\ud83d\udcf7 Personalet s\u00e5 en bedring og tolkede den som medicinsk effekt, selv om jeg ikke havde taget medicinen.<\/p>\n
De s\u00e5 medicinen virke. Jeg havde ikke taget den.<\/p>\n
Personalet kan godt have set en reel bedring. Men bedringen blev brugt som argument for, at olanzapin virkede, selv om jeg senere fortalte, at jeg havde spyttet medicinen ud. De fulde journalnotater viser samtidig, at jeg var ambivalent, lod mig overtale af mennesker, jeg stolede p\u00e5, og undertiden skjulte, hvor d\u00e5rligt jeg havde det. Min kritik er derfor ikke, at personalet intet havde forst\u00e5et. Den handler om, hvordan en uj\u00e6vn og farlig virkelighed blev sammenfattet som medicinsk effekt, accept og en patient, der \u00bbofte\u00ab fors\u00f8gte at snyde.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Dette er f\u00f8rste del af min gennemgang af, hvordan psykiatriske journaler kan komme til at fort\u00e6lle en anden historie end den, patienten selv fors\u00f8gte at fort\u00e6lle.<\/p>\n\n\n\n
Indl\u00e6gget bygger p\u00e5 en lettere omskrevet mail, som jeg sendte til ledelsen i psykiatrien i min region og til det psykiatriske center, jeg tilh\u00f8rte.<\/p>\n\n\n\n
Den f\u00f8rste version var skrevet i vrede. Det var ikke uden grund. Men efter at have l\u00e6st de fulde journalnotater kan jeg se, at historien er mere kompliceret end et enkelt nej, som personalet bare skrev om til et ja.<\/p>\n\n\n\n
Jeg var ambivalent. Jeg gjorde modstand, lod mig overtale, \u00f8nskede at samarbejde og skjulte senere medicinen. Jeg sagde nogle gange, at jeg havde f\u00e5et det bedre, selv om det ikke var hele sandheden.<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00f8r ikke journalens fortolkninger uproblematiske. Det g\u00f8r det muligt at kritisere dem mere pr\u00e6cist.<\/p>\n\n\n\n
Jeg bruger ikke journalnotaterne til at p\u00e5st\u00e5, at jeg alene kendte hele sandheden, mens personalet intet forstod. Professionelle kan se noget, patienten ikke selv kan se. Men det g\u00e6lder ogs\u00e5 den anden vej.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r patientens oplysninger, personalets observationer og journalens konklusion ikke stemmer overens, b\u00f8r uoverensstemmelsen unders\u00f8ges. Den b\u00f8r ikke automatisk afg\u00f8res til fordel for den professionelle fortolkning.<\/p>\n\n\n\n
Om journalcitaterne:<\/strong> Journalnotaterne er l\u00e6ngere end de passager, jeg citerer her. Jeg har udvalgt de dele, der er relevante for de konkrete problemstillinger i indl\u00e6gget. Citaterne er gengivet ordret bortset fra anonymisering.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Den 30. marts 2021 var jeg alvorligt forpint og selvskadende. Jeg havde ogs\u00e5 fortalt min kontaktperson, at jeg \u00f8nskede at blive udskrevet, s\u00e5 jeg kunne k\u00f8be h\u00e5ndk\u00f8bsmedicin og beg\u00e5 selvmord.<\/p>\n\n\n\n Dagens l\u00e6gesamtale handlede om medicin:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 30.03.2021<\/strong><\/p>\n\n\n\n Observationer i afsnittet: Pt beskrives sv\u00e6rt forpint, har fors\u00f8gt selvskade flere gange, med strimmel om halsen, banke hovedet ind i v\u00e6ggen og h\u00e6lde kogende vand over h\u00e6nderne. Har f\u00e5et flere gange pn medicin ( Rivotril op til 4 mg) med begr\u00e6nset effekt.<\/p>\n\n\n\n Fortalte til KP at hun \u00f8nsker sig udskrevet , fordi hun har planer at g\u00e5 i selvmord ved at k\u00f8be h\u00e5ndk\u00f8bsmedicin p\u00e5 apoteket.<\/p>\n\n\n\n Samtale: Som aftalt er det fokus p\u00e5 medicin d.d<\/p>\n\n\n\n Nedenst\u00e5ende plan er udarbejdet sammen med pt, denne har en stor liste med alle psykofarmaka p\u00e5 sin tlf, som hun har afpr\u00f8vet siden 2013, samt UT genneml\u00e6ste jr notater (medicingennemgang) og kontaktet BAOL fra F-ACT Gl K.