Tvang i to gear (og det hurtige gear vinder ofte)<\/h3>\n\n\n\n
\u00d8degaard Nielsen m.fl. (Nordic Journal of Psychiatry) gennemgik 34 tvangsindlagte patienter (2015). 23 accepterede antipsykotika hurtigt. 11 klagede – og opstarten blev forsinket. I den gruppe s\u00e5 man flere episoder med tvungen beroligende medicin og l\u00e6ngere indl\u00e6ggelser.<\/p>\n\n\n\n
I lovens maskinrum findes der (mindst) to spor:<\/p>\n\n\n\n
- \n
- Tvangsbehandling \/ tvangsmedicinering (Protocol #2)<\/strong>: Daglig antipsykotisk medicin mod patientens vilje. Ved klage kan behandlingen ikke s\u00e6ttes i gang, f\u00f8r en klageinstans har godkendt beslutningen. (I studiet beskrives, at det typisk h\u00e5ndteres indenfor ca. en uge, men i praksis kan lande p\u00e5 1\u20132 uger).<\/li>\n\n\n\n
- Akut beroligende medicin (Protocol #3b)<\/strong>: Medicin givet i akutte situationer til agiterede patienter mod deres vilje (benzodiazepiner eller sedativt virkende antipsykotika). Denne kan ordineres af en l\u00e6ge og kr\u00e6ver ikke godkendelse af en speciall\u00e6ge i psykiatri.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Oversat: N\u00e5r “planlagt tvang” bremses af en klage, kan afdelingen i stedet lande i “akut tvang”.<\/p>\n\n\n\n
Og her kommer den ubehagelige pointe: Akut beroligende medicin med tvang<\/strong> er netop den tvangsform, der ofte hviler tungt p\u00e5 l\u00e6gens sk\u00f8n her-og-nu. Det betyder, at “rettigheder” kan blive til en taktisk konflikt:
“N\u00e5, du klager? S\u00e5 m\u00e5 vi jo h\u00e5ndtere dig akut.<\/em>“<\/p>\n\n\n\nJeg ved godt, hvordan det lyder. Men hvis du har st\u00e5et p\u00e5 et afsnit, ved du, at der findes et slags implicit byttehandelssprog:<\/p>\n\n\n\n
\n
Samarbejd, v\u00e6r rolig, tag medicinen – s\u00e5 g\u00e5r det hurtigere.
Mods\u00e6t dig – s\u00e5 kan du blive der l\u00e6nge.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n\nFaktaboks: \u00d8degaard Nielsen m.fl. (2020) i ultra-kort form<\/p>\n\n\n\n
- \n
- 34 tvangsindlagte psykotiske patienter (Glostrup, 2015).<\/li>\n\n\n\n
- 11 klagede over tvangsbehandling (ops\u00e6ttende virkning gav forsinkelse).<\/li>\n\n\n\n
- Klagere: Flere episoder med tvungen beroligende medicin og l\u00e6ngere indl\u00e6ggelser.
Vigtigt: Observationsfund (sammenh\u00e6ng), ikke endeligt bevis for \u00e5rsag.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n<\/p>\n\n\n\n
“Men hvis jeg ikke er psykotisk?”<\/h3>\n\n\n\n
Her ligger et af de mest brutale paradokser i psykiatrien:
Modstand fortolkes ofte som symptom (“manglende sygdomsindsigt”![\";)\"](\"data:image\/svg+xml;base64,PHN2ZyB3aWR0aD0iMSIgaGVpZ2h0PSIxIiB4bWxucz0iaHR0cDovL3d3dy53My5vcmcvMjAwMC9zdmciPjwvc3ZnPg==\")
. Men modstand kan ogs\u00e5 v\u00e6re \u2026 rationel.<\/p>\n\n\n\nHvis du bliver fejl-vurderet. Hvis du har haft alvorlige bivirkninger. Hvis du ved, at det her ikke er din sygdom, men et system der l\u00e6ser dig forkert.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 st\u00e5r du i den logiske f\u00e6lde:
Hvis du mods\u00e6tter dig, er det bevis p\u00e5 at du er syg.
