\ud83d\udcf7 En tom hospitalsgang som symbol p\u00e5 f\u00f8lelsen af usynlighed i psykiatrien. N\u00e5r relationel kontakt mangler, bliver man ikke bare patient \u2013 man kan komme til at f\u00f8le sig som om man ikke eksisterer.<\/p>\n
Nogle erfaringer s\u00e6tter sig ikke som store begivenheder, men som sm\u00e5 ridser i selvforst\u00e5elsen. Det her er en fort\u00e6lling om en helt almindelig situation i psykiatrien \u2013 og hvordan en enkelt s\u00e6tning, et frav\u00e6r af blik, eller en lukket d\u00f8r kan s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved noget s\u00e5 grundl\u00e6ggende som ens egen eksistens. “Jeg forst\u00e5r ikke, hvordan hun kan holde sig selv ud,” sagde en personale til to kolleger i frokoststuen om en medpatient, der lige havde givet udtryk for at have det meget sv\u00e6rt p\u00e5 en m\u00e5de, der kunne v\u00e6re sv\u00e6r for andre at rumme.<\/p>\n\n\n\n Normalt plejede jeg at liste v\u00e6k, n\u00e5r de begyndte at tale om medpatienter i min n\u00e6rhed \u2013 men midt i frokosten var der ingen flugtvej. Jeg sad ved et andet bord i en meget lille frokoststue og stivnede et \u00f8jeblik. Jeg kiggede rundt for at se, om der overhovedet var andre end mig til stede.<\/p>\n\n\n\n Et kort \u00f8jeblik overvejede jeg, om jeg faktisk<\/em> var til stede. For hvordan kunne de finde p\u00e5 at tale s\u00e5dan om en patient \u2013 et menneske, de er ansat til at passe p\u00e5 \u2013 mens en anden patient (mig) sad lige der?<\/p>\n\n\n\n Efter den dag skrev jeg altid i tablet\u2011tilfredshedsunders\u00f8gelsen:<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r man taler p\u00e6nt til og om patienterne, t\u00e6nker man p\u00e6nt om patienterne \u2013 og s\u00e5 behandler man dem ogs\u00e5 p\u00e6nt.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n To \u00e5r senere blev jeg ikke tilbudt at udfylde unders\u00f8gelsen. Jeg spurgte til den, og fik at vide, at de kun m\u00e5tte sende den til \u201cressourcest\u00e6rke patienter\u201d i e-Boks \u2013 ikke til patienter, der var psykotiske, aggressive eller \u201cutilfredse\u201d.<\/p>\n\n\n\n Fair nok, at man ikke kan bruge st\u00e6rkt virkelighedsfjerne svar. Men hvis en patient er s\u00e5 d\u00e5rlig, at deres vurdering er ubrugelig, burde de vel heller ikke udskrives?<\/p>\n\n\n\n Jeg fik ingen besked i e\u2011Boks, selvom jeg ellers altid fik at vide, at jeg var ressourcest\u00e6rk. Det er sv\u00e6rt at udvikle psykiatrien, hvis man kun beder de \u201cp\u00e6ne og rolige\u201d patienter om feedback.<\/p>\n\n\n\n Man siger, at det kan v\u00e6re et tegn p\u00e5 psykose eller dissociation, n\u00e5r man er usikker p\u00e5, om man er til stede i verden. Men for mig opstod f\u00f8lelsen ikke ud af det bl\u00e5 \u2013 den opstod, n\u00e5r personalet simpelthen ikke s\u00e5<\/em> mig.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 et akutafsnit fik jeg f\u00f8lelsen igen og igen. N\u00e5r de gik forbi mig p\u00e5 gangen uden overhovedet at registrere mig. Jeg har det sv\u00e6rt med \u00f8jenkontakt, men et kort blik, et lille smil eller bare en anerkendelse af, at jeg var der<\/em>, havde gjort en forskel. Efterh\u00e5nden begyndte jeg ogs\u00e5 at se v\u00e6k \u2013 ikke fordi jeg var sur eller uinteresseret, men fordi det gjorde for ondt at blive m\u00f8dt med afvisning igen og igen.