{"id":2232,"date":"2025-03-08T10:01:58","date_gmt":"2025-03-08T09:01:58","guid":{"rendered":"https:\/\/prinsessepower.wtf\/blog\/?p=2232"},"modified":"2025-03-08T10:02:02","modified_gmt":"2025-03-08T09:02:02","slug":"loebe-med-ulvene-at-navigere-mellem-adhd-og-autisme","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/prinsessepower.wtf\/blog\/loebe-med-ulvene-at-navigere-mellem-adhd-og-autisme\/","title":{"rendered":"L\u00f8be med Ulvene: At Navigere Mellem ADHD og Autisme"},"content":{"rendered":"\n

Om jeg bekymrer mig om 3. verdenskrig? Nej, overhovedet ikke!<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Min mor spurgte mig forleden, om jeg bekymrede mig om 3. verdenskrig. Hun havde set en debat om det p\u00e5 TV og t\u00e6nkte nok, at jeg \u2013 som den bekymrede type \u2013 m\u00e5tte have gjort mig nogle tanker.<\/p>\n\n\n\n

Det korrekte svar havde nok v\u00e6ret: \u201cHvad mener du?\u201d For helt \u00e6rligt, jeg vidste d\u00e5rligt, hvad det handlede om. USA, Kina, Rusland, Gaza\u2026 et eller andet med dem. Men mere ved jeg ikke.<\/p>\n\n\n\n

Og hvorfor bekymrer jeg mig ikke? Fordi jeg ikke er et menneske, der bekymrer mig.<\/p>\n\n\n\n

Alts\u00e5, bortset fra at jeg bekymrer mig HELE TIDEN og om ALTING.<\/p>\n\n\n\n

Jeg havde engang en kontaktperson, som n\u00e6rmest var fascineret over, hvor mange bekymringer jeg kunne have om en enkelt situation. Sm\u00e5 detaljer, der for andre ville v\u00e6re baggrundsst\u00f8j, kunne for mig blive en uendelig liste af potentielle katastrofer.<\/p>\n\n\n\n

Men m\u00e5ske er det netop derfor, jeg ikke har overskud til at bekymre mig om verdens tilstand. N\u00e5r ALT f\u00f8les som en udfordring \u2013 n\u00e5r selv de sm\u00e5 ting i hverdagen kr\u00e6ver enorm energi \u2013 s\u00e5 er der ikke plads til bekymringer om noget s\u00e5 abstrakt som geopolitik. Hvis man hele tiden f\u00f8ler, at det ikke kan blive v\u00e6rre\u2026 s\u00e5 f\u00f8les 3. verdenskrig \u00e6rligt talt ikke s\u00e6rlig relevant.<\/p>\n\n\n\n

De modsatrettede r\u00e5d<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg deler mine bekymringer, f\u00e5r jeg ofte to typer r\u00e5d:<\/p>\n\n\n\n

A) “Bekymrer du dig ikke lidt rigeligt?”<\/strong>
B) “Bruger du overhovedet de redskaber, du har l\u00e6rt?”<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Men hvis jeg bruger mine redskaber, s\u00e5 er det jo, fordi jeg bekymrer mig? Hvordan kan jeg b\u00e5de bekymre mig for meget og for lidt p\u00e5 samme tid?<\/p>\n\n\n\n

Sandheden er, at jeg sj\u00e6ldent bekymrer mig l\u00e6nge f\u00f8r en situation. Andre bruger dage, uger eller m\u00e5neder p\u00e5 at forberede sig mentalt. Jeg venter til 5 minutter \u2013 eller endda 5 sekunder \u2013 f\u00f8r. Men S\u00c5 bekymrer jeg mig til geng\u00e6ld med en intensitet, der svarer til, hvad andre ville have fordelt over lang tid.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske handler det ikke engang om bekymring. M\u00e5ske handler det om fokus.<\/p>\n\n\n\n

At acceptere sin egen virkelighed<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Mit problem er ikke n\u00f8dvendigvis, at jeg bekymrer mig. M\u00e5ske er det snarere, at jeg ikke har fokus p\u00e5 min egen trivsel. Jeg k\u00e6mper stadig med at acceptere, at jeg m\u00e5 indrette mit liv efter, at jeg har a sh!tlo@d of challenges<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg tager tests for alexithymi, scorer jeg h\u00f8jt. Jeg har ogs\u00e5 interoceptive sanseudfordringer, hvilket betyder, at jeg sj\u00e6ldent opdager, n\u00e5r noget er galt \u2013 hverken fysisk eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt. Det betyder ogs\u00e5, at jeg sj\u00e6ldent spotter l\u00f8sninger. F\u00f8rst n\u00e5r tingene er ved at bryde sammen, bliver jeg opm\u00e6rksom p\u00e5 problemet.<\/p>\n\n\n\n

Jeg er begyndt at tage nogle forbehold. Og det hj\u00e6lper. Men p\u00e5 en eller anden m\u00e5de g\u00f8r det ogs\u00e5 tingene v\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n

Man kan ikke vinde \u2013 og man kan vinde<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Jeg har ofte t\u00e6nkt, at man enten m\u00e5 acceptere sine udfordringer fuldt ud eller bek\u00e6mpe dem. At hvis man k\u00e6mper, er det, fordi man n\u00e6gter at acceptere sig selv \u2013 og hvis man accepterer, s\u00e5 opgiver man kampen.<\/p>\n\n\n\n

Men m\u00e5ske er det ikke s\u00e5dan, det fungerer.<\/p>\n\n\n\n

De fleste kender nok til Cherokee-historien om de to ulve: en sort og en hvid, en ond og en god, som k\u00e6mper inden i os. Og at den, du v\u00e6lger at fodre, er den, der vinder.<\/p>\n\n\n\n

Men der findes en anden version: at vi m\u00e5 fodre begge ulve. At de ikke skal bek\u00e6mpe hinanden, men balanceres.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske handler det ikke om at vinde over mine udfordringer \u2013 eller overgive mig til dem. M\u00e5ske handler det om at l\u00e6re at lede dem.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har to ulve i mig. Den ene er autisme. Den anden er ADHD. De tr\u00e6kker mig i hver sin retning.<\/p>\n\n\n\n

Og m\u00e5ske handler det ikke om at t\u00f8jle dem. M\u00e5ske handler det om at l\u00e6re at l\u00f8be med dem.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Hvad betyder det, at man b\u00e5de kan og ikke kan vinde?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
    \n
  1. Man kan ikke vinde, fordi\u2026<\/strong>\n