Hvis du samarbejder, er det bevis p\u00e5 at du kan udskrives.<\/p>\n\n\n\nDet er ikke en konspiration. Det er bare en magtstruktur med d\u00e5rlig feedback-loop.<\/p>\n\n\n\n
Jeg taler af erfaring: Jeg husker engang jeg ville udskrives, men m\u00e5tte ikke. Da jeg insisterede p\u00e5 at det skulle registreres som tvang, fortsatte tvangen en m\u00e5neds tid, f\u00f8r jeg t\u00e6nkte at det var nyttel\u00f8st. Da jeg “gav mig” og sagde til l\u00e6gen at jeg var der frivilligt, kom udskrivelsen p\u00e5 bordet med det samme.<\/em><\/p>\n\n\n\n
Jeg er ikke alene om denne oplevelse – andre patienter har udtrykt samme oplevelse og der var endda en l\u00e6ge der sagde til mig (parafraseret): “De patienter der \u00f8nsker at v\u00e6re indlagt bliver udskrevet, og de patienter der ikke \u00f8nsker indl\u00e6ggelse, skal indl\u00e6gges”.<\/p>\n\n\n\n
Klagevejen: Livline eller papirtiger?<\/h3>\n\n\n\n
Her kommer G\u00f8tzsche m.fl. ind fra siden som en vred tandl\u00e6ge med bor i h\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n
I en artikel fra 2019 gennemgik de 30 sager fra Psykiatrisk Anken\u00e6vns hjemmeside og konkluderede, at patienternes rettigheder og lovens krav ofte ikke blev respekteret. De beskriver n\u00e6vnet som noget, der kan ligne et gummistempel og peger p\u00e5, at kravet om “f\u00e6rrest mulige bivirkninger” efter deres vurdering blev brudt i 97% af sagerne.<\/p>\n\n\n\n
Du beh\u00f8ver ikke v\u00e6re enig i alt, G\u00f8tzsche skriver, for at se det vigtige:
Selv klagesystemet kan opleves som en del af kontrollen – ikke en kontrol med kontrollen.<\/strong><\/p>\n\n\n\nOg her bliver “ops\u00e6ttende virkning”-debatten giftig:<\/p>\n\n\n\n
Nogle vil sige: “Fjern ops\u00e6ttende virkning – s\u00e5 kan vi behandle hurtigt”.
Men hvis tvangsmedicineringen gives mens du klager, s\u00e5 er den mest \u00e6rlige indvending:<\/p>\n\n\n\n\n
“Skaden er sket, f\u00f8r du f\u00e5r medhold”.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Det er ikke teoretisk. Antipsykotika kan v\u00e6re tung medicin. Nogle t\u00e5ler det. Andre f\u00e5r markante bivirkninger. Og hvis du f\u00e5r det – hvad pr\u00e6cist er din “kompensation”, n\u00e5r n\u00e6vnet senere siger “hov, den var ikke god nok”?<\/p>\n\n\n\n
“Hvor st\u00e5r vi nu?” – og hvorfor det ikke bare er historik<\/h3>\n\n\n\n
Man kan h\u00f8re et lille “n\u00e5 ja, men det er gamle studier”.<\/p>\n\n\n\n
Men hvis man kigger i nyere officiel dokumentation, er retssikkerhed og sagsbehandlingstider stadig en varm kartoffel:<\/p>\n\n\n\n
- \n
- Styrelsen for Patientklager afsluttede i 2024 1.179 tvangssager; 606 med ops\u00e6ttende virkning. De hurtige sager (med ops\u00e6ttende virkning) l\u00e5 i snit p\u00e5 6,1 arbejdsdage – men de langsomme (uden lovfast frist) l\u00e5 omkring 52,6 dage. Styrelsen for Patientklager<\/a><\/li>\n\n\n\n
- Ombudsmanden pegede i 2025 p\u00e5, at fristen p\u00e5 7 hverdage oftest overholdes i ops\u00e6ttende-virkning-sager (94,3%), men kritiserer stadig sagsbehandlingstiderne. ombudsmanden.dk<\/a><\/li>\n\n\n\n
- Og der findes eksempler fra \u00e5rsberetninger, hvor anken\u00e6vnet tilsides\u00e6tter tvangsbehandling fordi patienten ikke er ordentligt informeret om virkning\/bivirkninger. Styrelsen for Patientklager<\/a><\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Vi er alts\u00e5 ikke “forbi” det her. Vi er midt i det.<\/p>\n\n\n\n
Mit problem er ikke, at systemet har regler<\/h3>\n\n\n\n
Mit problem er, n\u00e5r regler bliver en facade.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r klage bliver noget, man reelt straffes for.
