\ud83d\udcf7 Nogle reaktioner ligner ingenting, f\u00f8r man ser dem t\u00e6t p\u00e5. Og nogle "rolige" overflader er bare det, der er tilbage, n\u00e5r kroppen lukker ned. Foto: Aaron Burden (Unsplash).<\/p>\n
For nylig skrev jeg om, n\u00e5r k\u00e6rlighed ogs\u00e5 g\u00f8r ondt – ikke som anklage, men som et fors\u00f8g p\u00e5 at holde to sandheder p\u00e5 \u00e9n gang: At nogen kan elske \u00e9n, og at man alligevel kan f\u00e5 ar.<\/p>\n\n\n\n
Og n\u00e5r den samme misforst\u00e5else<\/strong> flytter ind i journalen, f\u00e5r den pludselig stempel og autoritet – og s\u00e5 kan \u201cingenting\u201d komme til at koste dyrt.<\/p>\n\n\n\n I dag vil jeg skrive om noget, der stadig f\u00f8les n\u00e6sten absurd:<\/p>\n\n\n\n Hvordan kan et menneske g\u00e5 gennem et helt voksenliv og v\u00e6re overbevist om, at \u201ctraumer\u201d ikke ang\u00e5r \u00e9n \u2026 og s\u00e5 pludselig begynde at opdage, at alt peger p\u00e5 det?<\/p>\n\n\n\n Og hvordan kan et behandlingssystem sidde med alle brikkerne – og alligevel skrive en linje, der lukker d\u00f8ren:<\/p>\n\n\n\n \u201cTraume: Intet.\u201d<\/strong> Det her er ikke et indl\u00e6g om skyld. Da jeg var yngre, opstod id\u00e9en til at skrive en livshistorie i en chat, hvor vi delte vores historier med hinanden. Senere lagde min veninde sin historie p\u00e5 sin hjemmeside, og jeg valgte at g\u00f8re det samme.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 det tidspunkt beskrev jeg min opv\u00e6kst s\u00e5dan her:<\/p>\n\n\n\n \u201cJeg er f\u00f8dt i 1975 og opvokset i en harmonisk familie\u2026\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Da min bror senere l\u00e6ste det, spurgte han:<\/p>\n\n\n\n \u201cMener du virkelig, at vi er vokset op i en harmonisk familie?\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Dengang mente jeg ja.<\/p>\n\n\n\n Og det er pr\u00e6cis d\u00e9r, pointen starter: Jeg kommer ikke til at udlevere detaljer om min familie eller private h\u00e6ndelser. Og fordi jeg gerne vil have, at du som l\u00e6ser bliver klogere uden at jeg skal betale med mit privatliv.<\/p>\n\n\n\n Forestil dig, at du bliver spurgt:<\/p>\n\n\n\n \u201cHar du traumer?\u201d<\/strong><\/p>\n\n\n\n Hvis du – som mange – forbinder \u201ctraume\u201d med overfald, krig, vold, store dramatiske h\u00e6ndelser, s\u00e5 kan du \u00e6rligt svare: Hvis du samtidig har l\u00e6rt at v\u00e6re \u201cnem\u201d, \u201crolig\u201d, \u201cfornuftig\u201d og ikke skabe drama, s\u00e5 svarer du endnu hurtigere: Hvis du oveni det har sv\u00e6rt ved at m\u00e6rke og navngive f\u00f8lelser (eller bliver helt tr\u00e6t, n\u00e5r du er ked af det), s\u00e5 svarer du m\u00e5ske: Og hvis du er vokset op med, at andres f\u00f8lelser fyldte meget, s\u00e5 kan ordet \u201ctraume\u201d f\u00f8les som et forr\u00e6deri. Det er ikke l\u00f8gn. Det er overlevelse<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r jeg i dag bruger ordet traume, mener jeg ikke \u00e9n enkelt dramatisk h\u00e6ndelse. Jeg mener kumulative belastninger<\/strong>: Gentagne perioder med utryghed, afmagt og ansvar, der bliver for stort for et barn\/ungt menneske – og som s\u00e6tter sig i nervesystemet.<\/p>\n\n\n\n Hos mig handler det blandt andet om:<\/p>\n\n\n\n Jeg ved ikke, om alt det \u2018t\u00e6ller\u2019 som traume i klassisk forstand – men kroppen t\u00e6ller.<\/p>\n\n\n\n Men jeg ved, hvad det gjorde ved mig: Og det er her, fejlen bliver dyr.