\ud83d\udcf7 Dette billede blev taget, mens jeg var b\u00e6ltefikseret. Senere blev mit \u00f8nske om at fort\u00e6lle offentligt om den slags erfaringer omtalt som en risiko for, at jeg kunne \u00bbblamere mig\u00ab.<\/p>\n
N\u00e5r journalens fortolkning bliver mere trov\u00e6rdig end patienten<\/p>\n
Den samme psykiater skrev gennem flere \u00e5r, at mine symptomer ikke kunne observeres, at jeg havde tilbageholdt oplysninger, at min offentlige kritik kunne f\u00e5 mig til at blamere mig, og at min adf\u00e6rd var appellerende eller ansvarsfral\u00e6ggende. Hver formulering kan betragtes isoleret som almindeligt journalsprog. Samlet skabte de en fort\u00e6lling, hvor mine oplysninger, motiver og reaktioner blev m\u00f8dt med en gennemg\u00e5ende mistillid.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Dette indl\u00e6g udspringer af en mail, jeg sendte til ledelsen i psykiatrien. Den oprindelige tekst var vred og direkte. Det er jeg stadig nogle gange. Jeg har ogs\u00e5 grund til at v\u00e6re vred.<\/p>\n\n\n\n
Men i dag kan jeg formulere problemet mere pr\u00e6cist.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tvivler ikke p\u00e5, at mange ansatte \u00f8nskede at hj\u00e6lpe mig. Nogle k\u00e6mpede for mig og viste mig en omsorg, jeg stadig husker.<\/p>\n\n\n\n
Men \u00f8nsket om at hj\u00e6lpe g\u00f8r ikke professionelle fortolkninger rigtige, is\u00e6r ikke n\u00e5r patientens egne oplysninger eller andre journalnotater peger i en anden retning.<\/p>\n\n\n\n
Jeg blev gennem mange \u00e5r diagnosticeret og behandlet som et menneske med paranoid skizofreni. Senere blev jeg diagnosticeret med autisme og ADHD, og mit forl\u00f8b rummer traume- og belastningsreaktioner, som giver andre mulige forklaringer p\u00e5 meget af det, der blev tolket gennem skizofrenidiagnosen.<\/p>\n\n\n\n
Psykiateren, hvis notater dette indl\u00e6g prim\u00e6rt handler om, skrev gentagne gange, at jeg ikke fremstod psykotisk. Den del stemmer med min egen forst\u00e5else i dag.<\/p>\n\n\n\n
Men man kan godt se korrekt, at et menneske ikke fremst\u00e5r psykotisk, og samtidig tage alvorligt fejl af, hvad mennesket oplever, hvorfor det reagerer, som det g\u00f8r, og hvor d\u00e5rligt det har det.<\/p>\n\n\n\n
Jeg blev ikke altid mistolket, fordi personalet ikke s\u00e5 mig.<\/p>\n\n\n\n
Nogle gange blev jeg mistolket, fordi de s\u00e5 mig gennem en fort\u00e6lling, som allerede var skrevet.<\/p>\n\n\n\n
Om journalcitaterne:<\/strong> Journalnotaterne er l\u00e6ngere end de passager, jeg citerer her. Jeg har udvalgt de dele, der er relevante for de konkrete problemstillinger i indl\u00e6gget. Citaterne er gengivet ordret bortset fra anonymisering.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n I april 2015 skrev psykiateren flere gange, at jeg beskrev symptomer eller adf\u00e6rd, som hun ikke selv kunne observere.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 04.04.2015<\/strong><\/p>\n\n\n\n UKU gjort d.d. med fund af subjektiv hypersalivation, bem\u00e6rkes ikke objektivt.<\/p>\n\n\n\n Har angiveligt kronisk suicidale tanker og ogs\u00e5 planer, men form\u00e5r at tage afstand herfra. Tager ogs\u00e5 afstand fra selvskadende adf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n Grundmorbus, angiveligt ingen nytilkomne belastninger.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, 1. reservel\u00e6ge<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 04.04.2015, epikrise<\/strong><\/p>\n\n\n\n Der er gjort UKU d.d., hvor patienten beskriver hypersalivation, som ikke objektivt genfindes.<\/p>\n\n\n\n Form\u00e5r p\u00e5 relativt indf\u00f8lelig vis at redeg\u00f8re for sin problemstilling og fremst\u00e5r hverken forpint eller p\u00e5virket af sine angivelige habituelle paranoide vrangforestillinger og uvirkelighedsf\u00f8lelse.<\/p>\n\n\n\n Patienten beskriver impulsstyret adf\u00e6rd, ikke observeret i afdelingen.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, 1. reservel\u00e6ge<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 14.04.2015<\/strong><\/p>\n\n\n\n UKU gjort d.d. Beskriver velkendt hypersalivation, som ikke objektivt genfindes.<\/p>\n\n\n\n Ikke pr\u00e6ge af affektlabilitet, h\u00e5bl\u00f8shedsf\u00f8lelse, global tristhed eller sortsyn, men hun beskriver en yderst impulsstyret adf\u00e6rd, som dog ikke er observeret i afd.