{"id":2246,"date":"2024-09-09T22:18:00","date_gmt":"2024-09-09T21:18:00","guid":{"rendered":"https:\/\/prinsessepower.wtf\/blog\/?p=2246"},"modified":"2026-07-06T13:07:14","modified_gmt":"2026-07-06T12:07:14","slug":"tillaert-hjaelpeloeshed-opstaar-af-gentagne-nederlag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/prinsessepower.wtf\/blog\/tillaert-hjaelpeloeshed-opstaar-af-gentagne-nederlag\/","title":{"rendered":"TILL\u00c6RT HJ\u00c6LPEL\u00d8SHED"},"content":{"rendered":"

\ud83d\udcf7 En meget interessant samtale jeg havde med ChatGPT om "till\u00e6rt hj\u00e6lpel\u00f8shed".<\/p>\n

N\u00e5r behandling, kriseplaner og \u201cpr\u00f8v lidt h\u00e5rdere\u201d l\u00e6rer et menneske, at det selv er problemet<\/h3>\n\n\n
\n Pr\u00e6cisering<\/span>\n

Dette indl\u00e6g handler ikke om at give op.<\/p>\n

Det handler om, hvad der kan ske, n\u00e5r et menneske igen og igen pr\u00f8ver at f\u00e5 hj\u00e6lp, men m\u00f8der de samme metoder, de samme forklaringer og de samme nederlag. Ikke fordi mennesket ikke vil hj\u00e6lpes. Men fordi hj\u00e6lpen ikke passer.<\/p>\n<\/div>\n\n

Till\u00e6rt hj\u00e6lpel\u00f8shed opst\u00e5r ikke n\u00f8dvendigvis, fordi et menneske er svagt.<\/p>\n\n

Den kan opst\u00e5, n\u00e5r et menneske igen og igen l\u00e6rer, at det ikke g\u00f8r nogen forskel, hvad det g\u00f8r.<\/p>\n\n

Man pr\u00f8ver at forklare sig.<\/p>\n\n

Man pr\u00f8ver at f\u00f8lge planen.<\/p>\n\n

Man pr\u00f8ver at bruge redskaberne.<\/p>\n\n

Man pr\u00f8ver at tage imod behandlingen.<\/p>\n\n

Man pr\u00f8ver at samarbejde, tilpasse sig, forst\u00e5 sig selv, forst\u00e5 systemet, forklare det lidt bedre n\u00e6ste gang.<\/p>\n\n

Og n\u00e5r det alligevel ikke virker, bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let alt for ofte vendt tilbage mod patienten:<\/p>\n\n

Har du pr\u00f8vet h\u00e5rdt nok?<\/p>\n\n

Har du brugt dine strategier?<\/p>\n\n

Har du fulgt din kriseplan?<\/p>\n\n

Har du arbejdet med dine tanker?<\/p>\n\n

Har du taget ansvar?<\/p>\n\n

Til sidst l\u00e6rer man ikke bare, at behandlingen ikke virker.<\/p>\n\n

Man l\u00e6rer, at det nok er \u00e9n selv, der ikke virker.<\/p>\n\n

Hvad er till\u00e6rt hj\u00e6lpel\u00f8shed?<\/h2>\n\n

Begrebet till\u00e6rt hj\u00e6lpel\u00f8shed<\/em> forbindes is\u00e6r med Martin Seligman og Steven Maier, som i 1960\u2019erne unders\u00f8gte, hvordan dyr reagerede p\u00e5 ubehagelige situationer, de ikke kunne kontrollere.<\/p>\n\n

Den klassiske forklaring var, at gentagen erfaring med manglende kontrol kan f\u00f8re til passivitet: Hvis man l\u00e6rer, at ens handlinger ikke \u00e6ndrer udfaldet, kan man holde op med at fors\u00f8ge, ogs\u00e5 n\u00e5r der senere faktisk findes en mulighed for at handle.<\/p>\n\n