<\/p>\n\n\n\n Det aftales at pt<\/p>\n\n\n\n 1. forts\u00e6tter med inj Xeplion 75 mg hver 28 dage. Skal f\u00e5 depot d.d.<\/p>\n\n\n\n 2. har brug for ,mere potent medicin, hvor sederende effekt \u00f8nskes, da hun beskrives sv\u00e6rt forpint, selvskadende, der beskrives forv\u00e6rring af psykotiske oplevelser bl a h\u00f8re- og syns hallucinationer og angst. Derfor till\u00e6gges det<\/p>\n\n\n\n Rp Tab Olanzapin 10 mg<\/p>\n\n\n\n Pt fremst\u00e5r under samtalen interesseret i medicinoml\u00e6gning, deltager aktiv i medicingennemgang, bringer sin tlf og l\u00e6ser h\u00f8jt hvilken medicin hun har afpr\u00f8vet. Accepterer plan.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: NL, l\u00e6ge<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Dele af beskrivelsen er uden tvivl korrekte. Jeg havde min telefon med og kunne fort\u00e6lle, hvilken medicin jeg tidligere havde pr\u00f8vet. Jeg deltog aktivt i samtalen, og det er muligt, at jeg p\u00e5 et tidspunkt sagde ja eller holdt op med at g\u00f8re modstand.<\/p>\n\n\n\n Men \u00bbaccepterer plan\u00ab er en meget glat afslutning p\u00e5 en uj\u00e6vn virkelighed.<\/p>\n\n\n\n Et sygeplejenotat fra samme dag beskriver, at jeg fortsat var ambivalent over for b\u00e5de medicinen og depotbehandlingen:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 30.03.2021<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vandrende fra vagtens start, er tydeligt forpint.<\/p>\n\n\n\n Sanserum fors\u00f8ges med personale tilstede, dog uden den \u00f8nskede effekt.<\/p>\n\n\n\n Er fortsat ambivalent i forhold til medicin ogs\u00e5 depot. Motiveres til at tage depot. Mens ut henter kanyle, g\u00e5r Sussi p\u00e5 badev\u00e6relset og findes siddende p\u00e5 gulvet med en strimmel om halsen.<\/p>\n\n\n\n Sussi fortalte senere at ambivalens udl\u00f8ste selvskade med at tage strimmel om halsen.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: KB, sygeplejerske<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Senere samme dag bad jeg om at f\u00e5 olanzapinen klokken 18 i stedet for klokken 22, fordi jeg oplevede, at jeg sov hele dagen.<\/p>\n\n\n\n Det kan ligne en enkel bekr\u00e6ftelse af, at jeg \u00f8nskede medicinen. Min erindring er mere sammensat.<\/p>\n\n\n\n Min faste kontaktperson mente, at olanzapin hjalp mig, og at det ville v\u00e6re bedre at tage den tidligere p\u00e5 aftenen. Jeg havde meget stor tillid til hende. Jeg \u00f8nskede at samarbejde med hende, og i \u00f8jeblikket kunne jeg t\u00e6nke, at hun nok havde ret.<\/p>\n\n\n\n Hun var det bedste menneske, jeg nogensinde har m\u00f8dt i psykiatrien. Jeg tror ikke, hun \u00f8nskede andet end at hj\u00e6lpe mig.<\/p>\n\n\n\n Men et ja kan godt v\u00e6re oprigtigt i \u00f8jeblikket uden at v\u00e6re en fri, stabil og gennemarbejdet tilslutning til behandlingen.<\/p>\n\n\n\n Personalet bruger naturligt de medarbejdere, som har den bedste relation til patienten, n\u00e5r patienten skal motiveres til at samarbejde. Det kan v\u00e6re langt mere menneskeligt end trusler, fastholdelse eller tvangsmedicinering.<\/p>\n\n\n\n Men relationel overtalelse er ikke n\u00f8dvendigvis neutral.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r et menneske, man er afh\u00e6ngig af og har tillid til, bruger relationen til at f\u00e5 \u00e9n til at acceptere en behandling, man egentlig ikke \u00f8nsker, kan gr\u00e6nsen mellem frivillighed, overtalelse og pres blive uklar.<\/p>\n\n\n\n Det var ikke formel tvang. Ingen holdt mig fast eller truede mig i den konkrete situation. Men bagefter kunne jeg heller ikke rette min vrede klart udad. Jeg havde jo selv samarbejdet. Jeg havde selv sagt ja eller ladet mig overtale.