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, 1. reservel\u00e6ge<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Det er ikke i sig selv forkert at skelne mellem, hvad en patient fort\u00e6ller, og hvad personalet selv har observeret. En l\u00e6ge skal ikke skrive, at hun har set noget, hun ikke har set.<\/p>\n\n\n\n Men frav\u00e6ret af en observation under en kort indl\u00e6ggelse er ikke det samme som frav\u00e6ret af et symptom.<\/p>\n\n\n\n Spyt, der l\u00f8ber om natten eller p\u00e5 andre tidspunkter, kan ikke n\u00f8dvendigvis ses under en l\u00e6gesamtale. Impulsiv adf\u00e6rd er heller ikke konstant til stede. Den kan v\u00e6re situationsafh\u00e6ngig, og journalen beskrev samtidig en omfattende historik med impulsive, suicidale og selvskadende handlinger.<\/p>\n\n\n\n At personalet ikke s\u00e5 adf\u00e6rden i netop de korte glimt, hvor jeg blev observeret, gjorde ikke historikken uvirkelig.<\/p>\n\n\n\n Om ordet \u00bbangivelige\u00ab: Den Danske Ordbog forklarer, at angiveligt<\/em> kan betyde \u00bbefter hvad der oplyses eller h\u00e6vdes, undertiden med antydning af at man tvivler p\u00e5 rigtigheden af det oplyste\u00ab.<\/p>\n\n\n\n Se opslaget i Den Danske Ordbog<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan ikke vide, om l\u00e6gen brugte ordet rutinem\u00e6ssigt eller for at udtrykke egentlig tvivl. Men sammen med formuleringer som \u00bbbem\u00e6rkes ikke objektivt\u00ab og \u00bbikke observeret i afdelingen\u00ab kom journalteksten til at skabe afstand til min egen beskrivelse: Jeg fortalte, at jeg oplevede noget, mens journalen samtidig markerede, at personalet ikke selv havde observeret det.<\/p>\n\n\n\n Over tid fik den type formuleringer betydning for min tillid til min egen oplevelse. Hvis de professionelle ikke kunne se noget, begyndte jeg at sp\u00f8rge mig selv, om jeg overhovedet kunne vide, hvad jeg oplevede.<\/p>\n\n\n\n I efter\u00e5ret 2018 begyndte psykiateren at trappe mig ned i den antipsykotiske medicin Solian.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 23.10.2018<\/strong><\/p>\n\n\n\n Pt angiver, at hun ikke har nogen m\u00e6rkbar effekt af solian, angiver “kun de positive BV”. Der sp\u00f8rges ind til disse, pt angiver amenore gennem flere \u00e5r. Pt forholdes, at dette ikke er hensigtsm\u00e6ssigt, da hun i s\u00e5 fald er i \u00f8get risiko for osteoporose.<\/p>\n\n\n\n Vi aftaler nedtrapning af solian<\/p>\n\n\n\n Pt fremst\u00e5r ikke psykotisk, SR 1<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, Overl\u00e6gePsyk<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Jeg m\u00e6rkede ingen virkning af medicinen, men havde haft amenor\u00e9 i flere \u00e5r. Psykiateren skrev selv, at det kunne \u00f8ge risikoen for osteoporose.<\/p>\n\n\n\n To m\u00e5neder senere skrev hun:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 19.12.2018<\/strong><\/p>\n\n\n\n Angiver sig velbefindende og ben\u00e6gter at h\u00f8re stemmer. hun har ingen uvirkelighedsf\u00f8lelse, men kan godt lide, at r\u00f8re ved omgivelserne. F\u00f8ler det beroliger hende at k\u00f8re med h\u00e6nderne hen over bordet eller langs v\u00e6ggene, n\u00e5r hun g\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n hun angiver, at hun aldrig har h\u00f8rt stemmer. Men at dette udsagn var en m\u00e5de at forklare, hvor slemt hun havde det tidligere.<\/p>\n\n\n\n hun kan slet ikke m\u00e6rke, at hun er nedjusteret i dosis med solian, er meget interesseret i, at blive nedjusteret yderligere.<\/p>\n\n\n\n Pt har mulige Bv til denne behandling, da hun har amenore.<\/p>\n\n\n\n Pt fremst\u00e5r ikke \u00e5benlyst psykotisk<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, Overl\u00e6gePsyk<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n S\u00e6tningen er sprogligt uklar. Grammatisk peger \u00bbdette udsagn\u00ab tilbage p\u00e5 den n\u00e6rmeste formulering, nemlig at jeg aldrig havde h\u00f8rt stemmer. Men meningen synes snarere at v\u00e6re, at et tidligere udsagn om stemmeh\u00f8ring var min m\u00e5de at forklare, hvor d\u00e5rligt jeg havde det. Det fremg\u00e5r ikke entydigt af notatet.<\/p>\n\n\n\n Det sikre er, at psykiateren dokumenterede, at jeg ben\u00e6gtede at h\u00f8re stemmer, og at jeg sagde, at jeg aldrig havde h\u00f8rt stemmer.<\/p>\n\n\n\n Min egen forklaring er, at jeg gennem \u00e5rene havde fors\u00f8gt at beskrive diffus st\u00f8j, livlige indre billeder og andre oplevelser, som jeg ikke havde et pr\u00e6cist sprog for. Fagpersoner kaldte dem blandt andet stemmer, en \u00bbikke-stemme\u00ab og senere \u00bblydl\u00f8se stemmer\u00ab.