<\/p>\n\n\n\n Det samme skete ved personaled\u00f8ren. F\u00f8rst stillede jeg mig bare i d\u00f8ren \u2013 i h\u00e5bet om, at de kunne g\u00e6tte, at jeg stod der, fordi jeg havde brug for hj\u00e6lp. Det kunne de ikke. S\u00e5 gik jeg tilbage til stuen. Tog mod til mig. Pr\u00f8vede igen. Bankede p\u00e5 d\u00f8rkarmen. Ingenting.<\/p>\n\n\n\n Men n\u00e5r jeg senere havde det d\u00e5rligt eller havde skadet mig selv, kom sp\u00f8rgsm\u00e5let altid:<\/p>\n\n\n\n “Hvorfor kom du ikke til os?”<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Hvis man ikke bliver set, n\u00e5r man beder om Panodil eller h\u00e5ndkl\u00e6der, kommer man heller ikke, n\u00e5r det br\u00e6nder p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 et godt afsnit \u00f8vede jeg mig i at bede om hj\u00e6lp. Det tog tid \u2013 frem og tilbage mellem stuen og d\u00f8ren \u2013 men det lykkedes, fordi jeg vidste, at de s\u00e5 mig<\/em>, ogs\u00e5 n\u00e5r jeg kom med sm\u00e5 ting. S\u00e5 vidste jeg, at de nok ogs\u00e5 ville se mig, n\u00e5r det blev sv\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 det uheldige afsnit skete det modsatte.<\/p>\n\n\n\n En dag var min mand p\u00e5 bes\u00f8g. Jeg kunne ikke komme ind p\u00e5 min stue, fordi l\u00e5sen slog fra. Personalet ignorerede mig igen, s\u00e5 jeg kom tilbage tomh\u00e6ndet. Min mand gik hen til kontoret og bad om hj\u00e6lp \u2013 og sjovt nok fik<\/em> han hj\u00e6lp. Af en, som tidligere havde v\u00e6ret s\u00f8d ved mig.<\/p>\n\n\n\n Da han n\u00e6vnte det ved udskrivelsessamtalen, foreslog l\u00e6gen, at det nok var fordi jeg \u201chele tiden kom og forstyrrede\u201d. Min mand m\u00e5tte fort\u00e6lle ham, at det ikke l\u00f8d som mig. Det gjorde ingen forskel.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r man er indlagt, er mange ting l\u00e5st v\u00e6k, s\u00e5 man har brug for personalet til selv sm\u00e5 behov. Man l\u00e6rer at behovsuds\u00e6tte konstant, fordi man er bange for at v\u00e6re til besv\u00e6r \u2013 og nogle steder f\u00e5r<\/em> man det ogs\u00e5 indirekte at vide.<\/p>\n\n\n\n Jeg pr\u00f8vede f.eks. at planl\u00e6gge mine morgener, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 det hele p\u00e5 \u00e9n gang \u2013 men b\u00e5de fordi jeg er d\u00e5rlig til planl\u00e6gning, og fordi reglerne \u00e6ndrede sig konstant, var det n\u00e6sten umuligt.<\/p>\n\n\n\n Et konkret eksempel: Jeg klagede til Region H over hele forl\u00f8bet. Da jeg ogs\u00e5 indsendte en UTH om fejldoseringen, fik jeg svaret:<\/p>\n\n\n\n \u201cDPSD er et l\u00e6ringssystem, ikke et klagesystem.\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Det var jo ikke fordi jeg ville \u201cklage dobbelt\u201d. Jeg ville bare sikre, at fejlen blev taget alvorligt. Og hvordan skulle jeg vide, at en UTH n\u00e6vnt i en klage automatisk sendes et andet sted hen?<\/p>\n\n\n\n Et andet eksempel: fjernbetjeningen. P\u00e5 det gode afsnit s\u00e5 jeg sj\u00e6ldent TV. Men p\u00e5 et andet havde jeg ikke lyst til at forlade stuen, og ville gerne se noget for at f\u00e5 tiden til at g\u00e5. Jeg fik at vide, at jeg ikke m\u00e5tte have fjernbetjeningen \u2013 jeg skulle komme og f\u00e5 skiftet kanal hver gang. Jeg zapper meget. S\u00e5 skulle jeg komme hvert femte minut? Det ville ingen af os holde ud.