<\/p>\n\n\n\n For et menneske, der allerede er meget tilb\u00f8jeligt til at rette alt indad, kan det n\u00e6sten v\u00e6re den sv\u00e6reste form for pres. Man st\u00e5r tilbage med f\u00f8lelsen af kun at kunne bebrejde sig selv.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at min kontaktperson manipulerede mig i ond mening. Det betyder, at ogs\u00e5 omsorgsfuld overtalelse kan have en pris, n\u00e5r magtforholdet er s\u00e5 ulige.<\/p>\n\n\n\n En uge senere blev olanzapinens virkning diskuteret igen:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 06.04.2021<\/strong><\/p>\n\n\n\n Samtale: Pt begyndte samtalen med et \u00f8nske om at skifte olanzapin til abilify. Hun mener at hun er tr\u00e6t og ikke oplever en stor effekt. Pt konfronteres med det sidste.<\/p>\n\n\n\n Vi taler om at det er tv\u00e6rt imod observeres en positiv fremgang, da pt trods af fortsat mange selvskadende impulser , har ikke handlet p\u00e5 disse og har v\u00e6ret i stand anvende enkelte mestringsstartegier p\u00e5 sin egen h\u00e5nd. Beskrives i weekenden n\u00e6rv\u00e6rende i kontakten, social, samt ophold sig mest i f\u00e6llesmilj\u00f8et.<\/p>\n\n\n\n Herudover pts eget \u00f8nske for indl\u00e6ggelse at mindske indre uro og hallucinationer. Pt oplyses at Olanzapin er mest potent medicin og har en bedste virkning p\u00e5 psykotiske symptomer. Herudover beskrives en god effekt af pn Olanzapin.<\/p>\n\n\n\n Pt fastl\u00e5st i sit \u00f8nske om at skifte til abilify.<\/p>\n\n\n\n Det aftales at pt vil afpr\u00f8ve abilify i 5 dage og ved forv\u00e6rring af hendes tilstand skal skiftes tilbage til Olanzapin. Pt accepterer.<\/p>\n\n\n\n noget vag og konkrett\u00e6nkende.<\/p>\n\n\n\n Pt er i kombination behandling med 3 AP+ benzo. Polyfarmaci finder jeg som udgangspunkt uhensigtsm\u00e6ssigt, men det findes her og nu n\u00f8dvendigt set i lyset af patientents sv\u00e6rt forpinthed og selvskadende adf\u00e6rd. N\u00e5r tilstanden tillader sig skal medicinliste gennemg\u00e5s mhp optimere behandling, helst monoterapi, hvis muligt<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: NL, l\u00e6ge<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Forkortelser:<\/strong> AP betyder antipsykotisk medicin. PN betyder medicin efter behov.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Personalet kan godt have observeret, at jeg var mere n\u00e6rv\u00e6rende, mere social og bedre i stand til at anvende nogle mestringsstrategier. Det bestrider jeg ikke.<\/p>\n\n\n\n Problemet ligger i springet fra observation til \u00e5rsagsforklaring.<\/p>\n\n\n\n Mine fremskridt blev brugt som modargument mod min egen vurdering af medicinen. Jeg blev \u00bbkonfronteret\u00ab med, at personalet tv\u00e6rtimod havde observeret fremgang, og notatet fremh\u00e6vede en god effekt af olanzapin.<\/p>\n\n\n\n Men personalet vidste ikke, om jeg faktisk havde indtaget den ordinerede olanzapin.<\/p>\n\n\n\n Den 31. marts var tabletterne blevet fundet i toilettet, efter at jeg havde spyttet dem ud. Journalen anf\u00f8rer, at medicinen blev givet igen, men ikke om den anden dosis faktisk blev sunket. Den 6. april skrev jeg selv, at jeg p\u00e5 intet tidspunkt havde taget olanzapin, men havde spyttet den ud.<\/p>\n\n\n\n Det afg\u00f8rende skel:<\/strong><\/p>\n Observationen \u00bbSussi har f\u00e5et det bedre\u00ab kan godt have v\u00e6ret korrekt.<\/p>\n Men fremgangen kunne ikke uden videre bruges som dokumentation for en l\u00f8bende virkning af olanzapin, n\u00e5r personalet ikke vidste, om medicinen var blevet indtaget.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Jeg tror ikke, at personalet lod, som om de s\u00e5 en bedring. De havde sandsynligvis helt oprigtigt observeret den. Men fordi de troede, at jeg tog olanzapin, blev bedringen fortolket som en medicinsk effekt.