<\/p>\n\n\n\n Der findes en bestemt type misforst\u00e5else, som kan \u00f8del\u00e6gge et helt behandlingsforl\u00f8b:<\/p>\n\n\n\n At det, der i virkeligheden er shutdown \/ dissociation \/ f\u00f8lelsesneds\u00e6ttelse<\/strong>, bliver l\u00e6st som:<\/p>\n\n\n\n I mine journaler findes formuleringer som \u201cup\u00e5faldende og f\u00f8lelsesl\u00f8s\u201d – og endda ordet \u201cf\u00f8lelseskold\u201d<\/strong> i forbindelse med alvorlig suicidalitet.<\/p>\n\n\n\n Jeg forst\u00e5r godt, at personalet skal reagere p\u00e5 risiko og adf\u00e6rd. Sikkerhed f\u00f8rst.<\/p>\n\n\n\n Men ordet \u201cf\u00f8lelseskold\u201d er ikke en neutral observation. Og n\u00e5r man f\u00f8rst bliver l\u00e6st som \u201ckold\u201d, s\u00e5 bliver alt andet ogs\u00e5 lettere l\u00e6st som forkert.<\/p>\n\n\n\n Det er ikke bare et sprogproblem. En vigtig nuance f\u00f8r jeg citerer journalen: Det g\u00f8r det kun mere l\u00e6rerigt: Selv n\u00e5r intentionerne er gode, kan et nervesystem i shutdown blive l\u00e6st som \u201ckulde\u201d.<\/p>\n\n\n\n Journalcitat:<\/strong> Vi forts\u00e6tter rp. indl\u00e6ggelse p\u00e5 lukket afdeling Uden den historie, var undertegnede ikke i tvivl om, at pt. godt kunne komme p\u00e5 \u00e5ben afdeling.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n \n \u201cRolig\u201d\/up\u00e5faldende kan v\u00e6re shutdown: Kroppen lukker ned, og affekten kan fremst\u00e5 atypisk\/inkongruent<\/strong>.\n <\/p>\n\n \n Underst\u00f8ttes af referencerne nederst i indl\u00e6gget (K-PTSD\/internalisering\/affekt\/dissociation + tvang\/eftersamtale).<\/em>\n <\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Her er den mekanisme, jeg tror mange fagfolk undervurderer:<\/p>\n\n\n\n Ikke af ond vilje, men fordi:<\/p>\n\n\n\n Man kan sidde stille og smile, mens man er ved at d\u00f8 indeni.<\/p>\n\n\n\n Og ja: nogle bliver mest rolige<\/strong> lige f\u00f8r eller efter noget ekstremt, fordi kroppen lukker ned for at overleve.<\/p>\n\n\n\n \u201cDu virker jo ikke p\u00e5virket.\u201d Og s\u00e5 glider man lynhurtigt over i andre forklaringsmodeller – ofte nogle, der handler om \u201csygdom i hjernen\u201d eller \u201cproblematisk personlighed\u201d.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 bliver \u201ctr\u00e6t\u201d til \u201cafvisende\u201d. Og pludselig er \u201cTraume: Intet\u201d ikke bare en note. Hvis du arbejder med mennesker, der har det sv\u00e6rt, s\u00e5 er her en checkliste, jeg ville \u00f8nske var blevet brugt p\u00e5 mig:<\/p>\n\n\n\n Sp\u00f8rg ogs\u00e5:<\/p>\n\n\n\n Mange svarer \u201cnej\u201d fordi de ikke ved, hvad du mener.<\/p>\n\n\n\n Sig f.eks.:<\/p>\n\n\n\n \u201cMange svarer nej f\u00f8rste gang. Vi kan altid vende tilbage til det senere, hvis du f\u00e5r flere ord for det.\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Det skaber sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n Smil, grin, latenstid, monotoni, \u201cup\u00e5faldende\u201d fremtoning kan v\u00e6re shutdown<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Skriv neutralt:<\/p>\n\n\n\n Nogle mennesker kan t\u00e6nke klart p\u00e5 tekst, men lukker ned i et rum med pres.<\/p>\n\n\n\n Det er hele forskellen.<\/p>\n\n\n\n Hvis du selv er typen, der siger \u201cjeg har det fint\u201d, s\u00e5 er her tre sp\u00f8rgsm\u00e5l, der kan \u00e5bne en d\u00f8r uden at du beh\u00f8ver udlevere dig selv:<\/p>\n\n\n\n Du beh\u00f8ver ikke have \u201cen stor historie\u201d for at have et nervesystem, der har l\u00e6rt overlevelse.