<\/p>\n\n\n\n Da jeg blev frustreret, endte det med et journalnotat:<\/p>\n\n\n\n \u201cPt kan im\u00f8dekommes i at beholde fjernbetjeningen mhp. mindste middels princip \u2026 rp: Fjernbetjening p\u00e5 stuen.\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Jeg tror, det m\u00e5 v\u00e6re noget af det sjoveste, jeg nogensinde har f\u00e5et ordineret.<\/p>\n\n\n\n Jeg skriver ikke dette for at udskamme mennesker. Jeg skriver det, fordi relationel kontakt \u2013 at blive set, h\u00f8rt og m\u00f8dt \u2013 er selve fundamentet for psykiatrisk behandling. N\u00e5r man mister blikket, mister man mere end tryghed. Man mister sig selv et \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n Og m\u00e5ske er det netop derfor, sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201cEksisterer jeg?\u201d stadig rumsterer. Ikke fordi jeg er psykisk ude af stand til at vurdere virkeligheden \u2013 men fordi virkeligheden alt for ofte undlod at se mig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Et personligt vidnesbyrd om, hvordan relationel svigt i psykiatrien kan s\u00e6tte sig som tvivl p\u00e5 egen eksistens. N\u00e5r blik, kontakt og anerkendelse mangler, bliver man ikke bare usynlig for personalet \u2013 man bliver ogs\u00e5 usynlig for sig selv. Dette er min fort\u00e6lling om at pr\u00f8ve at blive set.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3064,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[307,95,100,72,101,308,309],"tags":[357,362,355,360,314,354,245,361,137,353,358,359,356],"class_list":["post-3062","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-erfaring","category-fejldiagnoser-bias-i-psykiatrien","category-psykiatri-2","category-psykiatri-kritik-patientrettigheder","category-psykiatrisk-center-glostrup","category-reflektion","category-vidnesbyrd","tag-dissociation","tag-mindste-middels-princip","tag-pantoprazol","tag-patientinddragelse","tag-patientperspektiv","tag-patientsikkerhed","tag-psykiatrisk-behandling","tag-psykiatrisk-kultur","tag-region-hovedstadens-psykiatri","tag-relationel-kontakt","tag-selvforstaaelse","tag-usynlig-patient","tag-utilsigtet-haendelse"],"yoast_head":"\n
Jeg deler dette, fordi relationel kontakt ikke er \u201cnice to have\u201d i psykiatrien. Det er<\/em> behandlingen.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nN\u00e5r man overh\u00f8rer noget, man ikke burde h\u00f8re<\/h2>\n\n\n\n
\n
At blive sorteret fra som feedbackgiver<\/h2>\n\n\n\n
\n\n\n\nUsynlighed som erfaring \u2013 ikke som symptom<\/h2>\n\n\n\n
\n
Hvad der sker, n\u00e5r man pr\u00f8ver at bede om hj\u00e6lp<\/h2>\n\n\n\n
N\u00e5r sm\u00e5 fejl bliver store konsekvenser<\/h2>\n\n\n\n
Pantoprazol skal tages p\u00e5 tom mave, og der skal g\u00e5 30\u201360 minutter f\u00f8r man spiser. Jeg fik den konsekvent givet p\u00e5 en m\u00e5de der var fagligt forkert \u2013 n\u00e6rmest samtidig med morgenmaden \u2013 i over 10 \u00e5r, fordelt over ca. 2,5 \u00e5rs indl\u00e6ggelser. Jeg blev f\u00f8rst klar over det, fordi min mor fortalte mig det.<\/p>\n\n\n\n\n
\n\n\n\n\u201cFjernbetjening p\u00e5 stuen\u201d \u2013 det absurde i praksis<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n\n\n\nHvorfor jeg fort\u00e6ller det her<\/h2>\n\n\n\n