n\n\n Obj psyk:<\/p>\n\n\n\n VKO. Fremst\u00e5r d\u00e5rligere i kontakten under samtale, end den der observeres i milj\u00f8et. Sparsom blikkontakt, f\u00e5m\u00e6lt, svarer kortfattet, kan ogs\u00e5 bringes til at smile, vurderes ikke hallucineret under samtalen. Pt vurderes i kronisk \u00f8get selvmordsrisiko, SR 2 pga nedsat impulskontrol og lav frustrationst\u00e6rskel. Vurderes ikke i akut \u00f8get risiko d.d.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: SJ, Overl\u00e6gePsyk<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Det fulde notat viser, at min forv\u00e6rring blev registreret. Jeg var trist, havde selvmordstanker og kunne ikke tage afstand fra selvskade, hvis jeg blev udskrevet. Jeg blev derefter overflyttet til et lukket afsnit med henblik p\u00e5 yderligere stabilisering.<\/p>\n\n\n\n Det er den dokumenterbare h\u00e6ndelsesgang.<\/p>\n\n\n\n Men i samme notat st\u00e5r der, at jeg ikke blev vurderet i akut \u00f8get risiko den p\u00e5g\u00e6ldende dag.<\/p>\n\n\n\n Det kan muligvis have v\u00e6ret en vurdering af risikoen under de dav\u00e6rende beskyttede rammer, mens risikoen blev anset for h\u00f8jere ved en udskrivelse. Det st\u00e5r ikke forklaret.<\/p>\n\n\n\n Formuleringen viser, hvor lidt en enkelt risikokategori fort\u00e6ller uden resten af sammenh\u00e6ngen. Jeg kunne v\u00e6re s\u00e5 d\u00e5rlig, at jeg ikke kunne tage afstand fra selvskade ved udskrivelse og blev flyttet til et lukket afsnit, samtidig med at der stod, at risikoen ikke var akut \u00f8get den dag.<\/p>\n\n\n\n B\u00e5de den 12. og den 16. april blev det fremh\u00e6vet, at jeg fremstod d\u00e5rligere i l\u00e6gesamtalen end i f\u00e6llesmilj\u00f8et.<\/p>\n\n\n\n Det var korrekt, at der kunne v\u00e6re en forskel.<\/p>\n\n\n\n I f\u00e6llesmilj\u00f8et fors\u00f8gte jeg ofte at fungere nogenlunde normalt. De andre patienter havde deres egne problemer, og jeg \u00f8nskede ikke at belaste eller skr\u00e6mme dem.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6gesamtalen var derimod det sted, hvor jeg fors\u00f8gte at vise eller forklare det, jeg ellers skjulte.<\/p>\n\n\n\n Jeg var ogs\u00e5 mere utryg over for l\u00e6gerne end over for medpatienterne. Utryghed kan g\u00f8re mig f\u00e5m\u00e6lt, fjern og mindre i stand til at holde \u00f8jenkontakt.<\/p>\n\n\n\n Forskellen kunne fortolkes som et tegn p\u00e5, at jeg fremstillede mig d\u00e5rligere over for l\u00e6gen. Den kunne ogs\u00e5 forst\u00e5s som et tegn p\u00e5, at jeg f\u00f8lte mig mere utryg d\u00e9r, eller at jeg kun viste min n\u00f8d i den sammenh\u00e6ng, hvor den burde v\u00e6re relevant.<\/p>\n\n\n\n Det sidste ser jeg ikke unders\u00f8gt i notaterne.<\/p>\n\n\n\n At jeg kunne bringes til at smile, fort\u00e6ller heller ikke, at resten af min tilstand forsvandt i smilets varighed.<\/p>\n\n\n\n Journalnotaterne viser ikke, at alle observationer var forkerte. De viser, hvor usikkert springet fra observation til fortolkning kan v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Jeg spiste frokost. Jeg smilede. Jeg talte med andre patienter. Jeg havde lakerede negle. Jeg kunne bedre modst\u00e5 selvskade derhjemme. Jeg havde ikke handlet p\u00e5 selvmordstankerne, f\u00f8r jeg s\u00f8gte hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n Alt dette kunne bruges som tegn p\u00e5, at jeg ikke var s\u00e5 akut forpint, som jeg fortalte.