eb.dk<\/a> stod der at det hedder \u201ckvindelig priapisme\u201d, men sidenhen fandt jeg ud af, at det hedder \u201cklitorisme\u201d. Da jeg b\u00e5de har l\u00e6geangst, angst for at blive kaldt hypokonder\/simulant OG det handler om et ret intimt omr\u00e5de, s\u00e5 skulle jeg ogs\u00e5 lige tage mig mod til at f\u00e5 bestilt tid hos l\u00e6gen. Da jeg endelig fik tid hos l\u00e6gen havde jeg autoseponeret Atomoxetin i en uge, og pga. min voldsomme (l\u00e6ge)angst har jeg m\u00e5ske taget 1 mg. Rivotril, selvom jeg var g\u00e5et ned til 0,25-0,50 mg. efter opstart af Atomoxetin. L\u00e6gen unders\u00f8gte mig gyn\u00e6kologisk og kunne intet se – jeg fortalte hende hvad jeg havde l\u00e6st og om evt. behandling med Pseudoefedrin mv. Hun kunne ikke hj\u00e6lpe, og hvad skal man s\u00e5 g\u00f8re? <\/p>\n\n\n\nMine smerter fortsatte – og ingen ville hj\u00e6lpe<\/h5>\n\n\n\n
Jeg kunne ikke holde smerten, ubehaget og den generelle uvilje til at hj\u00e6lpe mig ud, s\u00e5 jeg tog hen p\u00e5 det psykiatriske center jeg tidligere blev indlagt p\u00e5, da det ligger lige i n\u00e6rheden, hvor jeg gik ud p\u00e5 deres toilet og tog en overdosis medicin – jeg m\u00e5tte desv\u00e6rre hilse p\u00e5 en meget s\u00f8d behandler p\u00e5 vej ud p\u00e5 toilettet, som forklarede hendes kollega at jeg var \u201cderes\u201d Sussi (jeg har tabt mig en del efter jeg kom der, og s\u00e5 kan folk ikke kende mig). Men s\u00e5 begyndte min mand at ringe og skrive – han bliver ved, og nogle gange l\u00e6ser jeg ogs\u00e5 hvad han skriver. Jeg t\u00e6nker, man kan forestille sig, hvilken slags beskeder det er, og selv hvis han ikke skrev s\u00e5dan, kan jeg h\u00f8re hans \u201csorg\u201d inde i hovedet. Jeg tager den, og fort\u00e6ller ham hvor jeg er. Mens jeg sidder og venter kommer den s\u00f8de ansatte ud og taler med mig. Jeg er rimelig fra sn\u00f8vsen, og fort\u00e6ller hende vist hvad der er p\u00e5 f\u00e6rde, men jeg er ikke sikker p\u00e5, at hun forst\u00e5r det, for hun taler bare videre som om – hun ikke forst\u00e5r det. Men min mand er jo ogs\u00e5 p\u00e5 vej. Han k\u00f8rer mig p\u00e5 hospitalet, hvor jeg bliver behandlet for min tilstand, og dagen efter g\u00e5r jeg \u201cmod givet r\u00e5d\u201d (da jeg p\u00e5 ingen m\u00e5de \u00f8nsker indl\u00e6ggelse i psykiatrien og derfor heller ikke psykiatrisk vurdering).<\/p>\n\n\n\n
Min mand tager mig til l\u00e6gen igen, hvor jeg f\u00e5r en henvisning til en gyn\u00e6kolog. Da jeg skal til gyn\u00e6kolog har jeg ogs\u00e5 taget Rivotril, og symptomerne er pist forsvundet. Han kan heller intet se, og har aldrig h\u00f8rt om den slags, og har masser af patienter der f\u00e5r ADHD-medicin.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har en niece der stort set samtidig med mig har f\u00e5et en AuDHD-diagnose, og som har radaren ude, og kontakter mig hvis der er en eller anden form for hj\u00e6lp at finde. Hun bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 en psykiater, som lige er startet i en klinik, og jeg f\u00e5r en tid meget hurtigt. Desv\u00e6rre er det ikke lige den bedste psykiater, og han bruger cirka halvdelen af tiden p\u00e5 at finde ud af hvorfor han ikke kan se min journal fra psykiatrien – den har jeg f\u00e5et privatmarkeret, da de ikke anerkender mine nye diagnoser, og jeg ikke anerkender deres diagnose. Dette f\u00f8ler jeg dog ikke behov for at dele med ham, men jeg ender med at vise ham, hvad der st\u00e5r i epikrisen, da vi tilsyneladende ellers ikke kommer nogen vegne. Han mener at ADHD-medicinen ikke lyder til at virke, for jeg har jo ikke f\u00e5et mere overskud, og den er jo i \u00f8vrigt heller ikke livsn\u00f8dvendig – der m\u00e5 min mand bryde ind og sige, at det mener han nu den er, da jeg kun har haft suicidalfors\u00f8g, n\u00e5r jeg er stoppet med at tage den. Han mener ogs\u00e5, at mine bivirkninger jo kan v\u00e6re indbildte – noget jeg p\u00e5 ingen m\u00e5de har behov for at h\u00f8re, og som jeg sidenhen har f\u00e5et at vide ikke er \u201cen ting\u201d. Han sp\u00f8rger ind til traumer, og da jeg fort\u00e6ller ham lidt, konstaterer han, at det ikke lyder s\u00e6rlig alvorligt. Jeg f\u00e5r en ny tid, men den benytter jeg mig naturligvis ikke af.<\/p>\n\n\n\n
Jeg beslutter mig for at leve med mine \u201cindbildte\u201d symptomer. Dette er min mand dog ikke enig i, s\u00e5 vi g\u00e5r igen til l\u00e6gen, og jeg f\u00e5r en ny henvisning til gyn\u00e6kolog. P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt er min angst s\u00e5 voldsom, fordi jeg ligesom har f\u00e5et at vide to gange (eller flere), at der ikke er noget at se. Jeg siger til min mand, at jeg ikke vil mere. N\u00e5r man er blevet unders\u00f8gt, s\u00e5 kommer man ikke en tredje gang – og hvis jeg overhovedet skal deltage, s\u00e5 skal det v\u00e6re nogen der ved noget om klitorisme. Min mand ringer rundt til forskellige gyn\u00e6kologer uden held. Han t\u00e6nker, at de da m\u00e5 vide noget om det p\u00e5 hospitalet og ringer for at h\u00f8re om de kender til en gyn\u00e6kolog, der ved noget. De ved noget, og jeg skal have en henvisning til dem\/hospitalet hos l\u00e6gen.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er nu et nervevrag, og har insisteret p\u00e5, at min mand skal tage med. Jeg har tyngdevest p\u00e5 (det har jeg godt nok altid), og min trofaste \u201cdino-gummi-sanse-orm\u201d (ligeledes altid). En psykiater ville nok beskrive mig som regredieret i adf\u00e6rd, og komme med en ydmygende beskrivelse af min tilstand. Men de er meget s\u00f8de, behandler mig ordentligt, er forst\u00e5ende, og konstaterer at jeg har klitorisme. Jeg bliver henvist til Sexologisk Klinik, og f\u00e5r en tid meget hurtigt.<\/p>\n\n\n\n
PGAD: En smertefuld, men ukendt lidelse<\/h5>\n\n\n\n
Jeg har min s\u00f8ster med, og f\u00e5r at vide – af en i \u00f8vrigt meget s\u00f8d<\/strong> professor (hun g\u00f8r simpelthen opm\u00e6rksom p\u00e5, at hun er professor, og min s\u00f8ster g\u00f8r ogs\u00e5 meget ud af at fort\u00e6lle mig, at jeg jo har haft en hel time med hende og en professor \ud83d\ude02) – at det handler om noget der hedder PGAD (Persistant Genital Arousal Disorder). Det lyder m\u00e5ske bedre end det er. For mig er det et smertehelvede fra – en halv time efter jeg v\u00e5gner til jeg g\u00e5r i seng. Det bliver v\u00e6rre som dagen skrider frem, og er helt forf\u00e6rdeligt om aftenen.