<\/p>\n\n\n\n Da min kontaktperson fik sandheden at vide, m\u00e5tte der findes en anden forklaring:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 06.04.2021<\/strong><\/p>\n\n\n\n Henvender sig for at bede om samtale, angiver at det er noget alvorligt hun \u00f8nsker at fort\u00e6lle ut. Fort\u00e6ller at hun har skrevet informationen ned i sin bog og \u00f8nsker at ut l\u00e6ser dette. Her skriver Sussi at hun p\u00e5 intet tidspunkt har taget Olanzapin, men har spyttet det ud. (har ingen intentioner om at tage Olanzapin i dag kl. 18 og vil takke nej, n\u00e5r hun f\u00e5r den tilbudt). Har v\u00e6ret bekymret for ut’s reaktion p\u00e5 dette.<\/p>\n\n\n\n Vi taler om, at vi ville foretr\u00e6kke at Sussi havde sagt nej til medicinen, i stedet for at snyde. Vi taler om, at Sussi har haft det bedre hen over p\u00e5sken og om hvad \u00e5rsagen til dette er, n\u00e5r hun ikke har taget medicinen. Vi kommer sammen frem til, at det formentlig er fordi Sussi har taget en beslutning om, at det SKULLE g\u00e5 bedre, selv om hun ikke tog medicinen.<\/p>\n\n\n\n Ved samtale senere sp\u00f8rges Sussi om hun vil tage Abilify, eller om hun ogs\u00e5 vil snyde med den. Siger p\u00e5 trov\u00e6rdig vis, at hun er indstillet p\u00e5 at tage Abilify, i h\u00e5b om at f\u00e5 det bedre.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: KB, sygeplejerske<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Det var min kontaktpersons forklaring, at bedringen formentlig hang sammen med, at jeg havde besluttet, at det skulle g\u00e5 bedre. Det var ikke noget, jeg selv vidste med sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n Notatet rummer ogs\u00e5 noget vigtigt og godt: Hun tog sig tid til at l\u00e6se det, jeg havde skrevet. Vi kunne tale om, hvad der var sket, og hun beskrev mig senere som trov\u00e6rdig, da jeg sagde, at jeg ville tage Abilify.<\/p>\n\n\n\n Jeg var og er meget glad for hende.<\/p>\n\n\n\n Men notatet viser ogs\u00e5, hvor hurtigt \u00e5rsagsforklaringen kunne skifte. F\u00f8rst blev min fremgang brugt som tegn p\u00e5, at olanzapin virkede. Da det viste sig, at jeg ikke havde taget den som antaget, blev fremgangen forklaret med min beslutning om, at det skulle g\u00e5 bedre.<\/p>\n\n\n\n Observationen kunne v\u00e6re den samme. Forklaringen fulgte den fort\u00e6lling, der p\u00e5 det tidspunkt var til r\u00e5dighed.<\/p>\n\n\n\n Det sp\u00f8rgsm\u00e5l fik jeg bagefter.<\/p>\n\n\n\n Det mest pr\u00e6cise svar er ikke l\u00e6ngere bare, at jeg havde sagt nej flere gange.<\/p>\n\n\n\n Jeg havde protesteret. Jeg havde ogs\u00e5 ladet mig overtale, samarbejdet og p\u00e5 enkelte tidspunkter troet, at min kontaktperson m\u00e5ske havde ret. Derefter skjulte jeg, at jeg ikke tog medicinen.<\/p>\n\n\n\n Min adf\u00e6rd var modstridende, fordi jeg selv var modstridende.<\/p>\n\n\n\n Min modstand mod olanzapin var ikke udtryk for, at jeg generelt afviste medicin eller psykiatrisk behandling. I mange \u00e5r havde jeg taget antipsykotisk medicin frivilligt, selv ops\u00f8gt viden om pr\u00e6parater og h\u00e5bet, at den rette behandling en dag ville hj\u00e6lpe mig. Ogs\u00e5 n\u00e5r jeg var i tvivl, fortsatte jeg ofte, fordi behandlerne sagde, at medicinen virkede, og fordi jeg stolede mere p\u00e5 deres faglige vurdering end p\u00e5 min egen.<\/p>\n\n\n\n Mit nej i 2021 kom derfor ikke fra et frit og neutralt udgangspunkt. Det kom efter mange \u00e5r, hvor jeg havde l\u00e6rt, at min egen oplevelse af virkning og bivirkninger ikke n\u00f8dvendigvis blev tillagt afg\u00f8rende v\u00e6gt. Jeg vidste ogs\u00e5, at psykiatrien havde magt til at anvende tvang. Det sad i baghovedet, selv n\u00e5r de mennesker, jeg talte med, var venlige, og ingen truede mig i den konkrete situation.