\ud83d\udcf7 Nogle sandheder f\u00f8les ikke som forl\u00f8sning, men som noget, der m\u00e5 siges h\u00f8jt.<\/p>\n
Det her er ikke et opslag, jeg skriver for at f\u00e5 klap p\u00e5 skulderen, tilgivelse eller et lille digitalt renselsesbad i lunkent medf\u00f8lelsesvand.<\/p>\n\n\n\n
Jeg skriver det, fordi jeg er n\u00f8dt til at sige det h\u00f8jt:<\/p>\n\n\n\n
Jeg har i en periode kontaktet flere personer fra psykiatrien p\u00e5 m\u00e5der, der var u\u00f8nskede, gr\u00e6nseoverskridende og forkerte.<\/p>\n\n\n\n
Jeg skrev. Jeg ringede. Jeg pressede p\u00e5. Jeg overskred gr\u00e6nser. Jeg gjorde ting, som jeg i dag skammer mig s\u00e5 meget over, at jeg n\u00e6sten ikke kan holde ud at have haft h\u00e6nderne p\u00e5 mit eget tastatur.<\/p>\n\n\n\n
Det her er ikke en undskyldning.<\/p>\n\n\n\n
Det er heller ikke et trick, hvor jeg lige drysser lidt traume over lorten og h\u00e5ber, at den s\u00e5 kommer til at ligne kunsth\u00e5ndv\u00e6rk. Det g\u00f8r den ikke. Lort med baggrundshistorie er stadig lort.<\/p>\n\n\n\n
Jeg gjorde noget forkert. Og jeg fortryder det helt ind i knoglemarven.<\/p>\n\n\n\n
Ikke p\u00e5 den m\u00e5de, hvor man siger \u201cdet var m\u00e5ske ikke s\u00e5 heldigt\u201d. Mere p\u00e5 den m\u00e5de, hvor man ser p\u00e5 sig selv og t\u00e6nker: Hvordan i helvede blev jeg til et menneske, der gjorde netop d\u00e9t?<\/p>\n\n\n\n
For det er n\u00e6sten det v\u00e6rste. Ikke bare at jeg gjorde skade, men at jeg blev \u00e9n, der kunne g\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er opvokset med, at man ikke m\u00e5 skade andre. Ikke som hyggelig leveregel. Mere som indre domstol. Jeg har altid v\u00e6ret mere bange for at skade andre end for selv at komme til skade. Og alligevel endte jeg et sted, hvor jeg gjorde netop d\u00e9t. Ikke med n\u00e6ver. Ikke med r\u00e5b i ansigtet. Men med kontakt, pres, gentagelse, overskridelse. Psykisk vold er stadig vold, ogs\u00e5 n\u00e5r den kommer fra et menneske, der selv er knust.<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00f8r det ikke mindre forkert. Det g\u00f8r det bare mere tragisk og mere ul\u00e6kkert.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har ogs\u00e5 l\u00f8jet i nogle af beskederne. Overdrevet. Provokeret. Skrevet ting om mig selv, som ikke passede. Ikke fordi jeg var snedig, men fordi jeg var desperat, skamfuld, dysreguleret og s\u00e5 fuld af selvforagt, at sandhed og straf til sidst begyndte at ligge og rode rundt i samme mudderp\u00f8l.<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke et forsvar. Det er bare sandheden.<\/p>\n\n\n\n
Jeg skammer mig ikke p\u00e5 den p\u00e6ne, salonduelige m\u00e5de. Ikke s\u00e5dan \u201cuha, det var pinligt\u201d. Mere s\u00e5dan: Jeg kunne have lyst til at folde mig sammen til en st\u00f8vklud og blive glemt bag et skab.<\/p>\n\n\n\n
Og alligevel skriver jeg det.<\/p>\n\n\n\n
For alternativet er v\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n
Alternativet er at lade, som om det ikke skete. At forts\u00e6tte med at skrive om psykiatri, magt, traumer og fejldiagnoser, uden at fort\u00e6lle at jeg ogs\u00e5 selv kom til at st\u00e5 p\u00e5 den forkerte side af en gr\u00e6nse. Det kan jeg ikke holde ud. Hvis folk skal l\u00e6se mig, skal de g\u00f8re det p\u00e5 et sandt grundlag. Ikke et flatterende.<\/p>\n\n\n\n
Derfor f\u00e5r I det her.<\/p>\n\n\n\n
Ikke for at blive frikendt. Ikke for at blive renset. Men fordi jeg er f\u00e6rdig med halve sandheder.<\/p>\n\n\n\n
Det opstod ikke ud af ingenting. Jeg var i forvejen sv\u00e6rt skadet af et langt psykiatrisk forl\u00f8b, og noget af det, der skete senere, gjorde mig mere forvirret, mere afh\u00e6ngig af kontakt og mere dysreguleret. Derfor har jeg ogs\u00e5 sendt materiale til Patienterstatningen, fordi jeg mener, det siger noget om skadef\u00f8lger og senere forv\u00e6rring.<\/p>\n\n\n\n
Men lad mig sige det helt uden pynt, s\u00e5 ingen beh\u00f8ver g\u00e6tte:
Det \u00e6ndrer ikke mit ansvar.