<\/p>\n\n\n\n Jeg overtog i perioder deres sprog, selv om det aldrig f\u00f8ltes rigtigt.<\/p>\n\n\n\n Under en indl\u00e6ggelse p\u00e5 et andet afsnit skrev en psykolog den 7. februar 2019: \u00bbH\u00f8rer fortsat en stemme, men dette symptom har persisteret i mange \u00e5r trods forskellige behandlingstiltag.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Notatet viser, at afsnittet forstod mig som en patient, der fortsat h\u00f8rte en stemme. Det gengiver ikke mine egne ord eller beskriver, hvad oplevelsen konkret bestod i. Men oplysningen er vigtig, fordi det sandsynligvis var den, psykiateren senere henviste til, da hun skrev, at jeg havde sagt noget andet p\u00e5 hospitalsafdelingen.<\/p>\n\n\n\n Hendes henvisning var derfor ikke grebet ud af luften. Min kritik handler om springet fra en modstridende journaloplysning til konklusionen, at jeg havde \u00bbtilbageholdt oplysninger\u00ab. Notaterne dokumenterer forvirring og skiftende beskrivelser. De dokumenterer ikke, at jeg bevidst skjulte psykotiske symptomer.<\/p>\n\n\n\n Jeg p\u00e5st\u00e5r ikke, at jeg aldrig har haft en kortvarig auditiv oplevelse. Jeg har to gange under st\u00e6rk belastning oplevet negativ mumlen. Men det var ikke den diffuse st\u00f8j eller de indre oplevelser, som psykiatrien gennem \u00e5rene blev ved med at kalde stemmer.<\/p>\n\n\n\n Jeg gennemg\u00e5r dette forl\u00f8b mere udf\u00f8rligt i De skrev \u00bbstemmer\u00ab. Jeg mente st\u00f8j<\/a>.<\/p>\n\n\n\n I januar 2019 blev en oml\u00e6gning af medicinen dr\u00f8ftet:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 28.01.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n Oml\u00e6gning af medicin ti enten Xeplion eller Lurasidon grundet enten manglende virkning eller BV<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, Overl\u00e6gePsyk<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Journalen beskrev alts\u00e5 flere mulige grunde til oml\u00e6gningen: manglende virkning og bivirkninger.<\/p>\n\n\n\n Alligevel blev historien i marts formuleret p\u00e5 en anden m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 05.03.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n Pt har fortsat et \u00f8nske om, at hjemmespl skal dosere til 14 dage ad gangen, da det er til gene i hverdagen, at hun skal v\u00e6re hjemme hver torsdag. Pt valideres, men det pr\u00e6ciseres overfor pt., at hun netop har meddelt, at jo flere tabletter hun har liggende, jo mere f\u00f8ler hun sig fristet til at indtage dem. Pt afviser, at hun g\u00f8r alvor af fristelsen.<\/p>\n\n\n\n Det foreligges pt, at jeg er utryg ved dette, is\u00e6r set i lyset af, at hun har tilbageholdt oplysninger omkring sin tilstand tidligere. S\u00e5ledes har hun flere gange tilkendegivet overfor ut, individuel terapeut og i gruppe-terapien, at hun aldrig har h\u00f8rt stemmer. P\u00e5 den baggrund blev hun udtrappet af antipsykotika (gr BV), hvor jeg kunne have lavet et cross-over.<\/p>\n\n\n\n Pt har tilkendegivet overfor hospitalsafd., at hun ikke har f\u00f8lt sig tryg ved DAT-teamet, hvilket er helt forst\u00e5eligt, men det bevirker blot, at jeg vil v\u00e6re meget utryg ved at \u00e6ndre p\u00e5 frekvensen af medicindosering.<\/p>\n\n\n\n Pt smiler. Gentager “men jeg tager ikke pillerne, de frister bare”. \u00c6F angiver, at “det giver jo god mening”, pt er uenig.<\/p>\n\n\n\n Vi fastholder hjemmespl hver 7. dag<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, Overl\u00e6gePsyk<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Der var en reel sikkerhedsproblemstilling i, at jeg b\u00e5de \u00f8nskede mere medicin udleveret og sagde, at tabletterne kunne f\u00f8les fristende. Det beh\u00f8ver jeg ikke skjule for at kritisere resten af notatet.<\/p>\n\n\n\n Men psykiateren brugte ogs\u00e5 en anden begrundelse: At jeg havde \u00bbtilbageholdt oplysninger\u00ab om min tilstand.<\/p>\n\n\n\n Det er et st\u00e6rkt ord. Det g\u00f8r ikke kun mine beskrivelser skiftende eller uklare. Det till\u00e6gger mig, at jeg havde oplysninger, som jeg bevidst undlod at give hende.<\/p>\n\n\n\n Journalen viser, at mine beskrivelser skiftede. Den dokumenterer ikke, at jeg bevidst skjulte psykotiske symptomer.<\/p>\n\n\n\n Tv\u00e6rtimod havde psykiateren selv f\u00e5 m\u00e5neder tidligere skrevet, at jeg sagde, at jeg aldrig havde h\u00f8rt stemmer. Hun havde ogs\u00e5 dokumenteret, at jeg ikke m\u00e6rkede nogen forv\u00e6rring under nedtrapningen, at medicinen ikke havde m\u00e6rkbar effekt, og at jeg havde alvorlige bivirkninger.