<\/p>\n\n\n\n Jeg skriver det her, fordi jeg tror, vi har for mange mennesker, der bliver fejl-l\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n Ikke fordi fagfolk vil skade. Og s\u00e5 f\u00e5r vi et liv, hvor man bliver behandlet for det, man \u201cser ud til\u201d – i stedet for det, man faktisk lever med.<\/p>\n\n\n\n Hvis jeg kan bidrage til, at \u00e9n fagperson sp\u00f8rger lidt bedre \u2026 \u2026 s\u00e5 er det her ikke bare en personlig historie.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 er det en lille reparation i verden.<\/p>\n\n\n\n Hvis du bedst kan lide ting, der kan spores i forskning og reviews, kommer her den korte \u201cvidenskaben bag\u201d-version af det, jeg lige har beskrevet. Du kan ogs\u00e5 springe direkte til referencerne nederst, hvis du bare vil tjekke kilderne.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r nogen med kompleks PTSD (K-PTSD) bliver misforst\u00e5et som \u201ckold\u201d, \u201cbagatelliserende\u201d eller \u201cafglidende\u201d, er det ofte ikke fordi personen ikke f\u00f8ler noget<\/em> – men fordi vedkommende overlever<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Forskning peger p\u00e5, at negative selvopfattelser og selvbebrejdelser<\/strong> er en af de st\u00e6rkeste mark\u00f8rer ved K-PTSD. Karatzias et al. (2018) fandt, at netop negative selvopfattelser og selvbebrejdelser var den st\u00e6rkeste pr\u00e6diktor for K-PTSD (OR 2.43).<\/p>\n\n\n\n Konsekvensen i praksis:<\/strong> Man siger \u201cdet er sikkert mig der overdriver\u201d og \u201cjeg har det fint\u201d – ogs\u00e5 n\u00e5r man ikke har.<\/p>\n\n\n\n Studier peger p\u00e5, at emotionel undertrykkelse (expressive suppression)<\/strong>, undg\u00e5else<\/strong> og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig inkongruens<\/strong> kan v\u00e6re s\u00e6rligt fremtr\u00e6dende ved K-PTSD.<\/p>\n\n\n\n Oversat til journalsprog:<\/strong> \u201cgriner\u201d, \u201cbagatelliserer\u201d, \u201cvirker up\u00e5virket\u201d – men det kan v\u00e6re tegn p\u00e5 belastning<\/strong>, ikke frav\u00e6r af alvor.<\/p>\n\n\n\n Forskningen peger ogs\u00e5 p\u00e5 sammenh\u00e6ng mellem lav social st\u00f8tte<\/strong>, negativt selvkoncept<\/strong> og internalisering<\/strong> ved K-PTSD.<\/p>\n\n\n\n Der findes ogs\u00e5 evidens for, at skam, selvkritik<\/strong> og oplevelsen af ikke at h\u00f8re til kan forv\u00e6rre internalisering og traumebelastning.<\/p>\n\n\n\n Et nyere traume-review (Olff et al., 2025) understreger, at klinikere b\u00f8r v\u00e6re s\u00e6rligt opm\u00e6rksomme p\u00e5:<\/p>\n\n\n\n Og ja: tvang kan i sig selv blive en traumekilde – her er den korte bonus med kilder.<\/p>\n\n\n\n Dato: 22.05.2018 – Visitation til DAT Jeg blev spurgt til traumer \u00e9n gang, i et utrygt samtalerum, umiddelbart efter en fysisk og sensorisk belastende transport, som jeg gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5, havde udl\u00f8st angstanfald. Psykologen afviste min beskrivelse af angst (\u201cdet kan ikke passe, n\u00e5r du kan sidde s\u00e5 roligt\u201d), hvilket er en form for invalidation kendt for at f\u00e5 patienter til at lukke ned eller minimere egne oplevelser.<\/p>\n\n\n\n Min baggrund rummede p\u00e5 dette tidspunkt flere veldokumenterede risikofaktorer for udvikling af traumer, herunder:<\/p>\n\n\n\n Disse forhold var kendte via journaloplysningerne, men indgik ikke i traumekortl\u00e6gningen.