<\/p>\n\n\n\n Jeg ville gerne samarbejde med mennesker, jeg holdt af og var afh\u00e6ngig af. Jeg ville samtidig ikke have olanzapin. Og jeg var bange for reaktionen, hvis jeg sagde det tydeligt igen eller afsl\u00f8rede, at jeg havde spyttet medicinen ud.<\/p>\n\n\n\n Det var ikke en let eller afslappet l\u00f8sning. Efter medicinudleveringen ville personalet nogle gange gerne blive st\u00e5ende og hyggesnakke. Jeg m\u00e5tte holde medicinen i munden, fors\u00f8ge at afslutte samtalen og komme tilbage til min stue, s\u00e5 jeg kunne spytte den ud.<\/p>\n\n\n\n Derefter m\u00e5tte jeg sortere medicinen, fordi jeg stadig skulle tage min hjertemedicin. Jeg kredsede om medicinrummet for at f\u00e5 medicinen udleveret p\u00e5 et tidspunkt, hvor jeg kunne n\u00e5 tilbage til min stue, uden at det skete midt under aftensmaden eller langt fra et sted, hvor jeg kunne komme af med den.<\/p>\n\n\n\n Det var stressende. Det var ogs\u00e5 vildledning. Begge dele er sande.<\/p>\n\n\n\n Dagen efter blev der afholdt samarbejdsm\u00f8de med mit F-ACT-team:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 07.04.2021<\/strong><\/p>\n\n\n\n Samarbejdsm\u00f8de afholdt med FACT-team<\/p>\n\n\n\n Patient generelt set meget d\u00e5rlig til at bede om hj\u00e6lp. Har sv\u00e6rt ved at udtrykke hvordan hun har det, vil ofte fors\u00f8ge at snyde behandler. Meget sv\u00e6r at gennemskue jo mindre man kender patienten s\u00e6rdeles godt. Der tales derfor omkring arbejde med at patient skriftlig bliver bedre til at udtrykke sin tilstand, s\u00e5 det ambulante team ogs\u00e5 har mulighed for at hj\u00e6lpe.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: JSK, overl\u00e6ge<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n De fulde noter viser, at formuleringen ikke kun udsprang af den skjulte olanzapin.<\/p>\n\n\n\n Senere den 6. april fortalte jeg personalet f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 06.04.2021, aftenvagt<\/strong><\/p>\n\n\n\n Har hele aften holdt sammen p\u00e5 sig selv. for at fremst\u00e5 bedre ind pt har det. Pt fort\u00e6ller hun bruger mange kr\u00e6fter og energi p\u00e5 at overbevis sig selv og personale om at hun er klar til at blive udskrevet. for s\u00e5 at tage p\u00e5 Apotek for at k\u00f8be piller for at suicider.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: AN, p\u00e6dagog<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Journalen havde alts\u00e5 et reelt grundlag for at beskrive, at jeg undertiden skjulte min tilstand eller fors\u00f8gte at fremst\u00e5 bedre, end jeg havde det.<\/p>\n\n\n\n Det handlede ikke kun om medicin. Jeg kunne fors\u00f8ge at blive udskrevet, selv om jeg fortsat var i alvorlig fare, fordi udskrivelsen gav adgang til at k\u00f8be tabletter og g\u00f8re en ende p\u00e5 livet.<\/p>\n\n\n\n Tolv dage senere gik jeg ind i medicinrummet p\u00e5 det lukkede afsnit og tog en alvorlig overdosis quetiapin:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 18.04.2021<\/strong><\/p>\n\n\n\n Pt v\u00e5gner kl 12 kommer i milj\u00f8et og spiser frokost .<\/p>\n\n\n\n Der sp\u00f8rges hvordan pt har det efter i g\u00e5r og pt svarer at det ved hun ikke rigtigt. Der aftales at vi om en \u00bd time g\u00e5r i haven og taler sammen.<\/p>\n\n\n\n KL 13.10 har pt v\u00e6ret i medicinrummet og taget 10g Quetiapin depot.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: RT, sygeplejerske<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Min suicidalitet var ikke et spil, og personalets utryghed ved mine oplysninger var ikke grebet ud af luften.