<\/p>\n\n\n\n Formuleringen \u00bbhvor jeg kunne have lavet et cross-over\u00ab kommer samtidig til at placere ansvaret for behandlingsvalget hos mine oplysninger: Havde jeg fortalt noget andet, kunne l\u00e6gen have valgt anderledes.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan ikke vide, hvorfor hun valgte netop den formulering. Men virkningen er, at en sproglig og klinisk forvirring, som flere fagpersoner selv havde bidraget til, blev gjort til et problem ved min trov\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n Min manglende tryghed blev heller ikke f\u00f8rst og fremmest et argument for at unders\u00f8ge relationen og skabe mere tryghed. Den blev endnu en grund til, at l\u00e6gen ikke turde give mig mere indflydelse.<\/p>\n\n\n\n I juli 2019 blev jeg indlagt efter en forv\u00e6rring, som blandt andet hang sammen med, at min mand var begyndt at arbejde, og jeg igen var meget alene.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 29.07.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n Pt angiver, at hun generelt er meget mist\u00e6nksom overfor personalet og er meget tryggere p\u00e5 PCH. Dette er vi beviste om, vil v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 det, men fors\u00f8ge at f\u00e5 et suff samarbejde op at st\u00e5 med pt.<\/p>\n\n\n\n Generelt taler p\u00e5r\u00f8rende, pt og kp\/ut om, at den vanskelige problematik, hvor pt ikke vil v\u00e6re til besv\u00e6r, men ender med at blive “besv\u00e6rlig”, da p\u00e5r\u00f8rende bruger megen energi p\u00e5 at bekymre sig om pt.<\/p>\n\n\n\n VKO, skal opfordres til at give blik kontakt, er vigende. Sidder som tidl set og k\u00f8rer med fingerspidserne hen af bordkanten. Fremst\u00e5r lidt afglidende og ansvarsfral\u00e6ggende. men er venlig og ved en vis insistering opn\u00e5es ogs\u00e5 indblik.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, Overl\u00e6gePsyk<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Notatet dokumenterer, at jeg var utryg ved personalet, og at jeg havde sv\u00e6rt ved at bede om hj\u00e6lp, fordi jeg ikke \u00f8nskede at v\u00e6re til besv\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n Men sproget glider hurtigt fra at beskrive en vanskelighed til at beskrive mig som besv\u00e6rlig, afglidende og ansvarsfral\u00e6ggende.<\/p>\n\n\n\n I dag ved jeg, at autisme, overbelastning og utryghed kan g\u00f8re min \u00f8jenkontakt d\u00e5rligere, mine svar kortere og min evne til at forklare mig v\u00e6sentligt ringere. Det blev dengang l\u00e6st gennem helt andre begreber.<\/p>\n\n\n\n At jeg havde brug for insisterende sp\u00f8rgsm\u00e5l for at kunne fort\u00e6lle noget, bet\u00f8d ikke n\u00f8dvendigvis, at jeg fors\u00f8gte at undg\u00e5 ansvar. Det kunne ogs\u00e5 betyde, at jeg var overbelastet, bange og uden adgang til ordene.<\/p>\n\n\n\n Under den samme indl\u00e6ggelse skrev jeg offentligt om nogle af de samtaler, jeg havde med psykiateren.<\/p>\n\n\n\n Et af emnerne var noget s\u00e5 hverdagsagtigt og samtidig s\u00e5rbart som at g\u00e5 i bad.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 30.07.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n Pt angiver, at hun fortsat har problemer i forbindelse med at tage bad, da hu ikke kan lukke sin BH og ikke \u00f8nsker hj\u00e6lp af personale her i afd. Pt m\u00e5 i s\u00e5 fald tage bad hjemme<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, Overl\u00e6gePsyk<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Min BH var blevet s\u00e5 stram, at jeg ikke selv kunne f\u00e5 den p\u00e5. Jeg havde aldrig l\u00e6rt at lukke den med h\u00e6nderne bag ryggen, og jeg \u00f8nskede ikke at bede personalet om fysisk hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n Jeg husker, at psykiateren f\u00f8rst mente, at emnet var for privat at tale om, og foreslog, at jeg k\u00f8bte en ny BH. En BH i min st\u00f8rrelse kostede mindst omkring 500 kroner, hvilket ikke n\u00f8dvendigvis er et lille bel\u00f8b for en f\u00f8rtidspensionist.<\/p>\n\n\n\n Ved en senere samtale blev hun if\u00f8lge min erindring irriteret og spurgte, hvorfor personalet ikke bare kunne hj\u00e6lpe mig.<\/p>\n\n\n\n Jeg skrev om samtalerne, fordi jeg oplevede dem som urimelige. Dagen efter blev bloggen et emne ved l\u00e6gesamtalen.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 31.07.