\ud83d\udcf7 Hun gik ind i psykiatrien som et menneske i farver \u2013 og kom ud som en skygge af det.<\/p>\n
Det var februar 2001. Jeg var 25 \u00e5r gammel, og jeg gik til min l\u00e6ge for at f\u00e5 hj\u00e6lp. Ikke fordi jeg var psykotisk, ikke fordi jeg h\u00f8rte stemmer, men fordi jeg havde det skidt. Jeg var tr\u00e6t, trist, forvirret og alene. Det havde jeg v\u00e6ret i noget tid, og min l\u00e6ge havde allerede behandlet mig med Zoloft, som ikke virkede. Da jeg udtrykte tvivl om behandlingen, fik jeg at vide, at det m\u00e5ske var fordi jeg ikke troede nok p\u00e5 den. (Ret beset kunne jeg m\u00e5ske lige s\u00e5 godt have f\u00e5et kalktabletter – virkningen ville have v\u00e6ret det samme).<\/p>\n\n\n\n
Han foreslog noget med hypnose og at jeg skulle tegne en blomst. Jeg sagde nej tak.<\/p>\n\n\n\n
I stedet blev jeg henvist til Bispebjerg Psykiatriske Ambulatorium, hvor jeg h\u00e5bede at f\u00e5 noget gruppeterapi eller bare et menneske at tale med. Jeg kom i stedet hjem med en diagnose og en recept p\u00e5 antipsykotisk medicin.<\/p>\n\n\n\n
L\u00e6gen, jeg m\u00f8dte, stillede en “formodentlig skizotypisk sindslidelse” som forel\u00f8big diagnose og satte mig i behandling med Risperdal 1 mg. If\u00f8lge Sundhedsstyrelsens autorisationsregister<\/a>, blev hun f\u00f8rst speciall\u00e6ge i psykiatri i oktober 2002. Det her var februar 2001.<\/p>\n\n\n\n For tre m\u00e5neder siden kontaktede jeg Styrelsen for Patientsikkerhed for at f\u00e5 afklaret, hvordan supervision fungerer i s\u00e5danne tilf\u00e6lde. De svarede, at<\/p>\n\n\n\n “Yngre l\u00e6ger, med eller uden speciall\u00e6geanerkendelse, vil i langt de fleste tilf\u00e6lde v\u00e6re ansat p\u00e5 et behandlingssted, hvor de er underlagt behandlingsstedets supervision.”<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n De skrev ogs\u00e5, at<\/p>\n\n\n\n “Der er ikke krav om, at evt. superviserende l\u00e6ges navn eller initialer skal fremg\u00e5 af journalen.”<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Det kan godt v\u00e6re, at der ikke er et krav.\n
\n
Men det g\u00f8r det ikke rigtigt.
For hvordan skal en patient nogensinde kunne f\u00e5 indsigt i, hvem der reelt traf beslutningerne?<\/p>\n\n\n\n