\ud83d\udcf7 EXIT: Herfra kan du komme ud. Forudsat at du f\u00f8rst opfylder adgangskravene.\nFoto: Zaneta Kuncara (Unsplash).<\/p>\n
N\u00e5r jeg skriver \u201cutilsigtet bel\u00f8nning\u201d, kan nogen f\u00e5 den klassiske tanke: \u201cN\u00e5, s\u00e5 gjorde hun det for opm\u00e6rksomhed.\u201d
Det er ikke det, jeg mener. Det er bare min klodsede m\u00e5de at sige: Utilsigtet forst\u00e6rkning, socialt feedback-loop, uheldig l\u00e6ring. Selvskade som kontakt- og reguleringsstrategi i et milj\u00f8, der mangler alternativer.<\/p>\n\n\n\n
(Alts\u00e5 ikke:<\/strong> \u201cHun vil have spotlight\u201d. Mere: \u201cHjernen har fundet en n\u00f8dudgang, og nu st\u00e5r der en hel organisation og diskuterer, om n\u00f8dudgange er uhensigtsm\u00e6ssige\u201d.)<\/p>\n\n\n\n For mig handlede det aldrig bevidst om opm\u00e6rksomhed. Opm\u00e6rksomhed var ofte det v\u00e6rste. Skammen var v\u00e6rst. Og alligevel kan et system komme til at bel\u00f8nne noget, helt uden at ville det, fordi mennesker reagerer menneskeligt, og fordi organisationer reagerer \u2026 organisatorisk.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r systemet siger \u201cansvar\u201d, mener det ofte \u201cdit ansvar\u201d.<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Jeg har pr\u00f8vet at blive m\u00f8dt med det, der minder om en opdragelseslogik: \u201cNu kan de andre ikke f\u00e5 kaffe\u201d og \u201cT\u00e6nker du ikke p\u00e5 din mand?\u201d Det er vildt, hvor tit systemet tror, at en moralsk l\u00f8ftet pegefinger kan fungere som akut reguleringsstrategi. Skam er ikke behandling. Det er bare billigere at uddele.<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Selvf\u00f8lgelig t\u00e6nker man p\u00e5 sin familie. Det er netop derfor, det er s\u00e5 brutalt. Den slags kommentarer beviser ikke \u201cmanglende empati\u201d. De beviser, at personalet fors\u00f8ger at f\u00e5 kaos til at give mening ved at trykke p\u00e5 en moralsk knap. Men nogle knapper g\u00e5r ikke til hjernen. De g\u00e5r direkte til skam.<\/p>\n\n\n\n Og skam er ikke behandling. Skam er en accelerationspedal. Den er i \u00f8vrigt ogs\u00e5 virkelig nem at tr\u00e6de p\u00e5, hvis man allerede ligger ned.<\/p>\n\n\n\n Nogle steder var jeg patient. Andre steder var jeg en opgave med puls.<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Der var engang en sygeplejerske, som spurgte mig, om jeg ikke kunne vente med at selvskade til efter vagtskifte. Ikke med glimt i \u00f8jet. Bare \u2026 som en praktisk foresp\u00f8rgsel.<\/p>\n\n\n\n Og jeg forst\u00e5r godt mennesket i det. Det g\u00f8r jeg. Det er lidt som at st\u00e5 i en storm og f\u00e5 at vide: Jeg blev ked af det, fordi sp\u00f8rgsm\u00e5let rammer noget dybt: At ens indre katastrofe bliver til en arbejdsplan.<\/p>\n\n\n\n Jeg var ikke manipulerende. Jeg var desperat med en kalender.<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Hvis vi skal v\u00e6re helt \u00e6rlige, er det et ledelsesproblem, n\u00e5r det ender der. Ikke fordi sygeplejersken er \u201cforkert\u201d, men fordi rammen er blevet s\u00e5 presset, at menneskelighed kommer ud som logistik.<\/p>\n\n\n\n Lean-princip:<\/strong> Fjern spild. Eksempler p\u00e5 spild:<\/strong><\/p>\n Til geng\u00e6ld har vi 10\/10 p\u00e5:<\/strong><\/p>\n Der er altid tid til dokumentation. Sjovt nok aldrig til mennesket.<\/strong> Her kommer den del, der lyder som satire, men desv\u00e6rre er realisme:<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 et \u201cgodt\u201d afsnit oplevede jeg, at personalet kunne v\u00e6re ret neutrale omkring selvskade. N\u00e6sten sm\u00e5-ignorerende. Ikke koldt, mere som: \u201cVi n\u00e6gter at give adf\u00e6rden spotlight.\u201d Men der var ogs\u00e5 en bivirkning: N\u00e5r alt bliver fjernet, og reglerne strammes til en st\u00f8rrelse, hvor man ikke kan tr\u00e6kke vejret, s\u00e5 sker der noget idiotisk i et desperat menneske. Man bliver mere \u2026 kreativ. Ikke kreativ som \u201ckunstner\u201d. Kreativ som \u201cn\u00f8dudgangsfinder\u201d.