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ut er i \u00f8vrigt blevet bekendtgjort med, at pt er aktivt blogger og blandt andet har skrevet i gruppen “v\u00e6rdig-psykiatri” ogs\u00e5 under denne indl\u00e6ggelse, hvor pt blandt andet refererer fra l\u00e6gesamtaler og fremkommer med positiv som negativ kritik af afd.<\/p>\n\n\n\n Indledningsvis forklarer ut, at jeg er blevet bekendtgjort med indholdet fra bloggen, og at jeg fuldt ud respekterer pt ret til at ytrer sig. Men jeg vil dog g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at det er et offentlig forum og at pt skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at hun ikke deler personlige oplysninger, som hun siden vil fortryde.<\/p>\n\n\n\n Pt angiver, at hun “intet har at skjule”. Mater angiver sig uforst\u00e5ende overfor, at pt v\u00e6lger at skrive om indl\u00e6ggelsen, hun anbefaler pt at skrive p\u00e5 papir i stedet. Pt tilbydes og der udleveres “kinabog”.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, Overl\u00e6gePsyk<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Journalen anf\u00f8rer, at psykiateren respekterede min ret til at ytre mig og \u00f8nskede at g\u00f8re mig opm\u00e6rksom p\u00e5 risikoen for senere fortrydelse.<\/p>\n\n\n\n Det fort\u00e6ller, hvordan hun beskrev sin egen hensigt. Det fort\u00e6ller ikke i sig selv, hvordan samtalen blev oplevet fra min side.<\/p>\n\n\n\n Den praktiske reaktion var, at min offentlige kritik blev diskuteret under behandlingen, og at jeg fik udleveret en kinabog, s\u00e5 jeg kunne skrive privat i stedet.<\/p>\n\n\n\n Problemet blev dermed ikke kun, hvad der var sket, eller om min kritik havde noget p\u00e5 sig. Det blev ogs\u00e5, at andre mennesker kunne l\u00e6se den.<\/p>\n\n\n\n I flytningsnotatet f\u00e5 dage senere blev min brug af sociale medier skrevet ind i resum\u00e9et af indl\u00e6ggelsen:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 05.08.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n Pt har under denne indl\u00e6ggelsen v\u00e6ret ganske aktiv p\u00e5 sociale medier omkring forholdene i afd. Dette er italesat overfor pt, idet vi herfra har haft et \u00f8nske om at st\u00f8tte pt i sit aktive liv som blogger, men omvendt haft \u00f8nske om at hindre, at hun blamerer sig uhensigtsm\u00e6ssigt.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, Overl\u00e6gePsyk<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Notatet fremstiller det som st\u00f8tte til mit aktive liv som blogger.<\/p>\n\n\n\n Men det g\u00f8r samtidig psykiatrien til dommer over, om jeg ved at fort\u00e6lle om behandlingen bragte skam over mig selv.<\/p>\n\n\n\n Ordet \u00bbblamere\u00ab betyder ikke bare at dele noget privat. Det betyder at g\u00f8re sig til skamme eller stille sig selv i et d\u00e5rligt lys.<\/p>\n\n\n\n Se opslaget i Den Danske Ordbog<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Billedet \u00f8verst i dette indl\u00e6g blev taget, mens jeg var b\u00e6ltefikseret. Da jeg delte det, fors\u00f8gte personalet at forhindre mig i at \u00bbblamere mig\u00ab ved at konfiskere min mobiltelefon.<\/p>\n\n\n\n Jeg oplevede det anderledes.<\/p>\n\n\n\n Jeg udstillede ikke mig selv. Jeg viste, hvad der var blevet gjort ved mig.<\/p>\n\n\n\n Jeg forst\u00e5r godt, at personalet kan have v\u00e6ret bekymret for, om jeg senere ville f\u00f8le mig udleveret. Men ordet \u00bbblamere\u00ab placerer skammen hos mig som den, der l\u00e5 i b\u00e6lterne og viste billedet.<\/p>\n\n\n\n Hvis billedet er skamfuldt, er det ikke, fordi jeg ligger der. Det er, fordi nogen havde lagt mig der.<\/p>\n\n\n\n Fokus blev p\u00e5, hvad offentligg\u00f8relsen kunne g\u00f8re ved mit omd\u00f8mme, ikke p\u00e5 hvad billedet fortalte om den behandling, jeg var blevet udsat for.<\/p>\n\n\n\n Det samme flytningsnotat beskrev en bev\u00e6gelse, som i dag giver mening for mig som en m\u00e5de at regulere sanser, uro og overbelastning p\u00e5:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 05.08.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n Pt har ikke fremst\u00e5et \u00e5benlyst psykotisk under indl\u00e6ggelsen – dog beskriver hun uvirkelighedsfornemmelse, hvilket hun afhj\u00e6lper ved at k\u00f8re med fingrene hen af bordet – dette mest udtalt ved l\u00e6gesamtaler, observeres ikke med denne adf\u00e6rd i milj\u00f8et.