{"id":2861,"date":"2025-09-21T02:04:58","date_gmt":"2025-09-21T01:04:58","guid":{"rendered":"https:\/\/prinsessepower.wtf\/blog\/?p=2861"},"modified":"2025-09-21T02:05:01","modified_gmt":"2025-09-21T01:05:01","slug":"et-skridt-tilbage-audhd-kropslige-graenser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/prinsessepower.wtf\/blog\/et-skridt-tilbage-audhd-kropslige-graenser\/","title":{"rendered":"Et skridt tilbage: om AuDHD, kropslige gr\u00e6nser og skolen der ikke s\u00e5 mig"},"content":{"rendered":"

\ud83d\udcf7 Et tomt klasselokale i dagslys; en h\u00e5nd tr\u00e6der tilbage. Et billede p\u00e5 gr\u00e6nser, erindring og det, der ikke blev set.<\/p>\n

Jeg tr\u00e5dte et skridt tilbage. Psykiateren tr\u00e5dte frem. For mig var det ikke sm\u00e5ting \u2014 det var selvbeskyttelse.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Et skridt tilbage<\/h2>\n\n\n\n

Der var en psykiater under en indl\u00e6ggelse, som var meget s\u00f8d. Jeg m\u00e6rkede instinktivt, at hun ville v\u00e6re n\u00e6r \u2014 s\u00e5dan p\u00e5 den m\u00e5de, hvor hun troede, hun rakte en h\u00e5nd ud. Instinktivt tog jeg et skridt bagud. Hun tr\u00e5dte et skridt frem. Jeg trak mig igen. Hun tr\u00e5dte frem igen. Til sidst gav jeg op. Hun forstod ikke mit signal.<\/p>\n\n\n\n

Et k\u00e6mpe problem i psykiatrien er desuden, at n\u00e5r man er i krise, kan personale finde p\u00e5 at omringe<\/em> en eller g\u00e5 foran en for at stoppe \u00e9n \u2014 tvinge \u00e9n til at \u2018v\u00e6re i situationen\u2019, at blive i krisen eller konfrontere traumet, n\u00e5r man i virkeligheden bare har brug for at flygte. Det jeg gjorde nogle gange var at g\u00e5 ind under bruseren og t\u00e6nde for vandet; personalet \u00f8nskede ikke at blive v\u00e5de, s\u00e5 de trak sig, og sp\u00f8rgsm\u00e5lene stilnede \u2014 hvis jeg var heldig. Den slags praksis retraumatiserer.<\/p>\n\n\n\n

Det var ikke ond vilje. Det var manglende viden. For mig \u2014 som voksen med AuDHD og komplekse traumer \u2014 er fysisk afstand ofte ikke \u00abet sp\u00f8rgsm\u00e5l om h\u00f8flighed\u00bb. Det er en gr\u00e6nse. N\u00e5r jeg tr\u00e6kker mig, fors\u00f8ger jeg at beskytte mig selv. N\u00e5r fagfolk ikke kan l\u00e6se det, bliver et enkelt \u00f8jeblik til en oplevelse, der kan retraumatisere. Det smerter, og det forklarer meget af den mistillid, jeg har m\u00f8dt i sundhedsv\u00e6senet.<\/p>\n\n\n\n

Skolen der ikke s\u00e5 mig<\/h2>\n\n\n\n

Jeg elskede at g\u00e5 i skole. Jeg elskede at l\u00e6re. Jeg var m\u00e5ske endda popul\u00e6r \u2014 n\u00e5r jeg f\u00f8lte mig tryg, kunne jeg v\u00e6re \u00e5ben og n\u00e6r. Sickan fik ofte de sjove id\u00e9er, og jeg fulgte hende i dem; hun var min sikre base \u2014 og hvis hun l\u00e6ser det en dag, vil jeg gerne sige tak. Det er en stor ting at have haft \u00e9n, der stod op for en.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig var der mange d\u00e5rlige ting. Jeg husker lugten i nogle lokaler, larmen, kvalmen der kom, svimmelheden, og de mange sygedage. Min mor regnede ud, at jeg havde ~35 frav\u00e6rsdage i 3. klasse, 50 i 5. og 85 i 8. klasse. N\u00e5r jeg kom tilbage efter l\u00e6ngere tids sygdom, var klassekammeraterne ofte s\u00e5 glade for at se mig, at de kastede sig om halsen p\u00e5 mig \u2014 de gjorde det fordi jeg var h\u00f8jere end dem, s\u00e5 de troede, at de kunne \u00abh\u00e6nge p\u00e5 mig\u00bb. P\u00e5 den m\u00e5de var det s\u00f8dt \u2014 men det var ogs\u00e5 overv\u00e6ldende.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kunne teknisk set l\u00e6se \u2014 men i klassev\u00e6relset kunne jeg ikke holde fokus. Sm\u00e5snak, sp\u00f8rgsm\u00e5l til l\u00e6reren, en bev\u00e6gelse, et lys der skiftede \u2014 alt rev min opm\u00e6rksomhed itu. Det bet\u00f8d, at jeg endte med at opgive at l\u00e6se teksterne, at jeg tit valgte at tr\u00e6kke mig og skjule mine vanskeligheder; jeg gjorde alt for ikke at stikke ud og virke m\u00e6rkelig. Jeg ville gerne v\u00e6re anderledes og provokerende \u2014 men p\u00e5 \u00abden rigtige m\u00e5de\u00bb. I forbindelse med min udredning i 2024 udfyldte min gamle klassekammerat Hanne et DIVA 2.0-skema, og noterede, at jeg ikke virkede s\u00e6rlig interesseret i at f\u00e5 en uddannelse. Jeg havde ikke styr p\u00e5, hvad jeg ville \u2014 jeg taget en “Hvad kan jeg bliver?”-test, der sagde \u00abbibliotekar\u00bb, hvilket gav ingen<\/em> mening, for jeg havde n\u00e6sten aldrig l\u00e6st b\u00f8ger. M\u00e5ske det mere var tegn p\u00e5, at jeg pr\u00f8vede at passe ind end et reelt valg om uddannelse.<\/p>\n\n\n\n