Senere har Maier og Seligman selv pr\u00e6ciseret teorien. I en nyere gennemgang skriver de, at den oprindelige teori p\u00e5 nogle m\u00e5der fik mekanismen vendt forkert: passivitet ved langvarig belastning er ikke n\u00f8dvendigvis noget, der l\u00e6res fra bunden. Det kan v\u00e6re en mere basal reaktion p\u00e5 uafvendelig belastning. Det, der is\u00e6r skal l\u00e6res, er oplevelsen af kontrol.<\/p>\n\n

\n
Fagligt begreb<\/div>\n
\n

Till\u00e6rt hj\u00e6lpel\u00f8shed:<\/strong> En tilstand, hvor gentagne erfaringer med manglende kontrol kan f\u00f8re til opgivenhed, passivitet, lav motivation og en forventning om, at ens handlinger alligevel ikke nytter.<\/p>\n

Men nyere forskning peger p\u00e5 en vigtig pr\u00e6cisering: Det er ikke kun hj\u00e6lpel\u00f8sheden, der er interessant. Det afg\u00f8rende er ogs\u00e5, hvordan mennesker l\u00e6rer kontrol, mestring og erfaringen af, at deres handlinger faktisk kan g\u00f8re en forskel.<\/p>\n <\/div>\n

Se Maier & Seligman (2016): Learned Helplessness at Fifty: Insights from Neuroscience<\/a><\/p>\n<\/div>\n\n
\n

Det er en vigtig pointe.<\/p>\n\n

For hvis man vil hj\u00e6lpe et menneske ud af hj\u00e6lpel\u00f8shed, er det ikke nok at sige: \u201cDu skal bare pr\u00f8ve igen.\u201d<\/p>\n\n

Man m\u00e5 skabe betingelser, hvor det faktisk kan opleves, at noget nyt kan lykkes.<\/p>\n\n

Hj\u00e6lpel\u00f8shed er ikke dovenskab<\/h2>\n\n

Till\u00e6rt hj\u00e6lpel\u00f8shed kan ligne dovenskab udefra.<\/p>\n\n

Det kan ligne passivitet.<\/p>\n\n

Det kan ligne modstand.<\/p>\n\n

Det kan ligne manglende motivation.<\/p>\n\n

Det kan ligne, at patienten ikke vil tage ansvar.<\/p>\n\n

Men indefra kan det f\u00f8les helt anderledes.<\/p>\n\n

Det kan f\u00f8les som at have brugt sine sidste kr\u00e6fter p\u00e5 l\u00f8sninger, der ikke virkede.<\/p>\n\n

Det kan f\u00f8les som at r\u00e6kke h\u00e5nden op igen og igen, mens nogen bliver ved med at give \u00e9n det samme stykke v\u00e6rkt\u00f8j, der allerede er kn\u00e6kket.<\/p>\n\n

Det kan f\u00f8les som at st\u00e5 foran en l\u00e5st d\u00f8r, f\u00e5 udleveret den samme n\u00f8gle tyve gange og bagefter f\u00e5 at vide, at man nok ikke drejede den rigtigt.<\/p>\n\n

\n Kernen<\/span>\n

Hvis en metode ikke virker, er det ikke automatisk mennesket, der fejler.<\/p>\n

Nogle gange passer n\u00f8glen ikke til d\u00f8ren. Og hvis man bliver ved med at give patienten den samme forkerte n\u00f8gle, er det ikke \u201cmanglende motivation\u201d, n\u00e5r patienten til sidst holder op med at pr\u00f8ve.<\/p>\n<\/div>\n\n
\n

N\u00e5r behandling bliver en nederlagsmaskine<\/h2>\n\n

Jeg har v\u00e6ret i kontakt med psykiatrien i mere end tyve \u00e5r.<\/p>\n\n

I de \u00e5r har jeg igen og igen m\u00f8dt variationer af de samme metoder: kognitiv adf\u00e6rdsterapi, dialektisk adf\u00e6rdsterapi, kriseplaner, strategier, skemaer, tanker, f\u00f8lelser, adf\u00e6rd.<\/p>\n\n