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, Overl\u00e6gePsyk<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Psykiateren havde allerede i december 2018 selv skrevet, at jeg fandt det beroligende at k\u00f8re h\u00e6nderne hen over bordet eller langs v\u00e6ggene.<\/p>\n\n\n\n Og tre dage f\u00f8r flytningsnotatet havde en psykolog skrevet:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 02.08.2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ut. bem\u00e6rker at pt. sidder og k\u00f8rer fingrene langs bordkanten samt bordets overflade. Ut. har ogs\u00e5 observeret pt. g\u00e5 langs v\u00e6ggene p\u00e5 gangen med h\u00e5ndfladerne p\u00e5 v\u00e6ggen. Pt. forklarer, at det hj\u00e6lper hende med bedre at m\u00e6rke sig selv og omgivelserne. Pt. forklarer, at hun ogs\u00e5 har en “tangle” til dette og ut. opfordrer pt. til ogs\u00e5 at bruge denne.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: MSA, psykolog<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Psykologen havde alts\u00e5 observeret pr\u00e6cis den adf\u00e6rd i milj\u00f8et, som psykiateren tre dage senere skrev ikke blev observeret.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan ikke konkludere, at psykiateren bevidst fors\u00f8gte at fremstille mig som utrov\u00e6rdig. Hun kan ganske enkelt have skrevet ud fra sine egne observationer uden at kende psykologens notat.<\/p>\n\n\n\n Men formuleringen f\u00e5r adf\u00e6rden til at fremst\u00e5 som noget, der is\u00e6r optr\u00e5dte under l\u00e6gesamtaler.<\/p>\n\n\n\n Det andet notat viser, at problemet ikke var, at adf\u00e6rden ikke fandtes i milj\u00f8et. Den p\u00e5g\u00e6ldende l\u00e6ge havde ikke selv set den.<\/p>\n\n\n\n En behandlers manglende observation er ikke det samme som patientens manglende adf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n Den 22. marts 2021 blev min frihedsber\u00f8velse oph\u00e6vet. Notatet beskrev samtidig, at jeg hen over weekenden impulsivt havde fors\u00f8gt at strangulere mig med et h\u00e5ndkl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 22.03.2021<\/strong><\/p>\n\n\n\n Pt er observeret henover weekenden uden at frems\u00e6tte suicidale \u00f8nsker, har dog helt impulsivt haft et stranguleringsfors\u00f8g med h\u00e5ndkl\u00e6de. Pt har haft t\u00e6t kontakt, talrige samtaler omkring div strategier til h\u00e5ndtering af emotionel instabilitet.<\/p>\n\n\n\n VKO, fremst\u00e5r let regredieret og appellerende i adf\u00e6rd, dette normaliseres som samtalen skrider frem, men p\u00e5virker kontakten. PT er venlig og samarbejdende. Affekten adekvat, griner naturligt, god ansigtsmimik. Fremst\u00e5r uden tankeforstyrrelser, pr\u00e6s ingen vrangforestillinger, ingen privat logik. Ikke hallucineret p\u00e5 fem sanser.<\/p>\n\n\n\n SR 1<\/p>\n\n\n\n Kriterierne for frihedsber\u00f8velse findes ikke l\u00e6ngere opfyldt, hvorfor frihedsber\u00f8velsen oph\u00e6ves dags dato.<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, Overl\u00e6gePsyk<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n N\u00e5r jeg er meget utryg eller overbelastet, kan jeg blive mere barnlig i mit udtryk. Jeg kan tale anderledes, g\u00f8re mig mindre og have sv\u00e6rere ved at samle mig.<\/p>\n\n\n\n Ordet \u00bbregredieret\u00ab beskriver, at jeg fremstod, som om jeg fungerede p\u00e5 et tidligere eller mere barnligt udviklingstrin.<\/p>\n\n\n\n \u00bbAppellerende\u00ab kan muligvis blot have skullet beskrive, at jeg s\u00f8gte hj\u00e6lp, kontakt eller omsorg. Men ordet kan ogs\u00e5 f\u00e5 en s\u00e5rbar reaktion til at fremst\u00e5 strategisk eller kr\u00e6vende.<\/p>\n\n\n\n Journalen anf\u00f8rer, at adf\u00e6rden p\u00e5virkede kontakten, men ikke hvordan. Den unders\u00f8ger heller ikke, om min utryghed i selve relationen kunne have v\u00e6ret en del af forklaringen.<\/p>\n\n\n\n Senere samme dag \u00e6ndrede situationen sig voldsomt.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 22.03.2021, kl. 11.40<\/strong><\/p>\n\n\n\n Tilkaldes, da pt har afmonteret et lysstofr\u00f8r og sk\u00e5ret sig helt overfladisk p\u00e5 underbenet. Pt sidder i en blodp\u00f8l, er apatisk, angiver at hun “fik lyst til det”. Adspurgt om \u00e5rsagen til, at hun ikke gjorde brug af kp el r\u00f8dt\/gult kort, angiver pt “det ved jeg ikke”.<\/p>\n\n\n\n Kl. 11.55<\/strong><\/p>\n\n\n\n Tilkaldes ut igen. Pt g\u00e5r og tager i alle d\u00f8rh\u00e5ndtag, fors\u00f8ger at gribe fat i div genstande mhp selvskade, omkring i haven og indsamler torne fra roserne, som hun kradser sig med. Pt’s adf\u00e6rd bevirker, at kp konstant m\u00e5 opholde sig i n\u00e6rheden af pt.