Senere blev jeg sat i \u201cUng i arbejde\u201d \u2014 et kontorjob p\u00e5 Panuminstituttet hvor jeg arkiverede artikler. Det var fint i sig selv, men hver morgen skulle jeg g\u00e5 gennem stueetagen der stank. Den lugt kn\u00e6kkede mig. Jeg gr\u00e6d nogle morgener, n\u00e5r ingen s\u00e5 det. Jeg pr\u00f8vede at passe ind, men sansep\u00e5virkninger (lugte, lyde, tr\u00e6ngsel) gjorde det sv\u00e6rt. Til sidst kunne jeg ikke mere; jeg gik ned med flaget.<\/p>\n\n\n\n

Sm\u00e5 sejre og n\u00f8dvendige hensyn<\/h2>\n\n\n\n

Der har heldigvis ogs\u00e5 v\u00e6ret sm\u00e5, konkrete sejre. Mandse har ofte g\u00e6ttet rigtigt: n\u00e5r vi er til et arrangement, hj\u00e6lper det at tr\u00e6kke mig lidt v\u00e6k \u2014 s\u00e5 f\u00e5r jeg ro og kan fungere videre. Men nogle gange n\u00e5r vi slet ikke afsted, selvom jeg virkelig gerne vil. N\u00e5r vi aflyser, f\u00e5r jeg det ofte bedre efter en halv times tid, og det giver mig en f\u00f8lelse af, at folk tror, jeg \u00abl\u00f8j\u00bb om at v\u00e6re syg. Mandse havde bem\u00e6rket m\u00f8nsteret l\u00e6nge, men turde f\u00f8rst n\u00e6vne det, da jeg selv begyndte at s\u00e6tte ord p\u00e5 det. Det er sv\u00e6rt \u2014 folk tror ofte, at psykisk sygdom ikke er et \u00abrigtigt\u00bb grundlag for at aflyse.<\/p>\n\n\n\n

Loop-\u00f8repropper hjalp mig konkret. Muddi (min mor) k\u00f8bte dem til mig, og pludselig kunne jeg v\u00e6re til julefrokost i tre timer i stedet for halvanden. Det lyder banalt \u2014 men det var livsforandrende. Og ja: Mandse er den, der ofte spotter, at jeg har brug for at tr\u00e6kke mig.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det g\u00e6lder fysisk kontakt, hj\u00e6lper nogle former for tryghed mig \u2014 f.eks. n\u00e5r Mandse l\u00e6gger sig oven p\u00e5 mig, hvilket kan give en form for proprioceptiv ro (muskel-\/ledsans). Jeg kan ikke altid forklare hvorfor det virker, men det g\u00f8r det nogle gange. Jeg fortalte engang en p\u00e6dagog om det, og hun lagde sig ovenp\u00e5 mig i en terapeutisk gestus. Hendes kollega kom ind, troede jeg var ude af kontrol, og var ved at trykke alarm \u2014 det blev en absurd, lidt komisk episode, som jeg ogs\u00e5 tidligere har skrevet om.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r kroppen ved det f\u00f8r psykiatrien<\/a><\/p>\n\n\n\n

Jeg har altid haft s\u00e6rinteresser \u2014 Madonna, sci-fi, pennevenner (jeg havde engang 75 pennevenner \u2014 mine for\u00e6ldre blev nerv\u00f8se, n\u00e5r postbudet kom). Interessen for adf\u00e6rd og psykologi har faktisk v\u00e6ret min m\u00e5de at l\u00e6re at agere \u00abnormalt\u00bb p\u00e5, n\u00e5r neurotypiske mennesker g\u00f8r det intuitivt; i dag kan jeg ofte analysere mig frem til, hvad der foreg\u00e5r i en social situation.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har aldrig haft massiv problemer med lugtesans sammenlignet med min mor, men jeg har reageret voldsomt p\u00e5 visse lugte: en gang f\u00f8ltes reng\u00f8ringsmidler som gift, og jeg l\u00f8b v\u00e6k i panik; en anden gang var jeg n\u00e6sten sikker p\u00e5, at maden smagte af gift \u2014 jeg var s\u00e5 overbevist, at Mandse endte med at smide sin mad v\u00e6k. S\u00e5 sensorik spiller en rolle for mig.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Hvad jeg gerne vil have, fagpersoner og skoler forst\u00e5r:<\/strong><\/p>\n\n\n\n