{"id":2740,"date":"2025-07-08T05:31:14","date_gmt":"2025-07-08T04:31:14","guid":{"rendered":"https:\/\/prinsessepower.wtf\/blog\/?p=2740"},"modified":"2025-07-08T05:31:18","modified_gmt":"2025-07-08T04:31:18","slug":"det-ved-jeg-ikke-naar-autister-ikke-kan-forklare-sig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/prinsessepower.wtf\/blog\/det-ved-jeg-ikke-naar-autister-ikke-kan-forklare-sig\/","title":{"rendered":"\u2728 Det ved jeg ikke: Hvorfor autister ofte ikke kan forklare sig \u2728"},"content":{"rendered":"

\ud83d\udcf7 N\u00e5r ordene ikke kommer ud, bliver man hurtigt reduceret til en diagnose \u2013 eller en ting.<\/p>\n

Jeg svarer rigtig ofte “det ved jeg ikke”<\/em>, n\u00e5r folk sp\u00f8rger mig, hvordan jeg har det, eller hvad jeg har brug for. Ikke fordi jeg ikke vil svare, men fordi jeg ikke ved det \u2013 eller ikke t\u00f8r sige det, fordi jeg er bange for at blive misforst\u00e5et. N\u00e5r mit nervesystem er i alarm, kan jeg ikke finde ordene. Jeg er overv\u00e6ldet og fanget i en tilstand, hvor min hjerne kun kan fokusere p\u00e5 at overleve.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt besluttede mine kontaktpersoner \u2013 i samarbejde med min mand \u2013 at jeg ikke m\u00e5tte sige “det ved jeg ikke”<\/em> l\u00e6ngere. Jeg tror, de h\u00e5bede, det ville hj\u00e6lpe mig til at m\u00e6rke efter og finde svar. Men for mig skete det modsatte: Jeg begyndte at g\u00e6tte endnu mere<\/strong>, og det f\u00f8rte til panik og nedlukning. Jeg havde i forvejen sv\u00e6rt ved at s\u00e6tte ord p\u00e5 mine tanker og f\u00f8lelser, og nu blev det ogs\u00e5 forbundet med skam, fordi jeg tydeligvis gjorde noget \u201cforkert\u201d i deres \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n

Heldigvis gav de mig ogs\u00e5 ro og plads til at skrive mine tanker ned mellem samtalerne. Det hjalp mig til at finde ordene p\u00e5 en m\u00e5de, som f\u00f8ltes tryg. Der var ogs\u00e5 en psykiater, jeg s\u00e5 hver tredje uge, som gjorde en forskel. Hun l\u00e6ste mine breve med \u00e5benhed \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r jeg beskrev sv\u00e6re oplevelser i psykiatrien, som andre plejede at affeje med s\u00e6tninger som: “Det m\u00e5 v\u00e6re taget ud af kontekst”<\/em> eller “Det har du nok misforst\u00e5et.”<\/em> Hos hende begyndte jeg at turde \u00e5bne lidt op.<\/p>\n\n\n\n

Men hun stoppede, og siden har jeg ikke haft en relation som den. I dag har jeg ingen psykiater og f\u00f8ler mig ofte s\u00e5 nedbrudt, at jeg takker nej til hj\u00e6lp \u2013 ikke fordi jeg ikke har brug for den, men fordi jeg ikke kan arbejde med noget, n\u00e5r hele mit system er i h\u00f8jeste alarmberedskab.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

\ud83e\ude7a Journalnotater: N\u00e5r tavshed bliver mistolket<\/h2>\n\n\n\n

10-11-2013<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n

\n

“Ved samtalen er pt. meget stille. Har n\u00e6sten ingen \u00f8jenkontakt med ut. Sidder og stirrer ligefrem for sig. Svarer meget kortfattet, ja og nej, og det ved jeg ikke. […] Kontakten er l\u00e6deret, s\u00e5vel formel som emotionel. […] Begr\u00e6nset sygdomsindsigt.”<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

24-08-2017<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n

\n

“Pt. har kun \u00f8jenkontakt p\u00e5 opfordring […] Pt. er ikke i stand til at beskrive narrativt hvordan hun har det […] Svarer ad\u00e6kvat p\u00e5 nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l, men glider af p\u00e5 andre med ‘det ved jeg ikke’. Pt har sv\u00e6rt ved at s\u00e6tte ord p\u00e5 sin indre oplevelse.”<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

01-08-2022<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n

\n

“Pt. sidder under det meste af samtalen og ser ned og piller ved sin taske. Svarer flere gange: ‘Det ved jeg ikke’ og ellers kun ‘ja’ og ‘nej’ p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l.”<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

