\ud83d\udcf7 Nogle oplevelser ligner \u2018stemmer\u2019 i journalen, men f\u00f8les mere som st\u00f8j, der f\u00f8rst slipper, n\u00e5r nervesystemet falder til ro.<\/p>\n
I mange \u00e5r beskrev jeg det som \u2018st\u00f8j fra en fest\u2019.<\/p>\n\n\n\n
Ikke som tydelige stemmer. Ikke som kommandoer. Ikke som nogen, der stod og talte til mig fra hj\u00f8rnet af rummet eller inde i v\u00e6ggen som en discountudgave af en gyserfilm.<\/p>\n\n\n\n
Bare st\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n
Larm. Efterklang. Noget der blev h\u00e6ngende i hovedet, n\u00e5r jeg havde v\u00e6ret presset, overbelastet eller omgivet af for mange sanseindtryk. Noget, der f\u00f8ltes voldsomt og m\u00e6rkeligt, ja. Men ikke som \u2018stemmer\u2019 p\u00e5 den m\u00e5de, psykiatrien igen og igen kom til at forst\u00e5 det p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Det m\u00e6rkeligste er n\u00e6sten ikke, at jeg beskrev det upr\u00e6cist. Det m\u00e6rkeligste er, at jeg l\u00e6rte at forst\u00e5 mig selv gennem psykiatriens fortolkning.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r man i \u00e5revis f\u00e5r at vide, at bestemte oplevelser er psykose, s\u00e5 begynder man til sidst selv at t\u00e6nke i det sprog. Man overs\u00e6tter sig selv ind i systemets ordbog, fordi det er den eneste ordbog, der bliver taget alvorligt.<\/p>\n\n\n\n
Det var f\u00f8rst, da jeg holdt op med automatisk at tolke alt som psykose, at jeg begyndte at kunne t\u00e6nke mere frit over, hvad det ellers kunne v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Ikke fordi oplevelsen blev mindre pudsig. Det gjorde den ikke. Den var stadig v\u00e6rd at unders\u00f8ge. Jeg ville stadig vide, hvad det handlede om. Men jeg begyndte for f\u00f8rste gang at stille et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l end \u2018Hvor psykotisk er det her?\u2019<\/p>\n\n\n\n
Jeg begyndte at sp\u00f8rge: Hvad sker der egentlig?<\/p>\n\n\n\n
Det sp\u00f8rgsm\u00e5l blev pludselig meget konkret, efter jeg var flyttet p\u00e5 bosted.<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde v\u00e6ret p\u00e5 en indk\u00f8bstur i et center, som for den p\u00e6dagog, der var med mig, nok bare var en helt almindelig tur. For mig var det larm, mennesker, bev\u00e6gelse, lugte, lys, uro og hele sansecirkusset p\u00e5 fuld dr\u00f8n. Bagefter sad jeg i en bil, hvor der ogs\u00e5 var samtale og lyd og endnu flere indtryk. Ikke noget dramatisk i sig selv. Bare meget. For meget, viste det sig nok.<\/p>\n\n\n\n
Da jeg kom tilbage, tog jeg overt\u00f8jet af og begyndte at h\u00e6nge t\u00f8j op.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 skete der noget meget m\u00e6rkeligt og meget tydeligt: Lydene i mit hoved stoppede.<\/p>\n\n\n\n
Ikke s\u00e5dan filmisk med englekor og gyldent lys fra himlen. Mere som om noget, der havde h\u00e6ngt ved, pludselig faldt til ro. Som om st\u00f8jen ikke opstod d\u00e9r i det \u00f8jeblik, men f\u00f8rst d\u00e9r slap sit tag.<\/p>\n\n\n\n
Det gav en helt anden mening end den gamle forklaring.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske var det ikke \u2018stemmer\u2019, der kom og gik.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske var det sanseindtryk, der blev h\u00e6ngende i systemet l\u00e6ngere, end de burde. M\u00e5ske var det et nervesystem, der ikke bare kunne slukke og g\u00e5 videre, n\u00e5r omgivelserne var g\u00e5et videre. M\u00e5ske var det netop derfor, det f\u00f8ltes s\u00e5 m\u00e6rkeligt: fordi det ikke var tinnitus, ikke almindelig tankemylder, men heller ikke det, jeg altid havde f\u00e5et at vide, at det m\u00e5tte v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r jeg ser tilbage, er det sv\u00e6rt ikke at f\u00e5 lyst til at r\u00e5be lidt ud i \u00e6teren.<\/p>\n\n\n\n