Kontekst er ikke frifindelse.
Det er bare kontekst.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kontaktede ogs\u00e5 politiet. Jeg kontaktede Dansk Stalking Center. Ikke fordi jeg var nobel, men fordi jeg godt vidste, at det her var galt, og fordi jeg havde brug for hj\u00e6lp til at stoppe. Det er ikke heltemod. Det er bare et tegn p\u00e5, at en del af mig stadig kunne se forskel p\u00e5 n\u00f8d og acceptabel adf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n
Konsekvenserne er virkelige. Som de skal v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Et bogprojekt r\u00f8g direkte i afl\u00f8bet. Ikke metaforisk. Ikke \u201c\u00f8v, det var synd\u201d. Helt konkret. N\u00e5r man er n\u00f8dt til at fort\u00e6lle et andet menneske, at man har gjort noget s\u00e5 gr\u00e6nseoverskridende, s\u00e5 skal vedkommende selvf\u00f8lgelig have lov at tr\u00e6kke sig. Det gjorde ondt. Men det var ogs\u00e5 en pris, der skulle betales.<\/p>\n\n\n\n
Og m\u00e5ske er der ogs\u00e5 mennesker, der ikke \u00f8nsker at l\u00e6se mig efter dette. Det forst\u00e5r jeg godt.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske mister jeg noget mere ved at skrive det. Det ville heller ikke v\u00e6re m\u00e6rkeligt.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg gider ikke l\u00e6ngere leve i en m\u00e6rkelig mellemtilstand, hvor jeg enten skal tie stille eller lade som om sandheden ikke findes. Hvis jeg skal have en stemme igen, skal den st\u00e5 oven p\u00e5 noget, der er sandt. Ogs\u00e5 n\u00e5r sandheden g\u00f8r mig mindre flatterende, mindre ren og mindre nem at holde med.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan ikke lave det om.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan ikke skrive mig uskyldig.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan ikke blive den version af mig selv, der aldrig gjorde det.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg kan sige det h\u00f8jt.
Jeg kan lade v\u00e6re med at lyve om det.
Og jeg kan lade v\u00e6re med at g\u00f8re det igen.<\/p>\n\n\n\n
Lige nu er det det mest anst\u00e6ndige, jeg har.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg fort\u00e6ller \u00e5bent om en periode, hvor jeg overskred andres gr\u00e6nser og gjorde noget, jeg skammer mig dybt over. Ikke for at blive frikendt, men fordi halve sandheder blev for dyre at leve med. Det handler om ansvar, konsekvenser og om at sige noget h\u00f8jt, selv n\u00e5r det g\u00f8r ondt.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3501,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[306,100,462],"tags":[463,467,464,43,465,196,401],"class_list":["post-3500","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-personligt","category-psykiatri-2","category-traumer","tag-ansvar","tag-graenser","tag-konsekvenser","tag-psykiatri","tag-selvindsigt","tag-skam","tag-traumer"],"yoast_head":"\n