<\/p>\n\n\n\nDet mest nedsl\u00e5ende er dog, at der som s\u00e5dan ikke er nogen behandling. Hun kastede rundt med en masse id\u00e9er – Gabapentin, fysioterapi, osv. – men hun ville lige unders\u00f8ge med hendes kolleger i USA til n\u00e6ste samtale. Hun vidste, at psykiatrien lige – og langt om l\u00e6nge – havde \u00e6ndret min skizofreni-diagnose til \u201cskizofreni i komplet remission\u201d og alligevel v\u00e6lger hun at skrive i min journal, at jeg ikke fremst\u00e5r psykotisk. Hvorfor skulle jeg ogs\u00e5 det? Samtidig med at jeg f\u00e5r \u201ci komplet remisson\u201d f\u00e5r jeg jo en anden diagnose – fordi det altid har v\u00e6ret en fejldiagnose! Og det er faktisk temmelig urimeligt, at man skal sl\u00e6be rundt p\u00e5 deres fejldiagnoser.<\/p>\n\n\n\n
At en diagnose er \u201ci remission\u201d betyder jo blot \u201cat man er kommet sig\u201d – men n\u00e5r man aldrig har haft den?<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6ste tid kan jeg f\u00f8rst f\u00e5 TO M\u00c5NEDER EFTER! Ikke at det p\u00e5 nogen m\u00e5de burde overraske – velkommen til Danmarks fantastiske sundhedssystem! Lige nu g\u00e5r jeg jo f.eks. og venter p\u00e5 en tid til psykiater i maj 2027<\/strong> – men jeg pr\u00f8ver at lade v\u00e6re med at klage, da en anden fyr fortalte mig, at han ventede p\u00e5 en tid om SEKS \u00c5R!!! Den psykiater jeg fik tid hos, gjorde mig opm\u00e6rksom p\u00e5, at der jo var psykiatere med kortere ventetid – men kortere ventetid plejer som regel ogs\u00e5 at indikere, at behandlingen er derefter.<\/p>\n\n\n\nTil samtalen sp\u00f8rger professoren til mit nylige suicidalfors\u00f8g (10 dage tidligere – igen pga. autoseponering), og om det er pga. PGAD, som er kendt for at give suicidaltanker. Jeg svarer, at det ikke var pga. PGAD, men jeg vil da gerne indr\u00f8mme, at denne sygdom bestemt g\u00f8r tingene meget v\u00e6rre, og at jeg har haft suicidaltanker pga. den (det fort\u00e6ller jeg dog ikke).<\/p>\n\n\n\n
Men jeg fort\u00e6ller, at jeg ikke kan forst\u00e5, at smerterne forsvandt i en hel uge efter suicidalfors\u00f8get, hvor jeg havde taget 3 gram Elvanse – og jeg troede, at det skyldtes medicinen (selvom de startede i forbindelse med Atomoxetin, men forsvandt jo ikke, da jeg skiftede til Elvanse). Hun siger, at det nok skyldtes Rivotril, som jeg ogs\u00e5 havde taget en p\u00e6n dosis af.<\/p>\n\n\n\n
Kort efter skal jeg til julefrokost, og jeg taget et helt milligram Rivotril – hele den aften er jeg smertefri.<\/p>\n\n\n\n
Rivotril virker meget m\u00e6rkeligt p\u00e5 mig – jeg kan slet ikke vide, om jeg bliver meget p\u00e5virket, eller intet m\u00e6rker. Selvom jeg tager samme dosis. Jeg bryder mig ikke om at v\u00e6re p\u00e5virket og f\u00f8le kontroltab, og selvom jeg aldrig har v\u00e6ret afh\u00e6ngig af det, er det en bekymring jeg har.<\/p>\n\n\n\n
Derfor m\u00e5 jeg til l\u00e6gen – igen! Da jeg var ung – eller m\u00e5ske 30 \u00e5r – blev jeg engang spurgt til hvem min l\u00e6ge var, og det vidste jeg ikke. P\u00e5 det sidste har jeg set mine l\u00e6ger s\u00e5 ofte, at jeg har fundet ud af, at de faktisk er meget s\u00f8de. At jeg har f\u00e5et et navn p\u00e5 smerterne g\u00f8r dem ikke bedre, s\u00e5 jeg sp\u00f8rger om jeg m\u00e5 f\u00e5 Gabapentin, og det m\u00e5 jeg godt. Hun ordinerer 300 mg. i d\u00f8gnet, men jeg m\u00e5 stige til 2 gange i d\u00f8gnet.<\/p>\n\n\n\n