Det lyder definitivt. Men nogle gange er det netop d\u00e9r, misforst\u00e5elsen begynder.<\/p>\n\n\n\n
Det er et indl\u00e6g om mekanismer<\/em>. Om hvorfor det kan g\u00e5 galt – og hvad man kan g\u00f8re bedre.<\/p>\n\n\n\n\n
\n\n\n\nMin livshistorie (og hvorfor den s\u00e6tning er vigtig)<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
Man kan v\u00e6re et intelligent voksent menneske – og stadig mangle begreberne<\/strong>.
Man kan have overlevet ved at minimere – og s\u00e5 bliver minimisering ens \u201csandhed\u201d.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nEn vigtig gr\u00e6nse (s\u00e5 ingen beh\u00f8ver g\u00e6tte med)<\/h2>\n\n\n\n
Jeg kommer til at beskrive belastninger p\u00e5 kategori-niveau<\/strong> og med f\u00e5, alment forst\u00e5elige eksempler – fordi det her handler om m\u00f8nstre og konsekvenser, ikke om at pege fingre.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nHvordan kan man svare \u201cintet\u201d, n\u00e5r man ikke har haft \u201cintet\u201d?<\/h2>\n\n\n\n
\u201cNej.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201cNej.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201cDet ved jeg ikke \u2026 men nej.\u201d<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 svarer du:
\u201cNej.\u201d<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nHvad kan \u201ctraumer\u201d v\u00e6re, uden at det ligner en film?<\/h2>\n\n\n\n
\n
Det l\u00e6rte mig at klare mig<\/strong>.
At minimere.
At slukke.
At blive tr\u00e6t, n\u00e5r jeg var ked af det.
At v\u00e6re rolig p\u00e5 overfladen, n\u00e5r kroppen var i panik.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nN\u00e5r \u201crolig\u201d bliver tolket som \u201cligeglad\u201d<\/h2>\n\n\n\n
\n
Det er en moralsk farvning<\/strong> af et nervesystem, der lukker ned.<\/p>\n\n\n\n
Det bliver til en behandlingsfejl, n\u00e5r sproget styrer fortolkningen.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nEt eksempel p\u00e5 fejll\u00e6sning i praksis (journaluddrag, juli 2013)<\/h3>\n\n\n\n
De mennesker, jeg m\u00f8dte dengang, var ikke \u201conde\u201d. Tv\u00e6rtimod: L\u00e6gen gav mig konkrete r\u00e5d og var us\u00e6dvanligt \u00e5ben for ikke at medicinere bare for at medicinere. Og sygeplejersken var dygtig og n\u00e6rv\u00e6rende p\u00e5 sin egen (lidt skrappe) m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n\n
Pt. bliver vurderet at v\u00e6re i selvmordsrisiko 2 p\u00e5 grund af oplysninger fra plejepersonalets oplysninger fra situation i g\u00e5r aftes, da pt. ved et tilf\u00e6lde bliver fundet i f\u00e6rd med at forberede nyt selvmordsfors\u00f8g. Plejepersonalet oplyser, at pt. har v\u00e6ret ret up\u00e5faldende og f\u00f8lelsesl\u00f8s og, endnu v\u00e6rre, f\u00f8lelseskold efterf\u00f8lgende.<\/strong><\/p>\n\n\n\n
rp. sk\u00e6rpet fast vagt<\/p>\n\n\n\n\n
\n
\n\n\n\nDet store \u201chvordan kan det ske?\u201d<\/h2>\n\n\n\n
1) Patienten svarer \u201cintet\u201d, fordi sp\u00f8rgsm\u00e5let er forkert stillet<\/h3>\n\n\n\n
\n
2) Patienten virker rolig, fordi kroppen er i overlevelse<\/h3>\n\n\n\n
3) Systemet tolker roen som tegn p\u00e5 frav\u00e6r af traume (eller som noget patologisk)<\/h3>\n\n\n\n
\u201cDu smiler.\u201d
\u201cDu svarer kort.\u201d
\u201cDu er up\u00e5faldende.\u201d<\/p>\n\n\n\n4) N\u00e5r f\u00f8rst fort\u00e6llingen er lagt, bliver alt filtreret gennem den<\/h3>\n\n\n\n
\u201clangsom\u201d til \u201cafglidende\u201d.
