{"id":2659,"date":"2025-06-25T05:27:59","date_gmt":"2025-06-25T04:27:59","guid":{"rendered":"https:\/\/prinsessepower.wtf\/blog\/?p=2659"},"modified":"2025-06-25T05:37:09","modified_gmt":"2025-06-25T04:37:09","slug":"naar-kroppen-ved-det-foer-psykiatrien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/prinsessepower.wtf\/blog\/naar-kroppen-ved-det-foer-psykiatrien\/","title":{"rendered":"N\u00e5r kroppen ved det f\u00f8r psykiatrien"},"content":{"rendered":"

\ud83d\udcf7 "Ham har jeg v\u00e6ret i bad med" \u2013 N\u00e5r kroppen ved det f\u00f8r psykiatrien \ud83d\udec1\ud83d\udc9c<\/p>\n

En personlig og sanselig fort\u00e6lling om alternativ behandling, tyngde, grin og guler\u00f8dder i psykiatrien \u2013 og om at f\u00e5 det bedre, n\u00e5r nogen t\u00f8r g\u00f8re det upr\u00f8vede.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

En bruser, en protest og pludselig ro<\/h2>\n\n\n\n

Jeg kunne ikke mere, og de kunne ikke forst\u00e5, at de skulle lade mig v\u00e6re. Men folk bliver jo bekymrede. De vil fikse mig. S\u00e5 de stimlede sammen om mig, talte til mig \u2013 s\u00e5 mange stemmer og ber\u00f8ringer. Alt for mange sanseindtryk.<\/p>\n\n\n\n

Jeg var frustreret. Jeg stillede mig ind under bruseren i protest. Der skete noget lige d\u00e9r, men jeg vidste ikke hvad.<\/p>\n\n\n\n

En sygeplejerske, som var min faste kontaktperson, og som jeg havde et meget d\u00e5rligt forhold til, var faktisk den eneste, der forstod, at der m\u00e5tte v\u00e6re en grund. Alle de s\u00f8de troede, at det var provokation \u2013 og f\u00f8rste gang var det m\u00e5ske ogs\u00e5 den slags \u201cs\u00f8lle protest\u201d, man kan udtrykke i psykiatrien.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg t\u00e6nkte: Personalet trak sig, fordi de ikke \u00f8nskede at blive v\u00e5de. Alts\u00e5 ingen, der r\u00f8rte ved mig og trak i mig. Nogle gange forstummede deres mange sp\u00f8rgsm\u00e5l ogs\u00e5. Og vandet \u2013 beroligende. T\u00f8jet blev tynget af vandet og kl\u00e6bede sig fast til huden. Ro. Ikke bare fra personalet, men fra kroppen \u2013 og m\u00e5ske tankerne.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r nogen l\u00e6gger sig p\u00e5 dig \u2013 bogstaveligt talt<\/h2>\n\n\n\n

En dag sad jeg og talte med en af p\u00e6dagogerne p\u00e5 afsnittet. Vi sad i min seng, og jeg fortalte hende, at n\u00e5r jeg blev d\u00e5rlig, lagde min mand sig oven p\u00e5 mig. Jeg havde spurgt ham hvorfor, og det kunne han ikke forklare \u2013 men det hjalp altid. S\u00e5 p\u00e6dagogen lagde sig oven p\u00e5 mig.<\/p>\n\n\n\n

Lidt uheldigt \u2013 for i samme \u00f8jeblik kom hendes kollega ind ad d\u00f8ren, troede jeg var g\u00e5et amok og var ved at trykke p\u00e5 alarmen og kaste sig over mig. Men vi grinede, og fra den dag af blev det en slags tilladt intervention:<\/p>\n\n\n\n

\n

Hvis Sussi har det skidt, s\u00e5 kan det v\u00e6re, at nogen skal l\u00e6gge sig p\u00e5 hende.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Nogle gange \u00e9n. Nogle gange to.<\/p>\n\n\n\n