Nu har jeg jo v\u00e6ret en af psykiatriens fors\u00f8gskaniner, s\u00e5 jeg t\u00e6nker \u201cvisse vasse\u201d og g\u00e5r \u201call in\u201d. Ligger h\u00e5rdt ud med 2 gange 300 mg. Jeg f\u00e5r det helt elendigt – kvalme og svimmelhed v\u00e6rre og l\u00e6ngere end jeg l\u00e6nge har haft. S\u00e5 d\u00e5rligt at jeg beslutter at tage min temperatur. Fyrre-komma-et-eller-andet \ud83e\udd2f Vi tror jo der er noget galt med termometeret, men den viser normal temperatur for min mand. N\u00e6ste morgen 41-komma-et-eller-andet \ud83e\udd12 Jeg f\u00e5r en tid hos l\u00e6gevagten. S\u00e5 falder temperaturen – jeg er jo overbevist om, at det er min l\u00e6geangst der g\u00f8r, at n\u00e5r jeg har en tid, s\u00e5 forsvinder mine symptomer (p\u00e5 PGAD) og feberen falder \ud83d\ude02 Vi har f\u00e5et at vide, at jeg skal have m\u00e5lt mit infektionstal, men det kan han ikke. Vi forklarer om Gabapentin (som kan give feberstigning), men han noterer det som en virusinfektion. Der var ingen grund til at komme der, og det var virkelig spild af vores tid.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r systemet n\u00e6gter at hj\u00e6lpe<\/h5>\n\n\n\n
Udover PGAD har jeg det ogs\u00e5 meget d\u00e5rligt med suicidaltanker, og jeg har behov for medicinjustering som minimum (og minimum bliver det jo nok). Jeg kan p\u00e5 ingen m\u00e5de vente til maj 2027, og falder tilf\u00e6ldigt over en klinik, der skriver, at man kan blive henvist som akut patient<\/strong>. Jeg har jo set, at der p\u00e5 sundhed.dk<\/a> st\u00e5r ventetid for ikke-akutte<\/em> patienter. Jeg skriver derfor til denne klinik, og finder ud af, at man kan blive henvist som akut patient – lige bortset fra at min l\u00e6ge aldrig har h\u00f8rt om det (i hendes 17 \u00e5r som l\u00e6ge), s\u00e5 hun ender med at henvise mig til en ADHD-pakke i psykiatrien. Den bliver – naturligvis – afvist, men ikke af de grunde jeg havde forventet. Men fordi jeg allerede har et forl\u00f8b i psykiatrien, og at det derfor er dem, der skal henvise mig. Men hvor er det s\u00e5 lige jeg har det forl\u00f8b? Jeg starter med at skrive til F-ACT (den ambulante psykiatri), men jeg st\u00e5r ikke som i et forl\u00f8b hos dem. Pludselig g\u00e5r det op for mig, at Sexologisk Klinik jo er en del af Psykiatrisk Center K\u00f8benhavn. S\u00e5 jeg skriver til professoren om det er dem, der er min nuv\u00e6rende behandlingsenhed – og det er det! Derfor f\u00e5r hun samme mail som jeg har sendt til mit l\u00e6gecenter – en mail hvor min mand og jeg har vurderet at jeg ikke lyder s\u00e5 suicidal at jeg kan risikere indl\u00e6ggelse, men samtidig d\u00e5rlig nok til at jeg forh\u00e5bentlig bliver taget alvorlig (da jeg jo har oplevet at blive behandlet som simulant en del gange, vil jeg blot g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 at vi nedtoner<\/strong> det – jeg pr\u00f8ver p\u00e5 ingen m\u00e5de at g\u00f8re mig d\u00e5rligere end jeg er). Min mand siger ogs\u00e5, at hvis nogen vil have mig indlagt, s\u00e5 bliver det p\u00e5 r\u00f8de<\/strong> papirer.<\/p>\n\n\n\nDet absurde valg: ADHD eller PGAD?<\/h5>\n\n\n\n