N\u00e5r compliance bliver udskrivningsbilletten – uanset om vurderingen var korrekt.
N\u00e5r “akut tvang” bliver en genvej uden samme kontrol.<\/p>\n\n\n\nHvis psykiatrien vil have tillid, kan den ikke bygge den p\u00e5:
“G\u00f8r som vi siger, s\u00e5 f\u00e5r du din frihed tilbage”.<\/em><\/p>\n\n\n\nDen skal bygge den p\u00e5 gennemsigtighed, faglig ydmyghed – og retssikkerhed, der faktisk virker, ogs\u00e5 n\u00e5r patienten siger nej.<\/p>\n\n\n\n
Og ja: Det betyder i praksis, at systemet skal kunne t\u00e5le modstand uden at eskalere.
Ellers er det ikke behandling. Det er adf\u00e6rdsstyring med medicin.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nTallene der ikke kan gaslightes<\/h3>\n\n\n\n
Hvad vi ved:<\/strong><\/p>\n\n\n\n
- \n
- Se faktaboksen ovenfor for \u00d8degaard Nielsen m.fl. (observationsfund, ikke kausalbevis).<\/li>\n\n\n\n
- En dansk dokumentkritik (G\u00f8tzsche m.fl., 2019) gennemg\u00e5r 30 sager og argumenterer for, at klagekontrollen i praksis kan fungere som gummistempel<\/strong>, og at lovkrav om bl.a. “f\u00e6rrest mulige bivirkninger” if\u00f8lge forfatterne blev brudt i 97% af sagerne.<\/li>\n\n\n\n
- Ombudsmanden (2025) og Styrelsen for Patientklager (\u00e5rsrapport 2024) dokumenterer fortsat flaskehalse og store forskelle i sagsbehandlingstider i tvangssager.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Hvad vi ikke<\/em> kan sige:<\/strong><\/p>\n\n\n\n
- \n
- At “klage” i sig selv for\u00e5rsager<\/strong> mere tvang. Klage kan ogs\u00e5 v\u00e6re et tegn p\u00e5 konflikt, traume, fejlvurdering eller mistillid – alts\u00e5: symptom p\u00e5 systemet<\/em>, ikke n\u00f8dvendigvis \u00e5rsagen.<\/li>\n\n\n\n
- At klagesystemet altid<\/strong> er et gummistempel. Men n\u00e5r det er det, er det et alvorligt retssikkerhedsproblem.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Det sp\u00f8rgsm\u00e5l, man sidder tilbage med:<\/strong>
Hvis det at bruge sin klageret kan ende med mere akut tvang – er klage s\u00e5 en rettighed \u2026 eller en risikofaktor?<\/p>\n\n\n\nDet her er ikke en p\u00e5stand om, at “folk f\u00e5r mere tvang fordi de klager”.
Det er en p\u00e5stand om et system-design: N\u00e5r klage har ops\u00e6ttende virkning, kan behandlingskonflikten blive l\u00e6ngere, og i den periode kan man<\/em> se mere akut tvang (f.eks. beroligende medicin) og l\u00e6ngere indl\u00e6ggelser.<\/p>\n\n\n\nDet er pr\u00e6cis den slags utilsigtede konsekvens man b\u00f8r turde justere i lov og praksis:
Retssikkerhed m\u00e5 ikke fungere som en risikofaktor.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n\nN\u00f8rdehj\u00f8rnet: Lov-mekanikken, uden pynt<\/h2>\n\n\n\n
Kilder, konklusioner og de steder hvor systemet “snyder med ordene”<\/h3>\n\n\n\n
(Dette afsnit er med vilje n\u00f8rdet. Fordi “anekdoter” er det, man kalder sandheder, n\u00e5r de er ubelejlige).<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n
1) \u00d8degaard Nielsen m.fl. (Glostrup) – hvad studiet faktisk siger<\/h4>\n\n\n\n
- \n
- Retrospektivt studie af 34<\/strong> tvangsindlagte (2015).<\/li>\n\n\n\n
- Gruppe med forsinket opstart (i praksis pga. klageprocessen) havde:\n
- \n
- Flere episoder med tvungen akut beroligende medicin<\/li>\n\n\n\n
- L\u00e6ngere indl\u00e6ggelser<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n
- Forfatterne beskriver en “pervers effekt”: N\u00e5r en klage typisk har ops\u00e6ttende virkning, udskydes antipsykotisk behandling, og deres data viser, at patienterne i den periode er langt mere tilb\u00f8jelige til at blive udsat for gentagne episoder med tvungen beroligende medicin.