Det betyder ikke, at KAT eller DAT er d\u00e5rlige metoder for alle.<\/p>\n\n

Det betyder ikke, at kriseplaner aldrig virker.<\/p>\n\n

Det betyder heller ikke, at alle behandlere har v\u00e6ret ligeglade.<\/p>\n\n

Men for mig blev det alt for ofte den samme bev\u00e6gelse:<\/p>\n\n

Jeg sagde, at det ikke virkede.<\/p>\n\n

Systemet tilb\u00f8d mere af det samme.<\/p>\n\n

Jeg pr\u00f8vede igen.<\/p>\n\n

Det virkede stadig ikke.<\/p>\n\n

Jeg f\u00f8lte mig mere forkert.<\/p>\n\n

Systemet konkluderede, at jeg skulle arbejde mere med mig selv.<\/p>\n\n

S\u00e5dan kan behandling, der er t\u00e6nkt som hj\u00e6lp, komme til at fungere som en nederlagsmaskine.<\/p>\n\n

\n
Hvad jeg ikke p\u00e5st\u00e5r<\/div>\n
\n

Jeg p\u00e5st\u00e5r ikke, at KAT, DAT eller kriseplaner er v\u00e6rdil\u00f8se.<\/p>\n

Jeg p\u00e5st\u00e5r ikke, at patienter aldrig skal \u00f8ve sig, tage ansvar eller arbejde med strategier.<\/p>\n

Jeg p\u00e5st\u00e5r heller ikke, at behandling skal skiftes ud, hver gang noget f\u00f8les sv\u00e6rt.<\/p>\n

Min pointe er mere pr\u00e6cis: N\u00e5r en metode gentagne gange ikke hj\u00e6lper et menneske, m\u00e5 man unders\u00f8ge metoden, rammen, diagnosen, relationen og tilpasningen, f\u00f8r man konkluderer, at patienten ikke pr\u00f8ver nok.<\/p>\n <\/div>\n<\/div>\n\n
\n

\u201cDu skal bare pr\u00f8ve lidt h\u00e5rdere\u201d<\/h2>\n\n

Der findes en s\u00e6tning, der kan lyde omsorgsfuld, men lande som en dom:<\/p>\n\n

Du skal bare pr\u00f8ve lidt h\u00e5rdere.<\/em><\/p>\n\n

Eller:<\/p>\n\n

Du skal bare bruge dine strategier.<\/em><\/p>\n\n

Du skal bare f\u00f8lge planen.<\/em><\/p>\n\n

Du skal bare tage ansvar.<\/em><\/p>\n\n

Det sv\u00e6re er ordet \u201cbare\u201d.<\/p>\n\n

For \u201cbare\u201d g\u00f8r det komplekse simpelt.<\/p>\n\n

\u201cBare\u201d f\u00e5r det til at lyde, som om l\u00f8sningen allerede ligger lige foran patienten, og hvis patienten stadig ikke f\u00e5r det bedre, m\u00e5 problemet v\u00e6re viljen, indsatsen eller samarbejdsevnen.<\/p>\n\n

Men psykisk lidelse, traumer, autisme, ADHD, sansebelastning, skam, suicidalitet, udmattelse og mange \u00e5rs fejll\u00e6sning kan ikke reduceres til et \u201cbare\u201d.<\/p>\n\n

N\u00e5r mennesker bliver ved med at h\u00f8re, at de skal pr\u00f8ve h\u00e5rdere, mens de allerede bruger alt, hvad de har, sker der noget alvorligt.<\/p>\n\n

De holder ikke n\u00f8dvendigvis op med at pr\u00f8ve.<\/p>\n\n

De holder op med at fort\u00e6lle, hvor sv\u00e6rt det er.<\/p>\n\n

N\u00e5r metoden bliver vigtigere end mennesket<\/h2>\n\n

Der findes behandlinger, som har evidens p\u00e5 gruppeniveau.<\/p>\n\n

Det betyder, at de kan hj\u00e6lpe mange.<\/p>\n\n

Men \u201cmange\u201d er ikke det samme som \u201calle\u201d.<\/p>\n\n

En metode kan v\u00e6re virksom i forskning og stadig v\u00e6re forkert, utilstr\u00e6kkelig eller direkte belastende for et konkret menneske i en konkret situation.<\/p>\n\n

