\ud83d\udcf7 N\u00e5r frav\u00e6r st\u00e5r som tal, men ingen sp\u00f8rger, hvad der ligger bag.<\/p>\n
Jeg havde meget frav\u00e6r i folkeskolen.
17,5 % i 3. klasse.
25 % i 5. klasse.
42,5 % i 8. klasse.<\/p>\n\n\n\n
Ingen spurgte nogensinde hvorfor.
Det blev bare noteret som tal.<\/p>\n\n\n\n
Jeg sagde, at jeg havde ondt i maven.
At jeg var svimmel.
At jeg havde kvalme.<\/p>\n\n\n\n
Det troede jeg virkelig selv p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
I dag tror jeg, at det ogs\u00e5 var noget andet:
At jeg var tr\u00e6t, overv\u00e6ldet og ude af trit med det, de andre kaldte \u201chverdag\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde ikke et sprog for det.
At \u201cikke kunne rumme hverdagen\u201d var ikke en gyldig grund dengang.
Det er det stadig ikke.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 mit lille barnesind har nok t\u00e6nkt:
Ondt i maven, kvalme og svimmelhed \u2013 det forst\u00e5r de.<\/p>\n\n\n\n
Og selv i dag f\u00e5r jeg ondt i maven, kvalme og svimmelhed.
Ogs\u00e5 n\u00e5r det er noget, jeg egentlig virkelig gerne vil.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi har aflyst, og der er g\u00e5et en halv times tid,
f\u00e5r jeg det ofte bedre.<\/p>\n\n\n\n
Min mor bad om ekstra st\u00f8tte.
Men s\u00e5 sagde l\u00e6reren, at s\u00e5 skulle skolepsykologen ind over \u2013
og s\u00e5 blev de i f\u00e6llesskab enige om, at jeg \u201cegentlig klarede det meget godt\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Senere spurgte l\u00e6gen, om jeg ikke bare var skoletr\u00e6t.
Min mor svarede:<\/p>\n\n\n\n
\n\u201cKan man v\u00e6re f\u00f8dt skoletr\u00e6t?\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
En anden gang fik hun at vide, at det nok skyldtes, at jeg var fork\u00e6let.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 jeg blev bare v\u00e6k.
I kortere og l\u00e6ngere perioder ad gangen.
Og ingen opdagede, hvor v\u00e6k jeg egentlig var.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nSkolens tabte b\u00f8rn \u2013 dengang og nu<\/h3>\n\n\n\n
For nylig pr\u00f8vede jeg at se Skolens tabte b\u00f8rn<\/em>.
Det var for sv\u00e6rt.
En mor gr\u00e6d.
Hun havde f\u00f8lt sig presset til at lade l\u00e6rerne fastholde hendes datter.<\/p>\n\n\n\nJeg har ofte t\u00e6nkt:
\u201cHvorfor gjorde I mig ikke st\u00e6rkere?\u201d
\u201cHvorfor pressede I mig ikke til at tage i skole?\u201d<\/p>\n\n\n\nMin mor gjorde det \u2013 men n\u00e6nsomt.
Mine for\u00e6ldre havde d\u00e5rligt \u00e9n sygedag om \u00e5ret.
Mine s\u00f8skende liges\u00e5.<\/p>\n\n\n\nMin mor havde arbejdstider, der gjorde, at hun kunne f\u00f8lge mig i skole.
Men n\u00e5r jeg sagde nej, s\u00e5 blev det accepteret.<\/p>\n\n\n\nN\u00e5r jeg ser programmer som Skolens tabte b\u00f8rn<\/em>,
kan jeg kun t\u00e6nke:
\u201cTak, mor, fordi du ikke lod systemet kn\u00e6kke mig.<\/strong>\u201d<\/strong><\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nVi bryster os hele tiden af, at vi er blevet klogere.
Mere humane.<\/p>\n\n\n\nMen n\u00e5r jeg h\u00f8rer for\u00e6ldreberetningerne,
g\u00e5r det den forkerte vej.<\/p>\n\n\n\nOg m\u00e5ske er det derfor, jeg skriver nu.
Fordi jeg ikke kunne dengang.
Fordi der stadig er b\u00f8rn, der bliver v\u00e6k \u2013
mens de voksne bliver enige om, at de \u201cegentlig klarer det meget godt.\u201d<\/p>\n\n\n\n\n\ud83d\udc9c L\u00e6s ogs\u00e5 fra Krigerprinsessens arkiv:<\/strong><\/p>\n
\n
- \ud83e\udde0 Et skridt tilbage \u2014 AuDHD, kropslige gr\u00e6nser & skole<\/a><\/li>\n
- \ud83c\udfa5 \nDR-dokumentar: Skolens tabte b\u00f8rn (om skolev\u00e6gring og frav\u00e6r)\n<\/a><\/li>
- \ud83d\udcda \nEn patients rejse gennem psykiatriens diagnosejungle \u2013 debatindl\u00e6g i Sundhedspolitisk Tidsskrift\n<\/a><\/li>\n
- \ud83e\udde9 \u2728 Det ved jeg ikke \u2013 Hvorfor autister ofte ikke kan forklare sig \u2728<\/a><\/li>\n
- \ud83d\udca7 N\u00e5r kroppen ved det f\u00f8r psykiatrien<\/a><\/li>\n
- \ud83d\udd0d Tidlig indsats i psykiatrien \u2013 med hvilken pris?<\/a><\/li>\n <\/ul>\n<\/div>\n\n