De tilf\u00f8jer ogs\u00e5, at varigheden af klagen\u00e6vnets sagsbehandlingstid kan “maintain a high level of coercion” – alts\u00e5 holde tvangsniveauet oppe – som en ren systemeffekt.
(Mit ord: Pervers. Deres pointe: Utilsigtet systemeffekt. Retssikkerhed p\u00e5 papir kan i praksis h\u00e6nge sammen med l\u00e6ngere indl\u00e6ggelser og mere brug af andre tvangsformer, mens klagen behandles).<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\nVigtig begr\u00e6nsning:<\/strong>
De har ikke symptom-sv\u00e6rhedsgradsm\u00e5l. De skriver selv, at klagegruppen kan have v\u00e6ret mere syg\/udadreagerende. Studiet viser derfor sammenh\u00e6ng<\/em>, ikke sikker \u00e5rsag.<\/p>\n\n\n\n2) G\u00f8tzsche m.fl. – hvad dokumentkritikken bidrager med<\/h4>\n\n\n\n
- \n
- Gennemgang af 30<\/strong> sager, argumenterer for, at patientrettigheder ikke reelt beskyttes i praksis, og at n\u00e6vnets kontrol kan ligne “rubber stamping”.<\/li>\n\n\n\n
- Det er ikke registerforskning – det er en h\u00e5rd, normativ analyse. Dens styrke er ikke “gennemsnit”, men “systemm\u00f8nstre og begrundelser”.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
3) “Hvor st\u00e5r vi nu?” – nyere danske tal (s\u00e5 vi ikke bliver i 2015)<\/h4>\n\n\n\n
- \n
- Ombudsmanden (17. nov 2025) opsummerer frister og overholdelse i sager om tvangsbehandling med ops\u00e6ttende virkning.<\/li>\n\n\n\n
- Styrelsen for Patientklager (\u00e5rsrapport 2024) viser stor forskel p\u00e5 sagsbehandlingstider: Hurtigt n\u00e5r ops\u00e6ttende virkning g\u00e6lder, langsomt n\u00e5r den ikke g\u00f8r.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
4) Tre “vampyr-smil”-sp\u00f8rgsm\u00e5l til enhver, der vil sv\u00e6kke klageretten<\/h4>\n\n\n\n
- \n
- Hvis tvangsmedicinering m\u00e5 gives mens klagen behandles: Hvad betyder “medhold bagefter”, n\u00e5r skaden allerede kan v\u00e6re sket?<\/strong><\/li>\n\n\n\n
- Hvis “akut beroligende medicin” er lettere at iv\u00e6rks\u00e6tte end tvangsbehandling: Skubber systemet s\u00e5 mod den mindst kontrollerede tvang?<\/strong><\/li>\n\n\n\n
- Hvis compliance bel\u00f8nnes med frihed: Er det s\u00e5 behandling – eller er det adf\u00e6rdsstyring?<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n\n\n\nJeg har tidligere delt min anke fra august 2024 til Det Psykiatriske Anken\u00e6vn her p\u00e5 bloggen (juni 2025), da det var tydeligt, at de ikke havde l\u00e6st den – og nogen skulle fandeme l\u00e6se den \ud83d\ude02 Den endte med at blive genbehandlet, da det ene n\u00e6vnsmedlem var inhabil (en overl\u00e6ge der tidligere havde haft behandlingsansvaret for mig).<\/p>\n\n\n\n
Herunder viser jeg en lille “f\u00f8r\/efter”-sammenligning af to afg\u00f8relser fra Det Psykiatriske Anken\u00e6vn: F\u00f8rst den oprindelige afg\u00f8relse, og derefter en ny afg\u00f8relse efter genoptagelse.