<\/p>\n\n\n\n Men \u00bbvil ofte fors\u00f8ge at snyde behandler\u00ab er mere end en beskrivelse af konkrete handlinger. Det bliver en generel oplysning om min karakter og trov\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n De samme s\u00e6tninger, der kaldte mig sv\u00e6r at gennemskue, dokumenterede samtidig hvorfor:<\/p>\n\n\n\n Det, der kunne v\u00e6re blevet beskrevet som en farlig m\u00e5de at h\u00e5ndtere suicidalitet, skam, konflikt og manglende evne til at s\u00f8ge hj\u00e6lp p\u00e5, blev ogs\u00e5 skrevet som en tilb\u00f8jelighed til at snyde.<\/p>\n\n\n\n Ordet er ikke neutralt. Det placerer motivet hos den patient, der narrer, mens den relationelle og kliniske sammenh\u00e6ng tr\u00e6der i baggrunden.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at jeg var uden ansvar. Det betyder, at \u00bbsnyde\u00ab ikke er hele forklaringen.<\/p>\n\n\n\n Den positive del af notatet er vigtig: Der blev foresl\u00e5et skriftlig kommunikation, s\u00e5 jeg bedre kunne udtrykke min tilstand. Nogle dygtige social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og p\u00e6dagoger p\u00e5 afsnittet havde forst\u00e5et, at skrift var en adgang til mig, ikke en omvej udenom den rigtige samtale.<\/p>\n\n\n\n Men den viden fulgte ikke altid med i praksis, n\u00e5r jeg kom p\u00e5 andre afsnit eller m\u00f8dte nye behandlere.<\/p>\n\n\n\n Uden den forst\u00e5else kunne min tavshed, mit afd\u00e6mpede udtryk og min manglende evne til at bede om hj\u00e6lp let blive l\u00e6st som tegn p\u00e5, at jeg ikke havde det s\u00e6rlig d\u00e5rligt.<\/p>\n\n\n\n Det n\u00e6ste journalnotat handler om min mand og en planlagt udskrivelse i 2019:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 03.04.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n Samtale med pt. d.d. mhp. udskrivelse. De f\u00f8rste par minutter tales alene med pt., hvor hun giver udtryk for det g\u00e5r \u201cmeget godt\u201d, selvmordstankerne er klart mindre presserende, og hun vil gerne udskrives d.d. Har planer om at tage til standup med \u00e6gtef\u00e6lle i aften. \u00c6gtef\u00e6lle kommer ind efter nogle minutters samtale. Ut. fort\u00e6ller at pt. synes hun har det meget godt, og at vi vil udskrive hende d.d. \u00c6gtef\u00e6llen griner h\u00e5nligt, og siger i sarkastisk tone at \u201ci er meget professionelle\u201d.<\/p>\n\n\n\n Fort\u00e6ller vi ikke kan stole p\u00e5 hvad pt. siger, og at hun iht. tidl. aftale fra 2017 skal ud p\u00e5 afd. 809 nu. \u00c6gtef\u00e6lle opleves af ut., stud.med og 2 personalemedlemmer som sv\u00e6rt devaluerende og kommanderende. Ut. understreger overfor \u00e6gtef\u00e6lle at vi selvf\u00f8lgelig lytter til hans bekymring og tager dem med i vores vurdering, men at vi ikke accepterer at blive talt til p\u00e5 denne m\u00e5de. Det skal bem\u00e6rkes at pt.<\/p>\n\n\n\n \u00e6ndrer adf\u00e6rd n\u00e5r \u00e6gtef\u00e6lle kommer ind p\u00e5 stuen, hvor hun bliver helt passiv, stille, stirrer tomt ud i luften. Det er vurderet ved ovl. KJM i g\u00e5r at pt. ikke skal overflyttes til 809. Dette konf. med ovl. LER d.d., der kender pt. rigtig godt, og vi fastholder planen om udskrivelse, hvilket ogs\u00e5 er pt. \u00f8nske.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: TM, l\u00e6ge<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Min mand opf\u00f8rte sig sarkastisk, devaluerende og sandsynligvis ogs\u00e5 kommanderende. Det var ikke en god m\u00e5de at tale til personalet p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Men hans reaktion kom ikke ud af ingenting, og de efterf\u00f8lgende notater viser, at hans bekymring havde et reelt grundlag.<\/p>\n\n\n\n Seks dage senere blev jeg igen vurderet p\u00e5 afsnit 809:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 09.04.