<\/p>\n\n\n\n Pt angiver, at hun ikke kan tage ansvaret og afst\u00e5 fra selvskade, men at hun omvendt ikke \u00f8nsker fast vagt.<\/p>\n\n\n\n Pt informeres om, at hun for alle praktiske form\u00e5l har fast vagt, da pt vurderes i \u00f8get risiko for selvskade, pt forlader samtalen med ordene, “g\u00f8r hvad du vil”.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Jeg husker episoden i haven tydeligt. Jeg husker, at psykiateren sk\u00e6ldte mig ud og sagde, at man slet ikke kunne lade mig v\u00e6re alene.<\/p>\n\n\n\n Journalen dokumenterer en patient, som sad apatisk i en blodp\u00f8l og kort efter gik rundt og ledte efter genstande, hun kunne skade sig med.<\/p>\n\n\n\n Samtidig bliver konsekvensen for personalet fremh\u00e6vet: Min adf\u00e6rd \u00bbbevirker\u00ab, at kontaktpersonen konstant m\u00e5 opholde sig i n\u00e6rheden af mig.<\/p>\n\n\n\n Det er faktuelt relevant, at min tilstand kr\u00e6vede mange personaleressourcer. Men formuleringen kan ogs\u00e5 flytte opm\u00e6rksomheden fra, hvad der skete med mig, til hvad min adf\u00e6rd gjorde ved arbejdsgangen.<\/p>\n\n\n\n Min replik \u00bbg\u00f8r hvad du vil\u00ab kan lyde trodsig eller afvisende. Fra min side var den udtryk for opgivenhed. Jeg kunne ikke afst\u00e5 fra selvskade, men jeg \u00f8nskede heller ikke en fast vagt helt t\u00e6t p\u00e5 mig. Jeg havde ingen l\u00f8sning, som systemet kunne acceptere.<\/p>\n\n\n\n At jeg tidligere samme formiddag havde kunnet grine naturligt og var blevet vurderet til risikoniveau 1, fort\u00e6ller samtidig, hvor lidt mit umiddelbare f\u00f8lelsesudtryk kunne sige om, hvad der ville ske kort tid senere.<\/p>\n\n\n\n I januar 2022 skrev psykiateren igen om min selvskade:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 18.01.2022<\/strong><\/p>\n\n\n\n Pt observeres i afd med selvskade, banker hovedet ind i v\u00e6ggen og laver div “redskaber”, som kan anvendes i selvskadende \u00f8jemed. Pt placerer typisk disse genstande, s\u00e5 de kan findes af kp.<\/p>\n\n\n\n Pt har ikke frembudt noget \u00e5benlyst psykotisk, spiser, drikekr og sover suff<\/p>\n\n\n\n Pt har hele formiddagen v\u00e6ret massivt selvskadende, angiver, at dette udelukkende handler om f\u00f8lelsesh\u00e5ndtering og ikke AH.<\/p>\n\n\n\n God kontakt, vurderes ikke \u00e5benlyst psykotisk. Intermitterende forpinthed<\/p>\n\n\n\n Behandlers navn: LER, Overl\u00e6gePsyk<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Forkortelse:<\/strong> AH betyder auditive hallucinationer, alts\u00e5 h\u00f8rehallucinationer.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Notatet dokumenterer faktisk min egen forklaring: Selvskaden handlede om f\u00f8lelsesh\u00e5ndtering, ikke om hallucinationer.<\/p>\n\n\n\n Samtidig fremh\u00e6ves det, at jeg placerede genstandene, s\u00e5 de kunne findes af min kontaktperson.<\/p>\n\n\n\n Det kan have v\u00e6ret en relevant observation. M\u00e5ske gjorde jeg det, fordi en del af mig \u00f8nskede, at nogen skulle opdage, hvor farligt det var blevet, f\u00f8r jeg gjorde mere skade.<\/p>\n\n\n\n Men selv hvis selvskade ogs\u00e5 fungerer som kommunikation, betyder det ikke, at smerten er falsk. At signalere n\u00f8d er ikke det samme som at opfinde den.<\/p>\n\n\n\n Intermitterende<\/em> betyder periodisk eller afbrudt af pauser.<\/p>\n\n\n\n Det kan v\u00e6re en fuldst\u00e6ndig neutral beskrivelse af, at min forpinthed kun var synlig i perioder.<\/p>\n\n\n\n Men fordi jeg gennem \u00e5rene havde l\u00e6st s\u00e5 mange formuleringer om, hvad der ikke kunne observeres, begyndte jeg ogs\u00e5 at l\u00e6se mistroen ind d\u00e9r, hvor den m\u00e5ske ikke var tilsigtet.<\/p>\n\n\n\n Det er en del af skaden ved langvarig epistemisk mistillid: Til sidst bliver man ikke kun usikker p\u00e5 sine egne oplevelser. Man bliver ogs\u00e5 usikker p\u00e5 hvert eneste ord, de professionelle skriver om \u00e9n.<\/p>\n\n\n\n Ikke alle s\u00e6tninger i disse journalnotater var forkerte.<\/p>\n\n\n\n Psykiateren s\u00e5 blandt andet, at jeg gentagne gange ikke fremstod psykotisk. Hun registrerede alvorlige medicinbivirkninger og begyndte en nedtrapning. Hun beskrev ogs\u00e5 enkelte gange min egen forklaring p\u00e5 min adf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n Men de rigtige oplysninger oph\u00e6ver ikke det m\u00f8nster, som samtidig opstod.<\/p>\n\n\n\n Det var et m\u00f8nster, hvor:<\/p>\n\n\n\n Der beh\u00f8ver ikke at have ligget en bevidst plan bag.