Det er meget sv\u00e6rt for mig at tro p\u00e5, at de nogensinde har l\u00e6st min anke – heller ikke anden gang, de vurderede den. Jeg vidste godt, at jeg ikke ville f\u00e5 medhold. Jeg sluttede endda af med:<\/p>\n\n\n\n\n
“I synes m\u00e5ske det er en m\u00e6rkelig anke, hvor jeg kommer ind p\u00e5 ting, der ikke er relevant for sagen. Men I skal vide, at mit m\u00e5l ikke er, at f\u00e5 medhold som s\u00e5dan (selvom det selvf\u00f8lgelig og trods alt ville v\u00e6re en rar bonus). For hvad f\u00e5r jeg ud af at f\u00e5 medhold? Intet. Mit m\u00e5l er at f\u00e5 nogen til at lytte og forst\u00e5. M\u00e5ske en dag patienterne kan blive set p\u00e5 som rigtige og ligev\u00e6rdige mennesker, som fortjener at blive behandlet som s\u00e5dan. Det er derfor ogs\u00e5 et meget langt skriv, men jeg h\u00e5ber jo meget p\u00e5, at I trods alt er forpligtet til at l\u00e6se det jeg skriver – hvilket vist ikke er tilf\u00e6ldet, n\u00e5r man skriver andre steder i psykiatrien. Det er i hvert fald ikke mit indtryk<\/em>“.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Det eneste jeg \u00f8nskede var at de lyttede. Det gjorde de ikke.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n\n\nF\u00f8r:<\/strong> 11. juni 2025 (sagsnr. 2024-12014)
Efter:<\/strong> 16. december 2025 (sagsnr. 2025-16307)<\/p>\n\n\n\n\ud83c\udd95 Nyt i december (udover inhabilitet\/genoptagelse)<\/h4>\n\n\n\n
- \n
- “Sagens forl\u00f8b” mere konkret<\/strong>: datoer n\u00e6vnes tydeligere (21.07.2023 + 08.08.2023), og “toilet-klagen” placeres klarere som noget patientklagen\u00e6vnet afviser (dec: ca. side 2\/7).<\/li>\n\n\n\n
- Ny s\u00e6tning om patientr\u00e5dgiver<\/strong>: at patientr\u00e5dgiver ikke blev indkaldt til m\u00f8det i patientklagen\u00e6vnet ikke kan f\u00f8re til en anden vurdering<\/em> (dec: ca. side 5\/7).<\/li>\n\n\n\n
- Klagevejledning strammet<\/strong>: linjen om “mulighed for at f\u00e5 behandlet sagen igen ved nye v\u00e6sentlige oplysninger” er med i juni, men ikke i december (juni: ca. side 5\/6; dec: ca. side 6\/7).<\/li>\n\n\n\n
- Medlemsliste \u00e6ndret<\/strong>: Det inhabile n\u00e6vnsmedlem st\u00e5r i juni, men ikke i december (juni: ca. side 5\/6; dec: ca. side 6\/7).<\/li>\n\n\n\n
- Lovgrundlag udvidet<\/strong>: december tilf\u00f8jer bekendtg\u00f8relse om forretningsorden\/genoptagelse (dec: ca. side 7\/7).<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
\ud83d\udd01 Det, der ligner copy\/paste (og hvorfor det er interessant)<\/h4>\n\n\n\n
- \n
- Lorazepam-passagen<\/strong> k\u00f8rer i praksis videre som samme blok – inkl. den interne modstrid: der st\u00e5r b\u00e5de tablet 2 mg \u2192 injektion 3 mg<\/em> og kort efter at “2 mg var almindelig dosering”<\/em> (juni: ca. side 3\/6; dec: ca. side 4\/7).<\/li>\n\n\n\n
- \u00c5rstals-fejl overlever<\/strong>: “den 8. august 2024”<\/em> dukker op i begge, selv om afg\u00f8relsen ellers handler om 2023-h\u00e6ndelsen (juni: ca. side 4\/6; dec: ca. side 4\/7).<\/li>\n\n\n\n
- Overordnet<\/strong>: efter de nye “rammeafsnit” er meget af teksten bygget af de samme standard-formuleringer\/argumenttrin.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
“Genoptaget sag, nyt n\u00e6vn – men den samme tekstmaskine glemmer stadig at rette sine egne sm\u00e5 fakta-fejl” \ud83e\udd37\u200d\u2640\ufe0f<\/p>\n\n\n\n
\n\n\nKilder: <\/h2>\n\n\n\n
Increased use of coercive procedures and prolonged hospitalization in compulsory admitted psychotic patients, who refuse antipsychotic medication<\/strong> (\u00d8degaard Nielsen et al., 2019\/2020)
