{"id":3342,"date":"2026-03-22T11:23:47","date_gmt":"2026-03-22T10:23:47","guid":{"rendered":"https:\/\/prinsessepower.wtf\/blog\/?p=3342"},"modified":"2026-03-22T12:55:34","modified_gmt":"2026-03-22T11:55:34","slug":"ingen-minister-for-psykiatriske-svigt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/prinsessepower.wtf\/blog\/ingen-minister-for-psykiatriske-svigt\/","title":{"rendered":"N\u00e5r psykiatrien knuser et liv, er der ingen minister"},"content":{"rendered":"

\ud83d\udcf7 Lukket for svar. Lukket for ansvar. Foto: ZHENYU LUO (Unsplash).<\/p>\n

P-selskab: sat p\u00e5 plads af minister.
Psykiatrisk patient: bedt om at pr\u00f8ve igen senere.<\/em><\/h3>\n\n\n\n
\n

Det her handler om psykiatriske svigt og om, hvad de g\u00f8r ved tilliden.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Jeg s\u00e5 Kontant<\/em> p\u00e5 DR og blev sl\u00e5et af noget meget enkelt.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r mennesker rammes af noget, der virker urimeligt, vil de have svar. En forklaring. En ansvarlig. En forsikring om, at nogen har forst\u00e5et, hvad der gik galt.<\/p>\n\n\n\n

Det \u00f8nske forst\u00e5r jeg godt.<\/p>\n\n\n\n

I parkeringssagen<\/a> blev der stillet sp\u00f8rgsm\u00e5l. Ministeren gik ind i sagen. Selskabet blev sat p\u00e5 plads. Der kom kritik, \u00e6ndringer og store ord om at genopbygge tilliden.<\/p>\n\n\n\n

I min egen sag kom der ikke handling. Der kom et brev<\/a> om lang svartid, generel arbejdsbelastning og besked om, at jeg kunne sende min henvendelse igen, n\u00e5r regeringsdannelsen var faldet p\u00e5 plads.<\/p>\n\n\n\n

Kontrasten er sv\u00e6r at overse.<\/p>\n\n\n\n

Det handler ikke kun om fejl. Det handler om tillid.<\/p>\n\n\n\n

Man g\u00e5r ind i sundhedsv\u00e6senet med den mest rimelige antagelse i verden: at autoriserede fagpersoner nogenlunde ved, hvad de laver, at staten har bygget et system, man kan stole p\u00e5, og at alvorlige fejl i det mindste bliver unders\u00f8gt ordentligt bagefter.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det s\u00e5 ikke sker, er det ikke bare en skuffelse. Det er ikke bare irritation. Det er ikke bare \u201cet d\u00e5rligt forl\u00f8b\u201d. <\/p>\n\n\n\n

Det er et tillidsbrud.<\/p>\n\n\n\n

Og et tillidsbrud er ikke en lille ting. Det \u00e6ndrer ens m\u00e5de at v\u00e6re i verden p\u00e5. Det \u00e6ndrer, hvad ord som \u201chj\u00e6lp\u201d, \u201cbehandling\u201d, \u201cansvar\u201d og \u201ctryghed\u201d betyder. Noget g\u00e5r i stykker. Fordi man har l\u00e6rt, at tillid kan misbruges uden reel konsekvens.

Ingen ordentlig forklaring. Ingen reel ansvarstagen. Ingen sikkerhed for, at nogen har l\u00e6rt noget, s\u00e5 det ikke sker igen.<\/p>\n\n\n\n

Mister man penge, forst\u00e5r alle, at man vil have svar. Bliver man svindlet, forst\u00e5r alle, at man vil have retf\u00e6rdighed. Mister man \u00e5r, uddannelse, arbejdsliv, trov\u00e6rdighed, tillid, identitet og fremtidige muligheder til psykiatriske fejl, s\u00e5 forventes det alt for ofte, at man b\u00f8rster det af sig og kommer videre.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har tidligere skrevet om stj\u00e5lne dr\u00f8mme<\/a>. Men det handler ikke om \u201cdr\u00f8mme\u201d i fluffy forstand.<\/p>\n\n\n\n