En stor meta-analyse af psykoterapi for depression fandt for eksempel, at psykoterapi samlet set hj\u00e6lper flere end usual care, men ogs\u00e5 at langt fra alle responderer eller g\u00e5r i remission. Det er vigtigt, fordi manglende effekt ikke b\u00f8r forst\u00e5s som personlig fiasko.<\/p>\n\n

\n
Evidens er ikke ensbetydende med \u201cvirker for alle\u201d<\/div>\n
\n

N\u00e5r en behandling har evidens, betyder det ikke, at alle f\u00e5r det bedre af den. Det betyder, at den i gennemsnit hj\u00e6lper en gruppe bedre end sammenligningsbetingelser.<\/p>\n

Hvis en patient ikke profiterer af en metode, b\u00f8r det f\u00f8re til faglig nysgerrighed, ikke moralsk mistanke.<\/p>\n <\/div>\n

Se blandt andet Cuijpers et al. (2021): The effects of psychotherapies for depression on response, remission, reliable change, and deterioration<\/a><\/p>\n<\/div>\n\n
\n

Det burde v\u00e6re banalt.<\/p>\n\n

Men i praksis kan patienter komme til at f\u00f8le, at de har fejlet, hvis de ikke passer ind i den behandling, systemet tilbyder.<\/p>\n\n

Man bliver den forkerte patient til den rigtige metode.<\/p>\n\n

Og s\u00e5 flytter ansvaret sig.<\/p>\n\n

Fra metoden.<\/p>\n\n

Fra rammen.<\/p>\n\n

Fra manglende tilpasning.<\/p>\n\n

Fra forkert diagnose.<\/p>\n\n

Fra frav\u00e6r af relevant traume- og neurodivergensforst\u00e5else.<\/p>\n\n

Og over i patientens personlighed.<\/p>\n\n

Kriseplaner, der ikke kan bruges i krise<\/h2>\n\n

Kriseplaner kan v\u00e6re vigtige.<\/p>\n\n

Men en kriseplan, der er for overordnet, for generisk eller for l\u00f8srevet fra patientens faktiske liv, kan blive endnu et nederlag.<\/p>\n\n

Hvis planen siger \u201cbrug dine strategier\u201d, men patienten ikke kan finde strategierne i krisen, er planen ikke konkret nok.<\/p>\n\n

Hvis planen siger \u201ckontakt netv\u00e6rk\u201d, men patienten ikke t\u00f8r ringe eller ikke har et trygt netv\u00e6rk, er planen ikke realistisk nok.<\/p>\n\n

Hvis planen siger \u201cg\u00e5 en tur\u201d, men patienten er i total shutdown, sansem\u00e6ssigt kollapset eller bange for at g\u00e5 udenfor, er planen ikke tilpasset nok.<\/p>\n\n

Hvis planen siger \u201ct\u00e6nk p\u00e5 noget andet\u201d, mens patienten er i akut alarmberedskab, er planen ikke kropslig nok.<\/p>\n\n

Og hvis planen gentagne gange ikke virker, men alligevel forts\u00e6tter u\u00e6ndret, bliver planen ikke et sikkerhedsnet.<\/p>\n\n

Den bliver endnu et bevis p\u00e5, at patienten ikke kan finde ud af at blive hjulpet.<\/p>\n\n

\n
Kriseplaner skal v\u00e6re konkrete<\/div>\n
\n

Stanley-Brown Safety Planning Intervention beskriver sikkerhedsplanl\u00e6gning som mere end at udfylde et skema. Form\u00e5let er at lave en konkret, personlig og anvendelig plan med advarselstegn, mestringsstrategier, st\u00f8ttepersoner, professionelle ressourcer og reduktion af adgang til farlige midler.<\/p>\n

Det afg\u00f8rende er ikke, at planen findes. Det afg\u00f8rende er, om den kan bruges af det menneske, den er lavet til, i den tilstand hvor den skal bruges.<\/p>\n <\/div>\n

Se Stanley & Brown \/ Stanley-Brown Safety Planning Intervention: Stanley-Brown Safety Planning Intervention<\/a> og Stanley et al. (2018): Comparison of the Safety Planning Intervention With Follow-up vs Usual Care<\/a><\/p>\n<\/div>\n\n
\n