https:\/\/www.tandfonline.com\/doi\/full\/10.1080\/08039488.2019.1709220<\/a><\/p>\n\n\n\nForced medication in psychiatry: Patients\u2019 rights and the law not respected by Appeals Board in Denmark <\/strong>(G\u00f8tzsche et al., 2019)
https:\/\/www.clinicalneuropsychiatry.org\/download\/forced-medication-in-psychiatry-patients-rights-and-the-law-not-respected-by-appeals-board-in-denmark\/<\/a><\/p>\n\n\n\nKrigerprinsessens anke:<\/h3>\n\n\n\n
N\u00e5r systemet behandler uden at lytte \u2013 og uden mig<\/a> (del 1)<\/p>\n\n\n\n
\u201cDet var bare den dag\u201d<\/a> (del 2)<\/p>\n\n\n\n
\u201cDu f\u00e5r ikke engang lov at g\u00e5 p\u00e5 toilettet\u201d<\/a> (del 3)<\/p>\n\n\n\n
Krigerprinsessens konfronterer retsikkerheden:<\/h3>\n\n\n\n
- \u00c5rstals-fejl overlever<\/strong>: “den 8. august 2024”<\/em> dukker op i begge, selv om afg\u00f8relsen ellers handler om 2023-h\u00e6ndelsen (juni: ca. side 4\/6; dec: ca. side 4\/7).<\/li>\n\n\n\n
- Ny s\u00e6tning om patientr\u00e5dgiver<\/strong>: at patientr\u00e5dgiver ikke blev indkaldt til m\u00f8det i patientklagen\u00e6vnet ikke kan f\u00f8re til en anden vurdering<\/em> (dec: ca. side 5\/7).<\/li>\n\n\n\n
- Hvis “akut beroligende medicin” er lettere at iv\u00e6rks\u00e6tte end tvangsbehandling: Skubber systemet s\u00e5 mod den mindst kontrollerede tvang?<\/strong><\/li>\n\n\n\n
- Hvis tvangsmedicinering m\u00e5 gives mens klagen behandles: Hvad betyder “medhold bagefter”, n\u00e5r skaden allerede kan v\u00e6re sket?<\/strong><\/li>\n\n\n\n
- Det er ikke registerforskning – det er en h\u00e5rd, normativ analyse. Dens styrke er ikke “gennemsnit”, men “systemm\u00f8nstre og begrundelser”.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
- Gennemgang af 30<\/strong> sager, argumenterer for, at patientrettigheder ikke reelt beskyttes i praksis, og at n\u00e6vnets kontrol kan ligne “rubber stamping”.<\/li>\n\n\n\n
- Gruppe med forsinket opstart (i praksis pga. klageprocessen) havde:\n
- At klagesystemet altid<\/strong> er et gummistempel. Men n\u00e5r det er det, er det et alvorligt retssikkerhedsproblem.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
- Ombudsmanden (2025) og Styrelsen for Patientklager (\u00e5rsrapport 2024) dokumenterer fortsat flaskehalse og store forskelle i sagsbehandlingstider i tvangssager.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
- Ombudsmanden pegede i 2025 p\u00e5, at fristen p\u00e5 7 hverdage oftest overholdes i ops\u00e6ttende-virkning-sager (94,3%), men kritiserer stadig sagsbehandlingstiderne. ombudsmanden.dk<\/a><\/li>\n\n\n\n
- Styrelsen for Patientklager afsluttede i 2024 1.179 tvangssager; 606 med ops\u00e6ttende virkning. De hurtige sager (med ops\u00e6ttende virkning) l\u00e5 i snit p\u00e5 6,1 arbejdsdage – men de langsomme (uden lovfast frist) l\u00e5 omkring 52,6 dage. Styrelsen for Patientklager<\/a><\/li>\n\n\n\n
- Akut beroligende medicin (Protocol #3b)<\/strong>: Medicin givet i akutte situationer til agiterede patienter mod deres vilje (benzodiazepiner eller sedativt virkende antipsykotika). Denne kan ordineres af en l\u00e6ge og kr\u00e6ver ikke godkendelse af en speciall\u00e6ge i psykiatri.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
![\";)\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/prinsessepower.wtf\/blog\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/smirk.gif?w=1200&ssl=1\")
. Men modstand kan ogs\u00e5 v\u00e6re \u2026 rationel.<\/p>\n\n\n\n