Kugledyner, PDA’er og det gale hus<\/h2>\n\n\n\n

Den ene af mine kontaktpersoner var ikke stor fan af at ligge oven p\u00e5 en kugledyne \u2013 det gjorde ondt \u2013 og samtidig havde hun ogs\u00e5 en PDA i lommen. Jeg r\u00e5bte, at jeg ville hjem. Hun r\u00e5bte, at det ville hun ogs\u00e5 \u2013 og b\u00e5de jeg, min kontaktperson og hendes kollega, som ogs\u00e5 l\u00e5 oven p\u00e5 mig lo. Den unge l\u00e6ge, de havde tilkaldt, kom \u2013 og hun syntes vist, vi var meget m\u00e6rkelige. Hun spurgte, hvad der skete, og s\u00e5 forvirret ud, da vi alle tre lo.<\/p>\n\n\n\n

Hun var jo blevet tilkaldt, fordi de stod med en d\u00e5rlig patient \u2013 mig! Jeg sagde igen, at vi ville hjem \u2013 og s\u00e5 lo vi alle tre igen. Undtagen den unge l\u00e6ge, som m\u00e5 have t\u00e6nkt, at det var et galehus \u2026 hvilket det jo ogs\u00e5 var \ud83d\ude02<\/p>\n\n\n\n

Svedekasser og sansehaver<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg sad i kuglestolen, kunne min kontaktperson sm\u00e5klukke, fordi hun syntes, jeg lignede en, der sad i s\u00e5dan en gammeldags svedekasse. Jeg kiggede lidt anstrengt p\u00e5 hende og konstaterede, at hun var \u201c\u00e5ndssvag\u201d. \ud83d\ude09<\/p>\n\n\n\n

Da afsnittet fik nye lokaler, fik de en sansehave med et lavt bassin med et mini-springvand. En p\u00e6dagog, der altid talte lige ud af posen, viste mig den nye sansehave og fortalte, at det f\u00f8rste, hun havde sagt, da hun s\u00e5 bassinet, var, at hun ikke gad \u201crode rundt\u201d med mig i det bassin. Jeg har nu aldrig plasket rundt med nogen der, men jeg blev hurtigt sat til at reng\u00f8re det, fordi der hurtigt kom alger.<\/p>\n\n\n\n

At blive smidt under bruseren (med k\u00e6rlighed og tilladelse)<\/h2>\n\n\n\n

Engang havde jeg det overordentligt d\u00e5rligt, og det endte med en ubehagelig meningsudveksling. En ung sygeplejerskestuderende (eller nyuddannet sygeplejerske) t\u00e6ndte for bruseren, fordi hun vidste, det hjalp mig. Det gjorde det ogs\u00e5 et kort \u00f8jeblik, men resultatet blev ikke helt s\u00e5 godt som forventet. Jeg endte dog med at sige til hende, at hun stadig havde gjort det rigtige.<\/p>\n\n\n\n

Fra den dag begyndte hun at smide mig under bruseren, n\u00e5r jeg havde det d\u00e5rligt. Man kunne m\u00e5ske kalde det tvang \u2013 for jeg \u00f8nsker ikke noget, n\u00e5r jeg har det skidt \u2013 men jeg havde givet hende min tilladelse p\u00e5 forh\u00e5nd. Og fordi hun var dygtig \u2013 og modig! \u2013 fortsatte hun.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 den dag, hvor hun og to kolleger m\u00e5tte tilkalde en ung psykiater. Hun stod og \u201choldt\u201d mig under bruseren, da han kom ind. Jeg havde f\u00e5et det lidt bedre, og stemningen lettede.<\/p>\n\n\n\n

Den unge psykiater var forvirret, m\u00e5ske forlegen og lidt ydmyg \u2013 men ogs\u00e5 overordentlig sympatisk. Han satte sig bare ned p\u00e5 toilettet og pr\u00f8vede at forst\u00e5, hvad det var, han s\u00e5. Han spurgte ind, vi talte, stemningen lettede yderligere.<\/p>\n\n\n\n