N\u00e5r man l\u00e6rer, at hj\u00e6lp ikke hj\u00e6lper<\/h2>\n\n

Der er en s\u00e6rlig smerte i at miste troen p\u00e5 hj\u00e6lp.<\/p>\n\n

Ikke fordi man ikke vil leve.<\/p>\n\n

Ikke fordi man ikke vil have det bedre.<\/p>\n\n

Men fordi man har l\u00e6rt, at hj\u00e6lp ogs\u00e5 kan g\u00f8re ondt.<\/p>\n\n

Hj\u00e6lp kan betyde, at man igen skal forklare sig fra bunden.<\/p>\n\n

Hj\u00e6lp kan betyde, at man igen skal presses ind i en metode, der ikke virker.<\/p>\n\n

Hj\u00e6lp kan betyde, at ens modstand bliver tolket som symptom.<\/p>\n\n

Hj\u00e6lp kan betyde, at ens udmattelse bliver tolket som manglende motivation.<\/p>\n\n

Hj\u00e6lp kan betyde, at man endnu en gang skal se et h\u00e5b blive til et nederlag.<\/p>\n\n

Og s\u00e5 bliver det sv\u00e6rere at r\u00e6kke ud n\u00e6ste gang.<\/p>\n\n

Ikke fordi man er ligeglad.<\/p>\n\n

Men fordi h\u00e5b ogs\u00e5 har en pris.<\/p>\n\n

H\u00e5b er ikke altid en f\u00f8lelse<\/h2>\n\n

Jeg tror ikke altid, h\u00e5b f\u00f8les som h\u00e5b.<\/p>\n\n

Nogle gange f\u00f8les h\u00e5b som st\u00e6dighed.<\/p>\n\n

Nogle gange f\u00f8les det som raseri.<\/p>\n\n

Nogle gange f\u00f8les det som dokumentation.<\/p>\n\n

Nogle gange f\u00f8les det som at sende endnu en mail, selvom man ikke tror, der kommer et svar.<\/p>\n\n

Nogle gange f\u00f8les det som at sige: \u201cDer m\u00e5 v\u00e6re noget, I har overset.\u201d<\/p>\n\n

Nogle gange f\u00f8les det som at n\u00e6gte at acceptere, at tyve \u00e5rs behandlingssvigt skal kaldes personlig fiasko.<\/p>\n\n

M\u00e5ske er det ikke klassisk optimisme.<\/p>\n\n

M\u00e5ske er det ikke \u201cpositiv psykologi\u201d.<\/p>\n\n

M\u00e5ske er det bare den lille rest af livskraft, der siger:<\/p>\n\n

Hvis det her ikke virker, skal vi holde op med at kalde det hj\u00e6lp.<\/p>\n\n

Personlig behandling kr\u00e6ver mere end metodevalg<\/h2>\n\n

N\u00e5r behandling ikke virker, b\u00f8r det ikke kun f\u00f8re til sp\u00f8rgsm\u00e5let:<\/p>\n\n

Hvilken metode skal vi pr\u00f8ve nu?<\/em><\/p>\n\n

Det b\u00f8r ogs\u00e5 f\u00f8re til sp\u00f8rgsm\u00e5l som:<\/p>\n\n

Har vi forst\u00e5et patientens problem rigtigt?<\/p>\n\n

Har vi forst\u00e5et patientens nervesystem?<\/p>\n\n

Har vi forst\u00e5et traumerne?<\/p>\n\n

Har vi forst\u00e5et autismen?<\/p>\n\n

Har vi forst\u00e5et ADHD\u2019en?<\/p>\n\n

Har vi forst\u00e5et sanserne, relationerne, skammen, \u00f8konomien, hverdagen og tidligere erfaringer med behandlingssystemet?<\/p>\n\n

Har vi spurgt, hvad patienten selv oplever som hj\u00e6lpsomt?<\/p>\n\n

Har vi \u00e6ndret noget v\u00e6sentligt, eller gentager vi bare det samme i nye ord?<\/p>\n\n