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r jeg i l\u00e6gesamtalen blev mere fjern, gentog bev\u00e6gelser, insisterede p\u00e5 en bestemt form for hj\u00e6lp eller talte om selvmordsrisiko, kunne det i stedet l\u00e6ses som rigiditet, manipulation eller ansvarsfral\u00e6ggelse.<\/p>\n\n\n\n Dermed opstod en situation, hvor n\u00e6sten enhver adf\u00e6rd kunne passe ind i en fortolkning, som gjorde min egen forklaring mindre trov\u00e6rdig:<\/p>\n\n\n\n At patientens viden skal tages alvorligt, giver ikke patienten eneret p\u00e5 sandheden. Professionelle observationer kan ogs\u00e5 v\u00e6re vigtige.<\/p>\n\n\n\n Men patientens egen viden om sine oplevelser m\u00e5 ikke skubbes til side, blot fordi den ikke passer ind i den professionelle fortolkning.<\/p>\n\n\n\n Problemet var ikke, at personalet observerede mig.<\/strong><\/p>\n Problemet var, at meget forskellige observationer kunne fortolkes i samme retning: Enten var jeg ikke akut forpint, eller ogs\u00e5 fremstillede jeg mig d\u00e5rligere, end jeg var.<\/p>\n S\u00e5 bliver det n\u00e6sten umuligt for patienten at g\u00f8re eller sige noget, der kan korrigere fort\u00e6llingen.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Jeg blev ofte mere selvskadende under indl\u00e6ggelserne. Jeg lukkede mere ned, blev mere utryg og fik sv\u00e6rere ved at forklare mig.<\/p>\n\n\n\n Notatet fra den 12. april viser en konkret situation, hvor jeg s\u00f8gte hj\u00e6lp, f\u00f8r jeg havde handlet, men skadede mig selv efter ankomsten til afsnittet.<\/p>\n\n\n\n Det blev ikke n\u00f8dvendigvis unders\u00f8gt, om milj\u00f8et, relationerne eller behandlingen bidrog til forv\u00e6rringen. Min reaktion kunne i stedet blive endnu en oplysning om min sygdom, impulsivitet eller adf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 opst\u00e5r en farlig cirkel:<\/p>\n\n\n\n Ikke enhver forv\u00e6rring under en indl\u00e6ggelse skyldes personalet eller afsnittet.<\/p>\n\n\n\n Men muligheden b\u00f8r unders\u00f8ges. Ellers kan behandlingen blive ved med at g\u00f8re skade, mens skaden registreres som endnu et symptom hos patienten.<\/p>\n\n\n\nFrokost som klinisk observation<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
Forventningen om at se syg ud p\u00e5 den rigtige m\u00e5de<\/h2>\n\n\n\n
\n
Det var ikke ventelisten, jeg ikke forstod<\/h2>\n\n\n\n
\n
N\u00e5r jeg lukker ned<\/h2>\n\n\n\n
\n
Fra observation til beskyldning<\/h2>\n\n\n\n
\n
Et tilbud er ikke det samme som hj\u00e6lp<\/h2>\n\n\n\n
\n
Jeg s\u00f8gte hj\u00e6lp, f\u00f8r jeg havde handlet<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
\u201cValidering\u201d efterfulgt af korrektion<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
Mine oplevelser blev placeret i den eksisterende diagnose<\/h2>\n\n\n\n
N\u00e5r neglelak bliver klinisk materiale<\/h2>\n\n\n\n
\n
Hvorfor jeg blev d\u00e5rligere under indl\u00e6ggelse<\/h2>\n\n\n\n
Et konkret projekt, jeg selv foreslog<\/h2>\n\n\n\n
\n
Forv\u00e6rringen blev registreret, men vurderingen er stadig vanskelig at forst\u00e5<\/h2>\n\n\n\n
\n
D\u00e5rligere i samtalen end blandt patienterne<\/h2>\n\n\n\n
N\u00e5r n\u00e6sten alt kan bruges imod patientens forklaring<\/h2>\n\n\n\n
\n
N\u00e5r hj\u00e6lpen g\u00f8r det v\u00e6rre<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n