Det handler om tab.<\/p>\n\n\n\n

Tab af ungdom.
Tab af uddannelse.
Tab af arbejdsliv.
Tab af troen p\u00e5 sig selv.
Tab af tillid.
Tab af fremtidige muligheder.<\/p>\n\n\n\n

Det er reelle tab. Bare uden p\u00e6nt prisskilt og kvittering.
Og alligevel opf\u00f8rer nogle systemer sig, som om de betyder mindre end en uretf\u00e6rdig parkeringsb\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r de ikke.<\/p>\n\n\n\n

Jeg m\u00e5tte selv finde ud af, at de havde beg\u00e5et en fejl. Selv finde frem til de rigtige diagnoser. Selv k\u00e6mpe for at blive udredt. Jeg k\u00e6mpede i seks m\u00e5neder, og til sidst m\u00e5tte min pensionerede mor betale 10.000 kroner for en privat speciall\u00e6ge, fordi systemet ikke ville unders\u00f8ge mig ordentligt.<\/p>\n\n\n\n

En chefl\u00e6ge valgte endda at fremh\u00e6ve prisen p\u00e5 den private udredning, som om det i sig selv skulle v\u00e6re et argument imod den. Men 10.000 kroner var ikke det dyre.<\/p>\n\n\n\n

Det dyre var 23 \u00e5r af mit liv. Ja, faktisk 25 indtil videre, for regningen l\u00f8ber jo stadig.<\/p>\n\n\n\n

10.000 kroner var bare kvitteringen. Regningen var meget st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n

Derefter brugte jeg 8 m\u00e5neder p\u00e5 at f\u00e5 de nye diagnoser anerkendt. Og da det endelig lykkedes, blev jeg i praksis m\u00f8dt med: Nu h\u00f8rer du ikke til i psykiatrien l\u00e6ngere. S\u00e5 m\u00e5tte jeg videre til kommunen. Samtidig skulle jeg dokumentere alt til Patienterstatningen, for tidsfristerne tikkede, og genneml\u00e6sning af journalen i sig selv var retraumatiserende.<\/p>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 en del af regningen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg brugte dage og n\u00e6tter p\u00e5 at grave mig ned gennem dokumenter, journalnotater og gamle spor for at finde ud af, hvad der egentlig var sket. En nat fandt jeg navnet p\u00e5 den f\u00f8rste ansvarlige. Ikke den eneste. Ikke den sidste. Men den f\u00f8rste i k\u00e6den.<\/p>\n\n\n\n

Og hvad kunne jeg bruge det til?<\/p>\n\n\n\n

Ikke \u00f8konomisk tryghed.
Ikke heling.
Ikke automatisk retf\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n

Bare den r\u00e5 viden om, at det her ikke opstod ud af ingenting. Det var ikke tilf\u00e6ldigt. Det var system og mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Det m\u00e6rkeligste er m\u00e5ske, at de sikkert troede, de hjalp.<\/p>\n\n\n\n

Det gjorde de ikke.<\/p>\n\n\n\n

Gode intentioner er ikke et magisk viskel\u00e6der. Man kan mene det godt og stadig \u00f8del\u00e6gge noget dyrebart i et andet menneske. Skade kan produceres industrielt af mennesker, der bare passer deres job.<\/p>\n\n\n\n

\n


For i systemet er \u201dansvar\u201d noget l\u00e6ger ofte f\u00e5r l\u00f8n for, men ikke noget, de reelt b\u00e6rer bagefter. Titlerne er tunge. Konsekvenserne lander et andet sted.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

S\u00e5 nej, det her handler ikke kun om mig. Det handler om noget st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n

Hvad g\u00f8r det ved et samfund, n\u00e5r en bilists uforst\u00e5elige b\u00f8de kan udl\u00f8se ministerreaktion, kritik, \u00e6ndret praksis og l\u00f8fter om at genopbygge tilliden, mens mennesker med \u00f8delagte ungdomsliv efter psykiatriske fejl m\u00f8des med tavshed, tidsfrister og beskeder om at pr\u00f8ve igen senere?<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r noget ved tilliden.<\/p>\n\n\n\n

Og et samfund, der lever af tillid, burde tage det langt mere alvorligt.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Parkeringssager kan udl\u00f8se ansvar.
Psykiatriske svigt udl\u00f8ser alt for ofte bare tavshed.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n
L\u00e6s ogs\u00e5<\/div>\n