<\/p>\n\n\n\n Og her opstod den absurde del:<\/p>\n\n\n\n Nogle gange kom der en stemning af \u201cimponerende\u201d over min kreativitet. Som om vi i et kort \u00f8jeblik glemte, at det her var en tragedie, og i stedet spillede vi et m\u00e6rkeligt impro-teater med titlen: Missekatten mod sikkerhedssystemet<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Det var ikke ondskab fra personalets side. Jeg tror det var en m\u00e5de at overleve f\u00f8lelsen p\u00e5. For mig var det nok ogs\u00e5 en m\u00e5de at flytte skammen over i absurd-komedie, fordi skam er en d\u00e5rlig roommate der aldrig tager opvasken.<\/p>\n\n\n\n Men netop d\u00e9r ligger \u201cutilsigtet bel\u00f8nning\u201d: Og pr\u00f8v at h\u00f8re, jeg er ikke engang s\u00e5dan en type. Jeg er elendig til at lyve. Jeg ville v\u00e6re en katastrofal kriminel. Jeg ville blive taget p\u00e5 fersk gerning af min egen nerv\u00f8sitet alene.<\/p>\n\n\n\n Hvis du vil have den helt t\u00f8rre organisationsudgave, s\u00e5 er det her omtrent mit ufrivillige CV:<\/p>\n\n\n\n Det mest interessante er, at l\u00f8sningen ikke var \u201cmere kontrol\u201d. Den var ofte det modsatte:<\/p>\n\n\n\n Da nogle gav mig l\u00e6ngere snor og mere is i maven, faldt noget af trykket. Og s\u00e5 faldt behovet for at eskalere ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Det er utroligt, hvor meget ro man f\u00e5r, n\u00e5r nogen ikke panikker over ens panik.<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Det er n\u00e6sten provokerende simpelt: Og ja, der er selvf\u00f8lgelig en balance. Jeg har ogs\u00e5 pr\u00f8vet steder, hvor man f\u00f8ler sig s\u00e5 ligegyldig, at man lige s\u00e5 godt kan v\u00e6re hjemme.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 nej: Det er ikke \u201cfrihed eller f\u00e6ngsel\u201d. Advarsel: Omsorg er et produkt.<\/strong><\/p>\n\n Omsorg uden forbehold kan i sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde f\u00f8re til, at patienten tror, de er v\u00e6rd at hj\u00e6lpe. Det kan skabe uheldige forventninger.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n RACI-matrix: Hvem har ansvaret for skam?<\/strong><\/p>\n\n Jeg har f\u00e5et at vide: \u201cDu traumatiserer personalet.\u201d Men her er den etiske knude:<\/p>\n\n\n\n At personalet bliver p\u00e5virket, er menneskeligt. Automatisk svar:<\/strong><\/p>\n\n \u201cTak for din henvendelse. Vi har modtaget din lidelse og bestr\u00e6ber os p\u00e5 at vende tilbage inden for 3-5 hverdage. Hvis man vil tale om personalets belastning, s\u00e5 er det igen en ledelsesopgave: Supervision, debrief, kultur, rammer, tid, st\u00f8tte.<\/p>\n\n\n\n Supervision findes. Skyldplacering er bare hurtigere.<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Ikke \u201cnu er du problemet i mit nervesystem\u201d.<\/p>\n\n\n\n For mig handler det om fem helt konkrete ting:<\/p>\n\n\n\n Velkommen til psykiatriens servicekatalog. V\u00e6lg venligst en adgangsbillet:<\/strong><\/p>\n\n \u00d8nsker du \u201ckontakt uden krise\u201d, bedes du venligst pr\u00f8ve igen senere, eller opgradere til en af ovenst\u00e5ende pakker.<\/p>\n\n N\u00e5r man kun kan f\u00e5 hj\u00e6lp ved at blive v\u00e6rre, bliver \u201cat f\u00e5 det bedre\u201d en risikosport.<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Og m\u00e5ske det vigtigste: Det er ikke \u201copm\u00e6rksomhed\u201d. Og ja, nogle gange ogs\u00e5 et socialt feedback-loop, der opst\u00e5r uden at nogen bad om det.<\/p>\n\n\n\n Ledelse er ogs\u00e5 det, man g\u00f8r, f\u00f8r praksis g\u00e5r i stykker.<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Det er derfor, selvskade er en ledelsesopgave.<\/p>\n\n\n\n (Og hvis nogen nu t\u00e6nker \u201cHold da op, hun lyder h\u00e5rd\u201d: Ja. Det er fordi virkeligheden var<\/strong> h\u00e5rd.)<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg savner steder, hvor man ikke skal bl\u00f8de for at blive taget alvorligt.