\n
F\u00e6lles beslutningstagning<\/div>\n
\n

NICE beskriver shared decision making som en f\u00e6lles proces, hvor behandling v\u00e6lges ud fra b\u00e5de evidens og personens individuelle pr\u00e6ferencer, v\u00e6rdier og overbevisninger.<\/p>\n

Det burde v\u00e6re helt centralt i psykiatrien: Patienten skal ikke bare passe ind i behandlingen. Behandlingen skal ogs\u00e5 unders\u00f8ge, om den passer til patienten.<\/p>\n <\/div>\n

Se NICE: About shared decision making<\/a><\/p>\n<\/div>\n
\n

Det er ikke altid patienten, der mangler indsigt<\/h2>\n\n

I psykiatrien tales der meget om patienters sygdomsindsigt.<\/p>\n\n

Men der tales mindre om systemets behandlingsindsigt.<\/p>\n\n

Alts\u00e5 evnen til at se, n\u00e5r en behandling ikke hj\u00e6lper.<\/p>\n\n

Evnen til at stoppe op.<\/p>\n\n

Evnen til at sige: \u201cDet her virker ikke for dig. Ikke fordi du er forkert, men fordi vi ikke har fundet den rigtige vej.\u201d<\/p>\n\n

Evnen til at skelne mellem modstand og erfaring.<\/p>\n\n

Evnen til at forst\u00e5, at en patient kan v\u00e6re skeptisk over for behandling, fordi behandling tidligere har f\u00f8rt til nederlag.<\/p>\n\n

Evnen til at forst\u00e5, at tillid ikke kan kr\u00e6ves som adgangsbillet til hj\u00e6lp.<\/p>\n\n

Tillid skal bygges.<\/p>\n\n

Og hvis systemet har v\u00e6ret med til at \u00f8del\u00e6gge den, m\u00e5 systemet ogs\u00e5 tage ansvar for at genopbygge den.<\/p>\n\n

Det g\u00f8r noget ved selvbilledet<\/h2>\n\n

N\u00e5r man igen og igen ikke profiterer af den hj\u00e6lp, man f\u00e5r tilbudt, begynder man at t\u00e6nke:<\/p>\n\n

Jeg er umulig.<\/p>\n\n

Jeg er besv\u00e6rlig.<\/p>\n\n

Jeg er for meget.<\/p>\n\n

Jeg kan ikke samarbejde.<\/p>\n\n

Jeg kan ikke finde ud af terapi.<\/p>\n\n

Jeg kan ikke finde ud af kriseplaner.<\/p>\n\n

Jeg kan ikke finde ud af at blive rask.<\/p>\n\n

Jeg kan ikke engang finde ud af at f\u00e5 hj\u00e6lp.<\/p>\n\n

Det er en brutal form for internalisering.<\/p>\n\n

Behandlingssvigt bliver til selvhad.<\/p>\n\n

Metodens begr\u00e6nsning bliver til patientens skam.<\/p>\n\n

Og til sidst sidder man ikke bare med sine oprindelige vanskeligheder.<\/p>\n\n

Man sidder ogs\u00e5 med skammen over ikke at kunne blive hjulpet p\u00e5 den m\u00e5de, andre mente, man burde kunne hj\u00e6lpes.<\/p>\n\n

\n Vendepunkt<\/span>\n

M\u00e5ske er sp\u00f8rgsm\u00e5let ikke: Hvorfor bliver patienten ved med at fejle?<\/p>\n

M\u00e5ske er sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvor mange gange kan man tilbyde det samme uden effekt, f\u00f8r behandlingssystemet selv m\u00e5 kalde det et nederlag?<\/p>\n<\/div>\n
\n

Till\u00e6rt hj\u00e6lpel\u00f8shed kan ogs\u00e5 skabes af systemer<\/h2>\n\n

Vi taler ofte om till\u00e6rt hj\u00e6lpel\u00f8shed som noget, der sker inde i individet.<\/p>\n\n

Men m\u00e5ske b\u00f8r vi ogs\u00e5 tale om de systemer, der l\u00e6rer mennesker hj\u00e6lpel\u00f8shed.<\/p>\n\n