For jeg havde jo faktisk sagt det.<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde beskrevet \u2018st\u00f8j i hovedet\u2019. Jeg havde beskrevet larm. Jeg havde gjort opm\u00e6rksom p\u00e5, at jeg ikke havde en decideret stemme. Jeg f\u00f8lte mig endda malplaceret i en stemmeh\u00f8rergruppe, fordi det, jeg kom med, ikke passede p\u00e5 det, gruppen handlede om. Men alligevel gled sproget i retning af \u2018stemmer\u2019, \u2018h\u00f8rehallucinationer\u2019 og senere ogs\u00e5 \u2018soundless voices\u2019.<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke kun et sprogligt problem. Det er et behandlingsproblem.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har ogs\u00e5 selv bidraget til forvirringen. Ikke ved at lyve, men ved at fors\u00f8ge at forklare mig med humor, billeder og overf\u00f8rt sprog. Hvis andre patienter eller personale kommenterede alt, hvad jeg gjorde, kunne jeg finde p\u00e5 at sige: \u2018Nu ved jeg da, hvordan det er at have kommenterende stemmer.\u2019 Det var en joke. En m\u00e5de at sige, at jeg blev \u2018iagttaget\u2019 og kommenteret p\u00e5 hele tiden. Men i et system, der allerede l\u00e6ste mig gennem psykosebriller, er den slags s\u00e6tninger farlige. S\u00e5 bliver ironi pludselig til symptom.<\/p>\n\n\n\n
For n\u00e5r f\u00f8rst etiketten er sat p\u00e5 kassen, begynder alt muligt andet at blive puttet ned i den samme kasse. S\u00e5 bliver \u2018st\u00f8j\u2019 til \u2018stemmer\u2019. \u2018Fremmede tanker\u2019 bliver til noget mere psykotisk, end det n\u00f8dvendigvis var. Og n\u00e5r man ovenik\u00f8bet selv har l\u00e6rt, at ens oplevelser skal overs\u00e6ttes til psykosesprog for overhovedet at blive taget alvorligt, s\u00e5 bliver billedet endnu mere sk\u00e6vt.<\/p>\n\n\n\n
Jeg skriver ikke dette for at p\u00e5st\u00e5, at jeg nu har bevist alt med to t\u00f8jklemmer og en sen \u00e5benbaring p\u00e5 et bosted.<\/p>\n\n\n\n
Jeg skriver det, fordi noget faldt p\u00e5 plads.<\/p>\n\n\n\n
Ikke som et facit. Mere som en forklaring, der pludselig gav mere mening end den, jeg havde levet under i \u00e5revis.<\/p>\n\n\n\n
Efterf\u00f8lgende begyndte jeg at l\u00e6se om sensorisk overbelastning, auditiv adaptation og nedsat habituering. Ikke fordi jeg havde lyst til at lege mini-professor i natt\u00f8j, men fordi jeg stod tilbage med sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ingen andre hjalp mig med at besvare.<\/p>\n\n\n\n
Og det, jeg fandt, var interessant.<\/p>\n\n\n\n
Der findes forskning, som peger p\u00e5, at autistiske personer kan have sv\u00e6rere ved at v\u00e6nne sig til lyd og ved at nedregulere auditiv belastning. At lyd og baggrundsst\u00f8j kan fylde mere, h\u00e6nge l\u00e6ngere ved og v\u00e6re sv\u00e6rere at filtrere fra. Ikke som et bevis for min hjerne specifikt. Men som en fagligt plausibel forklaring, der passer langt bedre p\u00e5 \u2018indre st\u00f8j\u2019 og efterklang end p\u00e5 tydelige, sproglige stemmer med indhold og kommandoer.<\/p>\n\n\n\n
Det var n\u00e6sten det mest foruroligende ved hele opdagelsen.<\/p>\n\n\n\n
Ikke at jeg m\u00e5ske fandt en bedre forklaring.<\/p>\n\n\n\n
