\ud83d\udcf7 Kontraster kan v\u00e6re genkendelige \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r virkeligheden er mere nuanceret end \u201cgod\/ond\u201d.\nPhoto by KoolShooters (Pexels).<\/p>\n
K\u00e6rlighed kan v\u00e6re \u00e6gte \u2013 og stadig g\u00f8re ondt.<\/strong> Der findes k\u00e6rlighed, der f\u00f8les som tryghed. Nogle mennesker f\u00e5r ar af k\u00e6rlighed. Jeg tror, vi sj\u00e6ldent taler om det, fordi det f\u00f8les som forr\u00e6deri at indr\u00f8mme, Jeg ved, hvordan det ser ud, n\u00e5r nogen elsker af hele hjertet – Nogle mennesker viser omsorg ved at tage styring. De g\u00f8r det, fordi de bliver bange. Jeg forst\u00e5r det bedre nu. Jeg forst\u00e5r det, fordi jeg selv er blevet l\u00e6st forkert.<\/p>\n\n\n\n Jeg har m\u00e6rket, hvordan frygt kan ligne kulde, Jeg har oplevet at blive m\u00f8dt med diagnoser, tolkninger og velmenende ord, N\u00e5r jeg ser tilbage, kan jeg se et m\u00f8nster: Det g\u00e6lder b\u00e5de i familier og i systemer. Jeg har m\u00f8dt mange, der vil det godt. De glemmer, at det at ville hj\u00e6lpe<\/em> ikke er det samme som at blive forst\u00e5et som hj\u00e6lpende.<\/em> Jeg tror ikke, det handler om ondskab. Jeg tror ikke l\u00e6ngere, at man skal v\u00e6lge side De kan sagtens leve i det samme menneske, Jeg b\u00e6rer stadig ar fra dem, der elskede mig. Jeg taler ikke om tilgivelse – Og det, tror jeg, er det t\u00e6tteste, jeg kommer p\u00e5 fred.<\/p>\n\n\n\n Jeg b\u00e6rer ar fra dem, der elskede mig.<\/strong> I mit n\u00e6ste indl\u00e6g skriver jeg om, hvorfor \u201cTraume: Intet\u201d<\/a> kan f\u00e5 stempel og autoritet – selv n\u00e5r det i virkeligheden d\u00e6kker over det modsatte.<\/p>\n\n\n\n Hvis du vil l\u00e6se videre i samme spor:<\/strong><\/p>\n\n Eksternt (flere stemmer):<\/strong><\/p>\n
En stille tekst om, n\u00e5r omsorg bliver til kontrol, og n\u00e5r godhed ikke forhindrer s\u00e5r.<\/em><\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 findes der k\u00e6rlighed, der f\u00f8les som at st\u00e5 i et rum fyldt med varme –
men hvor man alligevel fryser.<\/p>\n\n\n\n
Ikke fordi den mangler, men fordi den bliver givet p\u00e5 en m\u00e5de, man ikke kunne t\u00e5le.
Ikke med onde hensigter, men med h\u00e6nder, der selv rystede.<\/p>\n\n\n\n
at et menneske, man elsker, ogs\u00e5 har s\u00e5ret \u00e9n.
Men m\u00e5ske er sandheden, at k\u00e6rlighed og smerte ikke altid er mods\u00e6tninger –
nogle gange er de hinandens skygger.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nN\u00e5r omsorg bliver til kontrol<\/h3>\n\n\n\n
og alligevel kommer til at g\u00f8re skade.<\/p>\n\n\n\n
De tror, at kontrol er det samme som tryghed,
og at k\u00e6rlighed m\u00e5 udtrykkes gennem r\u00e5d, l\u00f8sninger og retning.<\/p>\n\n\n\n
For tab, for kaos, for at fejle.
De forst\u00e5r ikke, at deres greb kan kv\u00e6le mere end det beskytter.
Og n\u00e5r man pr\u00f8ver at forklare det,
h\u00f8rer de kun kritik – ikke smerte.<\/p>\n\n\n\n
Frygt og k\u00e6rlighed kan ligne hinanden meget,
n\u00e5r man ikke har l\u00e6rt forskellen.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nAt blive l\u00e6st forkert<\/h3>\n\n\n\n
hvordan overlevelse kan blive forvekslet med manipulation,
og hvordan tavshed kan tolkes som ligegyldighed.<\/p>\n\n\n\n
mens det eneste, jeg havde brug for, var at nogen s\u00e5 den angst,
der l\u00e5 bag mit smil og mine fors\u00f8g p\u00e5 at virke “okay”.<\/p>\n\n\n\n
Vi s\u00e5rer ofte dem, vi fors\u00f8ger at redde,
fordi vi handler ud fra det, vi selv forst\u00e5r –
ikke det, den anden f\u00f8ler.<\/p>\n\n\n\n
Og m\u00e5ske er det derfor, de to f\u00f8les s\u00e5 ens,
n\u00e5r man st\u00e5r p\u00e5 den forkerte side af hj\u00e6lpen.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nDen gode intention og den skadelige virkning<\/h3>\n\n\n\n
Mennesker i systemet, i behandlingen, i relationerne.
De tror p\u00e5 deres faglighed, p\u00e5 omsorgen, p\u00e5 det, de g\u00f8r for andre.
Og alligevel kan de forvolde skade, fordi de ikke opdager,
hvordan deres egen frygt, travlhed eller magtesl\u00f8shed sniger sig ind i hj\u00e6lpen.<\/p>\n\n\n\n
At en god intention ikke vejer op for et blik, der g\u00f8r et menneske mindre.
At et “vi vil dig det bedste” kan f\u00f8les som vold,
n\u00e5r den, der siger det, ikke forst\u00e5r, hvordan det opleves p\u00e5 den anden side.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror, det handler om blindhed.
Om hvor let det er at spejle sig selv i rollen som den gode –
og hvor sv\u00e6rt det er at se, n\u00e5r ens egen godhed g\u00f8r ondt.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nTo sandheder p\u00e5 \u00e9n gang<\/h3>\n\n\n\n
mellem k\u00e6rlighed og smerte.<\/p>\n\n\n\n
i det samme minde,
i det samme blik.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg b\u00e6rer ogs\u00e5 taknemmelighed,
for uden den k\u00e6rlighed ville jeg ikke have l\u00e6rt at se,
hvor s\u00e5rbare vi alle er, n\u00e5r vi pr\u00f8ver at hj\u00e6lpe p\u00e5 vores egen m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
for nogle ting kan ikke g\u00f8res om.
Men jeg taler om forst\u00e5else.
Om at kunne holde to sandheder p\u00e5 \u00e9n gang:
at nogen elskede mig alt, hvad de kunne,
og at det alligevel gjorde ondt.<\/p>\n\n\n\n\n
Ikke som bebrejdelse, men som vidnesbyrd:
at k\u00e6rlighed og smerte nogle gange taler samme sprog.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n\n