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n Har f\u00e5et depot dd p\u00e5 afd 809, er her blevet opfordret til at henvende sig i PAM, da pt vurderes forv\u00e6rret af fast personale<\/p>\n\n\n\n Udskrevet d. 3\/4 fra afd 68. Angiver at hun l\u00f8j sig bedre end hun ivirkeligheden har det. Beskriver 14 dages forv\u00e6rring med tiltagende tanker om d\u00f8den, t\u00e6nker p\u00e5 at tage en overdosis af piller, angiver at manden stoppede hende. Angiver at hun ikke kan holde den indre uro ud. T\u00e6nker ogs\u00e5 at hendes mands liv vil v\u00e6re bedre uden hende.<\/p>\n\n\n\n Manden der er med til samtale, bekymret og angiver ligeledes forv\u00e6rring i pts tilstand<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: S\u00d8, l\u00e6ge<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Et andet notat fra samme dag beskriver, at fast personale fandt min psykiske tilstand betydeligt forv\u00e6rret, og at min mand var s\u00e5 bekymret, at han ikke turde lade mig v\u00e6re alene.<\/p>\n\n\n\n Det beviser ikke i sig selv, at l\u00e6gerne den 3. april burde have truffet en bestemt juridisk eller klinisk beslutning. De havde ogs\u00e5 mine egne oplysninger om, at det gik bedre, og mit \u00f8nske om at blive udskrevet.<\/p>\n\n\n\n Men forl\u00f8bet viser, at min mands bekymring ikke blot var f\u00f8lelsesladet \u00e6gtef\u00e6llealarm. Han havde set en fare, som jeg selv skjulte eller bagatelliserede.<\/p>\n\n\n\n Journalen anf\u00f8rer, at personalet lyttede til hans bekymring og tog den med i vurderingen. Jeg kan derfor ikke bruge notatet som bevis for, at de slet ikke lyttede.<\/p>\n\n\n\n Men bekymringen \u00e6ndrede ikke planen. En v\u00e6sentlig del af notatet kom samtidig til at handle om hans tone og om min \u00e6ndrede adf\u00e6rd, da han kom ind i rummet.<\/p>\n\n\n\n Jeg ved, hvorfor jeg blev passiv og stirrede ud i luften.<\/p>\n\n\n\n Jeg vidste, at min mand var vred og ville konfrontere dem. Mundtlige konflikter g\u00f8r mig handlingslammet. Jeg trak mig ind i mig selv, fordi jeg ikke kunne holde ud at befinde mig mellem ham og personalet.<\/p>\n\n\n\n Det var ikke, fordi jeg var bange for min mand. Han har aldrig gjort mig ondt og har st\u00f8ttet mig gennem st\u00f8rstedelen af mit voksne liv.<\/p>\n\n\n\n Journalen skriver ikke direkte, at jeg var bange for ham. Men kombinationen af hans kommanderende adf\u00e6rd og min pludselige passivitet kan let efterlade l\u00e6seren med det indtryk.<\/p>\n\n\n\n Min reaktion kunne ogs\u00e5 have v\u00e6ret forst\u00e5et som konfliktangst, overbelastning eller shutdown. Den mulighed fremg\u00e5r ikke af notatet.<\/p>\n\n\n\n Jeg oplevede ofte, at nogle l\u00e6ger og medarbejdere \u00f8nskede, at indl\u00e6ggelsen skulle afsluttes. Det kan have handlet om en klinisk vurdering af, at lange indl\u00e6ggelser ikke hjalp mig. Det kan ogs\u00e5 have handlet om sengepladser og rammer, som jeg ikke havde indblik i.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan ikke dokumentere et bestemt krav oppefra i den konkrete situation, og det vil jeg derfor ikke p\u00e5st\u00e5. Men jeg kan dokumentere mailkorrespondance med min kontaktperson der viser, at personalet p\u00e5 809 \u00f8nskede, at jeg fortsat kunne blive indlagt d\u00e9r, ogs\u00e5 selv om \u00bbnogle andre\u00ab mente noget andet. Den viser dog ikke, hvem de andre var, eller hvorfor de \u00f8nskede en anden l\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n Men n\u00e5r jeg m\u00e6rkede, at de \u00f8nskede mig ud, \u00f8nskede jeg heller ikke selv at v\u00e6re der. Jeg ville ikke tigge om at blive p\u00e5 et sted, hvor jeg f\u00f8lte mig u\u00f8nsket eller misforst\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n Mine faste kontaktpersoner kunne se anderledes p\u00e5 det. De kendte mig bedre og vidste, at mit \u00f8nske om udskrivelse ikke n\u00f8dvendigvis bet\u00f8d, at jeg var klar.