Efterf\u00f8lgende kunne jeg finde p\u00e5 at sige: \u201cHam har jeg v\u00e6ret i bad med\u201d, n\u00e5r hans navn blev n\u00e6vnt \ud83d\ude02 Men kun hvis jeg kunne uddybe \u2013 det er jo en sandhed med modifikationer.<\/p>\n\n\n\n

Regn, dans og r\u00f8verhistorier<\/h2>\n\n\n\n

Personalet vidste godt, at jeg kunne finde p\u00e5 at fort\u00e6lle r\u00f8verhistorier, hvis det kunne give anledning til et grin. En sommerdag havde jeg det d\u00e5rligt, og det begyndte at styrtregne. Jeg gik ud i sommerregnen, stillede mig med lukkede \u00f8jne, ansigtet mod himlen og armene ud til siden. Jeg stod der i en halv time. Da jeg kom ind, stak jeg hovedet ind p\u00e5 kontoret og sagde til min kontaktperson:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cS\u00e5 har jeg st\u00e5et i regnen en halv time, som du sagde jeg skulle!\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Hun l\u00f8ftede ikke blikket, men smilede. Hendes kolleger smilede ogs\u00e5 \u2013 de vidste godt, hun aldrig ville sige s\u00e5dan noget.<\/p>\n\n\n\n

Dansediskotek og disco-terapi<\/h2>\n\n\n\n

Mikael Palner skrev for nylig, at dans er noget af det mest antiinflammatoriske mod depression. P\u00e5 afsnittet havde vi en fysioterapeut, der hver uge havde dans p\u00e5 programmet. Jeg husker s\u00e6rligt disco-dansen. Jeg vejede m\u00e5ske 140 eller endda 160 kg dengang, og det var h\u00e5rdt \u2013 men det var ogs\u00e5 befriende!<\/p>\n\n\n\n

Det var medicin uden kemi \u2013 fed musik, motion og gl\u00e6de i \u00e9n bev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n

Sygeplejersken der ikke gav op (og skrev at jeg ikke kan lide at tr\u00e6kke vejret)<\/h2>\n\n\n\n

Senere begyndte en ny sygeplejerske, som var temmelig \u201calternativ\u201d, og jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg f\u00e5r knopper af alternativ behandling. Men hun fik mig overtalt til at tjekke sansehaven og finde p\u00e5 forbedringer \ud83d\ude33 Hun var gammel i faget, dygtig, engageret og gav ikke op.<\/p>\n\n\n\n

Selvom vejrtr\u00e6knings\u00f8velser og bodyscan g\u00f8r mig d\u00e5rlig \u2013 s\u00e5 d\u00e5rlig, at jeg i enerum kan begynde at gr\u00e6de bare ved tanken \u2013 s\u00e5 fandt vi noget, der virkede: visualisering. Men mht. vejrtr\u00e6kning endte hun med at skrive i journalen:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cPt. kan ikke lide at tr\u00e6kke vejret.\u201d \ud83d\ude02<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Hippie-chefen, Netto og mindful gulerod<\/h2>\n\n\n\n

Vi havde ogs\u00e5 en klinikchef \u2013 et rigtigt menneske \u2013 som ofte sagde, at hendes metoder var lidt \u201cfodformede\u201d. Jeg kaldte hende en hippie, og hun s\u00e5 helt tilfreds ud. Hun “ordinerede” baldrian-the i stedet for sovemedicin og underviste i s\u00f8vnhygiejne. Ingen sk\u00e6rm to timer f\u00f8r sengetid \u2013 det fik hendes unge medicinstuderende til at se panisk ud.<\/p>\n\n\n\n

Men sjovest var mindfulness-sessionen med snack-guler\u00f8dder fra Netto. Vi skulle lugte til dem, lytte til dem, kigge p\u00e5 dem. Jeg kunne slet ikke v\u00e6re mindful \u2013 jeg forestillede mig hele tiden en patient eller ansat g\u00e5 forbi og se klinikchefen sidde og lytte til en gulerod<\/em> gennem glasd\u00f8ren. \ud83e\udd2f\ud83e\udd2d\ud83d\ude02<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

\ud83d\udcda Inspiration og videre l\u00e6sning<\/h2>\n\n\n\n