<\/p>\n\n\n\n Journalfort\u00e6llinger bliver ikke kun skabt af bevidste l\u00f8gne. De kan opst\u00e5 gennem valg af ord, kliniske antagelser, manglende kontekst og gentagelser, hvor \u00e9n fortolkning langsomt bliver mere virkelig end andre.<\/p>\n\n\n\n Det kan beskrives som epistemisk uretf\u00e6rdighed: At et menneskes trov\u00e6rdighed som kilde til viden om sit eget liv og sine egne oplevelser bliver reduceret p\u00e5 grund af den position, mennesket har f\u00e5et som psykiatrisk patient.<\/p>\n\n\n\n At patientens viden skal tages alvorligt, giver ikke patienten eneret p\u00e5 sandheden. Professionelle observationer kan ogs\u00e5 v\u00e6re vigtige.<\/p>\n\n\n\n Men patientens egen viden om sine oplevelser m\u00e5 ikke skubbes til side, blot fordi den ikke passer ind i den professionelle fortolkning.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan ikke vide, om psykiateren \u00f8nskede at g\u00f8re mig utrov\u00e6rdig.<\/strong><\/p>\n Jeg ved, at hendes formuleringer bidrog til en journalfort\u00e6lling, hvor mine oplysninger, motiver og reaktioner blev m\u00f8dt med mistillid.<\/p>\n Hensigten kan v\u00e6re ukendt. Virkningen beh\u00f8ver ikke v\u00e6re det.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Jeg skriver ikke for at reducere problemet til \u00e9n psykiaters personlighed.<\/p>\n\n\n\n Jeg skriver, fordi hendes ord ikke blev i de enkelte samtaler. De blev skrevet ind i journalen, hvor de kunne p\u00e5virke n\u00e6ste l\u00e6ge, n\u00e6ste indl\u00e6ggelse, n\u00e6ste risikovurdering og mit eget syn p\u00e5 mig selv.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r en professionel fortolkning f\u00f8rst er skrevet, kan patientens protest senere blive l\u00e6st gennem den samme fortolkning.<\/p>\n\n\n\n Hvis jeg protesterede, kunne det blive endnu et tegn p\u00e5 mistillid, rigiditet eller manglende forst\u00e5else. Hvis jeg tilpassede mig det professionelle sprog, kunne min tilpasning bagefter bruges som bevis for, at fortolkningen hele tiden havde v\u00e6ret rigtig.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 bliver det meget sv\u00e6rt at korrigere historien indefra.<\/p>\n\n\n\n Jeg \u00f8nsker ikke, at psykiatrien skal forsvare sig mod enhver kritik, fordi kritikken er ubehagelig.<\/p>\n\n\n\n Jeg \u00f8nsker, at den kan se skaden i \u00f8jnene uden at g\u00f8re den patient, der fort\u00e6ller om den, til problemet.<\/p>\n\n\n\n Og jeg \u00f8nsker, at mennesker som mig ikke l\u00e6ngere skal v\u00e6lge mellem at v\u00e6re tavse eller risikere at f\u00e5 deres vrede, kritik og fors\u00f8g p\u00e5 selvforsvar skrevet ind som endnu et symptom eller endnu et karakterproblem.<\/p>\n\n\n\n Derfor tier jeg ikke stille.<\/p>\n\n\n\n Midt i alt det alvorlige vil jeg slutte med en episode, der stadig morer mig.<\/p>\n\n\n\n Jeg sad til l\u00e6gesamtale med psykiateren og min kontaktperson. Min kontaktperson begyndte at tale om \u00bbMandse\u00ab-ditten og \u00bbMandse\u00ab-datten.<\/p>\n\n\n\n Psykiateren kiggede bekymret p\u00e5 hende, som om kontaktpersonen fuldst\u00e6ndig havde tabt sutten, og udbr\u00f8d:<\/p>\n\n\n\n Hvem er Mandse?<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Min kontaktperson forklarede, at det var min mand.<\/p>\n\n\n\n Psykiateren kendte mig is\u00e6r gennem journalen. Min kontaktperson havde lyttet til mig og troede derfor, at han faktisk hed Mandse.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r han ikke. Det er bare det, jeg kalder ham \u2764\ufe0f<\/p>\n\n\n\nOrd betyder noget<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
\n
Da manglende sprog blev til \u00bbtilbageholdelse\u00ab<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
\n
\n
N\u00e5r man ikke vil v\u00e6re til besv\u00e6r<\/h2>\n\n\n\n
\n
N\u00e5r mine offentlige ytringer bliver en del af behandlingen<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
N\u00e5r st\u00f8tte bliver til beskyttelse mod min egen offentlighed<\/h2>\n\n\n\n
\n
N\u00e5r journalens observationer modsiger hinanden<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
Fra \u00bbappellerende\u00ab til massiv selvskade<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
N\u00e5r selvskaden bliver fortolket som kommunikation<\/h2>\n\n\n\n
\n
Hvad m\u00f8nstret viser<\/h2>\n\n\n\n
\n
Hvorfor jeg ikke tier stille<\/h2>\n\n\n\n
En lille absurd afslutning<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n