Et system l\u00e6rer mennesker hj\u00e6lpel\u00f8shed, n\u00e5r det ikke reagerer p\u00e5 feedback.<\/p>\n\n

Et system l\u00e6rer mennesker hj\u00e6lpel\u00f8shed, n\u00e5r det tilbyder den samme behandling igen og igen, selvom patienten ikke f\u00e5r det bedre.<\/p>\n\n

Et system l\u00e6rer mennesker hj\u00e6lpel\u00f8shed, n\u00e5r det kalder patientens erfaring for modstand.<\/p>\n\n

Et system l\u00e6rer mennesker hj\u00e6lpel\u00f8shed, n\u00e5r det g\u00f8r metoden rigtig og patienten forkert.<\/p>\n\n

Et system l\u00e6rer mennesker hj\u00e6lpel\u00f8shed, n\u00e5r det siger \u201cdu skal tage ansvar\u201d, men ikke selv tager ansvar for gentagne nederlag.<\/p>\n\n

Og s\u00e5 kan systemet bagefter kigge p\u00e5 patienten og sige:<\/p>\n\n

Hun er passiv.<\/p>\n\n

Hun er negativ.<\/p>\n\n

Hun tror ikke p\u00e5 bedring.<\/p>\n\n

Hun vil ikke hj\u00e6lpes.<\/p>\n\n

Men hvad nu hvis patienten faktisk har l\u00e6rt det, systemet har undervist hende i?<\/p>\n\n

At det ikke nytter.<\/p>\n\n

En note om ChatGPT<\/h2>\n\n

Dette indl\u00e6g udsprang oprindeligt af en samtale med ChatGPT om till\u00e6rt hj\u00e6lpel\u00f8shed.<\/p>\n\n

Samtalen hjalp mig med at s\u00e6tte ord p\u00e5 noget, jeg allerede kendte indefra: f\u00f8lelsen af at blive ved med at pr\u00f8ve og alligevel ende med at f\u00f8le sig som en fiasko.<\/p>\n\n

Men pointen st\u00e5r ikke p\u00e5 ChatGPT alene.<\/p>\n\n

Den st\u00e5r p\u00e5 mine erfaringer med mange \u00e5rs behandling, p\u00e5 faglig viden om till\u00e6rt hj\u00e6lpel\u00f8shed, p\u00e5 forskning i kontrol og mestring, og p\u00e5 det meget enkle kliniske princip, at behandling skal tilpasses mennesket, ikke omvendt.<\/p>\n\n

ChatGPT gav mig ikke sandheden.<\/p>\n\n

Den gav mig et sprog for en erfaring, jeg allerede havde levet.<\/p>\n\n

Det handler ikke om at pr\u00f8ve h\u00e5rdere<\/h2>\n\n

Jeg har pr\u00f8vet h\u00e5rdere.<\/p>\n\n

Jeg har pr\u00f8vet l\u00e6ngere.<\/p>\n\n

Jeg har pr\u00f8vet igen.<\/p>\n\n

Jeg har pr\u00f8vet at forst\u00e5 systemets sprog.<\/p>\n\n

Jeg har pr\u00f8vet at forst\u00e5 mine egne reaktioner.<\/p>\n\n

Jeg har pr\u00f8vet at v\u00e6re den gode patient.<\/p>\n\n

Jeg har pr\u00f8vet at v\u00e6re den \u00e6rlige patient.<\/p>\n\n

Jeg har pr\u00f8vet at v\u00e6re den samarbejdende patient.<\/p>\n\n

Jeg har pr\u00f8vet at v\u00e6re den, der ikke gav op.<\/p>\n\n

Men hvis en behandling gennem \u00e5rtier ikke f\u00f8rer til bedring, m\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let ikke kun v\u00e6re, hvorfor patienten ikke f\u00e5r det bedre.<\/p>\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re:<\/p>\n\n

Hvor l\u00e6nge m\u00e5 et system gentage det samme, f\u00f8r det selv skal l\u00e6re noget nyt?<\/strong><\/p>\n\n

\n
Kilder og videre l\u00e6sning<\/div>\n