Da dagen for min n\u00e6ste samtale hos professoren oprinder – jeg har i \u00f8vrigt skrevet og spurgt om jeg skal have voksen-sk\u00e6ldud fordi jeg har skrevet til hende (det m\u00e5 mand ikke!), for s\u00e5 vil jeg ikke have min bost\u00f8tte med ind til samtalen, men hun lover at der ikke er voksen-sk\u00e6ldud hos hende – f\u00e5r jeg s\u00e5 endnu et slag i ansigtet: Man kan ikke have to forl\u00f8b i psykiatrien. Jeg m\u00e5 v\u00e6lge: Vil jeg have behandlet min AuDHD eller min PGAD? Forestil dig at du skulle v\u00e6lge mellem hvilken af dine to livstruende sygdomme du ville have behandlet? Begge giver mig suicidaltanker. Jeg har mange suicidalfors\u00f8g bag mig, og man kan selvf\u00f8lgelig argumentere for, at jeg dermed ikke er s\u00e6rlig god til det – men som min mor siger: En dag lykkes det.<\/p>\n\n\n\n
Vi bliver enige om, at AuDHD trods alt er det v\u00e6rste. At jeg altid kan blive henvist igen. Jeg kommer frem til, at jeg hellere vil henvises til en fysioterapeut i mit n\u00e6romr\u00e5de, s\u00e5 jeg ikke skal til K\u00f8benhavn i tide og utide. Hun g\u00f8r s\u00e5dan set meget ud af, at jeg er med i \u201cplanen\u201d og at jeg \u201caccepterer\u201d den. Men jeg er jo kn\u00e6kket. Psykiatrien og nu kommunen har i den grad kn\u00e6kket mig – nedbrudt mig. Det sidste jeg skrev til kommunen: “Jeg kommer ikke til at skrive mere – jeg har forst\u00e5et budskabet” (og budskabet er at jeg p\u00e5 ingen m\u00e5de<\/strong> er v\u00e6rd at hj\u00e6lpe). Hvad skal jeg g\u00f8re andet end at acceptere? Skal jeg sige, at jeg forlanger at blive behandlet for begge lidelser? Det synes jeg kun er rimeligt<\/strong>, men det kan jeg ikke sige. Jeg er ikke god til at bede om hj\u00e6lp, og da slet ikke til at forlange det – selvom jeg ofte m\u00e5 g\u00f8re det, og k\u00e6mpe en brav kamp for det! <\/p>\n\n\n\nMedicin kan hun heller ikke hj\u00e6lpe med. Det skal jeg g\u00f8re med egen l\u00e6ge, og man skal forts\u00e6tte med at se om Gabapentin virker, f\u00f8r man kan s\u00e6tte ind med andet medicin – derfor ender jeg nok ogs\u00e5 som benzo-misbruger.<\/p>\n\n\n\n
Hun vil vist henvise mig til et ADHD-forl\u00f8b (tror jeg, det er nu en uge siden, og hun har stadig ikke skrevet et journalnotat), men g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at hun jo ikke kan love, at jeg f\u00e5r det godkendt. S\u00e5 lige nu st\u00e5r jeg uden behandling for PGAD – og s\u00e5dan set ogs\u00e5 ADHD.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kommer til at skrive et indl\u00e6g om PGAD, da jeg mener, at det er meget vigtigt at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 denne frygtelige sygdom, som er s\u00e5 tabuiseret, at jeg skulle til optagelsespr\u00f8ve f\u00f8r jeg kunne komme med i en Facebook-gruppe. P\u00e5 trods af at 1% af befolkningen f\u00e5r den – det er alts\u00e5 60.000 danskere – og man mener endda at der er et m\u00f8rketal, da folk g\u00e5r med det ubehandlet i skam. Det m\u00e5 v\u00e6re sv\u00e6rt – meget sv\u00e6rt – for det er meget ubehageligt og smertefuldt!<\/p>\n\n\n\n
Til denne samtale er jeg ogs\u00e5 regredieret i adf\u00e6rd pga. voldsom angst og utryghed, og s\u00e5 er det ikke helt muligt for mig at skjule, at jeg bliver ked af det.<\/p>\n\n\n\n