<\/p>\n\n\n\n Derfor kunne jeg sige, at jeg havde f\u00e5et det bedre. Det var b\u00e5de en tilpasning til det svar, jeg oplevede, at systemet gerne ville h\u00f8re, og en farlig del af min suicidalitet. Hvis jeg kom ud, kunne jeg f\u00e5 adgang til de midler, jeg ville bruge til at d\u00f8.<\/p>\n\n\n\n Det er ikke en behagelig sandhed om mig. Men den er vigtigere end en ren fort\u00e6lling, hvor jeg altid sagde sandheden, og psykiatrien altid skrev den om.<\/p>\n\n\n\n Eksemplerne handler ikke om, at alle professionelle observationer var forkerte.<\/p>\n\n\n\n Personalet kan have observeret, at jeg fik det bedre. L\u00e6gen kan have oplevet, at jeg deltog aktivt og accepterede planen i \u00f8jeblikket. Behandlerne havde reelle grunde til ikke altid at stole p\u00e5 mine oplysninger. Flere medarbejdere kan have oplevet min mand som devaluerende og kommanderende.<\/p>\n\n\n\n Det kr\u00e6ver to at danse tango. Men i psykiatrien har den ene part som regel b\u00e5de f\u00f8ringen og retten til at skrive, hvordan dansen s\u00e5 ud.<\/p>\n\n\n\n Problemet opst\u00e5r i de forkortelser, hvor en sammensat virkelighed bliver til en enkel professionel konklusion:<\/p>\n\n\n\n At patientens viden skal tages alvorligt, giver ikke patienten eneret p\u00e5 sandheden. Professionelle observationer kan ogs\u00e5 v\u00e6re vigtige.<\/p>\n\n\n\n Men patientens egen viden om sine oplevelser, sin frygt og sine grunde m\u00e5 ikke skubbes til side, blot fordi den er besv\u00e6rlig, modstridende eller ikke passer ind i den professionelle fortolkning.<\/p>\n\n\n\n Det mest afsl\u00f8rende er ikke, at personalet tog fejl af \u00e5rsagen til min bedring.<\/strong><\/p>\n Alle mennesker kan tage fejl, og journalen viser ogs\u00e5, at jeg selv gav modstridende oplysninger.<\/p>\n Det alvorlige er, hvor hurtigt usikkerhed kunne blive til sikker forklaring: bedring blev til medicinsk effekt, ambivalens blev til accept, og farlige overlevelsesstrategier blev til en egenskab ved min trov\u00e6rdighed.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Journalen er ikke bare en samling neutrale iagttagelser. Den best\u00e5r ogs\u00e5 af valg, fortolkninger og konklusioner.<\/p>\n\n\n\n Den n\u00e6ste behandler m\u00f8der ofte journalens version af patienten, f\u00f8r behandleren m\u00f8der patientens egen.<\/p>\n\n\n\n Hvis journalen siger, at patienten accepterer, er fastl\u00e5st, konkrett\u00e6nkende, sv\u00e6r at gennemskue eller ofte fors\u00f8ger at snyde, kan disse ord f\u00f8lge patienten videre. De kan blive den ramme, nye oplysninger vurderes indenfor.<\/p>\n\n\n\n Derfor er det ikke nok, at journalen indeholder faktuelt korrekte enkeltobservationer. Det er ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt at sp\u00f8rge, om den samlede fortolkning er rimelig, og om patientens egen forklaring er blevet gengivet loyalt.<\/p>\n\n\n\n Det skete ikke altid i mit forl\u00f8b.<\/p>\n\n\n\nDe skrev, at jeg accepterede planen<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
N\u00e5r tillid bliver en del af behandlingspresset<\/h2>\n\n\n\n
En observeret virkning uden dokumenteret indtag<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
Hvorfor sagde jeg ikke bare nej?<\/h2>\n\n\n\n
Fra vildledning til \u00bbvil ofte fors\u00f8ge at snyde\u00ab<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
\n
\n
N\u00e5r den p\u00e5r\u00f8rendes bekymring kommer ind ad d\u00f8ren med vrede<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
Hvorfor jeg sagde, at jeg havde f\u00e5et det bedre<\/h2>\n\n\n\n
Hvad eksemplerne har til f\u00e6lles<\/h2>\n\n\n\n
\n
N\u00e5r journalen f\u00e5r det sidste ord<\/h2>\n\n\n\n
\n