\u201csmil\u201d til \u201cinkongruent\u201d.
\u201cjeg har det fint\u201d til \u201cmanglende indsigt\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Det bliver en ramme<\/strong>, der bestemmer hvad man kan se – og ikke kan se.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nHvad kan fagfolk g\u00f8re bedre? (helt konkret)<\/h2>\n\n\n\n
Sp\u00f8rg ikke kun: \u201cHar du traumer?\u201d<\/h3>\n\n\n\n
\n
Giv eksempler – ellers kan patienten ikke svare<\/h3>\n\n\n\n
Antag, at \u201cingen traumer\u201d kan v\u00e6re et forel\u00f8bigt svar<\/h3>\n\n\n\n
\n
L\u00e6s \u201cinkongruens\u201d som et signal, ikke en dom<\/h3>\n\n\n\n
\n
Giv mulighed for at svare skriftligt<\/h3>\n\n\n\n
Sp\u00f8rg: \u201cHvordan ser det ud indeni \u2013 ikke udenp\u00e5?\u201d<\/h3>\n\n\n\n
\n\n\n\nTil dig, der l\u00e6ser med og t\u00e6nker: \u201cHvad med mig?\u201d<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n\n\n\nHvorfor jeg skriver det her<\/h2>\n\n\n\n
Men fordi systemer uden dyb traumeviden ofte ser symptomerne<\/strong> – og misser \u00e5rsagen<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n
eller at \u00e9n l\u00e6ser opdager noget tidligere i sit eget liv \u2026<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n\ud83d\udcda Videnskaben bag<\/h2>\n\n\n\n
1) Internalisering: n\u00e5r traumet vender indad<\/h3>\n\n\n\n
2) Emotionel undertrykkelse, undg\u00e5else og \u201cforkert\u201d affekt<\/h3>\n\n\n\n
3) Invalidation + lav st\u00f8tte = mere internalisering<\/h3>\n\n\n\n
4) Skam, selvkritik og moral injury<\/h3>\n\n\n\n
5) Klinisk n\u00f8gle: det \u201cstille\u201d traumesprog<\/h3>\n\n\n\n
\n
\u2026 netop fordi det ellers let misfortolkes<\/strong> i systemer uden specialviden – og giver fejl i vurdering, behandling og risikoestimering.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
\n\n\n\n\ud83e\uddf7 Bonus: b\u00e6ltefiksering, tvang og traumereaktioner<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
Journalcitat: <\/strong>\u201cTraume: Intet\u201d
Patienten oplyser, at hun ikke har oplevet noget voldsomt eller traumatisk.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n\n
I et systematisk review varierer rapporterede andele<\/strong> af PTSD-\/posttraumatiske stressreaktioner efter seclusion\/restraint fra ca. 25\u201347%<\/strong> i de inkluderede studier (Chi\u00e8ze 2019; refereret i Butterworth 2022). I et dansk studie h\u00e6nger PTSD-symptomer efter mekanisk fiksering bl.a. sammen med, hvor centralt patienten oplever episoden i sin identitet \u2014 ikke kun antal episoder (Holm & Mors, 2021\/online 2021).<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n\ud83d\udca5 Mere fra Krigerprinsessen<\/h2>\n\n\n\n