N\u00e5r nervesystemet er i alarm<\/h2>\n\n\n\n

Jeg blev ofte vurderet som “l\u00e6deret”<\/em>, “inad\u00e6kvat”<\/em> eller “begr\u00e6nset sygdomsindsigt”<\/em>, n\u00e5r jeg ikke kunne finde ordene. Men det var ikke et valg. Jeg var i overlevelsesmode. De s\u00e5 mit smil som et tegn p\u00e5, at jeg havde det bedre, men forstod ikke, at det var et fors\u00f8g p\u00e5 at berolige dem og aflede opm\u00e6rksomheden fra mit indre kaos.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s flere fejltolkninger af min adf\u00e6rd her:
Hvordan psykiatrien mistolkede mig \u2013 og hvorfor jeg ikke tier stille<\/a><\/p>\n\n\n\n

Del 1 \u2013 N\u00e5r systemet fejll\u00e6ser dig<\/a><\/p>\n\n\n\n

Del 2 \u2013 N\u00e5r hj\u00e6lpen g\u00f8r det v\u00e6rre<\/a><\/p>\n\n\n\n

Del 3 \u2013 \u201cDu kan da bare l\u00e6se journalen\u201d \u2013 N\u00e5r man bliver en sag frem for et menneske<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

\ud83e\udde0 Eksperters perspektiver<\/h2>\n\n\n\n

Henrik Sondrup: Det er ikke fordi du ikke vil<\/h3>\n\n\n\n

Henrik Sondrup beskrev det s\u00e5 pr\u00e6cist i et LinkedIn-opslag:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cDet er ikke fordi du ikke vil. Det er fordi du ikke kan \u2013 i det \u00f8jeblik, det g\u00e6lder.\u201d<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Han s\u00e6tter ord p\u00e5, hvordan det kan f\u00f8les umuligt at forklare sin angst, mens man st\u00e5r midt i den. Netop angst kan g\u00f8re det sv\u00e6rt at bede om hj\u00e6lp, fordi kroppen reagerer med uro, tilpasning eller tavshed \u2013 og det, der skulle v\u00e6re et trygt m\u00f8de med l\u00e6gen, kan i stedet udl\u00f8se en overlevelsesreaktion. Mange ender med at nikke, smile og sige \u201cdet g\u00e5r\u201d, selvom det ikke g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Systemet fejler ikke i intention, men i forst\u00e5else: Det ser ikke, at nogle svar er l\u00e5st bag et nervesystem i alarm. Maskering kan f\u00e5 en til at fremst\u00e5 rolig og velformuleret, selvom man k\u00e6mper indeni. Derfor glider hj\u00e6lpen ofte v\u00e6k \u2013 ikke fordi man ikke vil samarbejde, men fordi man ikke kan i det \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n

Pointen er, at relationen bliver afg\u00f8rende: Man har brug for fagfolk, der giver tid, tryghed og m\u00f8der \u00e9n p\u00e5 en m\u00e5de, hvor det ikke koster overlevelse at bede om hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Ea Car\u00f8e: Relationer skaber tryghed<\/h3>\n\n\n\n

\ud83c\udfa7 I podcasten Autisme p\u00e5 hjernen<\/a><\/em> (ca. 15:00\u201319:00) understreger psykolog Ea Car\u00f8e, hvor vigtig en gennemg\u00e5ende relation<\/strong> er \u2013 f.eks. en klassel\u00e6rer, p\u00e6dagog eller kontaktperson, som l\u00e6rer barnet eller beboeren at kende i dybden. Denne t\u00e6tte relation g\u00f8r det muligt at skabe tryghed, forst\u00e5 barnets eller borgerens individuelle behov og reagere nuanceret i stedet for med \u201cone size fits all\u201d-tilgange.<\/p>\n\n\n\n

Hun beskriver ogs\u00e5 et dilemma: N\u00e5r en fagperson med en god relation forst\u00e5r og beskytter borgerens gr\u00e6nser, kan kolleger misforst\u00e5 situationen. De kan f.eks. fejltolke en person, der samarbejder og smiler, som \u201ctilfreds\u201d og opfatte det som en succes, selvom det i virkeligheden kan v\u00e6re en fawn-reaktion<\/strong> \u2013 alts\u00e5 en overlevelsesstrategi, hvor man tilpasser sig, maskerer og undg\u00e5r konflikt, selvom man har det skidt indeni.<\/p>\n\n\n\n

Pointen er, at overfladeadf\u00e6rd ikke altid afspejler indre trivsel<\/strong>, og at fagfolk m\u00e5 lytte til b\u00e5de barnet\/borgeren og hinanden for at forst\u00e5, hvad der reelt foreg\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Pernille Hebsgaard: Manglen p\u00e5 ord<\/h3>\n\n\n\n

\ud83d\udcf1 P\u00e5 Instagram s\u00e6tter Pernille Hebsgaard ogs\u00e5 ord p\u00e5:<\/p>\n\n\n\n

“Jeg kan ikke beskrive, hvordan jeg har det.” “Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for lige nu.” “Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hun peger p\u00e5, at dette kan skyldes bl.a.:<\/p>\n\n\n\n