Professor og psykiater Merete Nordentoft fort\u00e6ller om sin mormor Nihal, som blev udsat for insulinchok og lobotomi i 1930\u2019ernes psykiatri.<\/em>\n <\/p>\n<\/div>\n\n\n\n<\/p>\n\n\n\n
Hun beskrev, hvordan mormoren blev tvangsindlagt i 1930\u2019erne, fik insulinchok, d\u00f8sekure og til sidst det hvide snit \u2013 en lobotomi. Hun d\u00f8de som 43-\u00e5rig, efter at have v\u00e6ret fanget i et system, der kaldte sig selv moderne og videnskabeligt.<\/p>\n\n\n\n
I interviewet bruges historien til at pege p\u00e5, hvor langt man mener, vi er kommet.
Der st\u00e5r: \u201cHeldigvis er psykiatrien helt anderledes i dag.\u201d
Og jo, vi laver ikke l\u00e6ngere det hvide snit. Vi centrifugerer ingen, og insulinchok er for l\u00e6ngst arkiveret under \u201chistoriske fejltrin.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Men jeg kan ikke lade v\u00e6re med at m\u00e6rke et stik i maven, n\u00e5r jeg l\u00e6ser det.
For n\u00e5r man har levet i den moderne psykiatri, kan s\u00e6tningen \u201cheldigvis er alt anderledes i dag\u201d komme til at holde fortidens r\u00e6dsler ud i strakt arm \u2013 uden at se, at mange af mekanismerne stadig lever. Bare i en ny uniform.<\/p>\n\n\n\n
\ud83e\udde0 Vi kalder det behandling, ikke tvang<\/strong><\/h3>\n\n\n\nI dag hedder det ikke d\u00f8sekure \u2013 det hedder sedation.
Det hedder ikke straffende indesp\u00e6rring \u2013 det hedder beskyttelse.
Og n\u00e5r man bliver overbehandlet med medicin, siger man, at man f\u00f8lger evidensen.<\/p>\n\n\n\n
Men oplevet fra patientstolen er forskellen ikke altid s\u00e5 stor, som vi gerne vil tro.
I 1940\u2019erne mente man ogs\u00e5, at man handlede videnskabeligt. At man hjalp. At man gjorde det n\u00f8dvendige.
Og pr\u00e6cis som dengang har vi stadig mennesker, der mister \u00e5r af deres liv p\u00e5 grund af \u201cbehandling\u201d \u2013 bare uden synlige ar i panden.
Det udelukker ikke, at sedation, beskyttelsesforanstaltninger og medicin kan v\u00e6re n\u00f8dvendige; min pointe er, at sproget ikke m\u00e5 skjule magt og bivirkninger.<\/p>\n\n\n\n
\ud83d\udc94 N\u00e5r smerten bliver privat \u2013 og historien offentlig<\/strong><\/h3>\n\n\n\nJeg tror, Nordentoft virkelig mener det godt. Hun har levet med psykisk sygdom i familien.
Hun har set det n\u00e6re tab og pr\u00f8ver m\u00e5ske at skabe mening ved at fort\u00e6lle: \u201cSe, min mormor blev \u00f8delagt, men vi g\u00f8r det bedre nu.\u201d
Men i fors\u00f8get p\u00e5 at hele den arv risikerer man at overse, hvordan det samme system stadig kan skade.<\/p>\n\n\n\n
For man kan ikke hele fortiden ved at gentage dens m\u00f8nstre i en p\u00e6nere version.
Og n\u00e5r man kalder i dag for fremskridt uden at se dem, der falder igennem, bliver fortiden et spejl, man kigger v\u00e6k fra.<\/p>\n\n\n\n
\u2696\ufe0f Psykiatrien har ikke brug for flere undskyldninger. Den har brug for introspektion.<\/strong><\/h3>\n\n\n\nAt kende sin mormors historie burde v\u00e6re et kald til ydmyghed, ikke til selvsikre konklusioner.
For det er ikke nok, at vi ikke l\u00e6ngere laver det hvide snit \u2013 vi skal turde sp\u00f8rge:
Hvilke snit laver vi nu? I folks identitet, i deres muligheder, i deres tro p\u00e5 sig selv?<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r diagnoser stilles for hurtigt, n\u00e5r medicinering kaldes forebyggelse, n\u00e5r kritik afskrives som \u201cmanglende sygdomsindsigt\u201d\u2014s\u00e5 risikerer vi at gentage historien.
Ikke med skalpeller, men med ord, etiketter og tavshed.<\/p>\n\n\n\n
\ud83e\udd1d Krigerprinsessens perspektiv (l\u00e6serstemme)<\/h3>\n\n\n\n
\u201cN\u00e5r de med magten s\u00e6tter kriterierne for, hvad et \u2018godt liv\u2019 er \u2014 og vi skal bevise, at vi passer ind \u2014 bliver hj\u00e6lpen formynderi. Man kan f\u00e5 fjernet \u00f8konomi, b\u00f8rn og selvbestemmelse, l\u00e6nge f\u00f8r nogen lytter til vores egen vurdering.\u201d (anonymiseret l\u00e6serbrev).<\/p>\n\n\n\n
\ud83d\udc9c Og m\u00e5ske er det netop d\u00e9r, helingen begynder<\/strong><\/h3>\n\n\n\nIkke ved at sige: \u201cS\u00e5dan er vi ikke l\u00e6ngere.\u201d
Men ved at turde sige: \u201cS\u00e5dan er vi stadig \u2013 p\u00e5 m\u00e5der, vi endnu ikke forst\u00e5r.\u201d<\/p>\n\n\n\n
For m\u00e5ske kan psykiatrien f\u00f8rst blive menneskelig, n\u00e5r den t\u00f8r se sin egen arv i \u00f8jnene \u2013 og forst\u00e5, at sand forandring ikke handler om at v\u00e6re moderne, men om at v\u00e6re modig: villig til at korrigere sig selv i offentlighed.<\/p>\n\n\n\n
\ud83e\udef6 Krigerprinsessens perspektiv<\/h3>\n\n\n\n
Dette er min oplevede analyse som tidligere patient og p\u00e5r\u00f8rende. Jeg afviser ikke, at mange f\u00e5r god hj\u00e6lp \u2013 jeg insisterer p\u00e5, at fremskridt ogs\u00e5 kr\u00e6ver, at vi t\u00f8r se de steder, hvor hj\u00e6lpen stadig g\u00f8r ondt.<\/p>\n\n\n\n