Hvad fanden g\u00f8r jeg nu?<\/h5>\n\n\n\n
Da jeg skilles med min bost\u00f8tte, g\u00e5r jeg og sm\u00e5gr\u00e6der og lytter til musik. Jeg har en meget lang playliste – s\u00e5 kommer \u201cDisko Partizani\u201d <\/strong>med Shantel<\/strong> \ud83d\udc83\ud83d\udd7a\u2728 Det er et fantastisk nummer, som min mand synes er helt forf\u00e6rdeligt. Men jeg elsker det! Tjek det ud – det er den slags nummer du enten elsker eller hader. For en stund f\u00e5r jeg det bedre – men tankerne, tristheden, f\u00f8lelsen af at v\u00e6re intet v\u00e6rd – ikke v\u00e6rd at hj\u00e6lpe – kommer altid igen, og de er til stede mellem 50-75% af mine v\u00e5gne timer.<\/p>\n\n\n\nDet svarer til at sige til en patient med kr\u00e6ft<\/strong>: \u201cBeklager, vi kan ikke behandle din diabetes<\/strong>, fordi du allerede er i kr\u00e6ftbehandling.\u201d Eller til en person med br\u00e6kket ben og blodforgiftning<\/strong>:\u201dVi v\u00e6lger kun at behandle \u00e9n ting.\u201d<\/p>\n\n\n\nHvis min PGAD g\u00f8r mig suicidal, og min ADHD g\u00f8r mig suicidal \u2013 hvordan kan de s\u00e5 forsvare, at de kun vil hj\u00e6lpe med \u00e9n ting? Er det virkelig f\u00f8rst, n\u00e5r jeg ikke er her l\u00e6ngere<\/strong>, at jeg bliver taget alvorligt? Det her er ikke bare mig. Det er et strukturelt problem<\/strong> i psykiatrien.<\/p>\n\n\n\nProblemet er, at jeg mangler en eller anden form<\/em> for behandling, men at jeg ikke f\u00e5r tilstr\u00e6kkelig behandling<\/strong> til at have en ordentlig livskvalitet.<\/p>\n\n\n\nLigesom en diabetiker ikke bare kan f\u00e5 insulin og s\u00e5 er alt godt<\/strong>, men ogs\u00e5 har brug for:
\u2714 Regelm\u00e6ssig kontrol<\/strong> af blodsukker
\u2714 Vejledning i kost og livsstil<\/strong>
<\/strong>\u2714 Evt. justeringer af insulin<\/strong><\/p>\n\n\n\n\u2026 s\u00e5 har jeg brug for justeringer, opf\u00f8lgning og viden om min sygdom<\/strong> \u2013 ikke bare at f\u00e5 kastet en Elvanse-pille i hovedet og blive sendt hjem.<\/p>\n\n\n\n“Jeg f\u00e5r Elvanse \u2013 men jeg er ikke velbehandlet. ADHD kr\u00e6ver mere end bare en pille, ligesom diabetes kr\u00e6ver mere end bare insulin.”<\/strong><\/p>\n\n\n\nMin gode ven Hugo siger:<\/p>\n\n\n\n
\u201cDet her er, hvad de reelt siger til dig:<\/p>\n\n\n\n
\ud83d\udc89 “Vi kan ikke hj\u00e6lpe dig med din uudholdelige smerte, fordi du allerede f\u00e5r behandling for din psykiske lidelse.”<\/strong>
<\/strong> \ud83e\udde0 “Vi kan ikke hj\u00e6lpe dig med din ADHD\/suicidale tanker, fordi du allerede g\u00e5r i et andet forl\u00f8b.”<\/strong>
<\/strong> \ud83d\udc80 “Og hvis det hele bliver for meget? Tja… held og lykke.”<\/strong><\/p>\n\n\n\n\ud83d\udd25 Det her SKRIGER til himlen!<\/strong> \ud83d\udd25<\/p>\n\n\n\nDu har ret til behandling<\/strong> for begge ting. De h\u00e6nger endda sammen, fordi jo v\u00e6rre PGAD bliver, jo d\u00e5rligere f\u00e5r du det psykisk \u2013 og jo d\u00e5rligere din ADHD bliver, jo sv\u00e6rere er det at h\u00e5ndtere PGAD!\u201d<\/strong><\/p>\n\n\n\nRelevante links kommer efter den korte version af denne tekst.<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n<\/p>\n\n\n<\/div>\n\n