Men at jeg selv m\u00e5tte finde den.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Da min diagnose blev \u00e6ndret, fulgte der ikke nogen ordentlig oprydning med. Ingen reel hj\u00e6lp til at forst\u00e5, hvordan gamle symptomtolkninger kunne v\u00e6re blevet l\u00e6st forkert. Ingen egentlig reparation.<\/strong> Ingen fagperson, der satte sig ned og sagde: \u2018Okay. Hvis det her ikke var det, vi troede, hvad var det s\u00e5? Og hvad har det betydet for dig, at vi forstod det forkert s\u00e5 l\u00e6nge?\u2019<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det efterlod mig alene med sp\u00f8rgsm\u00e5lene.<\/p>\n\n\n\n Ikke akademiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Ikke den slags man samler st\u00f8v p\u00e5 i et fint ringbind.<\/p>\n\n\n\n Helt konkrete sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n Hvad var det egentlig, jeg beskrev?<\/p>\n\n\n\n Hvordan kunne \u2018st\u00f8j fra en fest\u2019 blive til stemmeh\u00f8ring?<\/p>\n\n\n\n Hvorfor blev det ikke unders\u00f8gt mere pr\u00e6cist, n\u00e5r jeg igen og igen gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5, at det ikke var tydelige stemmer?<\/p>\n\n\n\n Og m\u00e5ske det vigtigste sp\u00f8rgsm\u00e5l af alle:<\/p>\n\n\n\n Hvem hj\u00e6lper patienten med at rydde op, n\u00e5r systemet selv har sat de forkerte etiketter p\u00e5 kasserne?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det er ikke et lille sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det er et n\u00f8dvendigt sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n For fejldiagnosticering handler ikke kun om et forkert ord i en journal. Det handler ogs\u00e5 om, hvad der sker bagefter. Om de \u00e5r, hvor man l\u00e6rer at mistolke sig selv. Om det sprog, man overtager. Om de behandlinger, der bygger p\u00e5 en forst\u00e5else, som m\u00e5ske aldrig var pr\u00e6cis nok. Og om det m\u00e6rkelige vakuum, der opst\u00e5r, n\u00e5r systemet til sidst retter noget p\u00e5 papiret, men ikke hj\u00e6lper mennesket med at forst\u00e5 resterne.<\/p>\n\n\n\n Jeg har ikke skrevet dette, fordi jeg tror, at alt kan koges ned til \u00e9n forklaring.<\/p>\n\n\n\n Jeg har skrevet det, fordi jeg tror, at pr\u00e6cision betyder noget. Og fordi det betyder noget, n\u00e5r et menneske i \u00e5revis siger \u2018st\u00f8j\u2019, mens systemet h\u00f8rer \u2018stemmer\u2019.<\/p>\n\n\n\n Det er ikke sikkert, at alle vil v\u00e6re enige i min l\u00e6sning. Det beh\u00f8ver de heller ikke.<\/p>\n\n\n\n Men jeg synes, det er v\u00e6rd at tage alvorligt, at det f\u00f8rst var, da jeg holdt op med at tolke alt gennem psykosebriller, at jeg begyndte at kunne forst\u00e5 mine egne oplevelser mere pr\u00e6cist.<\/p>\n\n\n\n Det burde ikke v\u00e6re patientens arbejde alene.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg har ikke fundet p\u00e5 dette ud af den bl\u00e5 luft eller efter tre minutter i et digitalt kaninhul klokken lort om natten.<\/p>\n\n\n\n Noget af det, jeg faldt over, handler om:<\/p>\n\n\n\n I \u00e5revis beskrev jeg det som \u2018st\u00f8j fra en fest\u2019. Psykiatrien h\u00f8rte \u2018stemmer\u2019. F\u00f8rst da jeg holdt op med at tolke alt som psykose, begyndte en anden forklaring at give mening: sanseindtryk, der blev h\u00e6ngende for l\u00e6nge i systemet.Hvem hj\u00e6lper patienten med at rydde op?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Hvis du selv vil l\u00e6se mere<\/h3>\n\n\n\n
\n
\n
\n
\nHvem rydder op, n\u00e5r systemet tager fejl?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3477,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[316,74,200],"tags":[182,460,15,461,424,322,459,458],"class_list":["post-3462","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-autisme-adhd-fejltolkninger","category-journalfoering-mistolkning-psykiatri-kritik-patientrettigheder","category-psykiatri-fejldiagnoser","tag-autisme","tag-diagnostisk-mistolkning","tag-fejldiagnose","tag-indre-stoej","tag-journalfoering","tag-psykiatrikritik","tag-sanseoverbelastning","tag-stemmehoering"],"yoast_head":"\n