<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Krigerprinsessens egne relaterede indl\u00e6g<\/p>\n\n Selvskade er ikke “for opm\u00e6rksomhed”. Men et system kan alligevel komme til at bel\u00f8nne krise gennem sprog, kultur og rammer. Jeg skriver om skam, logistik, tryllekunstner-paradokset og hvorfor det er en ledelsesopgave at skabe kontakt og regulering uden at kr\u00e6ve sammenbrud som adgangsbillet.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3275,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[72,101,417,379],"tags":[421,420,211,423,418,337,283,422,336,43,145,196,419,326,401],"class_list":["post-3274","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-psykiatri-kritik-patientrettigheder","category-psykiatrisk-center-glostrup","category-selvskade","category-systemkritik","tag-arbejdsmiljoe","tag-boern-og-unge","tag-faglighed","tag-feedback-loop","tag-ledelse","tag-menneskelighed","tag-mental-sundhed","tag-organisationskultur","tag-patientrettigheder","tag-psykiatri","tag-selvskade","tag-skam","tag-socialt-arbejde","tag-systemkritik","tag-traumer"],"yoast_head":"\n\n
\n\n\n\nN\u00e5r systemet tror, moral hj\u00e6lper p\u00e5 nervesystemet<\/h3>\n\n\n\n
Som om selvskade er et valg, man laver med friskbrygget samvittighed og en kalenderinvitation.<\/p>\n\n\n\n
\u201cUndskyld, mit nervesystem er i brand.\u201d
\u201cHar du overvejet, at nogen bliver kede af det?\u201d
\u201cWow. Branden er v\u00e6k. Tak.\u201d \ud83d\ude01\ud83d\udc4d<\/p>\n\n\n\n\n
\n
\n\n\n\n\u201cKan du ikke vente til efter vagtskifte?\u201d<\/h3>\n\n\n\n
Men det siger ogs\u00e5 noget om, hvor presset en praksis kan blive, n\u00e5r lidelse ender som et punkt i vagtplanen.<\/p>\n\n\n\n
\u201cKunne du regne mindre, tak. Vi har lige gulvvask.\u201d<\/p>\n\n\n\n\n
\n Psykiatrisk Lean-princip:<\/strong> Fjern alt, der ikke kan dokumenteres p\u00e5 6 linjer.<\/p>\n\n \n
\n
\n Der findes ikke noget s\u00e5 effektivt som en organisation, der kan optimere sig uden at forbedre noget.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\nTryllekunstner-paradokset<\/h3>\n\n\n\n
Og det virkede faktisk bedre end sk\u00e6ldud.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r adf\u00e6rden f\u00e5r en rolle, fort\u00e6lling, mytologi. N\u00e5r man pludselig er \u201ctryllekunstneren\u201d.<\/p>\n\n\n\n\n
\n\n\n\nN\u00e5r l\u00f8sningen er \u2026 mere snor og mere is i maven<\/h3>\n\n\n\n
\n
Hvis du bygger et milj\u00f8, hvor en person ikke f\u00f8ler, at hvert et \u00e5ndedrag er en regel-overtr\u00e6delse, s\u00e5 bliver personen mindre tilb\u00f8jelig til at lede efter n\u00f8dudgange.<\/p>\n\n\n\n
Det er: Klog omsorg<\/strong>.
Og klog omsorg er tit bare \u201comsorg, der ikke panikker\u201d.<\/p>\n\n\n\n\n
\n
\n
\u201cDu traumatiserer personalet\u201d<\/h3>\n\n\n\n
Og jeg forst\u00e5r godt, at personalet kan blive ramt. Selvskade kan v\u00e6re voldsomt at v\u00e6re vidne til. Jeg ved ogs\u00e5, at nogle b\u00e6rer deres egne oplevelser med sig, og at \u201chvad man kan finde\u201d kan s\u00e6tte sig i kroppen i \u00e5revis.<\/p>\n\n\n\n
At l\u00e6gge det ansvar oven p\u00e5 patienten som en bebrejdelse, er ikke en indsats. Det er en skyld-placering forkl\u00e6dt som \u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n
\n I mellemtiden kan du overveje, hvordan din lidelse p\u00e5virker vores arbejdsmilj\u00f8.
\n Med venlig hilsen
\n Systemet.\u201d<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n\n
\n\n\n\nS\u00e5 hvad betyder \u201cselvskade er en ledelsesopgave\u201d i praksis?<\/h3>\n\n\n\n
\n
Hvis kaffen er behandlingsparameter, er vi ude i noget sp\u00e6ndende evidens.<\/code><\/strong><\/li>\n\n\n\n\n
Hvis m\u00e5lgruppen hedder \u201cselvskadende\u201d, s\u00e5 skal man v\u00e6re \u00e5ben for og opm\u00e6rksom p\u00e5, at \u201cat f\u00e5 det bedre\u201d ikke f\u00f8les som at miste sin plads i verden.<\/p>\n\n\n\n
Det er tilknytning, regulering, overlevelse og nogle gange ren panik.<\/p>\n\n\n\n\n
\n
\n
\n