\ud83d\udcf7 Foto: Annie Spratt\n via Unsplash<\/p>\n
Mange, der arbejder med mennesker, tror, de kan kende forskel p\u00e5 manipulation og overlevelse.<\/p>\n\n\n\n
Denne tekst udfordrer den tanke.<\/p>\n\n\n\n
Jeg skrev den, fordi jeg l\u00e6nge blev misforst\u00e5et \u2013 set som dramatisk, manipulerende, \u201cfor meget\u201d.
Men i virkeligheden fors\u00f8gte jeg bare at signalere, at jeg ikke kunne mere.<\/p>\n\n\n\n
Vi taler for lidt om, hvordan smerte ser ud, n\u00e5r man ikke<\/em> passer ind i manualen for \u201cden rigtige m\u00e5de at have det d\u00e5rligt p\u00e5\u201d.<\/p>\n\n\n\n Det her er ikke et r\u00e5b om hj\u00e6lp. Hvis du l\u00e6ser med, h\u00e5ber jeg, du tager det som en mulighed for at forst\u00e5 \u2013 ikke for at d\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n Du havde ret. Jeg \u201cfakede\u201d.<\/p>\n\n\n\n Ikke for at manipulere, men fordi jeg ikke havde noget andet sprog for min n\u00f8d. Jeg skar i mig selv og talte om selvmord \u2013 ikke fordi jeg ville d\u00f8, men fordi jeg ikke kunne finde en anden m\u00e5de at signalere stop \u2013 det her er for meget. Det er det paradoks, jeg levede i: Mine reaktioner blev tolket som spil. Som kontrol. Som \u201cfor meget\u201d. Og ja, det udviklede sig til en vane \u2013 en m\u00e5de at fors\u00f8ge at regulere, udtrykke, overleve \u2013 som jeg stadig k\u00e6mper med. I dag er det anderledes. Ikke bedre \u2013 bare mere stille. \u201cFor et menneske, der virkelig \u00f8nsker at d\u00f8, r\u00e6kker ikke ud.\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n S\u00e5 jeg bliver. For hans skyld. Og for familiens. Jeg ville ikke d\u00f8 dengang. Hvis du l\u00e6ser dette, h\u00e5ber jeg ikke, du f\u00f8ler dig angrebet. \ud83d\udc9c Til minde om alle dem, der blev misforst\u00e5et som \u201cfor meget\u201d \u2013 men som i virkeligheden bare k\u00e6mpede for at blive set som menneske.<\/em><\/p>\n\n\n\n Flere fra Krigerprinsessen:<\/strong><\/p>\n\n L\u00e6s ogs\u00e5:<\/strong><\/p>\n \n Historier fra autister i psykiatrien \u2013 stemmer, der blev set igennem, men ikke ind i\n <\/a>\n<\/div>\n\n
Det er et vidnesbyrd \u2013 om at overlevelse ogs\u00e5 kan blive en vane.<\/p>\n\n\n\nTil dig, der s\u00e5 igennem mig \u2013 men ikke ind i mig<\/h2>\n\n\n\n
Jeg l\u00e6rte tidligt, at det ikke nytter noget at sige \u201cjeg har det d\u00e5rligt\u201d, hvis man ikke samtidig viser det p\u00e5 den rigtige m\u00e5de.
Og det har jeg aldrig kunnet.
Jeg kan grine, selv n\u00e5r jeg er ved at g\u00e5 i opl\u00f8sning.
Jeg kan virke velformuleret, selv n\u00e5r mit nervesystem er i flugt.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r ingen reagerer p\u00e5 stilheden, begynder man at r\u00e5be.
N\u00e5r man r\u00e5ber, bliver man farlig.
Og s\u00e5 f\u00e5r man ikke hj\u00e6lp. Man bliver u\u00f8nsket.<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde det for d\u00e5rligt til at skjule det \u2013 og for anderledes til at blive troet p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Men i virkeligheden fors\u00f8gte jeg bare at holde sammen p\u00e5 noget, der aldrig var blevet st\u00f8ttet i at h\u00e6nge sammen.<\/p>\n\n\n\n
Man l\u00e6gger ikke bare den slags p\u00e5 hylden fra den ene dag til den anden, selvom man gerne vil.
Selv n\u00e5r jeg ved, at det ikke hj\u00e6lper \u2013 selv n\u00e5r jeg skammer mig over det \u2013 sidder det i mig som en kode, min krop og hjerne l\u00e6rte for l\u00e6nge siden.
Det er ikke noget, jeg er stolt af.
Men det er heller ikke noget, jeg valgte.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror ikke l\u00e6ngere, at jeg kan reddes.
Jeg \u00f8nsker ikke opm\u00e6rksomhed. Jeg \u00f8nsker fred.
Men jeg ved ogs\u00e5, at mit d\u00f8ds\u00f8nske ikke kan realiseres \u2013 ikke uden min mands tilladelse, og den vil han aldrig give.
Han har stoppet mig mere end 30 gange \u2013 fysisk, med sin stemme, med sin frygt, med sine minder, som dukker op, n\u00e5r jeg er t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n\n
Men ikke for min egen.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ville bare have, at nogen opdagede, at jeg ikke kunne mere.
Nu\u2026 nu vil jeg faktisk bare gerne have fred.<\/p>\n\n\n\n
Jeg h\u00e5ber, du ser det som en mulighed.
For at forst\u00e5, at ikke alle smerter viser sig i \u201cde rigtige former\u201d.
Og ikke alle strategier er valg. Nogle er overlevelse.
Og nogle af os overlever, alt for l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n
\n\n\n\n\n